Atuagagdliutit - 27.09.1991, Qupperneq 4

4____________________________________________ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 111 1991
Ammip qalipaataanik assigiinngisitsineq
60-IKKUNNI hashitorsimaarnerup malun-
niusimaamerata kingunerisaanik nunasia-
qamikkut akissussaassuseqannginerup ame-
rikkamioq kinaluunniit kanngunarsassallugu
- taassuma amerikkamiut Vietnamimi sor-
sunnerannik illersuisimanera apeqqutaatin-
nagu pissutissaqamerpa. Imigassartorsima-
nerulluunniit kingunerisaanik sianiilliorujus-
suamikkut nukilaanerussutsimik takorlius-
sinerujussunerpa. Politikkikkulluunniit
isummamik aqunneqartumik saqqummiussi-
nerunerpa. Tamanna oqaatiguminaappoq. Ki-
sianni ilumoorpoq Isumaginninnermi Naa-
lakkersuisoq Henriette Rasmussen FN-ip
Nuummi ataatsimeersuamerani ammip qali-
paataanut tunngassuteqartunik akuerineqar-
sinnaanngilluinnartunik oqaaseqarmat
ataatsimeersuameq nunap inoqqaavi, nam-
minersornerulluni oqartussaassuseqameq
ammillu qalipaataat pillugit ataatsimeersuar-
neruvoq.
AALLAAVIGINEQARTOQ ingasattajaagaa-
nermisut naapertuilluanngitsigaaq. Marlunn-
gormat unnukkut FN-ip ataatsimeersuarne-
rani peqataasut Skytoppip imemiartarfittaa-
niipput, unnuillu tamaasa pisarnermisut nipi-
lersortartoq Bulgariamioq nipilersullaqqis-
soq nipilersorujoorpoq. Nipilersuutit nammi-
neq pigisarai, isumaqatigiissuteqarnerlu ma-
lillugu suliani nakkutigalugu. Unitsiamerani
isersimasut ilaata guitaria »atulaarpaa«, nipi-
lersortartoriu nipilersoqqittussanngorami
guitarini tigujumallugu.
Uilup tulliani - FN-ip ataatsimeersuamera-
ta ingerianerani - pingasunngormat Radioa-
visimi oqaatigineqartutut - Isumaginninner-
mi Naalakkersuisoq Henriette Rasmussen
oqarpoq peqataasut ajuusaarutigigaat akun-
nittarfiutillit nipilersuutinik atukkiiumasi-
nanngitsut »Amerikkami Kujallermiut eri-
naataasa nuannersut« nipilersomeqamis-
saannut. Tamatumunnga peqatigitillugu.
ajuusaarluni oqarpoq tusamaartut amerlane-
runngimmata. Taakkulu ima isumalimmik
nassuiarlugit akunnittarfik qallunaanit pigi-
neqarmat taamaattoq, kalaallinillu pigine-
qannginnera aamma ajuusaarutigalugu.
KALAALLIT POLITIKKIAT Namminersor-
nerullutillu Oqartussat kalaallit pinnguartar-
fiattut inuit ataasiakkaat kamaammiutaannik
pisussaaffeqanngitsumik saqqummiusiviu-
sartussatut isigigaanni tuit kiviimiinnarlugit
oqartoqarsinnaavoq Henriette Rasmussen
piumasannguaminik ammip qalipaataanik as-
sigiinngisitsinnaasoq.
Kalaallilli politikkiat Namminersomerullu-
tillu Oqartussat ilungersuullugu isigissa-
gaanni akuersaameqarsinnaanngilluinnarpoq
kalaallit naalakkersuisuini ilaasortap akun-
nittarfeqamermullu politikkikkut akisussar-
piaasup ammip qalipaataa tunngavigalugu as-
sigiinngisitsinermut tunngasunik pasilliiniu-
teqassappat. Qallunaat ministeriisa ilaat ikin-
nerussuteqartut pillugit taamatut isummami-
nik anitsigaluaruni ministeritut soraarsitaaq-
qajaqqooqaaq.
Kalaallit Nunaanni pissutsit pillugit Henri-
ette Rasmussenip taamatut isumaqamera al-
lanngortinneqarsinnaanngilaq. Naalakkersui-
suinili ilaasortatut FN-ip ataatsimeersuarne-
rani taamatut saqqummiussinerata takutip-
paa suliaminut naleqqutinngitsuusoq.
