Atuagagdliutit - 07.10.1991, Blaðsíða 3

NR. 115 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Ajussanngilaq
NUUK(SS) - Nuummi
kalaaliaqqami aalisartut
piniartullu KNI-p niuer-
tarfiini kalaalimerngit
akiinik appaaniarneq su-
li ernumagivallaanngi-
laat.
Ajornavianngilaq.
Maani tuniniakkavut
nutaajusarput, niuertar-
finni qerisuullutik. Niu-
ertarfinni decemberip
aallaqqaataaniit kalaali-
neq pillugu amerlanerit
taama isumaqarput.
Niuertarfiilli anner-
tuumik unammillernia-
lemerat kalaaliararmiu-
nit sunnguamilluunniit
ernummatigineqanngi-
la?
- Naamik, ersiginngi-
larput. Kisianni allatut
ajornartumik pisatta
akiinik appaasariaqassa-
gutta aallanngiinnartari-
aqassuugut. Imminut
akilersinnaajunnaas-
saaq, Aalibaaraq oqar-
poq.
Tallimanngormat AG
kalaaliaqqamiimmat qe-
eraq kiilumut 30 krone-
qarpoq. Decemberip aal-
laqqaataani qeeqqamit
siatassiaq niuertarfmni
kiilumut 27 kroneqalis-
saaq.
Puisip neqaa talli-
manngormat kalaaliaq-
qami kiilumut 50 krone-
qarpoq. Decemberimiit
niuertarfimmi 38 krone-
qalissaaq. Tallimanngor-
mallu kalaaliaqqami tu-
niniarneqarput saarulle-
eqqat panertut, ataaseq
100 gram inorlugu oqi-
maassusilik, ataaseq 20
kroneqartinneqarluni.
Decemberi aallartippat
niuertarfimmi saaruUiit
panertut kiilumut 125
kroneqassapput.
Det skal nok gå
NUUK(SS) - Fiskerne og
fangerne på »brædtet« i
Nuuk er endnu ikke så
bekymrede over de plan-
lagte prisnedsættelser på
grønlandsk mad i KNI’s
butikker.
- Det skal nok gå. Her-
nede har vi altid frisk
mad, mens det i butik-
kerne er frossen. Det er
den gennemgående kom-
mentar til det kommen-
de prisdyk, der træder i
kraft 1. december.
Men er »brædt«-fi-
skerne og fangerne ikke
bange for den store kon-
kurrence fra butikkerne?
- Nej, men skulle det
ske at vi bliver nødt til at
sætte priserne på vore
egne varer ned, så må vi
holde. Så kan det ikke be-
tale sig at tage ud hver
dag, siger Aalibaaraq.
Da AG var på »bræd-
tet« i fredags kostede ét
kilo havkat 30 kroner.
Fra 1. december vil den
tilsvarende mængde hav-
kattesteak koste 27 kro-
ner i butikkerne.
Sælkød koster på
brædtet 50 kroner pr. ki-
lo. Fra december vil pri-
sen i butikkerne ligge på
38 kroner. I fredags var
der små tørret torsk, på
under 100 gram stykket,
til salg på »brædtet« for
20 kroner pr. styk. Et
helt kilo tørfisk vil fra de-
cember koste 125 kroner.
Nersutit timaat ilivitsun-
ngorlugit nunatsinnut
Kalaalimerngit akikillineqarnissaat nersutillu timaannik
ilivitsunik eqqussuinissaq misiligutaagallassaaq
NUUK(SS) - Namminer-
somerullutik Oqartus-
sat ukiumi ataasiugal-
lartumi misiligutitut
puulukit nersussuillu
neqaannik tonsinik
hundrede-lippassuarnik
nunatsinnut eqqussui-
neq millisamiarlugu ka-
laalimerngit akiinik ap-
paanialerput. Ilanngul-
lugu aamma misiligutaa-
sumik puulukit nersus-
suillu timaannik ilivitsu-
nik eqqussuilemiarput,
agguilluni sulinerup nu-
natsinni suliffissanik pi-
lersitsisinnaanissaa siu-
nertaralugu.
