Atuagagdliutit - 27.09.1991, Blaðsíða 9

NR. 111 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9

Laannguaq Lynge: - Arnat ikittuinnaat poltikkimut akule- Laannguaq Lynge: - Jeg tror at det beror på opdragelse, at
ruttarnerat isumaqarpunga perorsagaanermut tunngave- det kun er lå kvinder, der går ind i politik. Jeg traf først
qartoq. Meeqqakka aatsaat allimmata uanga qingassann- beslutning om at gå aktivt ind i politik, da mine børn var
gortissimavunga. Neriuppunga allanngussasoq. (Ass.: blevet større. Men jeg håber, det ændre sig. (Foto: Knud
Knud Josefsen) Josefsen)
Forbavset over valg
Interview med fungerende borgmester i Nuuk, Laannguaq Lynge
Laannguaq Lynge er ud
af en søskende flok på
seks og født i Qaanngui
mellem Qaqortoq og
Narsaq, af forældrene
fanger Lars og Kiistaa-
raq Vahl. Hun blev døbt
Laannguaq, Bolethe, Ca-
roline Vahl, et efternavn
hun har fået af en norsk
botaniker, der kom til
Grønland i 1830 for at
forske.
Det var helt naturligt for
Laannguaq at få sig en ud-
dannelse, for det ønskede
hendes fader, at de skulle.
Fire ud af de seks søskende
har fået sig en uddannelse.
Laannguaq valgte at gå på
efterskole i Qaqortoq og på
realskole i Nuuk, hvorefter
hun tog videre på gymna-
sium i Danmark. Hun valgte
derefter at blive bibliotekar,
men før uddannelsen endte
havde hun mødt Niels Hen-
rik Lynge, og så var der an-
dre ting der trak. Laanngu-
aq blev gift med Niels Hen-
rik i 1967 og har siden fået
tre sønner, som nu alle er
voksne.
- I virkeligheden var det
tilfældigt, at jeg ønskede at
blive bibliotekar. Jeg var
nødt til at have et arbejde
ved siden af mine studier og
på et tidspunkt blev jeg så
rengøringsmedhjælp på bi-
bliotekt, mens jeg var i
Nuuk. Det var spændende
med alle de bøger, det var
ikke noget vi var vant til.
Der traf jeg beslutning om
at blive bibliotekar. I mine
helt unge dage ønskede jeg
at blive præst, men den tan-
ke hoppede jeg altså fra.
I 1972 fik Laannguaq job
på Grønlands Landsbiblio-
tek. I første omgang som as-
sistent, men da hun i 1985
blev meldt ind i Bibliotekar
Forbundet, blev hun leder af
Grønlandica på Grønlands
Landsbibliotek.
Politik
Men poltikken trak, og da
børnene var blevet så store,
at Laannguaq mente, at det
ikke gjorde så meget at for-
lade dem, gik hun aktivt ind
i poltik og stillede op til kom-
munevalget i 1983.
- Jeg har i den tid jeg kan
huske fulgt med i politik, og
også blandet mig lidt. Men i
1983 besluttede jeg at stille
op til valget. Men jeg havde
ikke regnet med at blive
valgt. Det var jo første gang,
og så må jeg sige, at vejret
ikke var med mig. Det var så
dårligt vejr, at alle valgmø-
der blev aflyst, og jeg måtte
se valgdagen oprinde, uden
at jeg havde holdt nogen
særlig valgtale. Derfor blev
jeg også meget forskrækket,
men også forbavset over at
jeg blev valgt.
- Jeg har dog aldrig for-
trudt det. Og jeg lærer hele
tiden. Det er noget helt an-
det at se på det poltiske ar-
bejde udefra og så komme
ind og se, hvordan det fun-
gerer inden i og selv være
med til at træffe de beslut-
ninger, der skal træffes.
- Det første år synes jeg
det var hårdt at træffe be-
slutninger. Jeg var dengang
medlem af socialudvalget,
som næstformand, og det
var svært at træffe beslut-
ninger angående enkeltper-
soner. Nogle gange kunne
jeg ikke få sagen ud af hove-
det, men sådan var det kun
det første år. Jeg er kommet
ud over det nu.
AG: Er du blevet hårdere.
LL: - Jeg ved ikke om jeg
kan sige, at jeg er blevet hår-
dere, men jeg er blevet bedre
til at lægge ting fra mig.
Selvfølgelig bar jeg ansvaret
på mig, men tankerne blev
ikke ved med at kredse om
sagen. Det er jo ikke altid
lige rare ting vi træffer be-
slutninger om, men det må
man gøre sig klart, inden
man træder ind i poltik. De
ting må man også tage med,
hvis man vil være med til at
præge udviklingen.
Kvinder
AG: Der er ikke mange kvin-
der i politik. Er det fordi de
er svagere?
LL: - Nej, jeg tror det har
noget med opdragelsen at
gøre. Først i 1948 fik kvin-
