Atuagagdliutit - 27.09.1991, Side 11

NR. 111 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
rikanerne stadig brug for
Kangerlussuaq. Koreakri-
gen og Den Kolde Krig be-
virkede, at amerikanerne
stadig ønskede at have ad-
gang til »hinkesten« for at
kunne komme rundt i ver-
den. Ved slutningen af
50’erne var Kangerlussuaq
ved at have udspillet sin rol-
le som militær base. Men
med oprettelsen af de fire
Dye-stationer besluttede
amerikanerne at Kangerlus-
suaq skulle være forsy-
ningsbase for stationerne.
Men så sent som ved Golf-
krigen i begyndelsen af dette
år brugte amerikanerne
Kangerlussuaq som »hinke-
sten« for deres rekognonce-
ringsfly.
For fire år siden blev de
gamle Dyestationer afløst af
et nyt varslingssystem, og
derfor begyndte forhandlin-
gerne om amerikanernes til-
bagetrækning fra Grønland.
Glidende overgang
- Amerikanerne var meget
indstillede på en glidende
overgang. Der var faktisk ta-
le om, at tilbagetrækningen
skulle ske over 10 år. Og de
var villige til at betale for
driften i den periode. Men
hele den taktik ændrede sig
på en nat, da Berlinmuren
faldt. Nu ville amerikanerne
bare væk så hurtigt som
muligt. Vi sad i forhandlin-
ger med amerikanerne i Kø-
benhavn. Et par dage efter
Murens fald blev vi bekendt
med deres nye indstilling. I
protest udvandrede vi fra
forhandlingerne, men det
var fra vores egne lokaler.
Det var temmeligt mærke-
ligt. Det amerikanske for-
svar har fået et påbud om, at
et stort antal baser rundt
omkring i verden skal luk-
kes. Derfor var der ikke læn-
gere nogen forståelse for en
glidende overgang i Kanger-
lussuaq. Men det lykkedes
senere at få en aftale om en
to-årig overgangsperiode.
Da den aftale var på plads,
skulle vi så forhandle med
den danske stat om driften
af lufthavnen. Vores ud-
gangspunkt var, at det er
hjemmestyret, som skal dri-
ve lufthavnen. Vi havde reg-
net ud, at det ville koste om-
kring 100 millioner kroner
om året at drive lufthavnen.
De beregninger var kommet
frem efter en sammenlig-
ning med tilsvarende luft-
havne i Skandinavien og Eu-
ropa, Det ville staten ikke
acceptere, og de tilbød 30
millioner kroner. Vi skabte
os hysteriske og sagde, at så
måtte de selv drive lufthav-
nen. Men det endte med et
forlig mellem den danske
statsminister, Poul Schluter
og Jonathan Motzfeldt på
cirka 60 millioner kroner.
Ingen baseleje
Kangerlussuaq er en af de
meget få baser i verden,
hvor amerikanerne aldrig
har betalt baseleje. Til gen-
gæld har danske firmaer
tjent gode penge ved kon-
trakter med amerikanerne.
Efter indførelsen af skat
omkring 1980 har alle dan-
ske statsborgere betalt ind-
komstskat. Grønland har
også fået glæde af overskud-
det fra kontrakterne med
amerikanerne gennem Ba-
seselskabet, som er medejer
af Greenland Contractors.
Når amerikanerne forlader
Kangerlussuaq den 1. okto-
ber 1992 overlader de basen
til Grønland uden bereg-
ning. Amerikanernes eneste
betingelse, når de forlader
basen er, at hvis der i fremti-
den skulle opstå en kritisk
situation et eller andet sted i
verden, så vil de kunne bru-
ge lufthavnen i Kangerlus-
suaq, men mod betaling.
NAK0RSAQ
Nakorsacj Erik Miin-
ster allaffigiuk uunga
AG, box 39, 3900
Nuuk. Allakkat at-
siorneqanngitsunut
aliaat akineqartas-
LÆGEN
Skriv til læge Erik,
Munster i AG, box
39, 3900 Nuuk. An-
onyme breve besva-
res også.
Isikkorput
kingornutaraar-
put
Pingasunik meeraqarpugut.
Niviarsiaraq angqjulleq ar-
ninsarlunilu angusisarpoq,
kiinaatami qulaatungaa an-
gusisariarluni ataatungaa
arnisarami. Tullia nukappi-
araq kiinnamigut arnisar-
poq, timaatali ilusaa ataata-
minit ilaqutsisarluni. Nu-
kappiaraq nukarleq kiinna-
migut angusisarpoq, timaa-
tali ilusaa anaanaminit ila-
qutsisarluni.
