Atuagagdliutit - 22.11.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 135 1991
KALAALLIT NUNAAT SINILLUARIT!
HHC - ULLAAKKUT MAKIAARIARLUNI
unnukkut innajaarluni. - Atsaat tassa peqqin-
nartoq!
KNR-IP RADIOMI aallakaatitsisamermini
ingerlatsinerminilu tamanna soorluuna ma-
linnialeraat. Ullaaralannguaq: Kalaallit Nu-
naat go’ mor’n! - Unnulaaliinnartorlu: Go’ nat
Kalaallit Nunaat!
UKIUMI NUTAAMI L januarimiit naalaar-
tartut taamatut pineqalissapput. - Tusarfiit
tutsiviginartut tusartitaat upperissagaanni.
Allatullu ilimagisariaqanngilaq KNR-ip direk-
tøria Jens Lyberth sulersuisuillu innajaaru-
jussuariarlutik tamanna eqqarsaatigeqqissa-
riarlugu ullumi nal. 14.00 nallertinnagu alla-
mik aalajangiinngippata.
KISIANNI PISSUTSIT massakkorpiatut it-
sillugit radiokkut pisariillisaataasumik inger-
latsinermi malitassaq unaavoq: Radio unnuk-
kut nal. 20.00 nipanertalissasoq. Taamattu-
mik siunnersuuteqamermut patsisaagunar-
poq KNR-ip aningaasanik amigaateqamera -
TV-kkut ingerlatsinerup annertusameqar-
nissaanikk kisaateqarnermik ilalik.
NASSUIAALLU TAANNA soqutiginartuu-
voq. Suliffeqarfippassuamut allanut naleq-
qiulluni KNR-ip - ataatsimut isigalugu - si-
paarniarfigineqamissaq pinngitsoorsimavaa.
KNR-ip inissisimanini pingaaruteqaqisoq aq-
qutigalugu nutaarsiassanik, kulturimut tunn-
gasunik aliikkutassanillu ullormiit ullormut
saqqummiussivituaavoq, taamaattumillu
ukioq manna suliami asserluinnangajaanik
1992-imi suliaqarsinnaalluni. Ukiup tullianut
KNR 60,5 millioner koruuninik atugassaqar-
titaavoq, ukiorlu manna 60,8 millioner koruu-
ninik. Taakku qaavisigut 2,5 millioner koruu-
nit TV-kkkut aallakaatitassianik kalaallisuu-
nik amerlanerusunik aallakaatitassiomissa-
mut, kiisalu immikkut akuersissutit teknik-
kikkut atortunik nutaanik TV-kkullu attave-
qaatit pitsanngorsamissaannut atorneqartus-
sat akuersissutigineqarsimapput.
TAAKKUNUNNGA ILANNGULLUGIT
aamma eqqarsaatigineqassapput radiokkut
TV-kkullu ussassaaruteqartitsisamikkut
isertitat ilaasigut aningaasalersuinissaq -
naak tamatta takullugulu tusartareerluarip-
put tamanna iluatsiffiungaarsimanngitsoq.
TAMATUMUNNGA ATATILLUGU aamma
oqaatigisariaqarpoq KNR - pingaartumik TV
eqqarsaatigalugu - Kalaallit Nunaanni anin-
gaasaliisamermi aatsaat taama amerlatigisu-
nik aningaasaliivigineqamissamik isumaqati-
giissuteqarsimammat, tassa KNI-mik isuma-
qatigiissutikkut. KNR-ip qallunaat TV-2-ata
aallakaatitassiaanik pisisamissaanut aningaa-
sat qanoq amerlatigusut atortassanerai eq-
qoqqissaartumik ilisimaneqanngilaq. Sulias-
sanilli ilisimasaqartut isumaqarput 600-
700.000 koruunit missaat ilimanarluarsinnaa-
soq. - Isumaqatigiissutilli taassuma toqqaan-
nanngikkaluartumik kingunerisimavaa KNI-
p Kalaallit Nunaanni tusagassiuutitigut na-
qinneqartartutigut ussassaaruteqartamerani
aningaasartuutit 900.000 koruunit missanni
ikilineqamerat.
TAMAKKU TAMAASA ataatsimut isigalugit
uissuumminarpoq KNR-ip aqutsisoqarfia ra-
diokkut aallakaatitsinerup annikillineqamis-
saanik eqqarsaateqarsinnaammat - pissusi-
viusummi imaammata radio TV-kkut aalla-
kaatitat isiginnaameqartamerannut sanilliul-
lugu amerlanerusunit tusamaameqartarluni.
