Atuagagdliutit - 07.10.1991, Blaðsíða 5
NR. 115 1991
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Mmsm®mswmæissM»»i!!f*!srass
wmm
AG har misbrugt
menneskerettigheder
Af: Erik Reimer, Nuuk
Jeg synes at enhver borger/
politiker har ret til at udtale
sig til pressen/offentligt,
uden at blive kritiseret fra
»Pressen«.
Har AG ret til at komme
med sådan en forside med
racistiske/nedværdiggøren-
de overskrift om at en vær-
dig repræsentant for Grøn-
land til FN-konferencen her
i Nuuk?
Og så skal hun behandles
fra netop AG. Er AG drevet
af den danske arbejdskraft,
som man snakker meget om
i den sidste tid her i Grøn-
land? Nemlig den danske til-
kaldte arbejdskraft?
Er AG drevet/ejet af de
danske?
Har grønlænderne ikke
ytringsfrihed?
Står der ikke i »Den Euro-
pæiske Menneskerettigheds
konvention« »I de stater
(selvstyret land) hvor der
findes sproglige mindretal,
og demokratiske styret, har
ret til udtale sig uden at bli-
ve kritiseret fra pressen?
Jeg synes at AG har mis-
brugt af »konventionens
rettigheder«. Læs artikel 17.
Derfor synes jeg at AG
brude sige undskyld offent-
ligt til Henriette Rasmus-
sen!
Hvis jeg har udtalt mig
forkert, så vil jeg selvfølgelig
sige undskyld til AG!
Det vil sige, når man udta-
ler sig offentligt, så biir man
stemplet som racist?
Har vi ikke lov til her i
Grønland sige vores me-
ning!
Bliver man stemplet som
racist når man som politiker
udtaler sig i FN-konferen-
cen?
Og som Grønlands politi-
ker, har de ikke ret til at ud-
tale sig?
Og jeg tror ikke på, hvis
en dansk politiker udtaler
sig om lignende, så vil han
nok ikke miste sin stilling
som politiker. Som ellers AG
skriver.
Er det en politisk forføl-
gelse?
Kære »Atuagagdliutit«.
Vi lever i 90’erne, og ikke i
kolonitiden!
Selvom jeg ikke er med-
lem af nogen politiske parti-
er så kan jeg vel udtale mig
om sagen?
Vi grønlændere er ikke ra-
cister! Men blot at vise vores
selvstændighed! Grønlæn-
dere ejer ikke store hoteller
som Hotel Hans Egede.
Men, vi vil gerne eje vores
land, uden nogen under-
trykkere her i landet! Jeg
betragter mest danskere
(nogen som racister, når de
kan underbetale de grøn-
landske arbejdskraft og har
ingen mulighed for at kræve
lønforhøjelse! Vi grønlænde-
re er »dumme« nok til accep-
tere sådanne tilstande her i
landet! Og stemplet som
»racist« når vi åbner mun-
den om vores mening!
Tak skal I have. »Venner«
danskere.
Nukissiorfissaq
Diskobugt-
imiittariaqarpoq
AIL: Peter Grønvold Samuelsen, Qasigiannguit
Sapaatip akunnerini kingul-
lerni tusagassiorfitsigut na-
lunaarutigineqaqattaarpoq
ukiamut Inatsisartut ataat-
simiinnissaannut naalak-
kersuisut siunnersuutigiler-
saaraat: Sisimiuni emgup
nukinganik iluaquteqarluni
nukissiorfiliortoqarnissaa.
Soorunami tamanna siu-
nissaq eqqarsaatigalugu nu-
natta uuliap akiata nikeqat-
tarneranut pituttorsimann-
ginnerunissaanut immini
ajoquteqanngilaq - kinali
oqarami nikissiorfiliassaq
tulliuttoq Sisimiuniissappat
tamanna inuiaqatigiinnut
pitsaanersaasoq??
Ukiuni tulliuttuni nunat-
sinni Inatsisartut aningaa-
salersuutissaat eqqarsaati-
galugit isumaqarluinnar-
punga aningaasalersuutit
nunatta immikkoortuinut
siammarnerullugit atortari-
aqartut, imaassanngim-
mammi sanaartugassat pin-
gaarnerit nunatta qeqqin-
naani pitinneqartassasut.
Qeqertarsuup Tunuani il-
loqarfiit raajaleriffeqarne-
rup qaleralinniarnerullu
tungatigut nunatta anin-
gaasaqarniarneranut mi-
kinngitsumik aningaasar-
siorfiupput - tamanna Royal
Greenlandip Qeqertarsuup
Tunuani sulifleqarfissuisa
amigartooruteqartaratik
iluanaaruteqarfiunerannik
takussutissaqarpoq.
