Atuagagdliutit - 20.11.1991, Blaðsíða 3

NR. 134 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
a#t •~ni...............«..T..r..Tn.7TrTlrl.TT77.lrT.Tt.nr)ITtlllllllnllll|nrlllinrl|nl|l|ITnn1i,ii<iniin,iiMii.n,M'illnnnnnnnnilllnn1nilnrnnniiirrr
Alternativ
til fyringer
NUUK(SS) - På et tillids-
mandsmøde fornylig i SIK’s
lokalafdeling i Nuuk, mente
Regine Olsvig Møller, at fag-
bevægelsen må stå samlet
og komme med alternativer
til fyringer af medarbejdere.
Fyringer der begrundes med
spareinitiativer. Som ek-
sempel nævner hun fyrin-
gerne på bådeværftet i Sisi-
miut.
- Det er ikke sjovt at blive
behandlet på denne måde af
den arbejdsplads, man godt
kan li’. Ved fyringer går det
hårdt ud over hjemmet, fa-
milien og ikke mindst den
fyrede. Alt - lige fra mad til
husleje, vand, varme, el og
andet - er meget dyrt i dag,
og den raske arbejdsdygtige
grønlænder ser det som en
fornedrelse at modtage of-
fentlig hjælp.
- Derfor må vi drøfte, hvil-
ke alternativer vi kan stille
op imod arbejdsgiverne og
specielt deres foresatte.
Sidstnævnte er altid hårdt
presset af sparekrav fra poli-
tikerne, sagde Regine Olsvig
Møller.
- Hjemmestyret
spænder ben for
besparelser
NUUK - Efter det årlige
borgmestermøde, som
netop er blevet holdt i
Uulissat, har samtlige
grønlandske kommuner
erkendt, at der skal spa-
res kraftigt i den offent-
lige administration.
Nanortalik og Maniitsoq
er i fuld gang, men også Paa-
miut og Kangaatsiaq følger
trop.
- Men nu bliver kommu-
nernes nødvendige spare-
planer hindret af hjemme-
styrets embedsmænd, siger
kommunaldirektør, cand.
scient, pol. Bent Svenbæk
fra Paamiut. Det centrale
bureaukrati vil nemlig ikke
tillade ændringerne i kom-
munernes styrelse.
De grønlandske kommu-
ner er befolkningsmæssigt
meget små, men alligevel er
de opbygget som de danske
storkommuner med store
administrationer og flere
stående udvalg, selv om det
er de samme mennesker, der
sidder i dem.
Bent Svenbæk finder det
irriterende, at centraladmi-
nistrationen ikke kan forstå
kommunernes reelle økono-
miske problemer, men med
henvisning til Parkinsons
love er det jo fuldt forståe-
ligt, siger han og tilføjer: -
Bureaukratiet kan kun
udvides, og det hindrer ef-
fektivisering og rationalise-
ring.
- Hjemmestyrets embeds-
mænd hænger sig fast i pa-
ragraffer og cirkulærer, der
siger, at der skal være de og
de udvalg, og I må ikke slå
skole- og kulturudvalg sam-
men med socialudvalg, siger
de til os. Juridisk er det kor-
rekt. Men organisatorisk er
det noget bøvl, vi præsente-
res for, da disse regler selv-
følgelig kan ændres, så de
passer til den virkelighed, vi
står i. De er tunge at danse
med, siger Bent Svenbæk.
Det er især direktoratet
for undervisning, kultur og
arbejdsmarkedsforhold,
som giver kommunerne pro-
blemer. Bent Svenbæk ap-
pellerer til, at kommunerne
taler direkte med landssty-
reformand Lars Emil Jo-
hansen for at give landets
regering en forståelse for
virkeligheden i kommuner-
ne.
- Vi lever i en barsk virke-
lighed, vi er pisket til at gen-
nemføre disse besparelser,
og vi har brug for de penge i
kommunekassen, som vi
kan spare i administratio-
nen, understreger kommu-
naldirektøren fra Paamiut.
Over åen efter
penge
NUUK - Nuuk kommune
overvejer at gå til en dansk
bank for at få en kassekredit
på 40 millioner kroner.
Grønlandsbanken og Nu-
na Bank overvejer stadig,
om de vil give kommunen en
hårdt tiltrængt kassekredit,
og de ventes først at træffe
en afgørelse på bestyrelses-
møder i slutningen af denne
måned.
-Vi vil helst benytte de
grønlandske banker, og det
er beklageligt, hvis vi bliver
tvunget til at vælge andre,
siger Nuuks borgmester
Laannguaq Lynge.
