Atuagagdliutit - 27.09.1991, Síða 7

NR. 111 1991
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Isumaqatigiissut APKip ajorisaa
Kalaallit aalisariutaat Svalbardip eqqaani aalisaqqusaajunnaarput
NUUK(KR) - Kalaallit
Nunaata Norgellu aali-
sarneq pillugu isumaqa-
tigiissutaat naalakker-
suisut siulittaasuata
Lars Emil Johansenip
norgemiullu nunat allat
pillugit ataatsimiititali-
aata siulittaasuata Hel-
ge Vindenesip marlunn-
gormat atsiorpaat. Lars
Emil Johansenip isuma-
qatigiissut naammagisi-
maartorujussuuaa, ka-
laallilli avataasiutinik
aalisariutaatillit kattuf-
fiata, APKip, siulittaasu-
ata isumaqatigiinniar-
nermi angusat naamma-
ginngilluinnarpai. Isu-
maqatigiisummi taanna
aqqutigalugu kalaallit
Svalbardip eqqaani saa-
rullinniarsinnaajun-
naarlutik taamaallaat
Norsøenip Norgemut
atasortaata ilaani saa-
rullinniarsinnaatit aa-
lerput. Tamamtumalu
kingunerisaanik kalaal-
lit saarullinniutaat Po-
lar Princess maanna tu-
niniarneqalerpoq.
Kalaallit Nunaata Norgel-
lu isumaqatigiissutaat
tunngavigalugu kalaallit ki-
lisaataat Nordsøenimi saa-
rullunnik, kuller-inik sej-
inillu 3.000 tonsinik pisa-
qarsinnaatitaalerput. Saa-
rulliillu amerlanerpaamik
1.000 tonsiinnaat pisarine-
qartassapput.
Kalaallit aalisariutaat
1992-imi saarullinnik, kulle-
rinik sejinillu 2.500 tonsinik
pisaqarsinnaatitaassapput,
saarulliilli amerlanerpaa-
mik taamaallaat 1.000 ton-
siussapput. Aappaaguanili
saarulliit 1.330 tonsit Atlan-
tikup kangisissuani pisari-
sinnaassavaat.
Paarlaattut
Peqatigitillugulu Norge Ka-
laaUit Nunaata imartaani
saarullunnik 1.330 tonsinik
aammalu suluppaakkanik,
qaleralinnik saarullinnillu
2.500 tonsinik pisaqarsin-
naatitaalerpoq. Akuleriissil-
lugilli pisar in eqarsinnaasu-
nut ilanngullugit saarulliit
1.000 tonsiinnaat pisarine-
qassapput.
Isumaqatigiissut malillu-
gu kalaallit Svalbardip eq-
qaani aalisaqqusaajunnaar-
put.
»Aalisakkanik. paarlaate-
qatigiinnissami« pineqar-
poq kalaallit aalisariutaasa
kilisallutik saarullinniartar-
nerat, Tunumilu taamaal-
laat ningittagarsorluni saa-
rullinniartoqaqqusaasame-
ra. Norgemiut aalisariutaat
ningittagarsortuupput, taa-
maakkamillu Kalaallit Nu-
naata imartaani saarullin-
niutissaqqissuullutik. Taar-
siullugulu kalaallit aalisa-
riutaat kilisallutik Norgep
eqqaani saarullinniartar-
put.
Svalbard pillugu
angerfigeqatigiissut
APK isumaqarpoq, ilaasor-
tamik Svalbardip eqqaani
aalisarsinnaanissaat inatsi-
silerinikkut akorngutissa-
qanngitsoq. Svalbardimiit
200 sømilinik killeqarfiup
iluaniittoq Svalbard pillugu
1920-imi aiigerfigeqatigiis-
sutip, nunat arlallit, ilaati-
gut Danmarkip, akuersissu-
tiginikuusaannut ilaavoq.
Angerfigeqatigiissummi
aalajangersarneqarsima-
voq, nunat angerfigeqati-
giissummi ilaasut tamarmik
200 sømilinik killeqarfiup
iluani aalisarsinnaatitaassa-
sut. Aabsakkat qanoq amer-
latigisut tamaani pisarine-
qarnissaat Norgep aalajan-
gersartarpaa.
Danmarkip angerfigeqati-
giissummut ilaanera pissu-
tigalugu APKip ilaasorta-
mik Svalbardip eqqaani aali-
sarsinnaatitaanerat qularu-
tiginngilaa, taamaattumillu
Kalaallit Nunaata Svalbar-
dip eqqaani aalisarsin-
naannginnissamut akuersi-
nera naammagittaalliuuti-
gaa.
Polar Princess aamma
Antuut Svalbardip eqqaani
aalisarunnaareerput.