der stemmeret og ret til at
blive valgt, før den tid var
det kun mænd, så det er og-
så historisk bestemt. Tradi-
tionelt har kvinderne her i
landet jo også altid været op-
dragere. Så så længe børne-
ne er små er det sjældent at
kvinder går ind i politik.
Men tingene ændrer sig hel-
digvis og flere og flere kvin-
der blandet sig i debatterne.
- Vi ved jo også, at det er
kvinderne der endnu tager
sig af hjemmet. De har for-
holdsvis mere at lave end
mænd i hjemmene. Og de
mener ikke de har tid til at
gå til møder, når de har
børn.
- Men vi har brug for flere
kvinder i politik, som mod-
pol til mændenes meninger
og beslutninger. Jeg mener
der er brug for både mænd
og kvinder i politik.
AG: Havde du problemer i
dit hjem, fra Niels Henrik,
da du ville være aktiv inden-
for politik?
LL: - Nej, jeg fik stor støt-
te hjemmefra. Vi er selvføl-
gelig ikke altid helt enige om
alt. Jeg kan som eksempel
nævne dengang vi havde
snak om rundkørslen. Det
var et emne vi var meget ue-
nige om. Men nogle gange
drøfter jeg også ting med
ham, som jeg har svært ved
at tage stilling til.
AG: Kan han få dig til at
skifte mening?
LL: - Nej, det vil jeg ikke
sige, måske sjældent, men
for det meste ikke. Men jeg
kan måske få ham til at skif-
te mening.
AG: Laver du mad?
LL: - Hver eneste dag. Jeg
er den der laver mad der-
hjemme. Jeg er bange for at
sige, at jeg nok har forkælet
mine mænd, så de slet ikke
har lyst til at lave mad.
AG: Er det så også dig, der
gør rent?
LL: - For det meste. Men
jeg ordner ikke planter, det
er Niels Henriks område. Så
jeg må sige, at min familie
faktisk venter på at jeg tager
mig af det huslige. Men det
er også min helt egen skyld.
Bedst og værst
AG: Hvilke ting kan du næv-
ne som de værste og bedste
ting indenfor din poltiske
karriere?
LL: -1 mit arbejde inden-
for socialudvalget kan jeg
som synligt eksempel på no-
get godt jeg har været med
til at indføre nævne hjælp til
alkoholikere. Det synlige og
gode er, at vi i dag kan se, at
det har hjulpet en del men-
nesker, at vi har truffet den
beslutning.
- Noget dårligt ... Det er
aldrig rart, når vi hvert år
skal diskutere budget - skal
skatten op eller ej. Det går
der mange tanker og speku-
lationer på. Men det er be-
slutninger, som bør træffes,
uanset om det er rart eller
ej. Alle spareforslag er altid
af det mindre rare, men nød-
vendige del af en politikers
arbejde.
AG: Vil du stille op til
landstingsvalg?
LL: - Det har jeg ikke helt
gjort op med migselv endnu.
I virkeligheden synes jeg at
man skal passe på med at
være i politik for længe ad
gangen. Måske burde man
indføre begrænsninger i
valgperioder, så man ikke
sad for lang tid ad gangen.
Man har brug for nytænk-
ning. Og sidder folk for lang
tid, kan det ende med, at po-
litikeren bliver reaktionær,
og det kan stoppe for udvik-
ling. Men nu får vi se, jeg
tænker endnu over, om jeg
skal stille op til landstings-
valget.
HOTELLERNE PA TOPPEN
REVYEN
PÅ TOPPEN
LOKALREVY PÅ HOTEL HANS EGEDE
Premiere d. 4-5 okt. og derefter i dagene
9-10-11 & 12 oktober
REVY MENU d. 4-5 okt.
Laksesouffle AU VERT - Indbagt oskemedaillon-
Serveres med friske grøntsager - Ristede Svampe og
Kryddersauce
Billetpris 198,- incl. kaffe
Revymenu d. 9-10-11 & 12 oktober
Indbagt Helleflynder m/urter - Helstegt oksemørbrad
m/grøntsager sautte og fyldt kartoffel.
Billetpris 198,- incl. kaffe
Spisning kl. 18.00 - Revyen starter kl. 20.00.
Medvirkende i revyen er lokale skuespillere
Køb billetter allerede nu på
HOTEL mNS EGEDE
Obs: Kun 80 billetter pr. aften
REST: SKY-TOP
TIRSDAG D. 1. OKTOBER
TENNISAFTEN
Mød Danmarksmesteren Michael Tauson &
Landsholdsspilleren Peter Bastiansen
MENU
Dampet Helleflynder Bellevue
☆
Fyldt Svinekotelet A'la Wimbledon
m/krydder ris & Pikant sauce
KUN 128,- incl. kaffe
Billetter købes i receptionen.
■ v5I:;SJs.
*............ S=!«!!ES!,,
- ~ ^ -Å T i____________

11
■..........
jtRi
HOTEL HANS EGEDE A)S
Postbox 289.3900 Nuuk. Grønland
Telefon 2 42 22 . Telefax 2 44 87