Atuagagdliutit - 21.10.1991, Blaðsíða 3

NR. 121 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Naak naalakkersuisut?
Kalaallisut oqallinnissaagaluaq paatsiveerunnerup ajualllatsitsinerullu
suulluarunnaarsippaa

NUUK(SS) - Isiginnaar-
tartut naalaartartullu
kalaallit sisamanngor-
mat KNR-radiop aamma
TV-p KNI pillugu oqallit-
sitsilluni aallakaatitsim-
mat tupignsutsitaaru-
jussuarput. Issiaviimmi
qiterliit marluk, KNI-p
siulersuisuuneqarfianit
naalakkersuisuneersu-
nilluunniit issiavigine-
qartussaagaluit ino-
qanngillat. Suli paasiu-
minaannerulerpoq aal-
lakaatitaq aallartimmat
issiaviit sooq inoqann-
ginnersut nassuiaasoqa-
raniluunnit.
Naalakkersuisut KNI-
lluunniimmi siulersuisuu-
neqarfiani siulittaasoq Jo-
nathan Motzfeldtip najuu-
tinnginneratigut oqallinneq
tangeerutivippoq. Qasigi-
annguani niuertup Ger-
hardt Petersenip paasissu-
tissiisarnermilu pisortap Jo-
sef Motzfeldtip, Tuusip, ta-
marmik KNI-meersut sulif-
fitsik sapinngisannguartik
naapertorlugu illersorpaat.
Naak Tuusip sorliit arlaat
sinnerlugu saqqummerner-
soq nalorninarsinnaasara-
luartoq: IA, Royal Green-
land imaluunniit KNI.
Jakob Berthels »Nuka
Din Tøjmand«-imik pigin-
nittoq Hans Pavia Egedelu,
umiarsuaatilik Inatsisartu-
nilu ilaasortaq, tatineqaqa-
lutik nassuiinnartariaqar-
put nunap immikkoortui-
nut pissarsinannginnerusu-
nut pilersuinissamut nam-
minersortut akissaqaru-
nanngitsut.
KNI-immi saniatigut kik-
kut allat akissaqaramik?
KNI-li ilumut aamma akis-
saqarpa? Naatsorsuutit paa-
siuminarnerusunngorlugit
saqqummiunneqarnissaan-
nik neriorsuutaasut taman-
na takutissinnaajumaar-
paat.
Siullermik Jonathan
Illuatungeriit tamarmik
tunngavitik aallaavigalugit
oqallipput. Arlaleriarlunili
malunnartarpoq tusagas-
siortup Helene Risagerip il-
luatungeriit isumaannik
oqaaseqartussatut akisus-
saassuseqartut amigaatigi-
sarai.
Issiaviit inoqanngitsut
taamaattumik uterfigissa-
vagut.
AG-p paasisai naapertor-
lugit pilersaarutaasimaga-
luarpoq KNI-p siulersuisuu-
nerini siulittaasup Jonat-
han Motzfeldtip oqallinner-
mi peqataanissaa, Gerhardt
Petersen peqatigalugu.
Kingulleq KNR-ip direk-
tøriata Jens Lyberthip im-
mikkut kissaateqarnera pis-
sutigalugu peqataatinne-
qarpoq, niuertormi taanna
oqarsimammat aningaasati-
gut ajutoortarnerpassuit
KNI-ginnarmik patsise-
qanngitsut, namminersor-
tulli pikkorissuseqanngin-
nerat ineriartornermullu
naleqqussarniannginnerat
aamma pisooqataasut.
Taava Kaj
Peqataannginnini pillugu
Jonathan Motzfeldt AG-
mut oqarpoq inissani Kaj
Egedemut neqeroorutigisi-
mallugu.
- Taamaaliorpunga KNI
pillugu oqallinnermi Kaj
Egede suliassaqarflmmut
tassunga naalakkersuisuu-
soq saqqumilaanngippaal-
laaqimmat. Naalakkersui-
sulli kingusinnerusukkut
aalajangersimapput naa-
laakkersuinikkut suliaqar-
tut oqallinnermi tunuarsi-
maarallassasut KNI-p siu-
nissami ilusiligaanissaa pil-
lugu pilersaarutit Kaj Ege-
dep marlunngorpat Inatsi-
sartuni saqqummiussereer-
nissaata tungaanut.
