Atuagagdliutit - 30.12.1991, Blaðsíða 11
12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 149 1991
Pissusissamisoorpoq kissaatiginarlunilu tiinganermi masalernissaq. Annikippallaarpat kinguaassiuutit ameersinnaapput
kujannermi kingornagullu annernarsillutik. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Det er naturligt og ønskeligt, at der dannes væde under den seksuelle ophidselse. Er der for lidt, kan de tørre organer blive
hudløse og gøre ondt både under og efter samlejet. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Masappallaartar-
punga
Arnaavunga inuusuttoq
marlunnik mpprnlik Uigalu
pissusissamisoortumik ato-
qatigiittarpugut; masappal-
laartaramali ajornartorsiu-
taavoq. Uuaqutissamik pis-
sarsisoqarsinnaava? Svam-
pemilluunniit ikkussisin-
naanerpunga?
30-nik iikhilik
Pissusissamisoorpoq kissaa-
tiginarlunilu tiinganermi
masalernissaq. Annikippal-
laarpat kinguaassiuutit pa-
nerpallaatut atoqatigiinner-
mi kingortigullu ameerus-
sinnaapput annemarsillu-
tillu.
Amalli ilaat masappallaa-
lertarput ajoqutaaginnar-
tarlunilu. Ajoraluartumik
tamat umunnga unitsissu-
føBsinnnngiimik ilisimasa-
qanngilanga. Qularaara
svampem ik mangu tsigaani
iluaqutaasinnaanersoq.
Tassami masak qinnguanit
kisimi pineq ajormat; utsuil-
li iluanni qinersinit tam anit
pisuulluni utsuillu am-
marngata eqqaaniittunit.
Huaqutaassappat taava
utsuit svampem ik milul-
luinnarlugit pisariaqassap-
put; kujannerli ajornaku-
suussaqaaq taava Pifilssalli
ingerlanerani masakkun-
naariartussaaq ajornartor-
siutaaneralu millinrtulissal-
luni.
Jeg bliver for våd
Jeg er en ung pige, der har
fået to børn. Min mand og
jeg har et normalt sexliv;
men det er et problem, at jeg
bliver for våd. Kan man få
noget for det? Eller skal
man stoppe et stykke svamp
op?
30-årig
Det er naturligt og ønske-
ligt, at der dannes væde un-
der den seksuelle ophid-
selse. Er der for lidt, kan de
tørre organer blive hudløse
og gøre ondt både under og
efter samlejet.
Men hos nogle kvinder
kommer der så meget, at det
generer. Desværre kender
jeg intet, som kan forhindre,
det. Jeg tvivler på, at en
svamp stoppet op i skeden
vil hjælpe. Væden kommer
nemlig ikke spedelt fra et
sted øverst oppe; den ud-
sondres fra hele skedeslim-
hinden og fra kirtler ved
skedeindgangen.
For at hjælpe skulle ske-
den fuldstændigt stoppes ud
med svampen; men så blev
der jo ikke meget samleje ud
af det. Mængden af væde
kan dog aftage med tiden, så
det behøver ikke at blive et
livslangt problem for dig.
Imeqqiinnarit
Ukiorpassuarni imertuarsi-
mavunga, annermik immi-
aaqqat mamareqisakka.
Oqarsinnaagunarpungalu
im er øj uttu ullunga, taman-
nalumi navianartuuvoq.
Isumaqarpilli sivisunerusu-
mik pilluarnerullungalu
inuussasunga maannakku-
miit imissaarluinnaruma?
82-nik ukioqarpunga.
Laurits J.
Imeqqiinnarniarit. Anni-
laangatigaarami imissaaruit
timikkut ajoqutigiinnassa-
git. Taamalli oqarpunga 82-
inik ukioqamerit kisiat
tunngavigalugu.
Ajunngitsumik ingerlagu-
naravit taama ataasiaan-
nartumik siunnersuineq
unissutaasinnaanngilaq
matumunnga, tassa imigas-
samik atomerluineq navia-
nartuunngitsutut oqaatigis-
sallugu. Ilaannikkummi
atuarneqarsinnaasarpoq
akuttugaluartumik, inuit
inissiat qummut tallimaan-
niit nakkartut ajoqutigissa-
nagulu.
Drik bare videre
Jeg har i mange år drukket
en hel del, mest øl, som jeg
holder meget af. Man kan
vist godt sige, at jeg er alko-
holiker, og det er jo farligt.
Men tror De, at jeg ville leve
længere og blive mere lykke-
lig, hvis jeg blev totalt af-
holdsmand nu? Jeger 82 år.
Laurits J.
Drik endelig videre. Jeg er
bange for, at De ville lå det
dårligt, hvis kroppen ikke
fik tilført alkohol. Men det
er kun på grund af Deres 82
år, jeg siger sådan.
Selv om De åbenbart har
klaret Dem godt, kan et så-
dant enkelttilfælde ikke ta-
ges til indtægt for, at alko-
holmisbrug ikke er farligt.
Man læser jo også en sjæl-
den gang om mennesker,
der falder ud fra femte sal
uden at komme til skade.
Aspirin taqqamik
milikar-
toornermut
Aspirin taqqakkut milik-
kaartoomissamut pinaveer-
saaru taasinnaa voq. Qanorli
atsigisoq ullormut pineqar-
tassava? Nalunngisakka ar-
lalit nakorsaminnit assi-
giinngitsunik annertussusi-
limmik pisussaatitaapput.
