Atuagagdliutit - 27.09.1991, Qupperneq 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 111 1991
1. oktober 1992-imi Kangerlussuaq amerikkamiut kingulliit qimassavaat. (Ass.: Louise-Inger Lyberth)
Den 1. oktober 1992 forlader den sidste amerikaner Kangerlussuaq. (Foto: Loiuse-Inger Lyberth)
»Mittarfik atulaarnikoq
avatangiisigissoq«
Marlunngorpat Kangerlussuup mittarfia Namminersomerullutik
Oqartussat tigussavaat
»Lettere brugt
lufthavn i
naturskønne
omgivelser«
På tirsdag overtager hjemmestyret
den civile side af Kangerlussuaq
NUUK(KR) - Lars Vester-
birk Nuummi akunnit-
tarfimmi ineeqqamini
isersimavoq. Kangerlus-
suarmi mittarfiup Nam-
minersornerullutik
Oqartussanit tiguneqar-
nissaanut nalliuttorsior-
nissaq pilersaarusiule-
ruttorpaa. Namminer-
somerullutik Oqartus-
sat Danmarkimi allaffe-
qarfianru pisortaagami
amerikkamiut qallu-
naallu akornanni isuma-
qatigiinniameq naam-
massiniarsimavaa. Mar-
lunngorpat Kalaallit Nu-
naata mittarfik oqartus-
saaffigilissavaa, ukiorlu
ataaseq qaangiuppat
marlunngornermi 1. ok-
tober 1992-imi amerik-
kamiut Kalaallit Nu-
naannit qimagutivissap-
put, tassa Blue West 8,
Sondre S trom, amerik-
kamiut mittarfik taama
taasagartik qimavillugu
qimassamm assuk.
Kangerlussuup oqaluttuas-
sartaa Lars Vesterbirkip
kaasarflmmitulli nalunngit-
sigaa. Ukiut arlallit isuma-
qatigiinniutigereersimallu-
gu eqqaaqqileramiuk illara-
saarpoq.
- Isumatiginninniarnermi
aallaavigisimavara »mittar-
fik atomikuulaaraluarluni
pinngortitamik avatangiisi-
geqisoq«. Inatsisilerituutul-
li isumaqarsimanngisaan-
naraluarpunga kikissat qin-
nillillu inuunerma ilaani
isumaqatigiinniutigisaleru-
maarlugit. Suliassat ilagaat
sakkutooqarfik innaallagia-
qarmat 110 voltimik, 220
voltimik pinnani, tamanna-
lu isumaliutissartarpassua-
qarlunilu oqaluuserisassar-
taqarsimaqaaq, Lars Ves-
terbirk oqarpoq.
Akunnlffissa-
qartariaqarput
Sorsunnersuup aappaani
ukiuni siullerni amerikka-
miut paasereersimavaat Eu-
ropami sorsuunnermi aku-
liutinngitsoortussaanatik.
Timmisartutillu Europa-
mut ingerlaarnerminni or-
sersorfissaminnik akunnif-
fissaannik pisariaqartitsil-
lutik. 1940-mi 41-milu ame-
rikkamiut Kalaallit Nunaa-
ta sineriaa mittarfissatut
piukkunnartorsiorfigaat,
Kangerlussuarlu mittarfls-
satut assut piukkutilersi-
m allu gu. Tunumi aamma
akunniffissaminnik nas-
saarput, timmisartummi or-
sersoratik sermersuaq qu-
laateqqalaaginnarsinnaam-
massuk.
Amerikkamiut sakku-
tuuisa mittarfiliornerat qal-
lunaat Washingtonimi aal-
lartitaata Kaufmannip ame-
rikkamilu illersornissamut
oqartussat akornanni »niu-
eqatigiinneruvoq«. Kalaallit
Nunaat Danmarkimiit ty-
skinit tigusaasimasumiit pi-
lersorneqarsinnaanngim-
mat amerikkamiut sorsun-
nerup nalaani illersuinissaq
pilersuinissarlu isumagiu-
masimavaat.