De to banker sagde først
ja til en kassekredit på 40
millioner kroner til kommu-
nen under forudsætning af,
at hjemmestyret ville garan-
tere for lånet, men det ville
hjemmestyret ikke.
Aqqaluk vil
nøjes med
40.000 kroner
NUUK(SS) - Den pludselige
manglende opbakning i
landstinget til at give alle fi-
nansudvalgsmedlemmerne
et vederlag på 40.000 kro-
ner, og en fordobling af for-
mandshonoraret fra 40.000
til 80.000 kroner, har resul-
teret i, at udvalgsformand
Aqqaluk Lynge, Inuit Ata-
qatigiit, har bedt om ikke at
få udbetalt de ekstra 40.000
kroner, før sagen igen har
været oppe at vende på
landstingets forårssamling i
1992.
Da tillægsbevillingsloven
for resten af ’91 og finanslo-
ven for ’92 blev vedtaget,
var der afsat penge til alle
finansudvalgsmedlemmer-
ne og til fri bolig til lands-
tingsformand Bendt Frede-
riksen. Men da tinget et par
dage senere behandlede lov-
grundlaget for at kunne ud-
betale disse ekstra goder,
stod et flertal pludselig fra,
og landsstyret valgte at ud-
sætte punktet til forårssam-
lingen.
Da der i forvejen i loven
står, at finansudvalgsfor-
manden - og kun formanden
- kan tildeles vederlag for sin
post, kunne Aqqaluk Lynge
altså fra første november
have hævet 80.000 kroner
på den konto. Indtil en af-
klaring i foråret vil han nø-
jes med sine 40.000 kroner
oven i sin almindelige lands-
tingsløn på cirka en kvart
million kroner.
Sildepisker- og
finhvalkvoterne er
blevet omfordelt
NUUK(SS) - De sildepiske-
re, som ikke var skudt og
fanget inden 15. november i
farvandene fra Kangaatsiaq
i syd til Uummannaq i nord,
er fra i lørdags stillet til rå-
dighed i Aasiaat, Kangaatsi-
aq og Napasoq. I Aasiaat by
må der skydes én sildepisker
med harpunkanon, og i Kan-
gaatsiaq og i Napasoq må
der i hvert af stederne fan-
ges én sildepisker fra joller.
Hvis de to sildepiskere i
Kangaatsiaq og Aasiaat ikke
er fanget senest 25. novem-
ber, vil kvoten blive flyttet
til sydligere kommuner. De
senest uddelte sildepisker-
kvoter fra Nanortalik til Si-
simiut er uændrede, oplyser
Erhvervsdirektoratet.
Den resterende finhval-
kvote på otte dyr er nu også
blevet stillet frit til fartøjer
med harpunkanon. Det vil
sige at de finhvallicenser,
der blev uddelt efter 18. ok-
tober, er blevet ophævet
med virkning fra 16. novem-
ber.
Alle fangster af sildepi-
sker og finhval skal straks
efter landingen meldes til
Erhvervsdirektoratet.
Skibe glemmer
at melde tilbage
UUMMANNAQ(SS) - Poli-
tiet i Uummannaq er irrite-
rede over skibe, der glem-
mer at melde over radioen
om positioner og ankomster.
Som et eksempel nævner
politiet en opringning forny-
lig fra Aasiaat Radio. Klok-
ken var fem om morgenen,
og et skib - i dette tilfælde
skoleskibet »Naleraq« - hav-
de ikke ladet høre fra sig i et
stykke tid.
Politiet måtte op til en
eventuel eftersøgning, men
heldigvis lå skibet i havnen.
Den havde bare glemt at
melde sin ankomst til byen
til Aasiaat Radio.
Grønland i Kiel
NUUK - En stor udstil-
ling med grønlandsk gra-
fik og benskærearbejder
blev onsdag åbnet i Kiel.
Udstillingen, der er ar-
rangeret af Dansk-Tysk
Forening, blev åbnet med
deltagelse af Grønlands poli-
tiske ledelse: Landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen,
Landstingsformand Bendt
Frederiksen samt hjemme-
styrets direktør, Peter Bech.
Ville begå
selvmord
UUMMANNAQ(SS) - I fre-
dags gik en mand ud på isfla-
gerne fra havnen i Uum-
mannaq for at begå selv-
mord ved at drukne sig i
vandet.
Han sprang da også i, men
en anden mand havde set
ham og sprang i det kolde
vand, for at tale manden fra
hans foretagende.
Det lykkedes. Så godt, at
»selvmorderen« i dag fortry-
der, hvad han lavede.
Grønlændere
til Grønland
NUUK(SS) - »Foreningen
til støtte for besøgsrejser til
Grønland for fastboende
grønlændere i Danmark« er
den imponerende titel på en
forening der mangler med-
lemmer og almindelige bi-
dragsydere.
Foreningen har eksisteret
i ét år, og for at kunne opfyl-
de sit formål, som er udtrykt
i foreningens navn, skal den
have flere medlemmer.
Alle, der har Grønlandsin-
teresse og tilknytning til
landet, opfordres hermed til
at melde sig ind, eller blot
sende penge, til formanden:
Sygeplejerske Emilie Niel-
sen, Tulipanvej 12-103,8800
Viborg.
Farvel til
Hvidbjørnen
NUUK(SS) - Inspektions-
skibet Hvidbjørnen skal
lægges op i januar næste år.
Efter at have afholdt for-
skellige øvelser inden for ha-
vari, navigation, helikopter-
flyvning, boarding og assi-
stance af et andet skib, sejle-
de Hvidbjørnen i midten af
september til Færøerne til
fiskeriinspektions- og sta-
tionsopgaver.
I midten af næste måned
kommer Hvidbjørnen til
Grønland for at foretage fis-
keriinspektion, og dette togt
forventes afsluttet i midten
af januar 1992.
Hvidbjørnen vil derefter
blive lagt op. Inspektions-
skibet indgik i flåden 15. de-
cember 1962, og når således
at gøre tjeneste i lige knap
30 år.
Soraarsitsinernut
taarsiunneqarsin-
naasut
NUUK(SS) - Qanittukkut
SIK-p Nuummi immikkor-
tortaqarfiani sinniisut
ataatsimiinnerini Regine
Olsvig Møller isumaqarpoq
kattuffik isumaqaligiilluni
suleqatit soraarsinneqamis-
saraluinut taartaasinaasu-
nik saqqu m miu ss isariaqar-
toq. Soraarsitsisarnerit si-
paamerniarnermik patsise-
qartinneqartarput. Sisimiu-
ni amutsivimmi soraarsitsi-
simanerit assersuutitut taa-
vai.
- Suliffimmit nuannarisa-
mit taama pineqarluni nu-
anninngilaq. Soraarsitsine-
rup kingunerisaanik anger-
larsimaffiit, ilaqutariit min-
nerunngitsumillu soraar-
sinneqartut sakkortuumik
eqqorneqartarput. Ullumik-
kut suut tamarmik - ineqar-
neq, imeq, kiassarneq in-
naallagiaq allallu - akisooru-
jussuupput, kalaallillu peq-
qissup sulisinnaassuseqar-
Hvidbjørnen
inuulluarit
NUUK(SS) - Nakkutilliissut
Hvidbjørnen ukiup tulliani
januarimi atorunnaassaaq.
Ajunaalemermi, sumiis-
susersiornermi, helikopte-
rersornermi, umiarsuarmik
allam ik tigu sarinninnermik
ikiorsiinermillu arlaleriaqa-
luni sungiusareerluni Hvid-
bjørnen septemberip qeqqa-
ta missaani Savalimmiuliar-
luni aallarpoq, aalisarner-
mik nakkutiUaiartuutigalu-
ni naalagaaffiup suliassaa-
taanik suliaqariartorluni.
Qaammatip tulliata qeq-
qani Hvidbjørnen Kalaallit
Nunaannut utissaaq aali-
sarnermi nakkutilliiartorlu-
ni, taamatullu suliaqarnera
1992-imi januarip qeqqata
missaani naammassissan-
gatinneqarpoq.
Tamatuma kingorna
Hvidbjørnen atorunnaar-
sinneqassaaq. Nakkutilliis-
sut taanna 15. december
1962-imi nakkkutilliissuti-
nut ilanngunneqarpoq, ta-
maalillunilu ukiut 30-er-
luinnangajaat atorneqarlu-
ni.
tullu pisortanit ikiorserne-
qarneq kanngunartutut isi-
gisarpaa. Taamaattumik
massakkkut oqaluuserisari-
aqarparput sulisitsisunut,
pingaartumillu pisortariti-
taannut suut soraarsitsiner-
mut taasiullugit siunner-
suutigisinnaanerigut. Pin-
gaartumik kingulliullugit
taaneqartut politikerit si-
paaqqusinerinit tatisimane-
qartarput, Regine Olsvig
Møller oqarpoq.
Imminor-
niartoq
UUMMANNAQ(SS) - Talli-
manngormat Uummanna-
mi umiarsualivimmiit angut
puttaanut avalassimavoq
imaani ipilluni imminorni-
arluni.
Tassalumi imaanut pis-
sissimalluni, angutilli allap
takusimavaa imaanullu nil-
leqisumut aamma tingisi-
malluni angut annaanniar-
lugu.
Iluatsippoq. Ajunngivis-
sumik, »imminorniaqisor-
lu« ullumikkut peqqissimi-
voq taamaaliorsimagami.
Aqqaluup 40.000
koruunitnaamma-
giinnarpai
NUUK(SS) - Aningaasaqar-
nermut ataatsimiititami
ilaasortat 40.000 koruuni-
nik, siulittaasullu 40.000-
iniit 80.000 koruuninik an-
ingaasarsiaqalernissaanik
inatsisartut tapersersuiun-
naarnerat pissutaalluni
ataatsimiititap siulittaasua
Aqqaluk Lynge qinnuteqar-
simavoq aningaasarsiami
qaavatigut 40.000 koruuni-
nik aningaasarsisanngikkal-
larnissaminik, suliassaq in-
atsisartut 1992-imi uper-
naakkut ataatsimiinnis-
saanni oqaluusereqqinneqa-
reertinnagu.
1991-ip sinneranut ilassu-
tissatut aningaasaliissuti-
nut 1992-imilu aningaasa-
nut inatsisissaq akuerine-
qarmat aningaasaqarner-
mut ataatsimiititami ilaa-
sortat tamarmik aningaa-
sarsiassaat inatsisartullu
siulittaasuata akeqanngit-
sumik ineqartinneqamis-
saanut aningaasat atugas-
sat immikkoortinneqareer-
simapput. Ullulli marlus-
suit qaangiunnerini anin-
gaasanut taakkununnga in-
atsisitigut tunngaviusussaq
inatsisartuni oqaluusereq-
qinneqarmat amerlanerus-
suteqartut isummaminnik
allanngortitsillutik isuma-
qataajunnaariataarput, im-
mikkoortullu taassuma suli-
arineqarnissaa naalakker-
suisut upernaamut ataatsi-
miinnissamut kinguartip-
paat.
Inatsimmi allassimareer-
poq aningasaqarnermut
ataatsimiititap siulittaasua
- taanna kisimi - suliaminut
atatillugu aningaasarsisin-
neqarsinnaasoq, taava Aq-
qaluk Lynge 1. november
aallarnerfigalugu 80.000 ko-
ruuninik aningaasarsisin-
naaleraluarpoq. Upernaa-
mut naammassineqamis-
saata tungaanut qaammam-
mut 40.000 koruunit naam-
magiinnarallartariaqarpai,
inatsisartuni ilaasortaaner-
mini ukiumut akissarsiami
millionit kuartiisa qaavati-
gut.
Imarpik ikaarlugu
taarsigassarsi-
niarneq
NUUK - Nuup kommuniata
qallunaat aningaaserivian-
nit kassekredittissaminik
40 millioner koruuninik
taarsigassarsiniarniarluni
eqqarsaatigaa.
Kommunip pisariaqarte-
qisaanik kassekredittissaa-
nik taarsigassarsisissaner-
lugu Grønandsbankip Nuna
Bankillu suli eqqarsaati-
gaat, qaammatillu matuma
naanerani siulersuisut
ataatsimiinnerini aalajan-
giinissaat aatsaat naatsor-
suutigineqarpoq.
- Kalaallit aningaaserivii
atorusunnerugaluarpagut,
allanullu saaffiginnittaria-
qalissagutta ajuusaarnas-
saaq, Nuup borgmesteria
Laannguaq Lynge oqarpoq.
Aningaaseriviit taakku
marluk kommunimut 40
millioner koruuninik kasse-
kredittiliinissaminnut siul-
lermik akuersigaluarput,
piumasaraluguli taarsigas-
sarsiat Namminersornerul-
lutik Oqartussanit qularna-
veeqqusiivigineqassasut,
Namminersornerullutilh
Oqartussat taamaalioru-
manngillat.
Umiarsuaq nakkutilliissut »Hvidbjørnen« decemberimi
naggataarluni Kalaallit Nunaaliarluni aallassaaq.
Inspektionsskibet »Hvidbjørnen« kommeri december på sit
sidste togt til Grønland.