Taamaattumik nangaas-
sutissaqanngilaq ukiorpas-
suanngortuni nunatta anin-
gaasarsiornikkut pissarsiffi-
gisarsimasaa Qeqertarsuup
Tunua ukiuni tulliuttuni
ineriartortitsivigissallugu,
tamaaniippummi nunatta
inuisa 20 procent-ii, raajale-
rifiissuillu iluanaaruteqar-
fiulluartut.
Taamaattumik Sisimiut
eqqaanni Tasersuarmi ern-
gup nukihorfiliariniagaq -
taamaallaat 47 GWh-imik
pissarsiffiusinnaasumut il-
luatungiliullugu Qasigiann-
guit eqqaanni Kuussuup
Tasia - 86 GWh-imik pissar-
siffigineqarsinnasoq - kiisa-
lu Aasiaat ilanngullugit nu-
kimmik pisariaqartineqar-
tumik pilersuiffiusinnaasoq
pilersinniarneqartariaqar-
poq. Kuussuup Tasiata eq-
qaani tatsit angisoorsuit
atassuserneqarsinnaasut
arlaliupput, soorlu Qinngap
Ilulialeeraa, Tininnihk il.il.
Sanaartugassamut matu-
munnga tapullugu suliari-
neqarluarsinnaasoq tassaa-
voq Aasiaat illoqarfiata nu-
navimmit imermik pilersor-
neqalersinnissaa, ullumik-
kummi Aasiaat illoqarfianni
imeqarniarneq ilungersu-
narsiartuinnarpoq, ilaatigut
killilersuisoqartarluni ime-
rineqartullu eqqiluitsuutin-
niarnera ilungersunarluni.
Suliassaq manna Inatsi-
sartut Aningaasaqamermut
Ataatsimiisitaliaat ilaatigut
aqqutigalugu piviusunngor-
tinniassallugu isumalioqqu-
teqarpunga.
Qeqertami meeqqeriviit
All.: Qeqertami Inuit Ataqatigiit
Qeqertami IA-p uparuaru-
mavaa nunaqarfimminni
meeqqat pinnguarfissa-
qannginnerat. Naluneqann-
gilaq nunaqarfinni allani
aamma taamaattoqartoq.
Pinnguassaaleqineq ajorti-
saarinernut tigooraanernut
saatinneqaannalersoq pi-
aartumik aaqqittariaqartoq
Qeqertami Inuit Ataqatigiit
isumaqarput. Tamakkulu
suliniutit siulliit ilagissa-
gaat Inuit Ataqatigiit isu-
maqarput.
Sipaarniartoqaleraangat
nunaqarfiit salliutinneqa-
lertarput. Assersuutitut
taatigu Qeqertami fabrik-
kissaq 1989-imi aallartinne-
qareersimasussaagaluaq
1990- imilu inereersimasus-
saagaluarluni aatsaallu
1991- imi ukioq manna aal-
lartinneqarluni aalisartu-
nut suliffissaaleqisunullu
naammaginanngilaq.
Ukiuunerani aalisarneq kil-
lilersorneqalersarpoq, taa-
maalilluni suliffissat kille-
qangaalertarlutik. Isuma-
qarpugut ajornartorsiut
taanna maaniinnaq takus-
saangitsoq, nunaqarfinnih
sumiittuniluunniit naapi-
tassaasoq.
Imatummi isikkoqartar-
mat; nunaqarfinni sipaarni-
arutaasut aningaasartuutis-
sanut allanut nuunneqaan-
nartartut.
Nunaqarfinni peqqinnis-
samut isumaginnittuusu-
nut ilangullugit uparuaru-
suppagut. Tassami nunatta
nunaqarfippassuini tamak-
kununnga najugarititaasut
atugarititaasullu ullutsin-
nut naleqqukkunnaarni-
kuummata. Imaammammi
peqqinnissami isumaginnit-
tunut najugaritinneqartut
amerlanersaat 1960-ikkut
aallartilaarneranni sanaar-
torneqarsimasut. Taamaak-
kamillu najoruminaallutillu
suliffigiuminaallutik. Inger-
latiinnarlugu taasariaqar-
poq nunaqarfiit amerlaner-
saasa ataasiinnarmik oqara-
suaateqarnerat pissutigalu-
gu allaat unnuaannakku
passutatik sissuikkkatik
aapparisaminnut tamatigut
suliassamut ilinniarsiman-
gitsunut qimallugit nakor-
saqarfimmut sianeriartor-
tariaqartarmata.
