Atuagagdliutit - 03.01.1992, Qupperneq 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 1 1992
Demokratiet trives ikke af sig selv
- Vi har alle et personligt ansvar for demokratiet, sagde dronning Margrethe
i sin nytårstale
KØBENHAVN - Selvom
Europa har undergået en
forvandling, må vi ildte fore-
gøgle os, at vi nu står over
for demokratiets endelige
sejr.
Heller ikke i Danmark tri-
ves demokratiet af sig selv.
Også vi må arbejde med det
og vedligeholde det dag for
dag, hvis det skal bære. Vi
må ikke nøjes med den golde
kritik, men leve med i da-
gens problemer og tale sam-
men, lød hovedbudskabet i
dronning Margrethes nyt-
årstale i radio og tv nytårs-
aften.
Om det forgange år sagde
dronningen, at meget af det,
der optog os, blev helt an-
derledes end ventet.
- Vi har set håb, der syntes
umulige, gå i opfyldelse.
Men vi har også set håb blive
knust og tilværelsens gru-
somme sider blive rullet op
for vore øjne. Skønt den is-
nende polarisering er borte,
er usikkerhedens og ufre-
dens tider langt fra forbi,
end ikke her på vort eget
kontinent, sagde dronnin-
gen.
Det tvære »øv«
Dronning Margrethe under-
stregede, at vi alle har et
personligt ansvar for demo-
kratiet.
- Hvis demokratiet skal le-
ve, er der et væsentligt led,
som ikke kan undværes: Os
selv, den enkelte. Retten til
frit at kritisere, hvad vi fin-
der urimeligt eller forkert,
er en afgørende del af den
demokratiske proces. Men
vi må ikke nøjes med det
tvære »øv«, den golde kritik,
der som et rustangreb æder
sig ind i samfundets krop og
gennemtærer både respek-
ten for demokratiet og vor
egen selvrespekt. Dronnin-
gens nytårstale bragte en
særlig hilsen til alle danske,
der gør en indsats rundt om-
kring i verden, hvor freden
og friheden er truet.
- Deres indsats bliver be-
mærket langt ud over Dan-
marks grænser. Det gælder
dem, der gjorde tjeneste på
korvetten »Olfert Fischer«
og på lægeholdet under ud-
sendelsen til Golfen. Det
gælder dem, der atter i år
har gjort tjeneste i FNs
fredsbevarende styrker, el-
ler som i øvrigt har meldt sig
under FNs eller EFs flag i
områder ramt af krig og
nød. Og det gælder de man-
ge, der - udsendt eller på
eget initiativ - tager del i hu-
manitært arbejde.
I mørket fødes lyset
Dronningen sagde, at 1991
for mange har været et
tungt år, og at de kan have
svært ved at se nogen me-
ning i deres tilværelse.
- Men det er i mørket, ly-
set fødes. Sådan er julens
budskab. Er det ikke også
det nye års budskab? For
årsskiftet er en opfordring
til en ny begyndelse, til med
friske kræfter at tage fat på
de problemer, som det gamle
år ikke fik has på, sagde
dronning Margrethe i nyt-
årstalen.
1992 • de store
muligheders år
- Det er op til os selv at gribe chancen,
sagde statsminister Poul Schliiter i
sin nytårstale
KØBENHAVN - 1992 kan
blive »de store muligheders
år« for Danmark i kraft af
den gode, hjemlige økonomi
og omvæltningerne i Euro-
pa, hvis danskerne selv vil.
Det erklærede statsmini-
ster Poul Schliiter (K) ons-
dag i en optimistisk nytårs-
tale, der indeholdt en opfor-
dring til moralsk oprustning
og et løfte om bedre økono-
mi.
- Det er op til os selv at
gribe chancerne. Men det er
lige netop nu, de er der. Vi
skal ikke vente med nogen
som helst idé eller projekt,
som kan skabe vækst og for-
bedret beskæftigelse.
- Det er på sin plads, at vi
bliver lidt mere selvbevidste
og styrker troen på os selv,
sagde statsministeren.
»Et bredere og bredere
samarbejde end gennem
mange år« i Folketinget,
mellem arbejdsmarkedets
organisationer samt i vir-
komhederne formanede
Schliiter - styrket med et ci-
tat af stifteren af Det Østasi-
atiske Kompagni, H. N. An-
dersen: »Det er viljen til at
ville, der avler evnen til at
kunne«.
Udviklingen i Østeuropa
og EF vejede tungere i talen
end den hjemlige situation.
