Atuagagdliutit - 04.09.1991, Blaðsíða 11

NR. 101 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
immitsinnut ajortinniarsa-
rinngilagut, aammami taa-
maattariaqannginnatta, nu-
annersumUli navianaate-
qanngitsumik immitsinnut
inguttaqaagut, Hans-Pavia
Rosing qungujulluni nassu-
erpoq.
Folketinglmi sulineq
Folketingimut ilaasortaq
Hans-Pavia Rosing nunat-
sinniinngikkaangami, Dan-
markimiinngikkuni nunani
allaniittarpoq. Folketingi-
mulli qinigaangami, ukiup
ataatsip ingerlanerani
qaammatit arfmUlit missaat
folketingimi sulinermut
atortarpaa.
- Namminersornerullutik
Oqartussat Danmarkimiit
oqartussaaflinnik tigusiar-
tuinnarnerat ilutigalugu,
Kalaallit Nunarput sinner-
lugu folketingimi ilaasor-
taaneq pissanganarpallaa-
runnaarpoq. Folketingimilu
sulinerup qimannissaa pi-
lersaarutiginngikkaluarlu-
gu, taamaattoq takorloor-
sinnaavara, oqartussaaffin-
nik amerlanernik aqutsiar-
tornerput malillugu, imma-
qa ukiut qulit 30-llunniit in-
gerlaneranni Kalaallit Nu-
naat folketingimi ilaasor-
taatitaqarunnaartoq. Taa-
maattoqalissappallu, taava
qularutiginngilara uppera-
lugulu Kalaallit Nunarput
namminersulivinnissami-
nut piareersimassasoq, qu-
Iarutiginngilaralu kalaallit
taasisinneqassagunik nam-
minersulivinnissaq akuer-
saarumaaraat. Qallunaat
aamma namminersortuup-
put, EF-mullu ilaasortaaju-
araluarlutik, taamaattoq
imminnut oqarfigiuartas-
sapput: Uanga qallunaaju-
vunga. Aamma kalaallit
oqartarput: Uanga kalaaliu-
vunga, Hans-Pavia Rosing
oqarpoq, Kalaallit Nunatta-
lu avataani tusaamaneqar-
nera pitsanngorsaavigittua-
rumallugu.
- Misilittakkat ersersere-
erpaat - naggueqatitta Inuit
akornanni - uagut kalaallit
periarfissarissaarnerusugut
naalagaaffiliornissatsinnut,
naalakkersuisunullu siun-
nersuutigilersaarpara Ka-
laallit Nunaat angalaartuar-
tumik ambassadørertaar-
tinneqassasoq (aallartitaq)
kulturikkut niueqatiginnin-
nikkullu suliaqartussamik,
Kalaallit Nunaata folketin-
gimi ilaasortaatitaata aap-
paa, Hans-Pavia Rosing,
Siumut, oqarpoq.
U ngasissorsuunngitsuk-
kut Kalaallit Nunaata Am-
meriviani siulittaasuujun-
naarpoq politikkikkut sulia-
qarnini aallunnerurusullu-
gu kiisalu Kalaallit Nunar-
put pillugu nunat allamiut
ilisimasaqamerulernissaan-
nik suliaqarusunninnilu
pissutigalugit. Hans-Pavia
Rosing Kalaallit Nunaata
Ammeriviani siulittaasuu-
voq 1988-miit 1991-mut.