Inuutissarsiornermi Pi-
sortaqarfiup Royal Green-
land KNI-lu suleqatigalugit
kalaalimerngit niuertarfin-
ni pisiassat akiisa apparne-
qarnissaannut periarfissat
misissorsimavai. Taamaalil-
lutik decemberip aallaqqaa-
taaniit akit ilaatigut 40 pro-
centit angullugit apparias-
sapput, Royal Greenlandip
aningaasartuutiminut ma-
tussutissatut iluanaaruti-
tullu isertittagaasa katillu-
git 25 procentinik millisin-
neqarnerisigut, KNI-llu ilu-
anaarutigisartakkaminik,
28 procentinik, procentinik
arfineq-pingasunik millilii-
neratigut.
- Taamaattumik kalaali-
merngit akiisa appartinne-
qarnissaat nunatta karsia-
nut oorinnguamilluunniit
NUUK(SS) - Hjemmesty-
ret vil i en prøveperiode
af foreløbig ét års varig-
hed tage kampen op mod
importen af de mange
hundrede tons svine- og
oksekød ved at sætte pri-
serne på grønlandsk mad
ned. Samtidig vil man på
forsøgsbasis indføre hele
svine- og oksekroppe, så
opskæringsarbejdet af
dem kan give arbejds-
pladser i Grønland.
Erhvervsdirektoratet har
i samarbejde med Royal
Greenland og KNI under-
søgt mulighederne for at
sætte udsalgspriserne på
grønlandsk mad ned. Fra 1.
december falder priserne så-
ledes med op mod 40 procent
ved at Royal Greenland ned-
sætter sit dækningsbidrag
og avancer med ialt 25 pro-
cent og KNI reducerer sine
avancer med 8 procent, fra
de nuværende 28 til 20 pro-
cent.
- Så prisfaldet på den
grønlandske mad vil ikke
komme til at koste landskas-
sen en øre, siger landsstyre-
medlem for fiskeri og er-
hverv, Kaj Egede.
Når Royal Greenland har
købt kødet af fiskeren og
aningaasartuutaassanngi-
laq, aalisamermut suliffis-
suaqarnermullu naalakker-
suisoq Kaj Egede oqarpoq.
Royal Greenlandip sine-
rissami sumi tamaani aali-
sartut piniartullu pisaannik
pisereerluni tamakku sulia-
reqqitassanngorlugit, aggu-
gassanngorlugit poortugas-
sanngorlugillu Nuummi
GFI-mut Qaqortumiluun-
niit Avatamut nassiukkaan-
gamigit akit 25 procentinik
ilaneqartarput, ilaatigut fa-
brikip aningaasartutaanut
matussutissatut atugassa-
nik. Neqit aalisakkallu pia-
reereerlugit niuertarfinnut
nassiunneqaraangamik, as-
ser suutigalu gu GFI, 15 pro-
centinik akitsuisarpoq - niu-
ernermi iluanaarutinik. Fa-
brikinuku 25 procentinik
akitsuusiisarnerat 15 pro-
centinut apparnissaa Royal
Greenlandip akuerisima-
g aa.
KNI-p kalaalimerngit iga-
riaannaat niuertarfmni pisi-
sartunut nioqqutigigaanga-
migit 28 procentinik ilua-
naarutissamisut akitsuusii-
sarpoq, naallu piumaval-
laarsimanngikkaluarlutik
KNI-miut 8 procentinik ap-
paanissartik akuerisima-
vaat.
Aamma
namminersortut
- Taamatut akikilliiniarner-
put KNI-p kisermaassilluni
fangeren ude på kysten læg-
ges der 25 procent på - til
bl.a. dækning af fabriksdrif-
ten - når det sendes videre til
forarbejdning, udskæring
og pakning på enten GFI i
Nuuk eller Avataq i Qaqor-
toq. Når varerne sendes gry-
deklare ud til butikkerne ta-
ger f.eks. GFI 15 procent i
engros-avance. Det er fa-
brikkernes dækningsgrad
på 25 procent selskabet er
gået med til at skære ned til
15 procent.
Når KNI stiller varerne
på hylderne betaler forbru-
gerne oven i det hele 28 pro-
cent i avancer til KNI, som
har været betænkelig ved at
skulle skære ned på disse
avancer - men som dog er
gået med til en reduktion på
8 procent.