Tusarparput peqqinnissa-
qarfimmut isumaginninneq
januarip aallaqaataani nam-
minersornerullutik oqar-
tussanit tiguneqartussaq.
Taamaammallu nunaqar-
finni peqqinnissamut isu-
maginnittunut atugarititaa-
sut eqqarsaatigeqqunaralu-
aqaat.
Eqqarsarluarit
All.: Otto Steenholdt, Landstingimi ilaasortaq
Silaannakkut ilaasunik an-
gallassineq pillugu pilersaa-
rut radio-aviisikkut tusar-
liunneqartoq kimilluunniit
akuersaarneqarsinnaann-
gilluinnarpoq, pingaartu-
mik Maniitsoormiut qanoq
pineqarniarnerat eqqarsaa-
tigalugu.
Tamatta nalunngilarput
Maniitsormiut nunatsinni
timmisartuutileqatigiit si-
paamiarnerannit eqqorne-
qareiangamik paasinnittar-
simasut nammagittartarsi-
masullu.
Radioaviisi naapertorlugu
Erik Bjeergård-ip oqaasii
naakkittaatsumik inunnillu
assigiinngisitsinerujussuar-
mik, pingaartumik Maniit-
sumi eqqaanilu najugallit
eqqarsaatigalugit, imaqar-
put.
Kialluunniit timmisartu-
mut ilaasup ilaasoqatiminit
allanit allaanerusumik pine-
qamissani akuersaarsin-
naanngilluinnarpaa, soorlu
akisuumik, namminerlu
akilikkaminik - namminerlu
pisuussutiginngisaminik,
Kangerlussuarmi unnuisi-
taanini akilissallugu, uffa
ilaasut allat illoqarfinnit al-
lanit pisuunertik pissuti-
giinnnarlugu taama pine-
qarneq ajortut.
Pilersaarut piviusunn-
gussappat Maniitsormiut
eqqaamiuisalu siunissami
Kangerlussuarmi unnuisar-
nissaat nerisaqartarnissaal-
lu nunatsinni timmisartuu-
tileqatigiit akilertariaqar-
tassavaat!
Timmisartortitsinermi
pilersaarusiortut suliartik
kingumut eqqarsaatigillu-
aqqittariaqarpaat, paasisi-
manngikkunikku suliaq
akuersaarneqarsinnaann-
gilluinnartuusoq inunnillu
assigiinngisitsineruluinnar-
luni, pingaartumik inunnik
qangaanhlli eqeersimaar-
luinnarlutik piumassuse-
qarluinnarlutillu avammut
takkorliuttuartut, Maniit-
sormiut eqqaamiuilu, eq-
qarsaatigalugit.
Pilersaarut atorsin-
naanngilluinnarpoq, piler-
saarusioraluillu suliartik
suusoq naluvaat!
Suulluunniit pilersaaru-
tit inunnik assigiinngisitsi-
nermik imallit Landstingi-
mi akuersaarneqarsin-
naanngilluinnassapput.
Grønlandsfly bør
tænke sig om
Af: Otto Steenholdt, medlem af landstinget
Planerne hvad flytrafikken i
Grønland angår er fuld-
stændigt uacceptable, især
når det drejer sig om flyv-
ningen til og fra Sukkertop-
pen.
Befolkningen i Sukker-
toppen har altid været for-
stående, når de af og til bli-
ver ramt af besparelserne i
Grønlandsfly.
Erik Bjerregårds medde-
lelser er meget grove og me-
get diskriminerende over for
befolkningen i Sukkertop-
pen og omegn.
Hvem i alverdens riger og
lande kan acceptere at blive
bahandlet værre end de an-
dre flypassagerer, som for
eksempel selv at betale op-
holdet i Søndre Strømfjord,
når de andre bliver skånet
for det?
Hvis planen desværre
skulle blive realiseret må op-
holdet i Søndre Strømfjord i
det mindste for Sukkertop-
pens indbyggeres vedkom-
mende betales af Grøn-
landsfly.
Planlæggerne i Grøn-
landsfly må tænke sig om
endnu engang, hvad angår
deres fuldstændigt uaccep-
table og diskriminerende
forslag overfor de grøn-
landske stræbsomme og vil-
jestærke folk.
Planen duer slet ikke.
Planlæggerne er ikke deres
opgaver voksne. Sådanne
diskriminerende forslag kan
efter min mening ikke ved-
tages i landstinget.
DAGBLAD 101
HVER ANDEN DAG
□HEnajnnnn
Bmccmna
ULLORMUT
ULLOQ ALLORTARLUGU