L.L.
Tamanna tupaallannanngi-
laq qulakkeerlugumi ilisi-
maneqanngimmat. Tassa
stoffi acetylsalicylsyre Aspi-
rinimi, Albylimi, Magnylimi
allanilu nipaallisaatiniittoq
iluaqutaasarpoq.
Niuertarfinniippoq iisar-
tagaq Hjertemagnylimik
atdik taqqanik milittoorsin-
naanermut pinaveersaaru-
tissiaq. Imaqarpoq 150 mg
stofflnik sunniuteqartartu-
nik, ataaserlu ullormut pi-
saraani naamaqaaq.
Hollandiumiulli inunnik
3.131-nik misissuisimaneri-
sigut tamanut saqqummiu-
teqqammersutigut takus-
saavoq uUormut acetylsali-
cylsyre 30 mg pitsaanerpaa-
soq.
Taama annikitsigisumik
pisariaqarpoq blodpladit
nippussuutissanngippata
(tamanna taqqap milittoor-
neranut aallaqqaataasar-
poq), pingaartuuvorlu sa-
pinngisamik annikitsumik
pisamissaq, tassami acetyl-
salicylsyre annertunerusu-
mik aanaartitsilersinnaa-
sarmat.
Aspirin mod
blodpropper
Men kan bruge Aspirin fore-
byggende mod blodpropper.
Men hvor meget skal men
tage om dagen? Forskellige
bekendte af mig har fået
skiftende doser opgivet af
deres læger.
L.L.
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Det er ikke overraskende,
for man ved det ikke med
sikkerhed. Det er stoffet
acetylsalicylsyre i Aspirin,
Albyl, Magnyl og flere andre
smertestillende midler, som
gavner.
Der findes ligefrem i han-
delen en tablet, som hedder
Hjertemagnyl, til forebyg-
gelse af blodpropper. Den in-
deholder 150 mg af det akti-
ve stof, og der anbefales at
tage én daglig.
Men der er netop offent-
liggjort en hollandsk under-
søgelse med 3.131 patienter,
som resulterede i, at det er
bedst kun at tage 30 mg ace-
tylsalisylsyre daglig.
Så lidt skal der til for at
hæmme blodpladerne i at
klistre sammen (starten på
blodpropdannelse), og det er
vigtigt at nøjes med en så
lille dosis som muligt, fordi
acetylsalicylsyre giver en
noget øget blødningstilbøje-
lighed.
Grønlands-
rekord i
sociale
problemer
I Angmassalik bliver kvinder tidligt
gravide, mange unge begår selvmord
og seksuelt misbrug af børn er
udbredt
ANGMASSALIK(LRH) -
Red Barnet fra Danmark
havde repræsentanter med
til et kursus om incest i Ang-
massalik for et år siden. Her
blev foreningen klar over, at
det var værd at lægge penge
i byen.
Red Barnet og Forenin-
gen Grønlandske børn oply-
ser, at en stor del af befolk-
ningen lever af naturalieø-
konomi suppleret med lidt
offentlig hjælp. Denne grup-
pe har så beskedne indtæg-
ter, at de må betragtes som
hørende ind under WHO’s
standrard for ekssistensmi-
nimum. Samtidig gør fore-
ningerne opmærksom på, at
der i Ammassalik-distriktet
er en større forekomst af so-
ciale problemer end i de an-
dre grønlandske kommuner
af samme størrelse.
I samarbejde har de to for-
eninger derfor givet økono-
miske midler til et værested
for børn, men også for voks-
ne. Værestedet Amarngivat
har rådgivningstilbud både
til voksne og børn.
- Og det er vigtigt, for der
er utroligt mange selvmord
blandt unge her og mange
børn bliver seksuelt mis-
brugt. Derfor skal børnene
hjælpes, men forældrene,
som kan være meget unge,
skal også have rådigvining
og vejledning i forældrerol-
len, siger Dorthe Riis Han-
sen. Hun er koordinator for
værestedet Amarngivat,
som foreløbig kører som
projekt frem til slutningen
af april, hvor en evaluering
vil finde sted.
Mange børn
- Jeg tror, det hjælper, at der
er åbnet et værested her,
men det er svært endnu at
udtale sig om omfanget.
Projektet begyndte i maj og
først i løbet af sommeren
har vi fået et dobbelthus til-
delt af kommunen. Og det
tager også noget tid at få
samarbejde i stand mellem
kommmune, socialforvalt-
ning, børnehjem, sundheds-
væsen og os. Men det er vig-
tigt, at man samarbejder
omkring stedet, ellers kan
det ikke lade sig gøre, siger
Dorthe Riis Hansen.
- Det tager noget tid for
børnene at vænne sig til, at
her kan de gå hen og være,
også selvom de ikke har pro-
blemer. Og har de proble-
60Nl4%
Wm ir
Red Barnet aamma Foreningen Grønlandske Børn isuma-
qarput Tasiilap Kommuniani meeqqat tamarmik 10procen-
tiat piffissat ilaatigut pisariaqartitsisartut børnehjemmi-
mut inissinneqarnissaminnut. (Ass.: AG’p toqqorsivianiit).
Red Barnet og Foreningen Grønlandske Børn anslår, at op
mod 10 procent af alle børn i Tasiilap Kommunia i perioder
har behov for at blive anbragt på børnehjem. (Foto: AG’s
arkiv).