Sorsunnersuup aappaata
naanerata kingorna amerik-
kamiut Kangerlussuaq suli
atorflssaqartippaat. Korea-
mi sorsunnerup sakkussiu-
piloornerullu kingorna ame-
rikkamiut nunarsuarmut
tamarmut ingerlaarsinnaa-
jumallutik akunniflissamik
atorflssaqartitsipput. 50-ik-
kut naalerneranni Kanger-
lussuaq sakkutooqarflttut
atorfissaarutilerpoq. Rada-
reqarfiilli Dye-stationit pi-
lersinneqarmata Kanger-
lussuaq pilersuivittut ator-
fissaqartinneqalerluni. Per-
siallu Kangerhumanersuani
ukiup matuma aallartinne-
rani sorsunnermi allaat
Kangerlussuaq amerikka-
miut alapernaarsuinermi
akunniffittut atorsimavaat.
Ukiut sisamat matuma
siorna radareqarfitoqqat sil-
limanissami atortussanik
allanik taarserneqarput,
taamaalilluni amerikka-
miut Kalaallit Nunaannit
tunuarnissaat isumaqati-
giinniutigineqalerluni.
Ikaarsaarlarneq
- Amerikkamiut arriitsumik
ikaarsaariarnissartik ajo-
rinngilluinnarpaat. Tassa-
mi tunuarternerup ukiunik
qulinik sivisussuseqarnis-
saa allaat kissaatigisimallu-
gu. Piffissamilu tassani in-
gerlatsinermi aningaasar-
tuutit akilerumasimallugit.
Taamatulli periuseqaruma-
simaneq unnuap ataatsip
ingerlanerinnaani allann-
gorpoq, taamani Berlinimi
qarmarsuaq aserorterne-
qarmat. Amerikkamiut pi-
aarnerpaamik qimagunnis-
sartik kissaatigilerpaat.
Qarmarsuup aserorterne-
qarnerata kingorna ullut
marlussuit qaangiummata
taamatut isumaqalersima-
nerat tusarparput. Taman-
na akerliufiigallugu isuma-
qatigiinniarflmmit aniavu-
gut, kisianni tassa uagut in-
aatitsinnit. Taamaaliomer-
put uatsinnut eqqumiiku-
lukkaluarpoq. Amerikka-
miut naalakkerneqarsis-
mapput nunarsuarmi sak-
kutooqarfippassuatik mato-
orassagaat. Kangerlussuul-
lu piffissaq sivisunerusoq
atorlugu qimakkiartuaarne-
qarnissa soqutigineerup-
poq. Ukiulli marluk ingerla-
neranni qimagukkiartuaar-
nissaat kingusinnerusuk-
kut isumaqatigiissutigaar-
put. Taamatut isumaqati-
giissuteqaratta mittarfiup
ingerlanneqarnera pillugu
naalagaaffimmut isumaqa-
tigiinniutigisussanngorpar-
put. Aallaavittut oqarpugut
mittarfik Namminersorne-
rullutik Oqartussat ingerla-
tissagaat. Mittarfiup inger-
lanneqarnera ukiumut 100
millioner koruuninik ake-
qartussatut naatsorsorsi-
mavarput. Taamatut naat-
sorsuinitsinni Skandinavia-
mi Europamilu mittarflit
taamatut angitigisut asser-
suutigisimavagut. Tamanna
naalagaafllup akueriu-
manngilaa, 30 millioner ko-
ruunillu neqeroorutigalu-
git. Naammagittaallioqalu-
ta oqarpugut taamaattoqas-
sappat mittarfik naalagaaf-
flup ingerlatiinnaruniuk
ajunnginnerussasoq. Qallu-
naalli statsministeriata
Poul Schliiterip Jonathan
Motzfeldtillu naggataatigut
60 millioner koruunit isu-
maqatigiissutigaat.