Private bør også
- Det her gør vi ikke for at
øge KNI’s monopol-andele
på grønlandsk mad. Hensig-
ten er at øge produktionen
af grønlandsk proviant. Vi
håber at prisnedsættelserne
vil betyde større efterspørg-
sel med en forøgelse af pro-
duktionen til følge, som igen
vil kunne skabe større be-
skæftigelse, siger Kaj Egede.
nioqqutaanik suli amerla-
nernik nioqquteqalernissaq
anguniarneqanngilaq. Siu-
nertarineqarporli kalaalimi-
nernik nioqqutissiomerup
annertusarneqarnissaa. Ne-
riuutigaarput akikilliliinerit
suli annertunerusumik pi-
serusussuseqalernermik
nassataqarumaartut, taa-
maassappallu nioqqutissior-
neq annertusarneqassaaq,
tamassumalu nassatarissa-
vaa suliffinnik amerlaner-
nik pilersitsiortorneq, Kaj
Egede oqarpoq.
Neriuutiginerarpaa nam-
minersortut kalaalimerngit
akiinik aamma appaaju-
maartut.
Kalaalimerngit tamavim-
mik, nunatsinni nioqqutis-
siarineqartartut, akikilline-
qassapput, savaaqqat ne-
qaasa akii eqqaassanngik-
kaanni. Savaaqqat neqaat
nioqqutissiarineqartartut
tamavimmik ullumikkut
nungullugit tunineqartar-
nerat tamassumunnga pis-
sutaavoq.
Decemberip aallaqqaataa-
niit qilalukkap mattaa
KNI-p niuertarfiini kiilu-
mut 104 kroneqalissaaq,
maannakkut 145 kroneqar-
luni. Saarulliit panertut akii
affangajammik apparneqas-
sapput kiilumut 125 krone-
qalerlutik, ullumikkut kiilu-
mut 211 kroneqarput. Pui-
sip neqaa ullumanna kiilu-
mut 61.75 kroneqarpoq. De-
Han håber, at de private
også vil sætte priserne på
grønlandsk mad ned.
Det er al grønlandsk mad,
produceret herhjemme, der
får et prisdyk. Undtaget er
dog lammekød, hvor efter-
spørgslen er større end pro-
duktionen.
Efter 1. december vil et ki-
lo mattak fra narhval koste
104 kroner kiloet, mod 145
kroner i dag. Udsalgsprisen
på tørret torsk bliver næ-
sten halveret til 125 kroner
kiloet efter 1. december mod
211 kroner i dag. Sælkød
koster i dag 61,75 kroner pr.
kilo. Fra december kan det
fås for 38 kroner kiloet.
Importeret kød
I dag importeres der 1000
tons svinekød til Grønland.
Det betyder at hver eneste
indbygger, fra baby til ol-
ding, i gennemsnit spiser
18,2 kg svin om året. Okse-
kødsimporten ligger på 450
tons, eller 8,2 kg pr. indbyg-
ger. Vi spiser 370 tons pøl-
ser, eller 8,5 kg hver om
året. Kyllinger og andet fjer-
kræ spiser vi 11,3 kg af om
året. Det er en import på 620
tons.
- Næsten al kødet kom-
cemberimiit kiilumut 38
kroneqalissaaq.
Neqit eqqussukkat
Ullumikkut puulukip neqaa
1000 tons nunatsinnut eq-
qunneqartarpoq. Agguataa-
rissagaanni nunatsinni in-
nutaasut, naalungiarsun-
niit utoqqarnut, tamarmik
immikkut ukiumut puulu-
kip neqaanik 18,2 kiilumik
nerisarsimassapput. Ner-
sussuit neqaannik eqqussat
450 tonsiupput, inuup
ataatsip 8,2 kiilu agguataa-
rinikkut pisarsimassalluu-
gu. Pølsit 370 tonsit nerisar-
pagut, imaluunniit tamatta
immikkut ukiumut 8,5 kii-
lu. Kukkukuuaqqat timmis-
Aalibaaraq, aalisartoq pini-
artorlu: - Kalaalimeerngit
niuertarfinni akikillineqar-
nissaat annilaanngatigival-
laanngilara, uagut maani
nioqqutigisartakkavut nu-
taajugamik, niuertarfinni
qerisuullutik.