Umiarsuarnut taakku-
nunnga akisussaasoq, An-
ders Brøns, AGmut oqar-
poq:
- Svalbardip eqqaani aali-
sarsinnaajunnaaratta kili-
saatit tunuartippagut. Aala-
jangerpugut Polar Princess
tuniniarneqalissasoq. Taar-
sigassarsiffigineqarsimasut
aningaasanik utertitsifiigi-
neqarniassammata 100 mil-
lioner kronit missiliorlugit
nalilerlugu tunineqaru-
maarpoq. Piginneqataasulli
aningaasaliissutaat 17,5
millioner kroniusut nungo-
reerput, Anders Brøns oqar-
poq.
Nunanut allanut
politikki
Polar Princess norgemiut
aningaaserivii, Kristiania
Bank aamma Kreditkasse
aqqutigalugit aningaasaler-
sugaavoq. Nunatsinni anin-
gaaseriviit kilisaammut Po-
lar Princess-itut angitigisu-
mut aningaasaliinissamin-
nut naammattunik anin-
gaasaateqarsimanngillat.
APKip siulittaasua, Hans
Pavia Egede, AGmut oqar-
poq, norgemiut aningaaseri-
viat kilisaataatileqatigiif-
fimmut Polar Scallop A/S-
imut aningaasaliissutigisi-
masani unitsikkumallugit
sioorasaarisimasoq.
- Norge aningaaserivik
aqqutigalugu nunanut alla-
nut politikkerniarsariguna-
rami. Aningaaserivik anin-
gaasatigut ajornartorsiute-
qalersimagaluarpoq, anin-
gaaseriviullu siulersuisui
naalakkersuinermik sulia-
qartumik ilaasortaqalersi-
mapput, Hans Pavia Egede
oqarpoq.
Tapersiineq
Aalisartut piniartullu kat-
tuffiata, KNAP Kip, tusa-
gassiorfitsigut nalunaarute-
qarluni APK tamakkiisu-
mik tapersersomerarpaa.
Allattoqar fiu llu pisortaa
Paaviaaraq Heilmann ima-
tut oqarpoq:
- Kattuffiit isumaasa pin-
gaartinneqartarunnaarne-
rat ajorusuutigaarput. Isu-
maqatigiissutigineqartunut
uagut toqqaannartumik at-
tuumassuteqanngikkaluar-
luta aalisartoqatitta kattuf-
fiat, APK, taperserniarpar-
put. Umiatsiaararsorlutik,
kutterersorlutik kilisaater-
sorlutilluunniit aalisartut
tamarmik tapersersorne-
qartariaqarput. Naalakker-
suisut aalisarneq nungutik-
kiartuaarpaat. T amanna
anguniagarisimagunikku
aallartilluareerput. Aalisa-
riutit ikililerneqassappata
namminersortut pii siul-
liunnagit Royal Greenland-
ip pii siulliunneqartariaqar-
put, Paaviaaraq Heilmann
oqarpoq.
Atassutip siulittaasuata
Konrad Steenholdtip aam-
ma isumaqatigiissut naam-
maginngilaa. Tusagassior-
fitsigullu nalunaaruteqarlu-
ni ima allappoq:
- Naalakkersuisut isuma-
qatiginnissutaat Inatsisar-
tuni apeqquteqaatitut oqa-
luuserineqaqqaartariaqar-
poq, taamaattumillu Atas-
sutip Naalakkersuisunut in-
assutigissavaa isumaqati-
giissutip atortussanngortin-
neqarnissaata kinguartin-
neqarnissaa nunanut alla-
nut ministereqarfimmut
qinnutigeqqullugu.
APK utilfreds med fiskeriaftale
Grønlandske fartøjer kan ikke længere fiske ved Svalbard
NUUK(KR) - Tirsdag un-
derskrev landsstyrefor-
mand Lars Emil Johan-
sen og den norske uden-
rigsråd, Helge Vindenes,
en fiskeriaftale mellem
Grønland og Norge. Lars
Emil Johansen er meget
tilfreds med aftalen,
men APK, den grøn-
landske havfiskeri sam-
menslutning, er meget
utilfreds med resultatet
af forhandlingerne. Af-
talen indebærer, at
Grønland ikke kan fiske
torsk ved Svalbard, men
kun i den norske del af
Nordsøen. Det betyder,
at den grønlandske tor-
sketrawler Polar Prin-
cess nu er sat til salg.
Den indgåede aftale mel-
lem Grønland og Norge gi-
ver grønlandske trawlere ret
til at fange 3.000 tons torsk,
kuller og sej i Nordsøen. Der
må højst fiskes 1.000 tons
torsk.
I 1992 må grønlandske
fartøjer fange 2.500 tons
torsk, kuller og sej i Nord-
søen, men højest 1.000 tons
torsk. Næste år må der fan-
ges 1.330 torskiNordøstlan-
ten.
Bytter fisk
Samtidigt får Norge ret til at
fange 1.330 tons torsk og
2.500 tons rødfisk, hellefisk
og torsk i grønlandsk far-
vand. Der må dog maksi-
malt fanges 1.000 tons torsk
i den blandede kvote.
Der vil ifølge aftalen ikke
længere blive noget grøn-
landsk fiskeri i farvandet
omkring Svalbard.