Akllluteqar-
simanngillat
Kangerlussuaq nunarsuar-
mi sakkutooqarnikkut mit-
tarflit amerikkamiut akiliu-
teqarflgisimanngisaasa ikit-
tunnguit ilagaat. Qallunaal-
li suliffeqarfiisa amerikka-
miut isumaqatigiissuteqar-
figalugit aningaasarsiorfl-
gilluarsimavaat. 1980-imi
akileraarutit atulersinne-
qarnerisa kingorna qallu-
naatut innuttaassusillit
isertitatik tunngavigalugit
akileraartalerput. Basesel-
skabip Greenland Contrac-
torsimik piginneqataasup
amerikkamiunik isumaqati-
giissuteqarnermikkut sin-
neqartoorutai Kalaallit Nu-
naannut aamma iluaqutaa-
simapput.
Amerikkamiut Kanger-
lussuaq 1. oktober 1992-imi
qimakkunikkku Kalaallit
Nunaannut akiliuteqas-
sanngillat. Amerikkamiulli
piumasatuaraat nunarsuar-
mi kingusinnerusukkut na-
jummassimanartorsiorto-
qalissagaluarpat Kangerlus-
suarmi mittarfik mifflgisa-
rumallugu, tamatumuunali
akiliuteqarlutik.
NUUK(KR) - Lars Vester-
birk sidder på sit lidt til-
røgede hotelværelse i
Nuuk. Midt i planlægnin-
gen af festlighederne i
anledning af at hjemme-
styret overtager den ci-
vile side af lufthavnen i
Kangerlussuaq. Det er
chefen for hjemmesty-
rets Danmarkskontor,
der har forhandlet afta-
len med såvel amerika-
nerne som den danske
stat på plads. På tirsdag
overtager Grønland den
civile side og på tirsdag
om et år, den L oktober
1992, trækker amerika-
nerne sig definitivt ud af
Grønland ved at rømme
Blue West 8, Sondre
Strømfjord, som basen
kaldes på amerikansk.
Lars Vesterbirk kan Kan-
gerlussuaqs historie forfra
og bagfra. Efter forhandlin-
ger gennem flere år griner
han lidt, når han tænker til-
bage på forhandlingerne.
- Mit udgangspunkt i for-
handlingerne var, at der jo
var tale om »en lettere brugt
lufthavn i naturskønne om-
givelser«. Men jeg havde al-
drig troet, at jeg som jurist
skulle komme til at sidde og
forhandle om søm og skruer.
De praktiske detaler, som
at baseområdet for eksem-
pel kører med llOV-el i sted-
et for 220V giver anledning
til mange overvejelser og
diskussioner, siger Lars
Vesterbirk.
Brug for »hinkesten«
I de første år af Anden Ver-
denskrig vidste amerikaner-
ne, at de på et tidspunkt
kunne blive trukket ind i
krigen i Europa. Derfor var
de på udkig efter egnede
»hinkesten« for deres fly,
som behøvede optanknings-
steder på vejen til Europa. I
1940 og ’41 sonderede ame-
rikanerne de grønlandske
kyster, og de fandt Kanger-
lussuaq meget velegnet som
base. Der blev også anlagt
»hinkesten« på Østkysten,
for flyene kunne kun lige ak-
kurat klare strækningen
over indlandsisen uden op-
tankning.
Anlægget af de amerikan-
ske baser var en »handel«
mellem den danske ambas-
sadør i Washington, Kauff-
mann, og det amerikanske
forsvar. Grønland var afskå-
ret fra at få forsyninger fra
Danmark efter tyskernes
besættelse, og handlen be-
stod i, at amerikanerne på-
tog sig forsvaret og forsynin-
gen af Grønland, mens kri-
gen varede.
Efter afslutningen af An-
den Verdenskrig havde arne-
Kangerlussuup tiguneqarnissaa pillugu isumaqatigiissut
Lars Vesterbirkipisumaqatigiinniutigisimavaa. (Ass.:Knud
Josefsen)
Lars Vesterbirk har forhandlet aftalen med amerikanerne
om overtagelsen af Kangerlussuaq. (Foto: Knud Josefsen)