Meeqqat taamatut ilaqut-
sisartarnerannut suna pat-
sisaava? J.N.
Tamanna timip sananeqaa-
taani kingortakkanik patsi-
seqarpoq, taakkulu taane-
qartarput gener. Mannissap
anisuullu akuleriinnerini
anaanap ataa tallu genii aku-
leriittarput, meeqqaallu
inuunerata sinnerani timik-
kut tarnikkullu ilusiliisuu-
sarlutik. Tupinnanngilarlu-
ni meeqqat angajoqqaamik
ilaqutaat assigisinnaasar-
matigit, timiminnimi anga-
joqqaamik genii aqqutigalu-
git ilaquttatik allat geneqa-
tigigamikkit.
Vi arver
udseendet
Vi har tre børn. Den ældste
pige har ansigtstræk fra
begge forældre, idet den
øverste del ligner faderen og
den nederste moderen. Den
næste, en dreng, har an-
sigtstræk fra moderen og
ligner sin fars søskende på
kroppen. Den yngste dreng
har fars ansigt, men en krop
som mors søskende.
Hvad er grunden til, at
børn får sådanne slægts-
træk?
J.N.
Det skyldes de talrigt arve-
anlæg, gener. Når ægcellen
og sædcellen smelter sam-
men ved befrugtningen,
blandes gener fra mor og
far, og de vil så præge barnet
både legemligt og sjæleligt
hele livet. Det er klart, der
også er lighedspunkter med
begge forældres slægtninge,
fordi de har en del gener fæl-
les med forældrene.
Spiralera
malugissavaa?
Spirali atoqatigiinnermi
akornutaasinnaava?
Spiralilersissamaarpunga;
angutilli usui
assigiinngitsunik
takissuseqartarput.
Takinerusunik usullit
spirali malugisinnaavaat?
PaasitUckumanngitsoq
Spirali arnamut angummul-
luunniit ajoqutaaneq ajor-
poq. Illissamnii iluliumane-
ranut inissinneqartarpoq,
taamaalillunilu plastikker-
taa manngernerusoq illiar-
piami anillasimanani. Usuk
qanorluunniit mangulluar-
tigigaluaraanni spiralimut
akimminnavianngUaq.
Spiralip pituutaaujalussi-
aasaq aamma akomutaann-
gilaq, taannalu illissamiik-
kaluarpoq. Assammik malu-
gineqarsinnaavoq, taamaa-
lilluni spiralip inissaminiin-
nera arnap malugisinnaani-
assammagu. Pituutaq taan-
na spiralip taarserneqamis-
saani peerneqarnissaani
atorneqartarpoq.
Mærker han min
spiral
Generer spiralen ved samle-
je? Jeg tænker på at få sat en
op; men nogle mænds penis
er længere end andres, så
måske kan nogle af dem
mærke den?
Anonym
Spiralen generer hverken
kvinden eller manden. Den
sidder helt oppe i livmoder-
hulen, så der er intet af dens
hårde plast, som rager ned i
skeden. Penis støder ikke
imod den selv ved dyb indfø-
ring.
Penis bliver heller ikke
generet af spiralen tråd, der
hænger lidt ud af livmoder-
munden. Den kan føles af en
finger, så kvinden kan kon-
trollere, at spiralen stadig
sidder på plads. Tråden bru-
ges også til at trække spira-
len ud med, hvis den skal
skiftes.
Pujortartuaannar-
simavunga
Allapputit pujortarneq peq-
qinnanngitsuusoq. Kisianni
pujortarunnaariaraluaraan-
gama iluaalliorlunga sooq
misigisim asarp unga?
Pujortarneq uanni immi-
ni inooriaasiuvoq, tupator-
tinnangalu sulisinnaanngi-
langa. Aataga 93-inik ukio-
qarluni aatsaat toquvoq, pu-
jortaraluaqalunilu nappar-
simanngisaannarluni. Pu-
jortarneq nuannarigaanni
pujortartariaqarpoq. Pual-
larpallaarlunimi aamma
peqqinnanngilaq.
Ataataga tapiitsuuvoq,
pujortarnerlu sukisaarsaa-
tituarilersimallugu. Isuma-
qarpunga kukkusunik neri-
saqarneq tupamit uloria-
narnerujussuusoq.
Isumaqatigisinnaavakkit
pujortarneq inuit ilaannut
peqqinnanngitsu ummat.
Nakorsaatilli tupatulli uan-
nik nuannaalersitsisinnaal-
lutillu iluarusutsitsinnaa-
sut suuppat? Tupatunngik-
kumami isumalullungalu
uniffeerusimajuassaanga.