Her har danskerne ifølge
Schliiter allerede været
igennem det værste under
de seneste års økonomiske
stramninger.
- Nu har vi fået en langt
sundere samfundsøkonomi.
Det var et langt sejt træk,
der måtte til. Men nu ser vi
de gode resultater, og i årene
foran os vil vi kunne høste
frugterne, spåede statsmini-
steren.
Fremfor, hvad han kaldte
»restproblemerne«, hæftede
Schliiter sig ved de forbedre-
de konjunkturer, hvad an-
- Periarfissagut nammineq atorluarniartariaqarpagut,
statsminister Poul Schliiter oqarpoq.
- Det er op tilos selv at gribe chancen, sagde statsminister
Poul Schliiter.
går blandt andet betalings-
balance, eksport, inflation
og konkurrenceevne.
- Det giver os større øko-
nomisk frihed. Og derfor
kan vi også med glæde imø-
dese, at der bliver plads til
en moderat stigning i det
hjemlige forbrug i 1992, sag-
de Schliiter.
Han nævnte kun arbejds-
løsheden sporadisk og om-
talte slet ikke en skattere-
form, der begge er politiske
hovedtemaer blandt opposi-
tionspartierne.
1992 - periarfissarpassualik
- Periarfissagut nammineq atorluarniartariaqarpagut, statsminister Poul
Schliiter ukiortaani oqalugiarnermini oqarpoq
KØBENHAVN -1992-imi
Europami allanngorarnerit
aningaasaqarnerpullu
tunngavigalugu uagut nam-
mineq piumagutta periarfis-
sarpassuaqarpugut.
Statsminister Poul Schlii-
ter pingasunngormat ukior-
taami oqalugiarami isumal-
luarpaluttumik taama oqar-
poq, oqalugiarnerminilu
pissuserissaarnerulemissaq
kajumissaarutigiitigalugu
aningaasat tungaatigut atu-
garissaarnerulernissaq ne-
riorsuutigaa.
- Periarfissagut nammi-
neerluta atorluarniartaria-
qarpagut. Massakkorpiaq
tamanna periarfissaqarfi-
gaarput. Suliffissaqartitsi-
niarneq pitsanngorsamiar-
lugu suliniutit utaqqiinnar-
sinnaajunnaarpagut.
- Ajunngilaq imminut up-
perinerulerlutalu isiginiar-
nerulerutta, statsministeri
taama oqarpoq.
»Ukiut amerlaqisut sule-
qatigiissimanerput suli
eqaannerulersitsigu«, stats-
ministeri Folketingimi suli-
neq pillugu oqaaqqissaari-
voq - Det Østasiatiske Kom-
pagnip pilersitsua H. N. An-
dersen issuaavigalugu ima-,
tut oqarpoq: »Piumassuseq
nukiuvoq«.
Europap kangiani EF-
imilu ineriartorneq oqalugi-
aammi pingaarnerutinne-
qarput. Schliiterip isumaa
malillugu qallunaat anin-
gaasarliornerup kinguneri-
sa ajornersaanik qaangeere-
ersimapput.
Ajornersaa
qaangereerparput
- Inuiaqatigiittut aningaa-
sarsiornitsinni pitsaaneru-
lersimaqaagut. Tamatta
ilungersortariaqarsimavu-
gut. Massakkullu inerititai
pitsaasut atorsinnaanngor-
sinnaagussavagut, statsmi-
nisteri siulittuilluni oqar-
poq.
»Ajomartorsiutit sinneri«
eqqartoramigit Schliiterip
akiliisinnaassuseqarneq,
avammut tunisassiorneq,
aningaasat nalikilliartorne-
rat unammillersinnaassuse-
qarnerlu pulla vi gai.
- Taamaalilluta aningaa-
sat tungaasigut eqaanneru-
lerpugut, 1992-imilu nunat-
sinni maani atuinerup an-
nertunngikkaluamik qaffa-
riarnissaa qilanaarluta
naatsorsuutigisinnaanngor-
parput.
Suliffissaaleqineq anni-
kitsuinnarmik eqqaavaa,
politikkikkullu illuatunge-
riit pingaarnerpaatillugu
anguniagaat akileraartar-
nikkut iluarsaaqqiinneq
pulla viginngilluinnar lugu.
- Demokratiimut tamatta nammineq akisussaaJTeqarpugut,
dronning Margrethe ukiortaami oqalugiaammini oqarpoq.
- Vi har alle et personligt ansvar for demokratiet, sagde
dronning Margrethe i sin nytårstale.
