Atuagagdliutit - 09.12.1991, Blaðsíða 7

wm&swiuåf wmwiflersoriut
P RIVAT ERHVER V
Qaqugu naqqa angussavarput
Allattoq: Egon
Sørensen
Aningaasakilliomeq, an-
ingaasatigut tyutoomer-
passuit. Qaqugu naqqa
an gussvarput. Qaqugu
siumut aallaqqissaagut.
Oqaatigineqarpoq Nam-
minersornerullutik
Oqartussat sanaartor-
nermut akuersissutit
il aat atugassanngortin-
niaraat, ingerlariaqqit-
toqarsinnaaqqullugu.
Ilumoorpormi. Il aat in-
gerlaqqilissapput. Inger-
latinneqartulli taakku
inuiaqatigiit tamaasa
ataatsimut isigalugit in-
gerlaleqqinnissamut at-
tuumassuteqarpat? Ta-
maanngippammi iluaqu-
taånavianngillat.
Inissianik sanaartorneq aal-
lartissallugu ajornanngin-
nerpaajuvoq. Inissaaleqisor-
passuaqarpoq, suliffissaqar-
titsilersussaallunilu, taa-
maakkamilu eqqarsaatigil-
luagaasorinarluni. Aap,
inuiaqatigiit kalaallit avam-
mut tunisassiomerannik pi-
lersitsissaguni taamaappoq.
Taamaanngippaani tassaa-
ginnassagami ataatsimoor-
tunik tapiissutit akileraaru-
titigullu isertitat ikiligalut-
tuinnartut alla tut aggua-
taarneqarnerat. Tamanna
immini ajoriinnagaassaann-
gikkaluarpoq, aningaasakil-
Ugaluttuinnarnerli unitsin-
naviarnagu. Naqqanut tuk-
kiartornerput unitsinnavi-
anngilaa.
Qanoq
issagaluarpamita....
KNI ingerlatseqatigiifiln-
nut arlalinnut aggorneqar-
niarli, suliassallu pisariin-
nerusumik ingerlatUerlugit.
Ajussanngeqaaq avammut
nioqqutissiornermi sulisus-
sanik pissarsisinnaagaanni,
taamaalillutik inuiaqatigiit
kalaallit aningaasarsiorti-
lerlugit. Tamaaliunngikkut-
ta akissarsiatigut isertitat
isumaginninnermi ikiorsiis-
sutinik taarsiinnassavagut.
Namminersortut periar-
fississigit, unammilleqati-
giinneq pilersinneqarli, taa-
va suut tamarmik angusa-
qarfiunerulissapput. Ajus-
sanngeqaaq unammilleqati-
giinnikkut tuniniaaveqaler-
sinnaagaanni. Taamaaliso-
qanngippat aningaasartuu-
teqarfeerarpassuit ataatsi-
mut katipalukkunik inuia-
qatigiinnut akisunerusut pi-
lersinneqaannassapput. Ka-
laallit Nunaat nunap iluani
unammilleqatigiinnikkut
sukumiinerulersitsinissa-
mut inukippallaarpoq.
Sukumiisumlk
ingerlaneq
Isivulli nunarsuarmioqatit-
sinnut avammut saatikkut-
sigit allatorluinnaq ittunik
takusassaqarpugut. Tassani
inuit milliardit arlallit tuni-
niaavigineqarsinnaapput,
taakku lu ilaat ima pisisin-
naassuseqartigaat, allaat
tunis innaasagut tamaasa
pisiarisinnaallugit, unam-
millillaqqissuserput apeq-
qutaatillugu. Matumani
unammillillaqqissuseq su-
kumiisumik ingerlatsinmis-
samut kaammattuutaasin-
naavoq.
Sukumiisumillu ingerlat-
sinissamut suna aallaavis-
saraarput. Pitsaavallaann-
gitsutut isikkoqarpoq. Akis-
sarsiaqarneq eqqarsaatiga-
lugu nunani killerni qaffa-
Egon Sørensen: - Tassa naq-
qa, neriunniartalu tamanna
angunngisaannassagip-
put.(Foto: Knud Josefsen).