P.S.
Uanga pujortartarsimann-
gisaannarpunga, taamaak-
kaluartorli oqimassuusera
uannut naleqquttuuvoq
eqaarsaartamera kaloria-
qarpallaanngitsunillu neri-
sarnera pissutigalugit. Tas-
sa pujortartuunngikkalua-
raanniluunniit pualavallaa-
lernissaq pinngitsoorneqar-
sinnaavoq. Ullulli tamaasa
puallarnaveersaartariaqar-
punga, pujortaraluarumalu
tamanna immaqa pisaria-
qassanngikkaluarpoq.
Pujortarunnaaraangavit
malugarsatakkatit tassaap-
put nikotinimik amigaate-
qalernerpit ersiutai.
Siulitit peqqissorsuusi-
massapput inuunertik naal-
lugu pujortaraluarlutik ta-
manna ajoqutissarsiffigisi-
manngikkunikku, illillumi
tupamik pinngitsuuisin-
naanngikkaluarlutit peqqis-
suunissannut periarfissa-
qarluarunarputit. Pujorta-
lersimanngikkaluaruilli tu-
paa atunngikkaluarlugu
aamma peqqissuusimassa-
galuarputit. Sulininni pisa-
riaqartitatut misigisat taan-
na illit nammineerlutit pi-
lersissimavat.
Inupassuaqarpoq inuu-
nertik naallugu pujortarsi-
magaluartik ajoqutissarsisi-
manngitsunik. Qujanartu-
millumi. Nakorsatulli siun-
nersuissagaanni naatsorsu-
eqqissaarnermi kisitsisit
pissarsiarisat aallaavigalu-
git naliliisariaqarpoq, taak-
kulu takutippaat pujortar-
pallaat ataatsimut isigalugit
pujortartanngitsunut sanil-
liullugit nappaatinit uloria-
narnerusunit eqqorneqak-
kajunnerusut.
Pinngitsaaliillunili pujor-
tarunnaarsitsiniartoqas-
sanngilaq. Pissusiviusut
saqqummiutiinnartariaqar-
put, pujortartartut nammi-
neq qanoq isummissanerlu-
tik aalqjangissavaat. Aam-
malumi pujortartarsimasu-
nik pujortarunnaarsimasu-
nillu tamaaliornerminnik
ukiut arlallit qaangiunne-
ranni peqqissiminnissuti-
ginnittunik suli naapitaqar-
simanngilanga.
Har røget hele
livet
Rygning er ikke sundt, har
De skrevet. Hvordan kan de
så være, at jeg føler mig
skidt tilpas de gange, jeg har
prøvet at holde op?
For mig er rygning en livs-
stil, og jeg kan ikke arbejde
uden tobak. Min farfar blev
93 år, og han røg meget og
var aldrig syg. Når man kan
lide at ryge, skal man have
lov. Det er jo heller ikke
sundt at blive flommefed.
Min far er blind, og ryg-
ning er snart den eneste for-
nøjelse, han har tilbage. Jeg
tror, at forkert kost er langt
farligere end tobak.
Jeg vil give Dem ret i, at
det for nogle ikke er sundt at
ryge. Men hvilken medicin
kan gøre mig glad og til-
freds, som tobakken kan?
Uden tobak ville jeg være
sur og nervøs.
P.S.
Jeg har aldrig røget, men
har alligevel en passende
vægt takket være motion og
ikke for mange kalorier. Al-
ternativet til at være ryger
er altså ikke at være fed.
Men jeg skal passe på hver
dag for ikke at tage på, og
det kunne måske undgås,
hvis jeg røg.
Det er abstinenssympto-
mer på grund af nikotin-
mangel, der får Dem til at
være dårlig tilpas, når De
prøver at holde op med at
ryge.
Deres slægtninge har
åbenbart et robust helbred
og bliver gamle, så der er en
god chance for, at det vil gå
Dem godt, selv om De er to-
baksslave. Men var De al-
drig begyndt at ryge, ville De
have haft det godt uden. Det
er et kunstigt behov, De har
skabt i Deres job.
Der findes mange menne-
sker, som ryger hele livet
uden at blive syge af det.
Heldigvis. Men når man gi-
ver råd som læge, bliver
man nødt til at bedømme si-
tuationen ud fra statistik-
ker, og de viser, at storryge-
re gennemsnitlig rammes af
mange flere alvorlige syg-
domme end ikke-iygere.