Aalibaaraq, fisker og fanger:
- Jeg er ikke så bange for
konkurrencen fra butikker-
ne fra december. Vi har altid
friskfanget mad her. Dét i
butikkerne er ikke helt nyt
og så er det frosset. (Foto:
Knud Josefsen)
mer herop færdigparteret,
udskåret og pakket gryde-
klar, og landskassen høster
10 millioner kroner i indfør-
selsafgifter på det. Fra 1. ja-
nuar 1992 vil vi forsøgsvis
importere noget svine- og
oksekød i hele kroppe, sådan
at vi selv forarbejder det til
butikkerne. Dels i forsøget
på at øge produktionen af
grønlandsk mad, dels for at
skabe større beskæftigelse.
Vi har regnet ud, at det vil
kunne skabe 50 arbejdsplad-
ser, siger landsstyremedlem
Kaj Egede. Hvor opskæ-
ringsarbejdet skal foregå
ved han ikke endnu, men
nævner Narsaq som en mu-
lighed. Her er der allerede 10
fastansatte på lammeslagte-
riet.
- Det er klart vi må dis-
pensere fra indførselsafgif-
ten når det er hele dyr der
importeres. Og det gælder
ikke kun for hjemmestyrets
virksomheder. Også private
kan forsøge sig med hele dy-
rekroppe, siger Kqj Egede.
Afgiftslovændringen kan
måske behandles allerede på
nuværende efterårssamling.
Svend Skov Jensen, Peqqin-
nissaqarfimmi pisortaq, ka-
laaliaqqami saarullimmik
nutaamik pisivoq: - Kalaali-
aqqami pisiniart uartas-
saanga, aamma decemberip
aallaqqaataata kingomagut.
Saarullinnik, appanik, tut-
tumik allanillu maani pisi-
niartuartarpunga, nutaaju-
neri pissutigalugit.
Svend Skov Jensen, forvalt-
ningschef i Sundhedsvæse-
net, købte friskfanget torsk
på »brædtet«: • Jeg vil fort-
sætte med at handle her på
»brædtet«, også efter 1. de-
cember. Jeg køber altid
torsk, alk, rensdyr og anden
mad hernede fordi det er
friskfanget. (Foto: Knud Jo-
sefsen)
sallu allat 11,3 kiilut aggua-
qatigiissaarinikkut inuup
ataatsip ukiumut nerisar-
pai. Taakkunannga eqqus-
suineq 620 tonsinik anner-
tussuseqarpoq.
- Neqit tamangajavimmik
aggoriigaallutik, poortorii-
gaallutik igariaannaallutillu
eqqunneqartarput, nunat-
talu karsiata nioqqutissanik
eqqussuinermi akitsuutitut
10 millioner kronit taakku-
nanngaannaq pissarsiari-
sarpai. 1992-imi januarip
aallaqqaataaniit misiligu-
taasumik puulukit nersus-
suillu timaannik ilivitsunik
eqqussuilerniarpugut, nam-
mineerluta neqaat nioqqu-
tissiarilerlugu. Ilaatigut ka-
laaliminernik nioqqutissior-
neq annertusarniarlugu,
ilaatigullu sulifinnik piler-
sitsiniarluta. Naatsorsorsi-
mavarput uumasut taakku
timaannik agguinermi sulif-
fiit nutaat 50-t pilersissisin-
naassallugit, naalakkersui-
suni ilaasortaq Kaj Egede
oqarpoq. Agguinissaq sumi
ingerlanneqassanersoq suli
ilisimaneranngilaa, Narsarli
periarfissatut taallugu. Tas-
sani savaaqqanik toqoraa-
vimmi inuit qulit suliffeqa-
reerput agguisartutut.
- Soorunami nioqqutissa-
nik eqqussuinermi akitsuu-
tit pillugit inatsit allanngor-
tilaartariaqassavarput uu-
masut timaasa ilivitsut eq-
qussorneqalernissaanni.
Taamatulli akikilliliinissaq
namminersornerusut sulif-
feqarfiinnaannut atuutis-
sanngilaq. Aamma nammi-
nersortut uumasut timaan-
nik ilivitsunik eqqussuineq
misilissinnaavaat, Kaj Ege-
de oqarpoq.
Akitsuusiisarneq pillugu
inatsisip allanngortinnissaa
immaqa maannakkorpiaq
inatsisartut ataatsimiinne-
ranni aaqqinneqarsinnaa^
saaq.
Forsøg med import
af hele dyrekroppe
Prisnedsættelser på grønlandsk mad er også på forsøgsbasis