Egon Sørensen: - Der ligger
bunden, men så langt skal vi
forhåbentlig ikke ned. (Fo-
to: Knud Josefsen).
sinnerpaanut ilaavugut,
ineqarnermut aningaasar-
tuutit sulisitsisumut attuu-
maasuteqartorujussuup-
put, aammalu taamaappoq
sulinngifieqarnermi aki-
liunneqarluni angalaneriit
nuunnerillu eqqarsaatigalu-
git. Nunanut unammillemi-
akkatsinnut sanilliulluta
ilinniartitaanerit suli appa-
sinnerungaatsiarpu t.
Nunarsuup sinneranut
unaamillernissami tunisas-
siat suut taamatut anin-
gaartuuteqarnissamik at-
tassisinnaapat. Taamaalius-
sagutta tunisassiat nutaar-
luinnaat allat unammiller-
neqarsinaanngitsut pigisa-
riaqarpagut. Taamaattuute-
qanngaarunanngilagulli.
Pissutaasut
sunnlutaallu
Ilaavortaarlu ajornartorsiu-
taasinnaasut nutaajumma-
ta. Nunanut allanut avaam-
mut nioqqutissiassat sior-
natigut eqqarsaatiginissaat
pisar iaqartarsimanngilaq,
aningaasammi namminne-
erlutik takkussortuarmata.
Kalaallit Nunaat 1953-imi
ammarneqarnera tassaasi-
mavoq aningaasaliissutit sa-
niatigut sunniutigisima-
saat. Pissutaasut sunniu-
taasullu nalinginnaasumik
atuunnerat atorunnaarsin-
neqarpoq. Tamatuma paasi-
neqarnissaata tungaanut
piflissangaatsiaq ingerla-
voq, namminersorneruler-
nissamilli kissaateqarneq
tassavoq taassuma atuuti-
lerseqqinneqarnissanik kis-
saateqarnerup saqqummer-
Hvornår er bunden nået
Af Egon Sørensen
Økonomiak afmatning,
konkurser p& stribe.
Hvornår er bunden nået.
Hvornår går det fremad
igen. Det tales om, at nu
må Hjemmestyret slippe
nogle anlægsmidler løs,
så der kan komme gang i
hjulene. Og det er jo rig-
tigt. Nogle bjul vil begyn-
de at køre rundt. Men er
de hjul forbundet med
den akse, der får bilen til
at køre fremad? For er
de ikke det, nytter det jo
dybest set ikke noget.
Det letteste er at sætte gang
i boligbyggeriet. Boligman-
gelen er stor, og det skaber
beskæftigelse, så det må da
være fornuftigt. Ja, hvis det
skaber exportindtægter til
det grønlandske samfund.
Ellers er det kun en anden
måde at fordele bloktilsku-
dene og de svindende skatte-
indtægter på. Det kan i sig
selv være fornuftig nok,
men det får ikke den økono-
miske afmatning til at ophø-
re. Det stopper ikke faldet
mod bunden.
En god idé, hvis...
Del KNI op i flere aktiesel-
skaber og få tingene gjort
mere rationelt. En god idé,
hvis der derved bliver fri-
gjort arbejdskraft til at gå
ind i exporterhvervene, så
der kan tjenes nogle penge
til det gønlandske samfund.
Ellers er det at bytte lønkro-
ner ud med socialhjælp.
Giv de private en chance,
skab konkurrence, så bliver
det hele mere effektivt. En
god idé, hvis der er et mar-
ked at konkurrere om. Er
der ikke det, bliver der blot
skabt flere små omkost-
ningsapparater, som tilsam-
men gør det dyrere for sam-
fundet. Grønland har for lil-
le en befolkning til, at kon-
kurrence internt i landet gi-
ver nogen effektivitetssøg-
ning.
Effektivitet
Anderledes ser det ud, hvis
vi vender øjnene mod det
store udland. Der er et mar-
ked på adskillige milliarder
mennesker, hvoraf en del
har købekraft nok til at an-
skaffe alt det, vi kan produ-
cere, hvis vi altså er konkur-
rencedygtige. Her kan kon-
kurrencen være et incita-
ment til at være effektiv.