Demokrati
isumaminik
ingerlanngilaq
- Tamatta demokratiimut nammineq
akisussaaffeqarpugut, dronning
Margrethe ukiortaami
oqalugiaammini oqarpoq.
KØBENHAVN - Naak Eu-
ropa maanna allanngoralu-
artoq taamaattut immitsin-
nut uattariaqanngilagut
tassa demokrati kiisami ta-
makkiisumik ajugaagalut-
tualersoq.
Danmarkimiluunniit de-
mokrati isumamineerluni
ingerlalluarsinnaanngilaq.
Uaguttaaq sulissutigisaria-
qarparput ullormiillu ullor-
mut aserfallattaaliorlugu,
ingerlaannassappat. Isor-
nartorsiuinerinnaq piniar-
nagu ulluinnamili ajornar-
torsiutit oqaloqatigiissutigi-
sariaqarpavut, ukiortaami
dronning Margrethep ra-
diukkut tv-kufiu oqalugi-
aammini oqarpoq.
Ukiup qaangiuttup inger-
lasim anera soqutigalugu
malinnaaffigisimas arput Ui-
magisatsinnit allaaneroqi-
sumik ingerlasimavoq.
- Neriuutit sapernarsori-
savut eqquuttut takusarpa-
vut. Takusarpavuttaaq ne-
riuutit suujunnaarsinne-
qartut inuunerullu amii-
laarnartortai sarsuatinne-
qartut. Naak assigiinngisit-
sineq nilleqisoq peerukkalu-
artoq taamaattoq toqqissisi-
manaatsumik eqqissiviitsu-
millu pissutsit suh qaangiu-
teqqajanngillat, maaniluun-
niit uagut nqjukkatsinni,
dronningi oqarpoq.
Annukujunneq
Dronning Margrethep er-
seqqissarpaa demokratimut
tamatta akisussaaffeqar-
nerput.
- Demokrati ingerlaan-
nassappat naggussat ilaat
pingaarneq pinngitsoorne-
qarsinnaanngilaq: Tassa ua-
gut nammineq, ataasiak-
kaarluta. Demokratip ineri-
artortinnerani pinngitsoor-
neqarsinnaanngitsumik
ilaassaaq kukkusorisatsin-
nut naammaginngisanul-
luunniit naalakkisaarani
isornartorsiuisinnaanissaq.
Annukujunneq naamma-
giinnassanngilarput, tassa
isornartorsiuineq isuma-
qanngitsoq, inuiaqatigiit ti-
maata iluanut manngertor-
nertullusooq pulatertoq taa-
maalillunilu demokratimut
namminerlu ataqqinitsin-
nut aserorterilluni. Dron-
ningip oqalugiaammini pin-
gaartumik danskit silarsu-
armi sumiittulluunniit eq-
qissinerup qilersorsimann-
gissutsilluunniit navianar-
torsiortinneqarfiini suleqa-
taasut immikkut inuulluaq-
quai.
- Naammassisaat Dan-
m ar kip killinga ta avateru-
jussua tikillugu malugine-
qarsimapput. Soorlu sor-
suummi »Olfert Fischer«-
imi inuttaasut aammalu na-
korsaqatigiit Golfemut aal-
lartinneqarsimasut. Pine-
qarputtaaq ukioq manna
aamma FN-p sakkutuuini
eqqissisimatitsisuni peqa-
taasut, taamatullu sorsun-
nerni aj omar tor siornemi-
luunniit FN-p EF-llu erfala-
suisa ataaniittut. Puiorne-
qassanngillallu amerlaqisut
- aallartitat namminerluun-
niit piumasaralugu - inup-
palaartumik suliniutini pe-
qataasut.
Taartuml
qaamaneq erserpoq
Dronningi oqarpoq amerla-
qisunut 1991 amerLaqisunut
ukiuusoq oqimaatsoq, inuu-
nermillu qanoq isumaqar-
neranik paasiuminaatsisu-
nik.
- Taartumili qaamaneq
ersertarpoq. Taama juulli
oqariartuuteqarpoq. Ukior-
taaq aamma taama oqariar-
tuuteqarnerluni? Ukiut ni-
kinnerat nutaamik aallar-
tinnissamut unammillerfiu-
voq ajomartorsiutit nutaa-
mik piginnaaneqarluni aaq-
qinniarnissaannut, ukiumi
qaangiuttumi sapersimasa-
vut, dronning Margrethe
ukiortaami oqalugiaammini
oqarpoq.