- Soormi naalakkersuisut
siulittaasuat KNI pillugu
qallunaatut oqallinnerup
aallakaatinneqarnerani pe-
qataava? - Naluara. Taakku
aperiniarigit. Naalakkersui-
sut aalajangigaat uanga ili-
simasaqarfiginngilakka, Jo-
nathan Motzfeldt akivoq.
Taava Lars Emil
AG ima paasisaqarpoq:
Tusagassiortut apersui-
susssat ilaata Kaj Egede
oqaloqatigitillugu ajuallat-
sissimavaa, aperigami sooq
taanna oqallinnermi ilaas-
sanersoq. Tusagassiortup
kissaatiginerusimagaluar-
paa naalakkersuisut siulit-
taasuata Lars Emil Johan-
senip oqallinnermi peqataa-
nissaa. Taamaattumik Kaj
Egede peqataajumajunnaa-
vissimavoq.
Tamatuma kingorna tu-
sagassiortup taassuma naa-
lakkersuisut siulittaasuat
naapippaa. Sooq kalaallisut
oqallinnermi ilaanianngin-
nerluni aperineqarami Lars
Emil Johansen akivoq peqa-
taarusukkaluarluni, aperi-
neqarsimananili. Oqaloqati-
giinnermi tassani Lars Emil
Johansen unnukkut oqal-
linnissami peqataanissami-
nut akuersivoq. Naalakker-
suisut siulittaasuata allat-
taa tusagassiortup ilisima-
tiinnassavaa. Taamaaline-
rata nalaani naalakkersui-
sut siulittaasuata suli nalu-
aa Kaj Egedep ajuallatsitaa-
sim anera.
Unnukkut nal. arfininn-
gulersoq, aallakaatitsinis-
saq nal. akunnerinik mar-
lunnik sioqqullugu, Lars
Emil Johansenip allatsini
KNR-imut sianertippaa.
KNI pillugu oqallinnermi
peqataanianngilluinnarpoq.
Paasisat naapertorlugit sia-
nernermut atatillugu nas-
suiaasoqarsimanngilaq sooq
taamaattoqarnersoq.
Taava Tuusi
KNR-TV-mi uippakajaar-
tunnguaqalerpoq. Kaj Ege-
de saammarsarniarneqara-
luarpoq, ajornavipporli. Pif-
fissallu taamaalinerani Jo-
nathan Motzfeldt attavigi-
neqarsinnaasimanngilaq.
Taavalu KNI-p paasissutis-
siisarnermi pisortaa sivikit-
suinnarmik piffissaqartitsil-
luni attavigineqarpoq. Aal-
lakaatitsinermi Gerhardt
Petersenip aapparisussann-
gorpaa, soorlumi qallunaa-
tut aallakaatitsinnermi
KNI-p direktøriata Flem-
ming Boløp aamma aappari-
simagaa.
AG-p paasisai malillugit
taamatut paatsiveerunne-
rup nalaani KNR-ip direktø-
ria Jens Lyberth, asinngaal-
lugu, oqalussimavoq tusa-
gassiortut ajuallatsitsinave-
ersaassasut.
- Ilassutitut aningaasa-
liissutit iluatsileraluarpak-
ka, ajuallatsitsinaveersaas-
saasi, Jens Lyberth taama
oqarsimaneragaavoq.
Gerhardt
Kisianni niuertumut Ger-
hardt Petersenimut ajorna-
kusuunngila KNI suliffe-
qarfissuullu akigititamigut
politikkia imaaliinnarluni
illersussallugu?
- Ilumut, »naalagarsuit
tooqorsimaffianni«, ilaasa
taama taaniartarmassuk
(KNI-p direktionia, aaqq.)
akisussaassuseqartumik
amigaateqarpunga. Siuler-
suisuunnerni sulisut sinnii-
saattut ilaasortaagaluar-
punga, mannali tikillugu
marloriaannarluta ataatsi-
miittarsimavugut, Gerhardt
Petersen AG-mut oqarpoq.
Aallakaatitassap piareer-
sarneqarnerani paatsivee-
rusimaarneq naalakkerssui-
sullu iluanni aalajangikkat
patsisaallutik KNI, Kalaallit
Nunaannut tamarluinnar-
mut siaruarsimasoq, pillugu
aallakaatitassaagaluamik
(immaqa) pikkunartutsiar-
suusussaagaluamik isigin-
naartartut naalartartullu
kalaallit takutinneqanngit-
soorput.
KNI-p taamatut tamanut
siaruarsimanera erseqqis-
sarneqarpoq pingasunngor-
mat oqallinnissaq sioqqullu-
gu KNI pillugu aallakaatit-
sinermi. Tassani KNR-TV-p
qujarnartumik eqqaamavaa
aallakaatitassaq sioqqullu-
gu naaneratalu kingorna kia
aningaasaliisuuneranik na-
lunaaruteqarnissani.
Hvor blev landsstyret af?
Kaos og fornærmelse gjorde grønlandsk debatudsendelse til tam fægteri
1988-imi Nuummi KNI-p pisiniarfissua atoqqartinneqar-
mat lagkagerujussuaq sanatinneqarsimavoq. Maanna oqal-
lisaalerpoq lagkagersuup KNI-mik atillip agguataarneqar-
nissaanikikkut »tamusserneqassanersut«. (Ass.: Louise-In-
ger Lyberth)
KNI Hk lavet en kæmpelagkage da Butikshuset i Nuuk blev
indviet i1988. Nu går debatten på, hvem der skal have en bid
af den store lagkage, der hedder KNI. (Foto: Louise-Inger
Lyberth)
NUUK(SS) - De grøn-
landske seere og lyttere
sad med åben mund og
polypper da KNR-radio
og TV i torsdags blænde-
de op for den grønlands-
ke debatudsendelse om
KNI. Fordi de to midter-
ste stole, hvor repræsen-
tanter for enten KNI’s
hovedledelse eller lands-
styret angiveligt skulle
have sat sig, stod tomme.
Tågerne lettede end ikke
da udsendelsen startede
uden en forklaring om
årsagen til de tomme sæ-
der.
Landsstyrets eller i det
mindste formanden for
KNI’s hovedledelse, Jonat-
han Motzfeldts, manglende
tilstedeværelse gjorde de-
batten tam. Handelschef i
Qasigiannguit, Gerhardt
Petersen, og informations-
chef Josef Motzfeldt, Tuusi,
begge fra KNI, forsvarede
deres arbejdsplads på bedste
vis. Selvom det engang imel-
lem var svært at gætte sig til
hvilken af sine kasketter
Tuusi nu bar: IA’s, Royal
Greenlands eller KNI’s.
Jakob Berthels fra »Nuka
Din Tøjmand« og Hans Pa-
via Egede, skibsreder og
landstingsmedlem, måtte
stærkt presset indrømme at
private nok ikke havde råd
til at forsyne og opretholde
mindre givtige landsdele.
Hvem har iøvrigt det, an-
dre end KNI? Og har den i
øvrigt råd? De varslede gen-
nemsigtige regnskaber må
kunne vise det.
Først Jonathan
De to parter diskuterede ud
fra hver deres forudsætnin-
ger. Men det var tydeligt at
journalist Helene Risager op
til flere gange manglede en
ansvarshavende til at kom-
mentere de to fløjes syns-
punkter.
Derfor tilbage til de tom-
me sæder.
Efter hvad AG erfarer var
det oprindeligt tanken, at
formanden for KNI’s hoved-
ledelse, Jonathan Motzfeldt,
skulle deltage i debatten,
sammen med Gerhardt Pe-
tersen.
Sidstnævnte var specielt
ønsket af KNR-direktør
Jens Lyberth, fordi handels-
chefen har udtalt at de man-
ge private konkurser ikke
kun skyldes KNI men også
de privates manglende dyg-
tighed og manglende tilpas-
ning til udviklingen.
Så Kaj
Om grunden til sin mang-
lende deltagelse siger Jonat-
han Motzfeldt til AG, at han
havde tilbudt sin stol til Kaj
Egede.
- Det gjorde jeg fordi Kaj
Egede har været for lidt
fremme i debatten om KNI,
som han dog har som sit
landsstyreområde. Men se-
nere har landsstyret.beslut-
tet at politikerne skal holde
sig væk fra debatten indtil
Kaj Egede har fremlagt pla-
nerne om KNI’s fremtidige
struktur i Landstinget på
tirsdag, siger Jonathan
Motzfeldt.
- Hvorfor deltog så lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansen i den danske debat-
udsendelse om KNI?
- Det ved jeg ikke. Det må
du spørge dem om. Jeg ken-
der ikke til landsstyrets dis-
positioner, svarer Jonathan
Motzfeldt.
Så Lars Emil
Igen erfarer AG:
At en journalist, fra pane-
let, under en samtale er
kommet til at fornærme Kaj
Egede, ved at spørge, hvor-
for han skal deltage i debat-
ten. Journalisten ville helle-
re have landsstyreformand
Lars Emil Johansen med
som debatør. Kaj Egede
nægter derfor at deltage.
Senere møder samme
journalist landsstyrefor-
manden. På spørgsmålet
om, hvorfor han ikke skal
deltage i den grønlandske
debat, svarer Lars Emil Jo-
hansen at det vil han da ger-
ne, men han er ikke blevet
spurgt. Under denne samta-
le giver Lars Emil Johansen
tilsagn til sin medvirken i af-
tenens debat. Journalisten
skal bare give hans sekretær
besked om det. På det tids-
punkt kender landsstyrefor-
manden ikke noget til Kaj
Egedes fornærmelse.
Klokken godt 18, cirka to
timer før udsendelsen skal i
luften, lader Lars Emil Jo-
hansen sin sekretær ringe
op til KNR. Han vil under
ingen omstændigheder del-
tage i debatten om KNI. Så
vidt vides fulgte der ingen
forklaring til opringningen.
Så Tuusi
Hektisk aktivitet i KNR-T V.
Man prøver at formilde Kaj
Egede, men han er hverken
til at hugge eller stikke i. Og
det er ikke til at få fat i Jo-
nathan Motzfeldt på det
tidspunkt. Så med ganske
kort varsel bliver KNI’s in-
formationschef Josef Motz-
feldt kontaktet. Han bliver
Gerhardt Petersens makker
i udsendelsen, lige som han
var det med KNI-direktør
Flemming Bolø i den danske
debatudsendelse.
Efter hvad AG erfarer er
KNR-direktør Jens Lyberth
ved at gå ud af sit gode skind
under hele dette her.
- Nu må I passe på ikke at
fornærme nogen. Jeg er ved
at få en tillægsbevilling
igennem, skulle han have
sagt - lettere bleg i hovedet.
Gerhardt
Men var det ikke svært for
f.eks. handelschef Gerhardt
Petersen at skulle forsvare
KNI og organisationens
prispolitik, sådan lige uden
videre?
- Jooh, jeg savnede en an-
svarlig fra »førerbunkeren«,
som nogle ynder at kalde
den, (KNI’s direktion, red.).
Jeg er godt nok selv med i
hovedledelsen, som de an-
sattes repræsentant, men vi
har kun holdt to møder ind-
til nu, siger Gerhardt Peter-
sen til AG. Kaos i tilrette-
læggelsen af udsendelsen og
interne dispositioner i
landsstyret snød de grøn-
landske seere og lyttere for
en (måske) god debatudsen-
delse om KNI, som jo har
grene ud i hver enkelt af-
krog af Grønland. Dét blev
cementeret i oplægudsen-
delsen i onsdags, hvor
KNR-TV heldigvis havde
husket at få sponsorskiltet
på før og efter.