ILAAT IMMAQA oqarumassapput: Kisianni-
mi ilumoorpoq akunnittarfik qallunaat pigim-
massuk. Eqqorpoq. Namminerli sanasimam-
massuk, sananissaanut aningaasat nammi-
neq pissarsiarisimammatigit inuiaqatigiinnil-
lu kalaallinit akuerineqarsimammata qallu-
naajunerinnaat tunngaviginiassaggaanni am-
mip qalipaataanik assigiinngisitsininngus-
saaq. Nunasiaanerup nalaa qaangiutereersi-
mavoq. Akunnittarfiit suliffeqarfiilluunniit
suulluunniit nunasiaqameq qallunaanik sal-
linngortitsisoq tunngaviginngilaat. Nammi-
■ nersornerullutik Oqartussanik peqarpugut.
Kikkulluunniit akunnittarfiliorsinnaatitaap-
put taamaliorneq nalunngikkunikku. Taman-
na inuit ataasiakkaat suliniuteqarsinnaane-
rannik piginnaasaannillu tunngaveqarpoq.
Tamatuma ammip qalipaataanik assigiinn-
gisitsiniamikkut puiogomeqannginnissaa
aangajussitinneqannginnissaaluunniit ineri-
artornermut pingaarutilipilorujussuuvoq. Ul-
lumikkut inuttaasut kikkulluunniit pisinnaa-
titaaffeqarput, kalaallillumi suliffeqarfiutaat
amerliartuinnarput.
Immaqami Henriette Rasmussen isuma-
qarpoq ammip qalipaataanik assigiinngisitsi-
niamini IA-p qinersisartumini pilersissima-
saanik tunngaveqartoq, tassalu nammineq
qanoq iliuuseqannginneq utoqqatsissutissa-
qartinneqartuaannartoq. Taamaattoqamera
Naalakkersuisut akerlilertariaqaraluarpaat.
Kalaallit inatsisiliomeq eqqarsaatigalugu ul-
lumikkut amerlanerussuteqarput, tamannalu
qujanaqaaq. Tamannali ikinnerussuteqartu-
nut ammip qalipaataa tunngavigalugu assi-
giinngisitsinermut tunngaviginiartariaqann-
gilaq, naak kalaallit siusinnerusukkut pissu-
tissaqavillutik taamatut pineqamermik misi-
gitinneqartutut malugisarsimagaluarpata-
luunnit.
Akunnittarfiit suliffeqarfiilluunniit suuga-
luartut - kikkunnit pigineqarnerat apeqqutaa-
tinnagu - isornartorsiornaveersaameqarsin-
naanngillat. Ammilli nutsallu qalipaataat su-
milu inunngorsimaneq tamatumani pingaar-
nerutinniarsarigaanni ammip qalipaataa
tunngavigalugu assigiinngisitsiniarninngus-
saaq. Taamaalilluni tamatumani Danmarkip
siusinnerusukkut nunasiaqartuusimanera
apeqqutaajunnaarpoq.
Taamatut politikkikkut isummertarneq
naalakkersuisut akuersaaginnartariaqanngi-
laat.
Racistisk opstød
OM DET ER hash-tåger fra 60’emes ufor-
pligtende flip med imperialisme, hvor alle
kunne gå rundt og svine enhver amerikaner
til - uanset om vedkommende gik ind for den
amerikanske regerings krig i Vietnam eller
ej. Om det er et udslag af utrolige mindre-
værdskomplekser som under indtagelse af
spiritus blusser op i ukontrollabel tåbelighed.
Eller om det er en kontrolleret formulering af
et politisk synspunkt. Det skal være usagt.
Men givet er det, at landsstyremedlem for
sociale anliggender, Henriette Rasmussen,
kom med et fuldstændig uacceptabelt raci-
stisk opstød, da hun tirsdag talte ved FN-
konferencen i Nuuk - som ironisk nok både
handler om indfødte folk, lokalselvbestem-
melse og racisme.