Folketingimi ilaasortaq Hans-Pavia Rosing: - Ukiut 10-30-t
qaangiuppata kalaallit folketingimi ilaasortaatitaqarun-
naarsimassagunarput, taamaalillutik namminneq naala-
gaaffeqalissallutik. (.AssSøren Madsen)
Kom frem og vis Grønlands
ansigt udadtil
Sassaritsi nunarpullu
nittarsaalluarsiuk
Folketingimut ilaasortap Hans-Pavia Rosingip qularutiginngilluinnarpaa,
siunissami qaninnermi Kalaallit Nunarput namminersortunngorumaartoq
pugut Namminersornerul-
lutik Oqartussat sinnerlu-
git. Ataatsimeersuarnerni
tamakkunani atorfissaqar-
tissinnaagaluarpagut kalaa-
leqativut inuusuttut ilinni-
artissinnaasagut Kalaallit
Nunarput qanorillutik
avammut nittarsaassinnaa-
nerannik. Taakkuussap-
pummi siunissami assi-
giinngitsunik suliaqalersus-
sat. Nunarput piinnarnagu,
aammali nunani allani pis-
sutsinik isummernernut pe-
qataasartussaapput, Hans-
Pavia Rosing oqarpoq.
- Qallunaat aviisiini, ra-
diomi TV-milu uagut kalaal-
lit ajornartorsiutivut eqqar-
torneqartaqaat. Kalaaliusu-
gut tusaamanerlugaanerput
tamatta nammattariaqar-
parput. Ajunngitsorpassu-
arnik ingerlatsisoqarpoq,
nukiillu atorlugit aamma al-
lat naammassisariaqarpa-
gut. Ajornartorsiuteqarner-
put nassuerutigisariaqar-
parput. Qallunaat ajornar-
torsiutitik nassuerutigiu-
maneq ajorpaat. Qallunaat
inuiaqatigiit iluanni sakkor-
tuumik ikiaroornartumik
atuipilunneq imigassartor-
pallaarnerlu ajornartorsiu-
tigineqarput, qallunaallu
nunat allamiunik nunamin-
niittunik isiginninnerat
amiilaarnaannarpoq uloria-
naqalunilu, sorsunnersuul-
lu nalaani nazistit periaasii-
nut assingulluinnarlutik.
Naak uagut ilaannikkut qal-
lunaatut pissuseqartaralu-
arluta, taamaattoq uagut
kalaallit inoqatitsinnut isi-
ginnittaaserput allaanero-
qaaq. Maani Nuummi pis-
sutsit assersuutigeriartigik.
Qallunaat qallunaaqatitik
inooqatiginerusarpaat, ua-
gullu kalaallit kalaaleqati-
vut inooqatiginerullugit.
Inuiaat marluk immitsin-
nut inooqatigiikkaluarluta
Folketingsmedlem Hans-Pavia Rosing tvivler ikke på, at Grønland i den
nærmeste fremtid bliver en selvstændig stat
Folketingsmedlem Hans-Pavia Rosing: - Måske om 10-30 år
vil Grønland sikkert blive fri for at have folketingsmedlem-
mer i Danmark og dermed skabe sin egen stat. (Foto: Søren
Madsen)
NUUK - Takorloorsin-
naavara ullut ilaanni
Danmarkimi folketinn-
gimut ilaasortaatitaqa-
runnaassasugut. Inuiat-
tut allatulli takorluuga-
qarpugut siunissatta qa-
noq ittuunissaanik.
Ukiuni makkunani inuu-
suttut nunatsinni pissut-
sit pillugit oqalliseqa-
taanerulersimapput, tu-
piginngilaralu immin-
nut aperisarmata: Uat-
sinnununa qanoq aala-
jangiiffiginiartugut. Qu-
larutiginngilaralu Ka-
laallit Nunatta nammi-
nersortunngornissaanik
taasisitsisoqalerpat ka-
laallit akuersaarumaar-
tut namminersulernissa-
mut.
Taama oqarpoq folketingi-
mut ilaasortaq, Hans-Pavia
Rosing Kalaallit Nunaata
Danmarkillu akornanni pis-
sutsit pillugit aperineqara-
mi.
- Inuit Issittormiut Kat-
tuffianni siulittaasuugalla-
ramali ilungersuutigiuar-
tarsimavara Kalaallit Nu-
naat pillugu paasissutissii-
sarnissara, ingammik kul-
turitsinnut tunngasut inup-
passuarnit ilisimasaqarfigi-
neqanngitsut. Inuppassuit
illoqarfissuarni soorlu Kø-
benhavnimi, New York-mi
Paris-miluunniit najugallit
takorloorfissaqartinngilaat
nunatsinni qanoq inuuner-
sugut. Pinngortitarsuaq
inuufilgisarput pissarsior-
fippullu takorloorsinnaann-
gilaat. Danmarkimiin-
naanngilaq taamatut ilisi-
masaqanngitsut, nunanulli
allanut angalaaraangama
ingasannerusarpoq. Ilaasa
nalusarpaalluunniit Kalaal-
lit Nunaat inoqartoq. Qallu-
naat folketingimi ilaasor-
taasa nunatsinni pissutsit
soqutigisuusaartarpaat,
taakkumi namminneq nu-
naminni qinersisimik atu-
gaasa ajornartorsiutaat
samminerusarmatigik. Ila-
qarpulli nunatsinnut soqu-
tiginnikkiartuaartunik,
Hans-Pavia Rosing oqarpoq
nangillunilu:
Inuusuttussaat
- Politikeritut qinikkatut
Danmarkimut nunanul-
luunniit allanut angalaa-
raangama, pinngitsoorsin-
naasanngilara nunarput pil-
lugu katersuussimasunut
oqalugiarneq. Ingammik
ataatsimeersuarnemut as-
sigiinngitsunut peqataatil-
lunga, nammineq kalaaliu-
nera aallaavigalugu, nunat-
sinni pissutsit assigiinngit-
sut oqalugiaatigisarpakka,
Hans-Pavia Rosing oqarpoq
inuusuttunillu Kalaallit
Nunatsinnik avammut nit-
tarsaassisinnaasunik ujaa-
silluni.
- Politikeritut qinigaasu-
gut ikittuaraalluta - ilaan-
nikkut immitsinnut inatta-
qattaarluta - ataatsimeersu-
arnernut suugaluartunul-
luunniit peqataajartortar-
NUUK - Jeg kan forestil-
le mig, at vi en dag står
uden folketingsmedlem-
mer i Danmark. Som
mange andre folkeslag
har vi også visioner om,
hvordan vi vil forme vo-
res fremtid. Den nye ge-
neration er begyndt at
blande sig mere i interne
grønlandske forhold, og
det undrer mig ikke, at
de er begyndt at spørge
sig selv: Hvorfor kan vi
ikke bestemme over os
selv. Jeg tvivler slet ikke
på, at grønlænderne vil
stemme for det, når og
hvis det kommer til af-
stemning engang i frem-
tiden.
Det siger den anden af de
to grønlandske folketings-
medlemmer, Hans-Pavia
Rosing til AG, da han blev
interviewet om hans syn på
forholdet mellem Grønland
og Danmark som folketings-
medlem.
- Da jeg var præsident for
ICC har jeg bestræbt mig for
at give informationer om
Grønland videre til andre,
især om den grønlandske
kultur, som mange slet ikke
aner om. Folk, der bor i sto-
re byer som København,
New York, Paris mv. har ik-
ke fantasi til at forestille sig,
hvordan vi lever heroppe i
Grønland, hvor naturen er
det vigtigste for vores eksi-
stens. Det er ikke bare i
Danmark, man ikke ved no-
get om Grønland. Når man
rejser ud af Danmark og
kommer til et fremmed
land, er det værre. De fleste
af dem ved ikke engang,
hvordan vi lever heroppe.
De fleste danske folketings-
medlemmer lader som om
de er interesseret i Grøn-
land. Det er da klart, at de
hellere vil beskæftige sig
med deres vælgeres interes-
ser, og ikke mindst de dan-
ske forhold, men der er da
enkelte folketingsmedlem-
mer, der efterhånden er be-
gyndt at vise interesse for
Grønland, siger Hans-Pavia
Rosing og fortsætter:
Den nye generation
- Når man som folkevalgt
politiker er ude at rejse en-
ten til Danmark eller til ud-
landet, så kan man ikke
undgå at holde foredrag el-
ler taler om Grønland til en
eller anden forsamling, der
gerne vil vide noget mere om
Grønland. Især til konferen-
cer er det meget vigtigt, at
jeg som grønlænder, prøver
at give et billede af dagens
Grønland, siger Hans-Pavia
Rosing, der samtidig efterly-
ser unge, der gerne vil re-
præsentere Grønland udad-
til.
- Vi er en lille kreds af ud-
valgte politikere, der gang
på gang repræsenterer
Grønland i konferencer om
et eller andet. På disse mø-
der kunne vi godt have gavn
af at have unge med, som vi
kan lære op i, hvordan de
kan repræsentere Grøn-
land. Det bliver jo dem, der i
fremtiden skal tage sig af
forskellige opgaver, der ikke
kun vedrører Grønland,
men også internationale
spørgsmål, som vi efterhån-
den har haft med at gøre,
fortsætter Hans Pavia Ro-
sing.
- Der bliver skrevet meget
om de mest negative i dan-
ske aviser, radio og TV. Vi er
allesammen nødt til indse,
at vi har de problemer. Dan-
skerne har svært ved at ind-
se, at de også har de proble-
mer i deres eget samfund.
De har narko- og spiritus-
problemer, og danskernes
syn på indvandrere er så ra-
cistisk, at vi som grønlænde-
re slet ikke kan forestille os
det, for vi har som grønlæn-
dere et andet syn på med-
mennesker. F. eks. her i
Nuuk. Størsteparten af dan-
skerne lever med hinanden,
mens grønlænderne også le-
ver med hinanden. Vi er ik-
ke ude på at skade hinan-
den, men vi bagtaler da hin-
anden ind imellem, indrøm-
mer Hans-Pavia Rosing.
Folketingsarbejdet
Når folketingsmedlem-
met Hans-Pavia Rosing ikke
befinder sig i Grønland, er
han enten i Danmark eller
udlandet. Siden han blev
valgt ind i folketinget, har
han mindst tilbragt et halvt
år om året for at arbejde som
folketingsmedlem:
- Efterhånden som Grøn-
land overtager forskellige
ansvarsområder fra Dan-
mark, er det ikke så spæn-
dende mere at være folke-
tingsmedlem for Grønland,
og selv om jeg ikke har pla-
ner om at forlade folketings-
arbejdet, så kan jeg ikke lade
være med at tro, at Grøn-
land engang i fremtiden -
måske om 10-30 år - vil blive
fri for at have to folketings-
medlemmer i Danmark. Når
vi så har gjort det, så tror jeg
og håber på, at Grønland så
vil være på vej til at blive en
selvstændig stat, og jeg tviv-
ler slet ikke på, at grønlæn-
derne vil stemme for det, for
det vil jo blive ved med at
være grønlændere, sådan
som danskerne også vil være
danskere, også selv om de er
medlemmer af EF, siger
Hans-Pavia Rosing, der end-
nu engang vil arbejde for at
Grønland får en bedre reno-
mmé.
- Erfaringerne har vist os,
at vi blandt vores stamme-
frænder - Inuit - har bedre
muligheder for at danne en
stat, og jeg tænker på at op-
fordre landsstyret til at op-
rette en stilling som Grøn-
lands rejsende ambassadør.
Vedkommende kan repræ-
sentere Grønland både kul-
turelt og handelsmæssigt,
siger det ene af Grønlands
folketingsmedlemmer,
Hans-Pavia Rosing, Siu-
mut.
For et stykke tid siden gik
han fra formandsposten for
Kalaallit Nunaata Ammeri-
via, KNA, (Grønlands Gar-
veriet) for at koncentrere sig
mere om sit politiske arbej-
de og dels for at styrke sine
muligheder for internatio-
nalt at arbejde på at udbrede
kendskabet til Grønland.
Hans-Pavia Rosing var for-
mand for KNA fra 1988 til
1991.