Atuagagdliutit - 14.02.1992, Side 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 19 1992
- Jeg blev ikke væltet af naturen
Jeg er schweizer, gift med en dansker, og mine børn er grønlandske. Men det er ikke noget, jeg går og tænker på til
hverdag, siger Esther Juhl, der har boet i Grønland i otte år
NUUK(EH) - Da Esther
Juhl flyttede til Grønland
for otte år siden, blev hun
ikke som så mange andre
fremmede i Grønland væltet
af naturen. Hun er nemlig
vant til smuk natur. Hun er
opvokset i den idylliske
schweiziske by Spiez, der
ligger omkranset af sne-
klædte bjerge, grønne mar-
ker og træer tæt på hoved-
staden Bern.
Som gæst i Esther Juhl’s
hjem i Nuussuaq ved Nuuk
bemærker man måske ikke
umiddelbart, at her lever en
repræsentant fra Schweiz.
Og dog. Der er en svag ac-
cent i Esthers danske, på
båndoptageren kører et
bånd med schweizisk folke-
musik, og Esther serverer
schweiziske kager, der sma-
ger som honningkage.
Lyst til at rejse
Esther Juhl flyttede til
Nuuk i 1984. Hendes mand
var netop færdig som licen-
tiat på Danmarks Tekniske
Højskole og blev tilbudt job i
Hjemmestyret.
- Min første reaktion var:
»Det er for langt væk«. Men
da min mand så fortalte, at
vi hvert år havde en frirejse,
så vi kunne tage på ferie i
Danmark og Schweiz, gik
jeg med på det. Jeg havde på
det tidspunkt selv rejst i Eu-
ropa, og kunne godt forstå
at min mand havde lyst til
det samme. Det gjorde også
beslutningen nemmere, at
jeg allerede en gang havde
truffet »det store valg«,
nemlig da jeg forlod Schweiz
for at flytte til Danmark.
Dengang gjorde jeg mig nog-
le meget store overvejelser,
og derfor var det ikke nød-
vendigt at gøre dem igen.
Esther Juhl havde også
lyst til at flytte til Grønland,
fordi hun regnede med, at
der ville blive mere tid til fa-
milien - hendes to piger var
på det tidspunkt henholds-
vis to og seks år.
- Når man har små børn,
er man helt optaget af fami-
lien. Så kan det i for sig være
ligemeget hvor i verden,
man befinder sig. Men det
holdt nu ikke, at der blev
mere tid til familien. Der er
ikke mere tid her end andre
steder. Men mine børn er
faldet godt til her og betrag-
ter Grønland som deres
land.
- Selvfølgelig savner
Jeg
Esther Juhl og hendes fami-
lie har ingen aktuelle planer
om at flytte fra Grønland.
Både Esther og hendes
mand er begge glade for de-
res jobs. Esther er afdelings-
leder på personalekontoret i
Royal Greenland.
AG: - Men savner du ikke dit
land?
- Jeg er født schweitzer.
Det er der, jeg har mine rød-
der og min baggrund. Men
jeg føler ikke, at Schweitz er
det bedste land i verden, for
der er flinke og rare menne-
sker alle steder. Selvfølgelig
savner jeg. Men det er ofte
nogle bestemte mennesker -
venner.
- Og så savner jeg varmen.
Jeg kan næsten høre cika-
dernes sang i natten, når jeg
lukker øjnene. Og foråret
med lugten af jord, når alt
folder sig ud og er ved at eks-
plodere.
- Jeg savner også det, at
kunne komme rundt i bil og
med tog. Man kan ikke lige
tage et sted hen i Grønland.
Det er dyrt og besværligt at
rejse. Det har min familie og
mine venner i Schweitz
svært ved at forstå, når jeg
fortæller dem om Grønland.
De kan ikke forstå, at der
findes så store afstande, og
at man ikke bare kan køre
fra den ene by til den anden.
Men oplevelserne med natu-
ren kan jeg sagtens forklare,
der er jo også masser af bjer-
ge og sne i Schweitz.
Alpehorn får folk til at
græde
Båndet med den schweiziske
folkemusik er nu nået til et
nummer, hvor det schweizi-
ske alpehorn »optræder«.
Smukt og klangfuldt spiller
det ud i stuen.
- Når schweizere hører al-
pehorn, begynder de at græ-
de, siger Esther Juhl med et
skævt smil. Under hendes
1. august Schweizip inuiaasutsikkut ullorsioriigisarpaa. Ilaatigut aqqusernertigut ingerlaanikkut malunnartinniarneqar-
tarpoq. Soorunamischweiziumiut qarlortaasuialpehornit ulloq taanna aamma atorrneqartarput: Schweizimiut inuiassut-
siminnik misigilissutigisarpat.
1. august er nationaldag i Schweiz. Dagen fejres blandt andet med optog i gaderne. Selvfølgelig er også de schweiziske
alpehorn repræsenteret: De vækker nationalfølelsen i det sweiziske folk.
næste sætninger, ser det
faktisk ud som, at hun har
lidt blanke øjne.
- Der er visse schweiziske
traditioner, som vi fejrer.
For eksempel fejrer vi den
schweiziske nationaldag den
1. august. Så pynter vi op
med mønstrede papir lam per
og spiser kold mad for ek-
sempel kød og ost. Det kan
ikke helt sammenlignes med
dansk smørrebrød, men
minder om det.
