Atuagagdliutit - 03.01.1992, Qupperneq 12

12
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 1 1992
- Alderen
har ingen
betydning
En snak med Hanne Heilmann, som
bedst er kendt for sin bømeradio, om
at være lærer, om at have et stort
hjerte og om 20 års aldersforskel, - i
den »forkerte« retning
NUUK(LRH) - Hanne Heil-
mann er grønlænder, og lige
så lang tilbage hun kan hu-
ske, er der blandede dansk/
grønlandske ægteskaber i
hendes familie. Hanne er en
bastard. Et kælenavn hen-
des far brugte overfor hende
og hendes søster. Hanne
voksede op i Danmark og
blev kaldt grønlænderen.
- I badmintonklubben,
hvor jeg spillede, blev det
annonceret, at nu spiller
Grønlænderen. Jeg hed ikke
andet. Det var fordi, jeg spi-
ste tørret kød, som mine
venner i første omgang troe-
de, var såler.
Det var da også i Dan-
mark Hanne mødte Steffen
Heilmann og dermed havne-
de i Nuuk, hvor hun har bo-
et fast siden 1974.11985 fik
hun en læreruddannelse fra
Ilinniarfissuaq. Og lærer-
jobbet elsker hun.
Da Hanne kom til Nuuk
første gang i 1965 besluttede
hun ellers, at hun aldrig vil-
le bo i Nuuk.
- Jeg var stopfodret fra
min mor, så det Grønland
jeg kendte, var så forskelligt
fra det, jeg så. Men i dag fø-
ler jeg mig mere hjemme i
Grønland end i Danmark.
Undervisning
- Jeg kan meget godt lide at
undervise. Oprindelig ville
jeg have været skuespiller.
Og det at være skolelærer er
faktisk som at være skue-
spiller. Man skal stå og fæg-
te med arme og ben og for-
tælle historier. Én af mine
elever sagde engang til mig,
at hvis ikke jeg var blevet
lærer, så var jeg nok blevet
klovn. Og det er nok ikke
helt forkert. Hvis man ikke
kan lide at høre sig selv tale,
så skal man ikke blive lærer.
- Selvom jeg synes, der
godt kunne være lidt mere
diciplin i skolerne, så vil jeg
bestemt ikke tilbage til det
gamle system med, at lærer-
en altid har ret. Eleverne
har nemlig lige så tit ret som
lærereren. Og lærere skal
lære, at de også kan lave fejl,
og at de kan sige undskyld til
børnene. Og så skal man og-
så have tid til at træde uden-
for skemaet og lave andet. -
På Ukaliusaq-skolen, hvor
jeg er lærer, bruger vi meget
at have emnedage. Og fak-
tisk underviser jeg i det, jeg
var dårligst til i skolen, - en-
gelsk og dansk. Men det er
nok en fordel, fordi jeg så
ved, hvor svært det kan væ-
re, og at indlæringen i de fle-
ste tilfælde kommer på et el-
ler andet tidspunkt.
- Og så er jeg begyndt at
undervise i orientering. Det
kan jeg godt Ude. Det er så
spændende at fortæUe bør-
nene om andre lande. Og de
intereserer sig meget for,
hvad Jer sker i verden. Jeg
har en klasse, som siger:
»Vil du ikke trække kortet
ned og så bare fortælle«. Jeg
synes det er så vidunderhgt.
Giff og skilt
Hanne og Steffen har børne-
ne Jane, som nu er 29 år og
har et barn, Malik på fire år,
Taatsiaq på 26, som er poli-
tiaspirant og Nivi på 15, som
endnu bor hjemme hos Han-
ne. Hanne og Steffen blev
skilt i 1979.
- Efter at jeg blev skilt fra
Steffen, boede jeg sammen
med én, der var 20 år yngre
end jeg. Så de fleste af mine
venner er unge. Jeg tror ik-
ke, at venskab og kærlighed
har noget med alder at gøre.
AG: - Men 20 år...
- Ja, vi boede sammen i 10
år, så det kan jo ikke have
været helt slemt, vel?
AG: - Du følte dig ikke
som en mor for ham?
- Nej, slet ikke, griner
Hanne.
- Jeg har aldrig haft den
fornemmelse, og han har al-
drig haft følelsen af, at jeg
var hans mor.
AG: - Man taler om, at
man bedre forstår, at ældre
mænd har yngre kvinder.
Hvorfor mon?
- Jeg kan ikke svare på
det. Det er nok noget tradi-
tionelt. Fra gammel tid har
ældre mænd giftet sig med
yngre piger, og det er der al-
drig nogen, der har set
skævt til. Tværtimod synes
man, han er en fandens karl.
Hvis kvinder gifter sig med
mænd, der er yngre, så kig-
ger man nøje på dem og siger
mærkehge ting. Og det ved
jeg, at ham, jeg boede sam-
mmen med, har væet udsat
for.
- Men i det øjeblik man
forelsker sigi én eUer anden,
så spørger man dem jo ikke,
hvor gamle de er. Hvis man
var blind, for eksempel, så
kunne man jo ikke se, hvor
gamle folk var.
Erfaring
AG: - Men uanset om det er
manden eUer kvinden - så
havde du 20 års mere erfa-
ring.
- Jeg synes, at han på
mange måder havde mere
erfaring end jeg. På mange
områder havde jeg levet et
beskyttet liv. Han kom fra et
andet miljø og en anden må-
de at leve på. Jeg har lært at
sætte vinduer i og at lægge
NAK0RSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Ailakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Kammalaatiga taama oqarpoq; uangali upperinngilara.
Det siger min kammerat; men jeg tror ikke på ham. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Jagt giver
bensmerter
Her i jagtsæsonen får jeg al-
tid ondt i benene, og jeg hø-
rer også om andre jægere,
der får det. Det kommer, når
jeg har gået på det meget,
især op og ned ad bakker.
Når dagen er omme, kan jeg
ikke bøje knæene, uden at
det gør ondt. Smerten sidder
især i senerne på bagsiden.
Sp.
Hvis der ellers ikke plejer at
være noget i vejen med be-
nene, skyldes smerterne
udelukkende overanstren-
gelse. Går man meget mere,
end man plejer, v3 vi alle-
sammen få ondt, og det kræ-
ver især meget af benene at
gå op og ned.
Fortsatte du med at gå så
meget hver dag, vUle musk-
lerne efterhånden bUve træ-
net op, så det ikke rørte dig.
Det er det uvante arbejde,
som generer, og det kan ikke
undgås.
Halcionnimut
ersineq
Arnaavunga 40-nik ukiulik,
unnuit tamaasa iisartakka-
mik Halcionimik affarmik
iisisartoq. Piffissamili kin-
gullermi ulorianarnerarne-
qartalermat eqqissiunnaa-
rutigaara. Ulorianarnera
ilumoorpa?
A.J.
Sininnartoq Halcion sinin-
nartullu allat triazolammi-
mik akuUit sundhedsstyrel-
sip mianersuuteqqusima-
vai. Kisianni piffissami sivi-
kinnerusumi atugarigaani
ulorianartuusariaqanngil-
lat, atoqquneqartutut an-
nertusihussaq sinnernagu.
Sininnartufiumi allat
aamma taamaapput. Qaam-
materpassuimmi atortua-
gassatut naatsorsuussaann-
gillat. Tamatut atoranni
sunniu teqapilussinnaap-
put.
Triazolammip atorpal-
laarnerani sunniutaasut,
soorlu eqqaamannissinnaa-
nerup akornusemeqarnera
eqqarsartaatsikkullu akor-
nutaasinnaasut allat tama-
tumani eqqarsaatigineqar-
put. Sininnartoq nutaaq sa-
nasuanit eqqaamannissin-
naanermut akornutaann-
ginnerameqartoq aamma
pineqarsinnaavoq. Taanna
Imovanemik ateqarpoq;
taannah sivikitsuinnarmik
aamma atugassiaavoq.
Sininnartut sivisuallaa-
mik atorlugit sunniutaat
aamma milUsarpoq. Taman-
na sinngup ilisimatuussut-
sikkut misissorneqartarfia-
ni misissueqqissaarnerit
takutissimavaat.
Angsten for
Halcion
Jeg er en dame på 40 år, der
tager en halv sovetablet Hal-
cion hver aften, men al den
snak på det sidste om, at den
er farlig, har gjort mig
utryg. Er der grund til det?
A.J.
Sundhedsstyrelsen har til-
rådet forsigtighed med Hal-
cion og de andre sovetablet-
ter, hvis virksomme stof er
triazolam. Men det betyder
ikke, at det er farhgt at bru-
ge disse midler i kortere tid
og i de almindehgt anbefale-
de doser.
Det gælder imidlertid for
alle sovemidler. De er jo ikke
beregnet tU konstant brug
måned efter måned. Så kan
de alle give bivirkninger.
Det er især faren for hu-
kommelsesforstyrrelser og
andre psykiske gener, man
har tænkt på ved misbrug af
triazolam. Der findes en for-
holdsvis ny sovetablet som
fremstilleren hævder ikke
påvirker hukommelsen.
Den hedder Imovane; men
også den er kun til kortere
tids brug.
I øvrigt ophører soveta-
bletters virkning, hvis man
bruger dem i længere tid.
Det er nøje vist ved registre-
ring af hjernens elektriske
bølger under søvn på søvnla-
boratorier.
Jeg tror det ikke
Når en dame og en mand går
i seng med hinanden, er det
så rigtigt, at damen sutter
på mandens tissemand? Det
siger min kammerat; men
jeg tror ikke på ham.
15-årig
Det sker i en del tilfælde,
som led i kæleriet, når to
mennesker elsker hinanden,
fordi det er noget, som de
begge kan lide. Men der er
nu også mange, som ikke gør
det.
Na-aa niukasiikka
Aavaraangama nissukka an-
niarilertuaannarpakka, al-
lallu taamaattut aamma tu-
sartarlugit. Pisoruloorsima-
tillunga, pingaartumik
qumm ukajaatigu t ammuka-
jaatigullu ilungersorsimatil-
lunga. Unnukkut seeqquk-
ka peqiiniaraangakkit siaar-
niaraangakkilluunniit anni-
artaqaanga. Pingaartumik
nakasunnaama ujalui an-
nernartarput.
Sp.
Nissutit allamik ajoquteqar-
simanngippata assoroomer-
pit kingunerisaanik san-
neqqqaannar tar simas saa-
tit. Pisameq sinnerlugu pi-
soruloorsimagutta tamatta
pinngitsoorata sanneqasus-
saavugut. Tassa sungiusi-
manngisamik nukersorne-
rup kingunera, pinngitsoor-
neqarsinnaanngitsoq.
Upperinngilara
Arnaq angullu tutikkaanga-
mik ilumut imaattamerpa
arnap angutip usua milutta-
raa? Kammalaatiga taama
oqarpoq; uangali upperinn-
gilara.
15-nik ukiulik
Ilaatigut taama pisoqartar-
poq attuualaarinermut ata-
tillugu, inuit m ar luk immin-
nut asagaangamik, marluul-
lutik nuannarigaangamik-
ku. Amerlaqaalli taamaa-
liorneq ajortut.