Ideen med at »bytte fisk«
er, at de grønlandske fartø-
jer fanger torsk med trawl,
og torskene ved østkysten
kan kun fiskes med langline.
De norske fartøjer er udsty-
ret med langliner, og derfor
er deres fartøjer velegnede
til at fiske de grønlandske
torsk. Til gengæld fanger
grønlandske fartøjer så
torsk med trawl ved Norge.
Svalbardkonventlonen
APKs synspunkt er, at der
ikke er nogen juridiske hin-
dringer for, at deres med-
lemmer kan fiske ved Sval-
bard. Området inden for 200
sømilegrænsen fra Svalbard
er underlagt Svalbardkon-
ventionen fra 1920, som er
tiltrådt af en række lande,
blandt andre Danmark.
Konventionen slår fast, at
alle lande, som har tiltrådt
konventionen, kan fiske in-
den for de 200 sømil. Norge
regulerer, hvor mange fisk,
der fanges i området.
APK er utilfreds med, at
Grønland afstår fra fiskeriet
ved Svalbard til trods for at
sammenslutningen ikke er i
tvivl om, at man har ret til at
fiske ved Svalbard, idet Dan-
mark har tiltrådt konventio-
nen.
Netop nu er såvel Polar
Princess som Antuut truk-
ket tilbage fra fiskeri ved
Svalbard.
Korresponderende reder,
Anders Brøns, siger til AG:
- Når der ikke længere er
mulighed for at fiske ved
Svalbard, så er trawleren
trukket tilbage. Det er be-
sluttet, at Polar Princess
skal sælges. Den skal sælges
for omkring 100 millioner
kroner, for at kreditorerne
kan få deres penge hjem.
Men aktionærernes 17,5
millioner kroner er væk, si-
ger Anders Brøns.
Udenrigspolitik via
banken
Polar Princess er finasieret
via den norske bank, Kristi-
ania Bank og Kreditkasse.
Ingen af de grønlandske
banker er store nok til at
indgå i finansieringen af så
store trawlere som Polar
Princess.
APKs formand, Hans Pa-
via Egede, siger til AG, at
den norske bank har truet
med at opsige engagementet
med rederiet Polar Scallop
A/S.
- Vi har temmeligt sikre
antydninger af, at Norge har
forsøgt at føre udenrigspoli-
tik via banken. Banken har
på et tidspunkt været i øko-
nomiske problemer og en
politiker er blevet sat ind i
ledelsen af banken, siger
Hans Pavia Egede.
Fuld støtte
KNAPK, fiskernes og fan-
gernes organisation, har i en
pressemeddelelese erklæret
deres fulde støtte til APKs
synspunkter. I en kommen-
tar siger sekretariatschef
Paviaraq Heilmann:
- Vi er fortørnede over, at
man ikke lægger mere vægt
på organisationernes syns-
punkter. Vi har ikke nogen
direkte interesse i den netop
indgåede aftale, men vi vil
meget gerne støtte vores sø-
sterorganisation, APK. Fis-
keriet skal kunne lade sig
gøre, uanset om det er fra en
jolle, kutter eller trawler.
Landsstyret er godt i gang
med at udslette fiskeriet.
Hvis det er deres hensigt, så
er det her en god begyndel-
se. Hvis der skal ske nogen
reduktion i fiskerflåden, må
man begynde med Royal
Greenland i stedet for de
private, siger Paviaraq Heil-
mann.
Atassuts Konrad Steen-
holdt er heller ikke tilfreds
med aftalen. I en presse-
meddelelse skriver han:
- Landsstyret må stå til
ansvar for aftalen over for
Landstinget ved en fore-
spørgselsdebat, og Atassut
skal derfor henstille til, at
Landsstyret beder Uden-
rigsministeriet om at vente
med at ratificere aftalen.
Biler i Danmark
Skal du på ferie eller på for-
retningsrejse?
Lej bil hos os til konkurrence-
dygtige priser.
Store og små vogne.
Ring, skriv eller telefax efter
tilbud.
OGSÅ:
Grænsepladebiler. Uden-
landske plader. Køb/tilbage-
køb.
Tlf.218 22 Fax 2 56 22
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
PROKLAMA
I konkursboet
Burgunderbyg ApS, reg.nr. ApS
175.205,
opfordres enhver, der har fordring eller andet
krav, til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse
til boets kurator:
advokat Peter Giersing
Postboks 59 • 3900 Nuuk
skriftligt at anmelde deres krav, opgjort med
eventuelle renter pr. konkursdagen den 29. au-
gust 1991.
Dokumentation for kravet og genpart af anmel-
delsen bør medsendes.
Der indkaldes dl skiftesamling:
torsdag, den 28. november 1991 kl. 13.00,
til prøvelse af fordringerne og eventuelt andre
krav. En fortegnelse herover med kurators indsdl-
linger og anmeldelserne ligger dl eftersyn i skifte-
retten 2 uger før skiftesamlingen.
Skiftesamling afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
den 20. september 1991