Atuagagdliutit - 03.01.1992, Qupperneq 9

NR. 1 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Nunarput nutaaq tamanit
suleqataaffiusariaqarpoq
Naalakkersuisut siulittaasuata ukiortaami oqalugiaqqaataa
- Nunarsuarmi inuiaat allat
ikittuinnaat uagut nunatsi-
tut alianaatsigisumik pinn-
gortitamillu periarfissaris-
saarfiutigisumik nunassa-
qartitaapput. Inuiaat allat
ikittuinnaat uagutsitulli ta-
makkerlutik atugarissaari-
tigipput. Aamma inuiaat al-
lat ikittuinnaat uagutsitulli
kiflaanngissuseqarlutik
inuunermillu immersomis-
saanut periarfissaritsigalu-
tik inuupput. Angusimaga-
sut tam akku paarilluartari-
aqarpagut, sapinngisatsin-
nillu pitsanngorsaqqinniar-
tariaqarlugit. Lars Emil Jo-
hansenip naalakkersuisut
siulittaasuattut KNR-TV
aqqutigalugu ukiortaami
oqalugiaqqaarami taamatut
inuiaqatigiinnut kalaallinut
inassuteqarpoq.
- Nunarput alianaatsoq
najoruminartorlu aammalu
inniittaasunut ataasiakkaa-
nut inuuniarnikkut ajunn-
gilluinnartumik isuman-
naallisaaviusoq ullumikkut
inuuffigaarput. Aamma taa-
maattuarnissaa kissaati-
gaarput. Taamaalissaguttali
aningaasarsiornerup tun-
gaatigut isumannaallisaa-
nissarput pisar iaqarpoq.
Maannalu, tunisassiassanik
amigaateqarnitta uatsinnik
sakkortuumik nanertuine-
rata nalaani taamaaliomis-
saq oqitsuinnaanavianngi-
laq. Saarulliit peerussimap-
put, ullumikkullu aatsitas-
sarsiorfeqanngilagut. Ta-
mannali pissutigalugu im-
mitsinnut nalligerusaagin-
nartariaqanngillagut imer-
nitsiguluunniit immitsin-
nut aserorata. Allanit ikior-
neqarnissarput kisiat isu-
malluutigisinnaajunnaar-
parput. Immitsinnut ikior-
tussaavugut.
Naalakkersuisut siulit-
taasuata oqalugiaatini nu-
narsuarmi pisunik pingaar-
nersiuilluni aallartippaa:
Aningaasaqarnlarneq
- Nunarsuarmi pissutsit al-
lanngoraruttulerfianni
inuuvugut. Killeqarfiit sun-
giusimasat atorunnaarlugit
allanik killeqarfilersuisoqa-
leruttorpoq. Namminersor-
nerunissamik piumasaqar-
neq aatsaat taama sakkor-
tutigilersimavoq. Ineriarto-
rummi tamatta ilagaatigut.
Qeqertarmiuujunnaarluta
nunarsuarmi ineriartorner-
mut namminersorluinnar-
luta ilaalersimavagut.
- Kisianni tamatumunnga
peqatigitillugu nu nat tama-
laat akornanni nukinnit
aamma aqunneqaleriartor-
pugut. Nunarsuarmi pisut
isiginngitsuusaarlugit in-
gerlaqqissinnaajunnaarsi-
mavugut.
- UUuinnarni inuunitsini
naapittagarilikkagut, nu-
narsuarmi inuunitsinni
pinngitsoorsinnaajunnaar-
simavagut. Ajornartorsiu-
terpassuit kalaallit aqqu-
saartaligaat imminni aaqqii-
vigiinneqarneqarsinnaajun-
naarlutik avammut attuu-
massuteqalersimapput.
- Nunatta qeqertaannaa-
junnaarluni avammut am-
marnerani inuutissarsiuti-
tigut ullutsinnut naleqqut-
tumik atugassaqartitaanis-
saq piumasarineqarpoq,
Lars Emil Johansen oqar-
poq, KNI-llu tamatumunn-
ga atatillugu nunatsinnut
tam armut iluaqutaasumik
allanngortinneqamissaa
sakkortuumik kissaatigalu-
gu.