PIFFISSANNGUNNGINNERLUNI KNR-ip
suliffeqarfittut aningaasarsiorfiusutut immi-
nut isigerusuttup pisortat suliffeqarfiutaattut
ingerlanermi nalaani pujoralussuit takersuin-
narsimasami issuttuunnissaannut, ingerlatsi-
ninilu misissuiffigeqqissaarlugu. Ukiunimi
makkunani suliffeqarfiit Namminersomerul-
lutik Oqartussanit nakkutigineqartut suliffe-
qarfiillu namminersortut allat taamaaliortari-
aqalersimapput. Taakkunanimi tunisassior-
luarsinnaaneq aningaasartuutinillu ikilisaa-
neq suliffeqarfiit ingerlaannamissaannut aa-
lajangiisuunerpaanngorsimapput
TV-KKULLUMI AALLAKAATITASSIAT
amerlineqanngikkaluarpata ajoqutissarsivigi-
naviarunanngilarput. Amerlanersattalumi
nammineq aalajangerumanerussagunaarpaat
unnukkut radiomik tusamaarumanerlutik
TV-milluunniit isiginnaarumanerlutik.
Namminerlu aalajangiisinnaassuseqameq
eqqaassanngikkaanni - aamma 1. januarip
kingoma - inuuttaasut 15-iisa missaat KNR-
radioinnarmik naalaarsinnaajuartussaapput.
MAANI A/G-P AAQQISSUISOQARFIANI
Nuuk Imeq-p sodavandiliai karsi akilemius-
sutigerusussinnaavarput oqarluta KNR-TV-
p ullumikkut sulisum aninagaasatigullu atu-
gassani amerlisinngakkaluarlugit amerlane-
rusunik aallakaatitassiorsinnaasoq. - Tama-
tumani radiokkut aallakaatitassiat aamma al-
lanngortinngikkaluarlugit. Radiomi ukiuni
arlaqalersuni aningaasatigut sulisoqamermi-
gullu tunuarsimaartariaqareersimavoq, ta-
mannalu TV-kkut angusaqaatassunik anner-
tunerusumik malussarfiussanani. Naak TV
aamma avaqqutsisumik immikkut tapiissuti-
nik tuniorameqartuaraluartoq.
TV-LI ANGUNIAGAQARUNARPOQ, ua-
gullu inerinerinik utaqqigaluarluta. KNR-TV
sap. akkunneranut ataasiarluni assigiinngit-
sut pillugit oqallitsitsisarpoq. Tusameralua-
qaarmi. Kisianni KNR-ip aqutsisoqarfia isu-
maqarpoq oqallinnerit taakku tusagassiortu-
nit avataaneersunit aqunneqartassasut, tassa
naqitanngorlugit tusagassiuutini tusagassior-
tunit. TV-mi pisussatut tulliunneq tunngavi-
galugu AG-meersut Sermitsiameersulluun-
nit TV-mi sulisinneqarsinnaapput, TV-mik
aaqqissuisut nammineq suliarisinnaanngi-
saat suliariitagalugit TV-kkut saqqummer-
nertik akissarsiaralugu. Isumassarsiaq pitsa-
viunngilaq. Mannami tikillugu tusagassiuuti-
ni naqitani sulisussaaleqileraangatta KNR-
TV-mi tusagassiortut TV-p taakkunani us-
sassaarutigineqarnissaanik akilerlugit ikior-
tigiumasarsimagalluaratsigit tamanna ajor-
nartarsimavoq. Kisianni tamanna allarluin-
naagunarpoq...
GO’ NAT, GRØNLAND!
HHC - TIDLIGT OP OG tidligt i seng
- Det er godt for enhver lille pige og dreng!
DET GAMLE BØRNERIM skal nu tilsynela-
dende danne udgangspunkt for en helt ny
driftsmodel for KNR’s radiovirksomhed. Op
ved hanegal og sig: - Go’ mor’n Grønland! -
Og så i seng med hønsene. Go’ nat Grønland!
SÅDAN TEGNER BILLEDET sig for lytter-
ne fra L januar næste år. - Hvis man ellers
skal tro velunderrettede kilder. Og indtil vi-
dere har vi ikke grund til andet, med mindre
KNR-direktør Jens Lyberth og hans besty-
relse går tidligt i seng i aften og sover længe
på sagen og træffer en ny beslutning, inden
pressemødet i dag klokken 14.00.