Men hvilket udgangs-
punkt har vi så for at være
effektive. Der ser det ikke
for godt ud. Lønniveauet hø-
rer til blandt de højeste i de
vestlige lande, boligudgiften
hænger i høj grad på ar-
bejdsgiveren og det samme
gælder ferierejser og flyt-
ninger. Uddannelsesniveau-
et mangler stadig en del i
forhold til de lande, vi skal
konkurrere med.
Hvilke produkter kan bæ-
re disse omkostninger, når
det skal konkurreres med
resten af verden. Det skal i
så fald være produkter, som
er helt nye og dermed uden-
for konkurrence. Og dem er
der nok ikke så mange af.
Årsag og virkning
Dertil kommer, at problem-
stillingen er ny. Tidligere
var det ikke nødvendigt at
tænke i exportbaner, for da
kom pengene bare. Da Grøn-
land blev åbnet i 1953, var
der en sideeffekt af de inve-
steringer, der blev foretaget.
Loven om årsag og virkning
blev sat ud af kraft. Der gik
et stykke tid, inden det blev
opdaget, men ønsket om
hjemmestyre var udtryk for,
at loven skulle genindføres.
Som Moses Olsen meget
træffende sagde det under
hjemmstyreforhandlinger-
ne: »Giv os dog i det mindste
chancen for at dumme os.«
Nu har hjemmestyret fun-
geret i 12 år, og processen
med at få loven om årsag og
virkning genindført er
igang, men den er ikke af-
sluttet.
Export
Exportindtægter er en løs-
ning, men hvordan realise-
res den? Den realiseres i
hvert fald ikke ved at satse
på konkurrencen internt i
Grønland, hvor der ikke er
noget marked. Den realise-
res ved at slå pjalterne sam-
men og i fællesskab sætte fo-
kus på, hvordan Grønland
kan blive en exportnation.
Hvis der blev skabt virk-
somheder, som var i stand
til at konkurrere på ver-
densmarkedet, ville snak-
ken om den interne konkur-
rence i Grønland forstum-
me. Tværtimod ville Grøn-
land nyde godt af at have
nogle virksomheder, som
var effektive og som tjente
penge til landet.
Hvad er alternativet, hvis
det ikke lykkes. Det er gan-
ske enkelt og pinefuldt at
nedsætte serviceniveauet og
nøjes med at leve af bloktil-
skuddet. Der ligger bunden,
men så langt skal vi forhå-
bentlig ikke ned.
nera. Namminersorneruler-
nissaq pillugu isumaqati-
giinniarnerni Moses Olsen
eqquissumik ima oqarpq:
»Kukkutaarnissatsinnil-
luunniimmi periarfissinni-
artigut.« Namminersorne-
rullutik Oqartussat ukiuni
aqqaneq marlunni massak-
kut ingerlareersimalerput,
taamalu pissutaasut sun-
niutaasullu atuunnerisa eq-
quteqqinniamerat ingerla-
lersimavoq, sulili naammas-
sisimanani.
Avammut
tunisassiorneq
Avammut tunisassiornik-
kut isertitat aaqqiissutis-
saapput, qanorli tamaalior-
nissaq piviusungortinne-
qassava? Kalaallit Nunaata
iluani unammilleqatigiinne-
rinnakkut anguneqarsin-
naanngilaq, tuniniaavissa-
qanngilarmi. Kattusseqati-
giinnikkut ataatsimoorluni-
lu Kalaallit Nunaata qanoq
iliornikkut avammut nioq-
quteqartunngornissaanik
sammisaqarnikkkut angu-
j ar tuaarneqarsinnaavoq.
Suliffeqarfiit nunarsuar-
mi tam armi tuniniaanermi
unammillersinnaasut piler-
sinneqartuuppata Kalaallit
Nunaata iluani unammille-
qatigiinnermik oqalunneq
nipangissagaluarpoq. Sulif-
feqarfiit sukkumiisumik in-
gerlasinnaassuseqartut an-
ingaasarsiorfiusuUu Kalaal-
lit Nunaannut iluaqutaa-
ginnassagaluarput.