UDGANGSPUNKTET var tilsyneladende li-
ge så hysterisk som det var unfair. Tirsdag
aften i Skytop-baren sidder gæster ved FN-
konferencen, og som hver eneste aften sid-
der en dygtig bulgarsk musiker og spiller
keyboard og guitar. Det er hans egne instru-
menter, han har en kontrakt, han passer sit
arbejde. I pausen »låner« nogle af gæsterne
guitaren, og da musikeren skal spille igen,
beder han om at få sin guitar tilbage.
Næste dag - officielt på FN-konferencen -
bliver det, ifølge Radioavisen onsdag, i lands-
styremedlem Henriette Rasmussens mund
til, at hun over for delegaterne beklager, at
hotellet ikke vil låne musikinstrumenter ud
til »dejlig sydamerikansk musik«. Samtidig
beklager hun, at der ikke er flere tilskuere.
Og begge dele forklarer hun med, at det er
fordi hotellet er ejet af danskere, og at hun er
ked af, at det ikke er grønlændere, der ejer
hoteller.
HVIS MAN VIL opfatte grønlandsk politik og
hjemmestyret som en uforpligtende grøn-
landsk sandkasse, hvor alle mulige mere el-
ler mindre private og mere eller mindre rele-
vante aggressioner frit kan luftes, så kan man
naturligvis trække på skuldrene og sige, at
Henriette Rasmussen må da have alle de
fordomme og småracistiske synspunkter,
hun vil.
Men tager man grønlandsk politik og
hjemmestyret alvorligt, så er det fuldstændig
uaccceptabelt, at et medlem af den grøn-
landske »regering« og den øverste politiske
ansvarlige netop for hele hotel- og restaura-
tionsområdet gør sig til talsmand for rent
racistiske synspunkter og argumenter. En
dansk minister, der lufter lignende syns-
punkter om en minoritet, vil kunne miste sin
taburet.
At Henriette Rasmussen har sådanne ana-
lyser af situationen i Grønland kan man ikke
gøre noget ved. Men at hun fremfører dem
som landsstyremedlem ved en international
FN-konference tyder på, at hun ikke er sit
job voksent
NOGLE VIL måske sige: Jamen, det er jo
rigtigt, at det er danskere, der ejer hotellet.
Korrekt. Men eftersom de selv har skabt det,
selv tjent pengene til at bygge det, fået tilla-
delse af det grønlandske samfund, så bliver
det racisme at argumentere imod dem ude-
lukkende fordi de er indfødte folk fra Dan-
mark. Kolonitiden er forbi. Ingen har hoteller
eller nogen anden virksomhed i kraft af kolo-
niale forhold, der giver danskere en fortrins-
stilling. Vi har netop hjemmestyre. Alle kan
bygge hoteller, hvis de kan finde ud af det.
Det er op til hver enkelts initiativ og evne.
Det er afgørende for udviklingen, at dette
ikke glemmes eller sløres af racistiske ankla-
ger. I dag er det op til den enkelte borger, og
der findes da også flere og flere dygtigt lede-
de grønlandske virksomheder.
HENRIETTE RASMUSSENS racistiske be-
mærkninger tjener kun til at lulle omgivel-
serne ind i den løgn, at der er udefrakom-
mende, uvedkommende (danske) årsager til,
at grønlændere ikke ejer for eksempel hotel-
ler. Det er der ikke. Det gælder blot om at få
hånden ud og komme igang.
Men måske mener Henriette Rasmussen,
at hendes racisme har en klangbund i for-
domme, som IA har været med til at skabe
hos sine vælgere, nemlig at der hele tiden er
undskyldninger, som retfærdiggør, at man
ikke selv tager initiativ. Det er i så fald en
fiktion, som et landsstyre burde afkræfte.
Den grønlandske befolkning har i dag det
lovgivningsmæssige flertal her i landet, og
det er godt. Men det skal ikke bruges til at
praktisere den rascisme mod et mindretal,
uanset at den grønlandske befolkning før
med rette har følt sig udsat for netop dette.
Hverken hoteller eller andre virksomhe-
der er - uanset hvem der ejer dem - hævet
over konkret kritik. Men at gøre race, hårfar-
ve, fødested til det eneste afgørende er og
bliver racisme. Og så er det ligegyldigt om
Danmark engang har været »kolonimagt«.
Landsstyret bør ikke kunne leve med en
sådan politisk holdning.