Atuagagdliutit - 21.10.1991, Blaðsíða 4

4___________________________________________ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN ______________ NR. 121 1991

•:vxjfr:vSS£3%3 vX'XsvXvrø ssssssasssm XvM-X-X-XwXrXwXv: x&vXv:*:*:* StøxtfXvXrX^XvXrXvXv: IvXvXvXvXv'.vXvXv
Ataatsimiinnerit
amerlanerusut
HHC - KALAALLIT NUN AATA iluaqutis-
saanik politikikkut oqallinneq aallarteruttor-
poq. - Inatsisartut ataatsimiittarfianni avataa-
nilu. Isummat, siunnersuutit isumassarsiallu
tusamgartaajunnaarput aviisinilu ilanngus-
sugaajualerlutik. Kalaallit Nunaata EF-imut
ilaasortaaginnamissaa inunnut taasisitsissu-
tigineqarmalli kingumut aatsaat taamak oqal-
linneqartigilerpoq. Taamaaliorneq ersaattaa-
tinngitsoomeq ajomaqaaq!
EQQARTORNEQARNERANILI amerlane-
rit paasitinneqamerusariaqaraluarput. Malin-
naavigiuminaakkami - uagutsinnut Inatsisar-
tut ataatsimiittarfiata avataaniittuinnaanngit-
sunut aammali ersarilluartumik inuit qini-
gaannut ataatsimiittarfimmi issiaqataasartu-
nut. Taakkumi pappiaqqat 15 kilonik oqi-
maassusillit qaammat ataaseq inorlugu allaat
misissuataagassaraat: - Saqqummiussissutit,
nassuiaatit, inatsisissatut siunnersuutit, peq-
qussutissatut siunnersuutit, isumaliutissiis-
sutit allarpassuillu - qaammammi ataasiin-
narmi.
TAMAGINNUT nalunartanngilaq pissusiviu-
nerakkat, pasitsaassinerit allallu eqqueriaa-
nerit aaqqissuulluakkamik ataqatigiiaarne-
qanngikkaangamik amerlanerpassuartigut
piviusunngortanngimmata. Imaluunniit kin-
gusiinnakkut aatsaat piviusunngortarlutik.
Pappiararsornersuummi annertusiartortup
isumassarsiarpassuit pitsassuugaluit ima-
luunniit iliuuseriniagaagaluit amerlanertigut
ipitiinnartarpai.
INATSISARTUT ataatsimiinnerat inerpat
taava oqallinneq sumiugaluaq aamma unit-
tuussaaq. Oqaaserineqarsimasut aalajangiivi-
gineqarsimasullu eqqaamasassaannanngus-
sapput, pappiarartarigaluilu qullersaqarfimmi
toqqortarpassuit akomanni pujoralleriartuin-
nassallutik.
TAAMATUT anersaammerluta politikerinut
kissaatiginaraluarpoq Inatsisartut ataatsi-
miittameri amerlineqaqqullugit. Kalaallit
Nunaanni inuiaqatigiinni paasiuminaattaan-
narpoq politikikkut piviusorpalaartumik sooq
ukiumut ataatsimiittamerit marluinnaajuas-
sanersut. Pisariaqalerpoq ataavartumik unit-
seqattaagaanngitsumik periuseqalemissaq
oqallittarnissarlu ukioq kaajallallugu pisar-
tussamik.
ATAATSIMIINNERIT sisamanngomissaat
immaqa eqqarsaataasinnaavoq. Taamaalior-
nikkut siunnersuutit ataasiakkaat piffissaris-
saarluni suliaassaalissagaluarput, pitsaaneru-
sumillu piareersarnissaannut periarfissaqa-
lissagaluarlutik. Kiisalu siunnersuutit ataasi-
akkaat sukkanerusumik piviusunngortinne-
qarsinnaalissagaluarput. Una kingulleq taa-
neqartoq kisimiluunniit assersuutissaqqis-
suuvoq maannakkorpiaq Kalaallit Nunaanni
aningaasarsiornikkut pissutsit eqqarsaatiga-
lugit.
KIISALU kommunit periarfississagaluarput
politikerit arlaannut sunulluunniit attaveqar-
tut ataatsimeeqataasut kommuninut naaper-
tuuttunik sullissinissaannut.
TAMANUT paasinarluarpoq kommunit anin-
gaasartuutissanik missingersuusiornerminni
eqqugaanerlussimasut. Tamatumunngalu
pissutaanerpaavoq nalusarmassuk Nammi-
nersornerullutik Oqartussat aningaasanut
qanoq inatsiseqamersut, pingaartumik ukiu-
mut tullissamut budgetiliomerminni. Tupin-
narnerlu ajorpoq aningaasanut inatsit tusa-
raangamikku isummaminnik uniuutitseru-
jussuartarmata.
ASSERSUUTIGINEQARSINNAAVOQ
ukiormanna aningaasanut inatsit Inatsisartut
ullormi ataatsimiiffimminni kingullissami 31.
oktober pingajussaaneerlugu oqallisigissam-
massuk. Inatsit naapertorlugu kommunet
budgetiminnik tunniussissapput novemberip
aallaqqaataani. Ilaa naapertuilluanngissusia.