MEN SÅDAN SOM SITUATIONEN er lige
her og nu, så er opskriften på effektiv og
rationel radiodrift tavs radio fra klokken
20.00. Forklaringen på det drastiske forslag
er angiveligt, at KNR skulle mangle penge -
Kombineret med et ønske om at forstærke
TV-siden.
OG DEN FORKLARING ER JO interessant.
Sammenholdt med så mange andre institu-
tioner er det faktisk lykkedes KNR - taget
under én hat - at undgå sparekniven. KNR
opretholder som følge af sin enestående posi-
tion som eneste daglige formidler af nyheder,
kultur og underholdning stort set status quo
i 1992 sammenlignet med indeværende fi-
nansår. Til næste år har KNR godt 60,5 mil-
lioner kroner til rådighed mod 60,8 millioner
kroner i år. Hertil kommer ekstra 2,5 mil-
lioner kroner til produktion af flere grøn-
landsksprogede TV-udsendelser plus særbe-
villinger til indkøb af nyt teknisk udstyr og
udbygning af TV-nettet.
HERTIL KOMMER, AT KNR - ganske vist
som det både kan ses og høres uden den
store succes - allerede har mulighed for at
finansiere en del af driften gennem radio- og
TV-reklamer.
I DEN FORBINDELSE er det også værd at
nævne, at KNR - på TV-siden - i år har ind-
gået den største sponsoraftale nogensinde i
Grønland, nemlig med KNI. De økonomiske
rammer for aftalen, der dækker KNR’s køb af
dansk TV-2’s programmer, kendes ikke præ-
cist. Men et gæt i størrelsesordenen 600-
700.000 kroner vurderes som realistisk af
fagfolk. -1 alt fald har aftalen indirekte affødt,
at KNI’s målrettede annoncering i de trykte
medier i Grønland er blevet reduceret med
omkring 900.000 kroner.
ALT I ALT KAN DET UNDRE, at KNR-le-
delsen endsige blot kan overveje at skære
ned på dampradioen, der trods alt - som lan-
det ligger - kan høres af flere, end TV kan
ses.
MON IKKE DET VAR PÅ TIDE, at KNR,
der gerne vil gå for at være en kommerciel
virksomhed, rystede institutionsstøvet af sig
og begyndte at kigge grundigt på driftssiden.
Det er den vej både hjemmestyrekontrolle-
rede virksomheder og private foretagender
er nødt til at bevæge sig ad i disse år. Her er
det produktivitet, og omkostningsnedskæ-
ringer, der er helt afgørende for virksoheder-
nes overleven.
OG STRENGT TAGET KUNNE vi vel nok
overleve uden mere TV. Mon ikke de fleste
af os hellere ville have retten til selv at væl-
ge, om vi vil høre radio i aftentimeren eller se
TV. - Rent bortset fra retten til at vælge er
der også fortsat - også efter 1. januar - om-
kring 15 procent af befolkningen, der kun har
mulighed for at lytte til KNR-radio.
HER PÅ AG’s REDAKTION TØR vi godt
vædde en kasse dansk-vand fra Nuuk Imeq
på, at KNR-TV med den nuværende beman-
ding og ressourcer iøvrigt kunne øge produk-
tiviteten - Også uden at det behøvede at gå ud
over dampradioen. Den har i flere år måttet
holde for økonomisk og mandskabsmæssigt
uden at det egentlig har sat sig synlige resul-
tater i TV. Heller ikke selv om TV gang på
gang har fået tilført ekstrabevillinger ude-
nom.
MEN ÅBENBART HAR TV AMBITIONER,
mens vi andre venter på resultater. KNR-TV
opererer med ugentlige debatudsendelser
om dette eller hint. Og det lyder besnærende
nok. Men KNR-ledelsen mener, at debatpro-
grammerne skal gennemføres af udefra-
kommende journalister, altså fra de trykte
medier. De kan så alt efter, hvis tur det er til
at tage vagten i TV, tage enten AG-sweater
eller Sermitsiaq-trøje på som gengæld for
den TV-optræden, som TV-redaktionen ikke
selv ser sig i stand til at gennemføre. Ideen
er dårlig. Foreløbig har det ikke været muligt
for den trykte presse - i situationer med
mandskabsmangel - at låne mandskab fra
KNR-TV mod betaling med en annonce for
TV. Men det er en anden historie...