Periarflssat asslgiit
- Soorlu Royal Greenland al-
lanngortitersimagipput,
taamaalilluta KNI allann-
gortiterniarparput, suliffe-
qarfittut tulluussimaarutis-
sanngorlugu. Soorlu sumi
inunngorsimaneq tunngavi-
galugu akissaasueriaaseq
atorunnaarsissimagipput,
taamatuttaaq ajunngitsorsi-
assat inuiaqatigiinnik ka-
laallinik assigiinngitsitsisut
atorunnaarsinniarpagut.
Ingerlatserusuttut tamar-
mik naligiimmik atugassa-
qartitaanissaat anguniaga-
raarput. Naalakkersuisut
nutaat nunatsinni kingor-
nussimasagut tunngavigiin-
narnagit nutaamik periuse-
qarluni namminerlu immi-
nut tatigalugni ingerlatseri-
aatsinik tapersersuerusup-
put.
Naalakkersuisut siulit-
taasuat inuiaqatigiinnut ka-
laallinut aamma kissaate-
qarpoq:
Ataasiuvugut
- Ukioq 1991 pimoorullu-
gu nammineerluta tunnga-
viusumik ajornartorsiutit-
sinnik aaqqiiniarluta aam-
malu qununata inuiaqati-
giinnik kalaallinik immin-
nut tulluusimaarutigisin-
naasunik pilersitsiniarluta
suliniuteqarfigilikkatsitut
eqqaamaneqassasoq kissaa-
tigaarput. Tamatumanili
piumasarisarisariaqarpar-
put, ammip qalipaataa nut-
salluunniit qalipaataat
apeqqutaatinnagit siunissa-
mut tamatta akisussaaffe-
qarnitsinnik nassuerutigin-
ninnissaq.
1991 tamatinnut allann-
gorarfiusimavoq. 1992-ip al-
laannerunissaa neriorsuuti-
gisinnaanngilara, nunarsu-
armimi allanngorartuartu-
mi inuugatta. Innuttaasut
Kalaallit Nunaannik nutaa-
mik pissanganartumillu pi-
lersitsiniarlusi suliniuteqar-
nissassinnut periarfissaqa-
lernissarsi sapinngisarput
naapertorlugu anguniarni-
arparput, naalakkersuisut
siulittaasuat neriorsuivoq.
• Et nyt Grønland kræver
engagement fra alle sider
Landsstyreformand Lars Emil Johansen holdt sin første nytårstale
- Få mennesker i verden har
et så smukt land med så rige
naturmuligheder som vi. Få
samfund i verden har så høj
en grad af velstand for alle,
som vi har. Og få samfund i
verden har så gode mulighe-
der for et frit og virksomt liv
for alle borgere, som vi har.
Det skal vi værne om og ud-
bygge så godt, vi overhove-
det kan. Det var Lars Emil
Johansens trøst og opfor-
dring til alle medlemmer af
det grønlandske samfund,
da han onsdag aften via
KNR-tv holdt sin første nyt-
årstale som landsstyrefor-
mand.
-Vi har et smukt og godt
land med en meget høj grad
af social sikkerhed. Det øn-
sker vi at beholde. Men for-
udsætningen herfor er, at vi
er i stand til at klare os øko-
nomisk. Det er ikke let i en
tid, hvor vi har mistet vores
torsk og står uden mine-
drift. Men det skal ikke få os
til at synke hen i selvmeli-
denhed eller ødelægge os
selv med alkoholmisbrug.
Der kommer ikke længere
nogen udefra og hjælper os.
Vi må hjælpe os selv.
Landsstyreformanden be-
gyndte sin tale med nogle
overordnede betragtninger
om udviklingen i verden:
En del af
markedsøkonomien
- Hele verden er sat i bevæ-
gelse. Grænser brydes ned
og nye opstår. Politiske sy-
stemer laves om, og mar-
kedsøkonomien vinder ind-
pas. Kravet om selvstyre og
retten til kulturel egenart er
stærkere end nogensinde
før. Hele den udvikling er vi
en del af. Vi er ikke længere
en isoleret ø i verden, men
en selvstændig del af ver-
denssamfundet.
- Men samtidig er vi også
blevet underkastet de kræf-
ter, som styrer det interna-
tionale samfund. Vi kan ik-
ke længere lade som om, at
vi eksisterer uafhængigt af
verdensmarkedskræfterne.