Men man skal ikke tvinge
folk til at holde op. Blot
fremlægge kendsgerninger-
ne, og så må de selv tage stil-
ling til dem. Jeg har iøvrigt
aldrig mødt tidligere rygere,
der var holdt op, som ikke
var glade for det, når det var
gået nogle år.
Naartulersinnaa-
neq
38-inik ukioqarpunga, ukiu-
nilu sisamani aa qartarsim a -
nanga. Atoqatigiinnitsinni
illersuuteqanngikkutaa
naartulersinnaavunga. Ar-
nap u toqqasaaj unermiit
utoqqanngornermut ikaar-
saarialernera aassiuinikkut
takuneqarsinnaava?
L
Ukiuni sisamani aaqqartar-
simanngikkaanni mannis-
sanik kaanngartoqartarsi-
manavianngilaq. Taamaat-
tumillu naartulersinnaann-
gilatit, illersornissarsilu pi-
sariaqarani.
Kisianni 30-t 40-llu akor-
nanni ukioqaliinnarluni
utoqqasaajunermiit utoq-
qaanermut ikaarsaariarner-
mik taassaallugu piaarpal-
laaqaaq. Isumaqarpungalu
nakorsaq arnalluunniit kin-
guaassiuutaannut nakorsaq
oqaloqatigisariaqarit. Utoq-
qasaajunermiit utoqqaaner-
mut ikaarsaarialerneq alla-
milluunniit ajoquteqarsin-
naaneq aassiuinikkut allati-
gullu paasineqarsinnaavoq.
Naartunaaveersaatit
atorneqarnissaasa pisaria-
qassusiat pillugu nakorsaq
aamma oqaloqatiginiaruk,
qularuteqannginnerunias-
saatit.
Faren for
befrugtning
Jeg er 38 år og har ikke hail
menses i lire år. Kan jeg bli-
ve gravid, hvis vi ikke be-
skytter os under samleje?
Kan det ses i en blodprøve,
om man er i overgangsalde-
ren?
L
Når der ikke har været men-
ses i fire år, er det sikkert
heller ingen ægløsning. Alt-
så kan du ikke blive gravid,
og det er unødvendigt at
bruge prævention.
Men det er tidligt at gå i
overgangsalder midt i 30’er-
ne, så jeg synes, at du skulle
tale med din læge eller even-
tuelt en gynækolog om det.
Det er muligt at afgøre med
blodprøver og på anden må-
de, om overgangsalderen er
indtrådt, eller om der er no-
get andet i vejen.
Tal også med lægen om
nødvendigheden af at bruge
prævention, så du kan være
helt sikker.
Overtagelsen
NUUK(KR) - På tirs-
dag overtager hjem-
mestyret den civile si-
de af Kangerlussuaq. I
den anledning er der
indbudt gæster og ar-
rangeret reception og
middag.
Overtagelsen af Kan-
gerlussuaq markeres
ved, at flyledertårnet på
basesiden bliver overta-
get klokken 10.30.
Om eftermiddagen an-
kommer den amerikan-
ske ambassadør til Kan-
gerlussuaq for at deltage
i festlighederne. Klokken
14.30 overtager den nye
base-commander sit job.
Den nye basecommander
er pensioneret oberst,
Bill Buttier.
Klokken 15.30 lander
deltagerne fra Danmark.
Lars Emil Johansen,
som har deltaget ved Fol-
ketingets åbning samme
formiddag, er med flyet.
Den officielle reception
finder sted i ankomst/af-
gangshallen klokken 16
Her overdrager det dan
ske forsvarsministeri
ums repræsentant luft
havnen til ly'emmestyret,
Om aftenen er der
middag og markering af,
at Kangerlussuaq sam-
me dag har 50 års jubi-
læum som amerikansk
base.
I løbet af dagen vil der
blive arrangeret en rund-
visning i Kangerlussuaq
for de indbudte gæster.
FJERNUNDERVISNING
ER ALTERNATIV
FRITIDSUNDERVISNING
Meld dig til nu og få dit kursus ind ad døren med posten.
Der er mange muligheden 30 forskellige sprogkurser, matematik og fysik
fra grundkursus til HF-niveau, 11 forskellige merkonomkurser, psykologi,
meditation, Basic og Pascal programmering, 10 forskellige kurser for
fritids sejlere og meget mere.
Anfør dit interesseområde på kuponen og send den i dag
DANMARKS BREVSKOLE OG
HANDELSFLÅDENS KURSUSCENTER
H.C. Andersens Boulevard 51 • DK-1553 København V
Tlf. 3313 14 84 • 33 32 32 02 • Telefax 33 32 24 40
Send oplysninger om:
Navn
Adresse
Postnr./by
; gp«J