EQQORNERULLUNILU pilersaarusiomis-
samut pitsaanerussagaluarpoq soorlu oqaluu-
serisassaq taamak pingaaruteqartigisoq inat-
sisitulli allatut sulissutigisassaq ataatsimiin-
nermi siullermi imaluunniit immaqa ataatsi-
miinnemi marlunni oqallisigereerneqarsin-
naagaluarpat. Soorlu upernaakkut ataatsi-
miinnermi siullermeerlugu, augustimilu aa-
saanerani ataatsimiinnermi aappassaaneerlu-
gu pingajussaaneerlugulu. Taamaaliorneq
tulluunnerpaassagaluarpoq aningaasanut in-
atsisissatut siunnersuutip oqaaseqarfiginis-
saanut - kommuniinnaanngitsunut aammali
kikkuugaluanut tamanut. Aammattaaq inatsi-
sartuni politikerinut piffissarissaarfiusinnaa-
galuarpoq allannguutissanik siunnersuusior-
nissamut.
MAANNAKKUT naalakkersuisut isumaqar-
pata oqartarlutillu Kalaallit Nunaanni inuit qi-
nigaannik siulersuisoqarneq ingerlanneqas-
sasoq innuttaasut suleqatigalugit, taava inuit
periarfissinneqarlik inatsisartut ataatsimiit-
tamerisa amerlinerisigut.
POLITIKIKKUT suleriaaseq eqaannerusoq
demokratiimi ersersitsisarpoq inuit qinigaan-
nik pisortaqamermut peqqinnartumik.
Flere samlinger
HHC - Den politiske debat om Grønlands ve
og vel er på sit højeste. -1 Landstingssalen og
udenfor. Tanker, forslag og ideer flænger luf-
ten og præger avisernes spalter. Ikke siden
perioden op til folkeafstemningen om Grøn-
lands fortsatte medlemssakb af EF har sam-
fundsdebatten vel været så engageret og så
intens som nu. Og hurra for det!
MEN MON IKKE de fleste savner en rød
tråd i debatten. Den er svær at følge med i.
- Ikke bare for os udenfor Landstingssalen,
men ganske givet - og helt åbenbart - også for
de folkevalgte. Dem indenfor murene. De
skal på mindre end en måned gennem 15 kilo
papir: - Notater, redegørelser, lovforslag, for-
ordningsforslag, betænkninger og meget me-
re... Ofte udarbejdet i sidste øjeblik og alt-
sammen i løbet af en måneds tid.
DET TURDE VÆRE klart for enhver, at et
koncentrerede forløb med et virvar af kends-
gerninger, påstande og såkaldte perspektiv-
planer aldrig når at blive sat i en struktureret
sammenhæng og derfor i mange tilfælde hel-
ler aldrig bliver realiseret. Eller ofte realise-
res for sent. I den vældige strøm af papir
drukner alt for mange gode ideer eller initia-
tiver for ofte.
NÅR EN LANDSTINGSSAMLING er slut,
er debatten på alle planer også slut. Hvad der
egentlig blev sagt, og hvad der egentlig blev
besluttet fortaber sig i erindringens mildnen-
de skær, mens papirerne samler støv i cen-
traladministrationens mange gemmer.
MED DETTE LILLE hjertesuk lægges der
op til, at politikerne øger antallet af Lands-
tingssamlinger. Som samfund er Grønland
blevet for kompliceret til, at den politiske
proces er koncentreret om to møder om året.
Der er behov for en langt mere glidende og
sammenhængende proces og en debat, der
løber året rundt.
FIRE SAMLINGER ville måske være en ide.
Det ville i alt fald give en langt bedre mulig-
hed for at give de enkelte forslag en rimelig
behandling, ligesom det ville give mulighed
for en bedre planlægning. Endelig vil der
også være mulighed for hurtigere at føre de
enkelte forslag ud i livet. Det sidste må med
den økonomiske krise, Grønland befinder sig
i, være et godt argument alene.
DET VILLE OGSÅ give kommunerne den
chance, som alle politikere fra venstre til
højre i salen er enige om, at kommunerne
skal have.
DET TURDE VÆRE indlysende for enhver,
at kommunerne budgetmæssigt er ladt i stik-
ken. Deres problemer med at få budgetterne
til at hænge sammen har noget at gøre med,
at de ikke kender hjemmestyrets finanslov,
når de arbejder med deres økonomiske plan-
lægning for det nye år. Alt for ofte har de fået
sig nogen slemme overrakseiser, når Lands-
tinget har ført finansloven gennem det parla-
mentariske maskineri.
SOM DET FOR EKSEMPEL ligger i år er
tredjebehandlingen af finansloven på Lands-
tingets dagsorden, på tingets sidste arbejds-
dag den 31. oktober. Den 1. november skal
kommunerne ifølge loven aflevere deres
budgetter. Det forekommer helt urimeligt.
DET VILLE VÆRE både mere rigtigt og
planlægningsmæssigt bedre, om for eksem-
pel et så omfattende punkt som finansloven
rullede igennem det lovmæssige maskineri
på en tidligere samling eller måske to samlin-
ger. For eksempel 1. behandling på en forårs-
samling og 2. og 3. behandlinger på en som-
mersamling i august. Det ville give langt me-
re og bedre kvalificeret mulighed til at kom-
mentere finanslovsforslaget - ikke blot for
kommunerne, men for alle. Også Landstin-
gets politikere, der først godt inde i samlin-
gen begynder at udlægge teksten, bearbejde
den og stille ændringsforslag.
HVIS DET SIDDENDE landsstyre iøvrigt
mener noget med ordene om, at folkestyret
i Grønland skal udøves i samarbejde med
folket, så giv folket en chance ved at udvide
antallet af Landstingssamlinger.
EN MERE GLIDENDE politisk proces vil
give demokratiet det pift, som er så sundt for
et folkestyre.