- De ting vi oplever i vo-
res hverdag, og den måde vi
forsøger at indrette os på, er
afhængige af den omverden,
vi er en del af. Ingen af de
mange væsentlige proble-
mer, der i disse dage optager
det grønlandske folk, er iso-
lerede fænomener, der bare
kan løses for sig selv.
- At Grønland ikke er en
isoleret ø kræver blandt an-
det, at det grønlandske er-
hvervsliv skal være i over-
ensstemmelse med den nu-
tid, vi lever i, sagde Lars
Emil Johansen, der samti-
dig ønskede at slå fast een
gang for alle, at omlægnin-
gerne af KNI vil komme til
at gavne hele Grønland.
Lige muligheder
- På samme måde som Royal
Greenland i dag er et moder-
ne internationalt firma, vil
vi på samme måde omdanne
KNI til et firma, vi alle kan
være stolte af. På samme
måde som vi har fjernet fø-
destedskriteriet, vil vi fjerne
privilegier hos os selv, der
gør livet i det grønlandske
samfund ulige. Vi forsøger
at skabe lige muligheder for
alle, der vil sætte noget i
gang. Det nye landsstyre vil
skabe et nyt Grønland, hvor
vi ikke Isengere frygter at
forlade de kendte systemer,
som vi har arvet fra andre,
men i stedet for alvor stoler
på vores egne kræfter.
Landsstyreformanden
havde også et ønske til den
grønlandske befolkning:
Vi er en helhed
- Vi håber, at 1991 vil blive
husket som det år, hvor vi
for alvor tog fat på de grund-
liggende problemer indenfor
vores egne rækker og mo-
digt gennemførte de foran-
dringer, der måtte til for at
skabe et samfund af selv-
hjulpne stolte grønlandske
borgere. Men forudsætnin-
gen er, at alle vi der ønsker
at leve i dette land - uanset
hårfarve eller herkomst - for
alvor begynder at opfatte os
selv som en helhed med fæl-
les ansvar og fælles mål for
fremtiden.
-1991 har været et ganske
turbulent år for os alle. Jeg
kan ikke love, at 1992 bliver
mindre omskifteligt, for vi
lever i en omskiftelig ver-
den. Vi vil gøre, hvad vi for-
mår, for at netop I som bor-
gere får mulighed for at ud-
folde jeres bedste kræfter
for et nyt og spændende Ka-
laallit Nunaat, sluttede
landsstyreformanden.
Lars Emil Johansen: - Nunarput nutaaq tamanit suleqa-
taafiiusariaqarpoq.
Lars Emil Johansen: - Et nyt Grønland kræver engagement
fra alle sider.
Nammin8rsomerullutik
□qartussat
llluutinik Nakkutilliivik
Ejandomsinspektoratet
LICITATION
Ejendomsinspektoratet udbyder hermed renove-
ringen af 22 badeværelser på Dr. Ingridsvej B-nr.
1934 - 37. i Nuuk.
Licitationen afholdes d. 23/1 ’92
kl. 10.00.
Arbejdet omfatter nedbrydning af eks. fliser samt
opsætning af nye.
Udbudsskrivelse kan rekvireres:
Ejendomsinspektoratet
Box 780 • 3900 Nuuk
Telefon 2 30 OO
«|2 Søfartsstyrelsen
225 Kontor-
222 medarbejder
Til Søfartsstyrelsens Regionskontor i Nuuk er en
fuldtidsstilling som kontormedarbejder ledig til be-
sættelse pr. 1. februar 1992.
Stillingens arbejdsområde omfatter almindeligt
forekommende kontorarbejde, såsom telefon-
betjening, journalisering, maskinskrivning (edb),
regnskab m.v., samt passe kontoret under Skibs-
inspektørens fravær.
Der lægges vægt på at medarbejderen kan ta-
ge initiativ til at løse nuværende og fremtidige
opgaver selvstændigt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende
overenskomst.
Bolig kan desværre ikke anvises.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved
henvendelse til E. Lyngbye tlf. 2 54 44.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og
tidligere beskæftigelse bedes, inden 20. januar
1992, sendt til:
Søfartsstyrelsen
Regionskontor Nuuk
Postboks 245 • 3900 Nuuk