Iluatsinngippat suna
taarsiunneqarsinnaava. Al-
latut ajornaqaaq, qanor-
luunniit annernartigissaga-
luarpat sullissineq annikin-
nerulersinneqartariaqar-
poq, ataatsimoortumUlu ta-
piissutaannarnik inuulerlu-
ta. Tassa naqqa, neriunniar-
talu tamanna angunngi-
saannassagipput.
PENGEfiPAPIR
6.DECEMBER 1991
AKTIER, TOP 5
Nr Selskab Oms. Børs Off. kurs %-a
1 Chr.Hansens Lab.C. 3 1 1920.0 6.1
2 Dansk Trælastkomp 3 1 350.0 6.1
3 KTAS - 1 180.0 5.9
4 S.C.S.Holding B 4 1 350.0 4.5
5 Ejd.selsk.VsettyskL 5 1 219.0 4.3
Bemærk! Topisten er ikke nødvendigvis vor recommendation.
Grønlandsbanken, notering d.d.: 185.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E40%
1 0.00 D.D.Bank 1995 75.80 9.47
2 12.00 Nykredi 2020 102.90 7.09
3 12.00 KRFDK 2010 102.70 6.99
4 12.00 Nykredi 2010 102.75 6.99
5 12.00 Nykredi 2007 104.00 6.79
Udtrækningsrisiko er ikke indregnet l
UDVALGTEVALUTAKURSEROG TERMINSPRISER
Valuta Notering Køb-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 617.70 625.10 625.40 4.75
GBP 1108.90 1106.24 1106.87 10.62
DEM 389.27 389.20 389.46 9.56
NOK 98.74 98.34 98.41 11.23
CAD 542.27 545.23 545.72 7.12
JPY 4.7966 4.8379 4.8257 5.87
Rente på konto 200 i kommende uge: 8jB2S% pa.
FORVENTNINGER:
Valuta: Der kom som ventet Ingen tysk renteforhajetse i denne
omgang, og USD/DEM krydset gik uhjælpeSg i baglås på niveauet
158,80. De amerikanske arbejdsløshedstal fredag sendte USD på en
ny rutsche-tur, og fredag middag lå den i niveauet 611,- ! Den
voldsomme renteforhøjelse af den korte rente i Sverige, var alene den
svenske Riksbank's klassiske forsvar for SEK, og kapitaludstrøm-
ningen ser også ud ti at være stoppet i denne omgang.
Obligationer Den tyske rente blev kke ændret torsdag, hviket fik
obligationsmarkedet ti at starte idt styrket op. 9% stlån 2000 igger
fredag omkring 99.85-100.0, og 2006'eren handles i htervalet96.75-
96.90. Det danske handelstal for oktober viste som forventet et
overskud på 1.7 mia.kr og er ligeledes med ti at styrke obligations-
markedet Renteforhøjelsen i Sverige torsdag gav idt nervøsitet i
markedet men renten steg idt fredag, og i den kommende uge
forventer vi et uforandret ti svagt stigende marked.
Aktier. Dow Jones har de sidste 2 dage været svagt faldende, hvilket
har været medvirkende ti, at svække den positive stemning på den
danske børs. Vi mener dog fortsat, at der er potentiale i en lang række
af de større handels- og industriaktier. Torsdagens gode nyhed var
regnskabet fra Chr.Hansens Lab. Der var forventet et nettoresultat på
dkk 43 mb kr„ men det blev på 73 mio kr. Børsen kvitterede med 120
point sbgningl I den kommende uge venter vi et fortsat stite marked
med interesse i enkete papirer.
ANBEFALINGER:
Aktier. Sophus B, Hartmann og Incentive. Kortsigtet tror vi på
Scanbox, DSV og Sophus B.
Obligationer Køb Den Danske Bank oblg. 0-kupon stlån 95/97/00
med en effektiv rente på 9,47/12.
s l
b
4
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab