Atuagagdliutit - 14.02.1992, Síða 3

NR. 19 1992 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 3
Pinngitsaaliissummik
arsaarinninneq pillaatanngilaq
Ilaqutariinni paaqqineqalerneq ajornartuunngilaq, Nuup Kommuneani
isumaginninnermi pisortaq, Kjeld Stigsen oqarpoq.
NUUK(LRH) - Meeqqat isi-
giniarneqarnerusarput me-
eqqallu atugaat, meeqqap
angajoqqaaminit akuerine-
qarluni akuerineqarani-
luunniit peemeqarnissaa
nalilerneqaraangat, Nuup
Kommuneani isumaginnin-
nermi pisortaq Kjeld Stig-
sen ilisimatitsivoq, erseqqis-
sarlugulu suliassat ataasi-
akkaat pillugit oqaaseqaate-
qassannginnami.
- Qaqutigoortuuvoq me-
eqqat angajoqqaavi akuersi-
teqqaarnagit angerlarsimaf-
fiup avataanut inissiisar-
nerput. Ukiorlumi kingul-
leq meeqqat angerlarsimaf-
fiup avataanut inissinne-
qartut ikileriarsimapput.
Ullumikkut meeqqat 135-it
angerlarsimafiiup avataa-
nut inissinneqarsimapput,
58-it paaqqinniffinni ine-
qarfiusuni 77-illu ilaquta-
riinni paaqqineqarlutik. Qa-
tanngutigiit marluk anga-
joqqaavi akuersiteqqaarna-
git arsaarinnissutaasimap-
put. Kisitsisit amerlaneru-
jussuunnikuugaluarput,
Kjeld Stigsen oqarpoq.
AG: - Qanoq pisoqartillu-
gu meeqqat arsaarinnissuti-
gineqartarpat?
- Meeqqap atugaa tamak-
kerlugu isiginiarneqartar-
poq, kiisalu oqaatsit meeq-
qat iluaqutissaat meeqqallu
ingerlalluarnissaat immik-
koortittarpavut. Atukkani
meeqqap angerlarsimaffiup
avataani angajoqqaavi aku-
ersiseqqaarnagit inissiiso-
qartariaqartillugu meeqqap
ingerlalluarnissaa isiginiar-
neqartarpoq. Tassa meeq-
qap atuarfimmi ileqqumigut
ajornartorsiuteqartoq taku-
neqarsinnaagaangat, anga-
joqqaavisaluunniit meeqqap
perorsarnissaa saperaan-
gassuk, imaluunniit paasi-
neqaraangat meeqqap peq-
qinnanngitsumik atugaqar-
nini pissutigalugu ajoquser-
sinnaasoq meerarluunniit
ajoqutissarsisinnaappat.
Tamatigorluinnaq meeraq
aallaqqaataasarpoq atugaat
nalileraangatsigik.
Pillaataanngilaq
AG: - Qanoq sivisutigisumik
meeraq arsaarinnissutaasi-
masarpa?
- Meeqqat angerlarsimaf-
fiup avataanut inissinne-
qarnerat piffissalerneqar-
neq ajorpoq angajoqqaavi
akuersitinnagit. Ajornanga-
jappoq. Pillaataanngilarmi
piffissalerneqartussaq.
Ataasiakkaarlugit tamaasa
naliliiffigisarpavut, apeqqu-
taavortaaq inissinneqarfi-
anni qanoq innersoq aam-
malu angajoqqaavisa atuga-
risaat.
- Nalilertarparput meeq-
qat atugarilikkaminni nu-
taami qanoq innersut, pit-
saanerulersimanersut kiisa-
lu angerlarsimaffimminni
pissutsit atornissaat sapinn-
ginnerulersimaneraat.
AG: - Kisiannimi peqqin-
narsinnaanerpoq meeqqat
ukiup qeqqata ingerlanerin-
naani pifiinnut assigiinngit-
sunut inissinneqarpata?
- Soorunami pitsaanngi-
laq nikerartuartumik inuu-
neqarneq. Tamatumunngali
tunngaviusut amerlasuuju-
sinnaapput, kiisalu aamma
inissinneqarfiini taakkuna-
ni tallimani toqqissisima-
narluarsinnaavoq taamaa-
lillutik meeqqat angajoq-
qaaminiinnerminnit pitsaa-
nerussallutik.
- Meeqqammi aamma an-
gerlarsimaffiup avataanut
inissinneqamissaat pitsaa-
suunngilaq soorunami aam-
ma pitsaanngilluinnarpoq
nuutseqattaaraanni, pisari-
aqartarsinnaavorli. Tassa-
mi meeqqat ikiortariaqa-
raangata qanoq iliuuseqan-
gitsoorneq ajornarpoq me-
eqqat ilaqutariinni paaqqi-
neqarnerat nikerartillugu.
Ilaqutariit
paaqqinnittut
AG: - Ilaqutariittut paaq-
qinnittunngornissaq ajor-
nakusoorpa?
- Naamik. Qinnuteqaam-
mik piumasaqartoqartarpoq
ilaqutariit atugaat inooqati-
giinnikkullu pissutsit nas-
suiaqquneqarlutik. Kiisalu
tunngavilersorneqassaaq
sooq ilaqutariittut paaqqin-
nittunngornissaq kissaatigi-
neqarnersoq. Tamatuma
kingorna kommunimit
maangaanniit angerlarsi-
maffimmut pulaartoqartar-
poq, tassani najoqqutassat,
pisinnaatitaaffiit pisussaaf-
fiillu nassuiarneqassallutik.
Tamatuma kingorna isuma-
ginninnikkut ataatsimiitita-
liap aalajangertarpaa ilaqu-
tariittut paaqqinnittunn-
gornissamut naatsorsuun-
neqarsinnaanersut.
- Amerlanerpaatigut ila-
qutariit namminneq mee-
rallit meeqqamik paaqqisa-
qarnissaq sapinnginneru-
sarpaat meeqqallu angajoq-
qaavisa suleqatiginissaat.
Qitornarsiartaarnissaq
tunngavigalugu ilaqutariit-
tut paaqqinnittunngornis-
saq atorsinnaanngilaq. Ta-
manna akornuteqarpallaas-
saqaaq. Siunertarineqarpoq
meeqqat angajoqqaaminnut
angerlaqqinnissaat.
Taakku saniatigut
inuussutissarsiutigalugu
ilaqutariittut paaqqinnitto-
qarpugut arlahalunnik,
naak aalajangersimasumik
atorfeqartitaqanngikkalu-
arluta. Tassa ilaqutariinni
inersimasut arlaat meeqqe-
rinermut tunngassuteqar-
tumik ilinniagaqarsima-
gaangat, taamaalilluni me-
eqqap pisariaqartitaanik su-
liniuteqartoqarsinnaalluni.
Inuup taassuma alla sulia-
rissanngilaa taamaallaat
meeraq taakkununnga inis-
sinneqarsimasoq. Tassa
aappariit marluullutik an-
gerlarsimaffiup avataani su-
Usartut pineqassanngillat.
Socialchefen i Nuuk kommune:
Tvangsfjernelse er ingen straf
Det er ikke svært at blive plejefamilie, siger socialchef i Nuup Kommunea,
Kjeld Stiegsen
NUUK(LRH) - Det er bør-
nene, der sættes i fokus, og
børnenes situation, man ser
på, når man vurderer, om et
barn skal fjernes fra foræl-
drene enten med eller uden
samtykke, oplyser socialchef
i Nuup Kommunea, Kjeld
Stiegsen, som iøvrigt gør op-
mærksom på, at han ikke
udtaler sig om enkeltsager.
- Det er sjældent, at vi an-
bringer børnene udenfor
hjemmene uden forældre-
nes samtykke. Faktisk er
det samlede antal af børn
anbragt udenfor hjemmet
faldet sidste år. I dag er 135
børn anbragt udenfor hjem-
mene, 58 på døgninstitution
og 77 i familiepleje. To søs-
kendepar er fjernet uden
forældrenes samtykke. Tal-
lene har været langt højere,
siger Kjeld Stiegsen.
AG: - I hvilke tilfælde
tvangsfjernes børn?
- Man ser på hele barnets
situation, og så skelner vi
mellem begrebene om bør-
nenes tarv og børnenes vel-
færd. I de situationer, hvor
det er nødvendigt at anbrin-
ge et barn udenfor hjemmet
uden forældrenes samtyk-
ke, ser vi på barnets velfærd.
Det er når barnet har vist
adfærdsproblemer i skolen
eller at forældrene har vist,
at de ikke magter opgaven at
opdrage barnet, eller hvor
man opdager, at et barn le-
ver under forhold, hvor bar-
nets sundhed kan lide skade
eller hvor man frygter at
barnet kommer til at lide
skade. Det er altid barnet,
der er udgangspunkt, når vi
vurderer deres situation.
Ingen straf
AG: - Hvor længe bliver et
barn tvangsfjernet?
- Der sættes ikke tid på
anbringelser af børn uden-
for hjemmene uden foræl-
drenes samtykke. Det er
næsten umuligt. Det er jo ik-
ke nogen straf, som man
sætter tid på. Vi vurderer i
hvert enkelt tilfælde, og det
er et spørgsmål om, hvordan
det går, der hvor de nu er
anbragt, men også hvordan
forældrenes situation er.
- Vi vurderer, hvordan
børnene har det i den nye
situation, om de har fået det
bedre, og om de er blevet
mere robuste til at klare si-
tuationen derhjemme. AG: -
Men kan det være sundt for
børn at blive anbragt fem
forskellige steder i løbet af
halvandet år?
- Det er selvfølgelig ikke
godt med en meget omskif-
telig tilværelse. Men der kan
være mange grunde til det,
og så kan der jo godt have
været trygt de fem steder, så
børnene har det bedre end
hos forældrene.
Plejefamilier
- Det er i det hele taget ikke
godt at anbringe børn uden-
for hjemmene, og selvfølge-
lig heller ikke godt, at de bli-
ver flyttet rundt, men det
kan være nødvendigt. For
hvis børnene har behov for
hjælp, så kan man ikke und-
lade at hande, fordi der er
fare for, at der bliver skift i
plejefamilierne.
AG: - Er det svært at blive
plejefamilie?
- Nej. Man kræver en an-
søgning, hvori familiefor-
hold og den sociale situation
beskrives. Desuden skal
man komme med en begrun-
delse for, hvorfor man øn-
sker at blive plejefamilie.
Derefter vil der herfra kom-
munen komme nogen på be-
søg i hjemmet, hvor ret-
ningslinier, rettigheder og
forpligtelser vil blive forkla-
ret. Derefter træffer det so-
ciale udvalg beslutning om,
hvorvidt man kan komme i
betragtning som plejefo-
rældre.
-1 de fleste tilfælde er det
familier, som selv har børn,
som mener at have overskud
til at pleje et barn og til at
samarbejde med forældrene
til barnet. Adoption som be-
grundelse til at blive plejefa-
milie duer ikke. Det vil være
alt for konfliktfyldt. Målet
er at børnene skal hjem igen
til deres forældre.
- Derudover har vi nogle
professionelle plejefamilier,
selvom vi ikke har nogen
fast stab. Det er familier,
hvor den ene af de voksne
har en relevant uddannelse,
så der kan ydes den indsats,
som barnet har behov for.
Denne person skal ikke lave
andet end at passe barnet,
der er anbragt hos dem. Det
må altså ikke være en fami-
lie, hvor begge parter har
udearbejde.
Nuup Kommuneaniisumaginninnikkut pisortaq Kjeld Stig-
sen: - Ajornarluinnangajappoq meeqqat angerlarsimafiiup
avataanut piftissami aalajangersumi inissinneqamissaat
angajoqqaavi akuersiteqqaarnagit. Pillaanerunngimmam-
mi. (Ass.: Knud Josefsen)
Kjeld Stiegsen, socialchef, Nuup Kommunia: - Det er næ-
sten umuligt at sætte tid på en anbringelse af børn udenfor
hjemmet uden forældrenes samtykke. Det er jo ikke nogen
straf (Foto: Knud Josefsen)
Illu ikuallat"
seriarlugu
imminortoq
UPERNAVIK(SS) - Uper-
navimmi angut 44-nik ukiu-
lik ippassaani pingasunn-
gormat 12. februar illuni
ikuallatseriarlugu imminor-
simavoq.
- Misissuillunga angalaar-
tillunga illu ikuallalersoq
paasivara. Iserniarsarigalu-
arpunga, pujorsuarmilli
ajorsillunga. Illu pisoqaaga-
mi ikummarissereersima-
voq. QatserisartuV takkum-
mata illu aatsaat iserfigine-
qarsinnaalerpoq. Paasiniaa-
nitsinni paasivarput angu-
tip illu ikuallatseriarlugu
imminut aallaasimasoq,
Upernavimmi politeeqar-
fiup pisortaa Jakob Lennert
oqarpoq.
Angut nuliaqarpoq, angu-
tilli imminornerata nalaani
nulia angerlarsimasimann-
gilaq.
Stak ild til hus
og begik selvmord
UPERNAVIK(SS) - En 44-
årig mand i Upernavik begik
iforgårs, onsdag den 12. fe-
bruar, selvmord efter at ha-
ve sat ild til sit hus.
- Jeg var ude at patruljere,
da jeg så huset brænde. Jeg
forsøgte at komme ind, men
røgen slog mig tilbage. Det
er et gammelt hus, meget let
antændeligt. Først da
brandvæsenet ankom, var
det muligt at komme ind i
huset. Vore undersøgelser
viste, at manden først havde
sat ild til huset, og at han
derefter havde skudt sig
selv, siger stationsleder Ja-
kob Lennert i Upernavik.
Manden var gift, men
hans kone var ikke hjemme,
da manden gjorde en ende
på sit liv.
NOTA-BENE
ALTO udlejning
orienterer:
Erfaringsmæssigt er alle bi-
ler i sommerferien udlejet
lang tid i forvejen. Skal du
have bil i ferien, og kender
du de nøjagtige datoer, rå-
der vi til reservation allere-
de nu.
Ring - eller kom Ind - og
hør om de nye 1992 pri-
seri
Tlf.: 218 22 - Fax: 2 56 22
OFFICIELT
Til berigtigelse af ændringer tilgået Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
meddeles herved, at i ardelingen Tor Aktieselskaber er optaget følgen-
de:
A/S 107.773. NAVN: NUUK 1MEQ A/S. ADRESSE: Box 1075,3900
Nuuk. Kommune: Nuuk. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Flem-
ming Bolø, Kunuk Pavia Lynge, Emil Karali Rosing, Lars Vesterbirk.
Indtrådt i bestyrelsen: Adm. direktør Ole Bjerrcgaard, Augo Lynges-
vej 10, 3900 Nuuk, Redaktør Karl-Johan Lyberth, Kongevej 11, fi,
3900 Nuuk, Kontorchef Søren Hald Møller, Narsaviaq 2, 002, Box
1037, 3905 Nuussuaq, Fiskerikontrollør Jens August Knud Thele
Olsvig, Lyngby-Tårbækvej 18, 23 F018, Box 501, 3900 Nuuk.
POLITIMESTEREN 1 GRØNLAND
Godthåb den 12. februar 1992.
Jens Wacher