- Helligtrekongersdag ba-
ger vi en bestemt slags kage.
Indeni er der en lille figur og
den, der får figuren, må be-
stemme resten af dagen.
AG: - Hvad mener dine
børn om at fejre schweiziske
traditioner?
- De tager lidt afstand fra
det. De føler sig ikke schwei-
ziske, men grønlandske og
danske, og jeg kan da også
godt se, at det må være lidt
meget, at skulle føle sig som
tre ting.
Tre sprog-grupper
Udover at Schweiz og Grøn-
land har bjergene og sneen
Grønlands mosaik
På afstand en grå masse af grønlændere og danskere.
Tæt på et spraglet samfund med smukke mønstre
NUUKCEH) - Grønland er
ikke kun et samfund af
danskere og grønlændere.
En opgørelse fra Grøn-
lands Statistiske Kontor
viser nemlig, at Grønland
er et mangfoldigt sam-
fund med masser af re-
præsentanter fra hele ver-
den. Fra lande tæt på,
men også fra fjerne eksoti-
ske lande.
Ikke mindre end 369
udenlandske statsborgere
fra 33 forskellige lande
bor, ifølge den seneste sta-
tistik, i Grønland. For
kortere eller længere tid.
Cirka en trediedel af de
fremmede bor i Nuuk. Re-
sten er fordelt rundt om
på kysten.
De lande, der er rige-
ligst repræsenteret, er i
nævnte rækkefølge Sveri-
ge, Norge, Storbritanien,
Island, USA og Tyskland.
Men der er også menne-
sker fra lande på den an-
den side af jordkloden,
som for eksempel Thai-
land og Filippinerne.
Mange vil måske spør-
ge: Hvad laver de her ?
Hvad har fået dem til at
forlade deres land og deres
rødder for at flytte til den
store og kolde ø så langt
mod nord? Og hvad er det
for et land med traditio-
ner, anderledes mentali-
tet og historie, de har for-
ladt?
AG har spurgt dem ad. I
dag bringer vi den første
beretning, og i de kom-
mende uger vil vi bringe
flere: Hvem er de frem-
mede i Grønland ?
til fælles, er der også det fæl-
lestræk ved de to lande, at
de begge er flersprogede
samfund.
-1 Schweiz foregår alt på
tre sprog: tysk, fransk og
italiensk. Det slog mig me-
get, da vi flyttede hertil, at
flersprogetheden giver så
store problemer, for det gør
den slet ikke i Schweitz.
Schweiz er et statsfor-
bund, der består af 21 kanto-
ner. Kantonerne er faktisk
selvstændige små stater.
Selve statsforbundet klarer
forsvaret, udenrigspolitik og
det nationale vejvæsen.
- Opdelingen i kantoner
giver nogle vanvittige for-
skelle. En uddannelse kan
gælde det ene sted, men ikke
det andet. En af kantonerne
ville ikke give kvinderne
stemmeret. Men det holdt
dog ikke. Domstolene pålag-
de kantonen at give kvinder-
ne stemmeret. Men lovgiv-
ningsmæssigt har der altid
været meget store forskelle
på kønnene, for eksempel
findes der praktisk talt in-
gen børneinstitutioner i
Schweiz. Det vil sige, at en-
ten er man så rig, at man
kan hyre en ung pige i huset.
Eller også må man blive
hjemme.
- Schweiz er et rigt sam-
fund. Der er mange, der har
mange penge. Men der er og-
så fattige, det er ikke nemt
at være enlig forsørger.
AG: Hvordan er schweize-
rens mentalitet?
- Schweizeren kan lide at
se sig selv som noget helt
specielt. De er meget højti-
delige - og konservative.
Familien betyder - på
samme måde som jeg ople-
ver det i Grønland - utroligt
meget. Man hjælper hinan-
den og holder meget sam-
men.
Ester Juhlip schweizimiuunini ulluinnarni eqqarsaatigin-
gaaarneq ajorpaa. Kisianni shweitzimiut nalliussisagaat io-
laqutariinninalliussineqartarput, soorlu inuassutsikkut ul-
lorsiortarfik kunngillu pingasut ulluat. (Ass. Knud Josef-
sen).
Til h verdag tænker Esther Juhl ikke så meget over, at hun
er schweizer. Men der er særlige schweiziske traditioner,
som familien holderi hævd, for eksempel nationaldagen og
helligtrekongersdag. (Foto: Knud Josefsen).
Schweiz er en for-
bundsrepublik ind-
delt i 23 kantoner -
delstater. Hovedsta-
den, Bern, hur godt
130.000 indbyggere.
Schweiz ligger
»midt« i Europa og
grænser med sine
41.293 kvodratkilome-
ter op til Tyskland,
Frankrig, Italien og
Østrig. Europas høje-
ste og længste bjerg-
kæde, Alperne, dæk-
ker 60 procent af
Schweitz’ areal.
Der er godt seks en
halv million indbyg-
gere i Schweiz, halv-
delen er protestanter,
den anden halvdel er
romersk-katolske.
Der er tre officielle
sprog i Schweiz, Cirka
65 procent af befolk-
ningen taler tysk, 18
proeent fransk og 12
procent italiensk.
Schweiz er et højt
specialiseret industri-
land, hvis »råstof« er
højtkvalificeret ar-
bejdskraft. Landets
vigtigste eksportva-
rer er maskiner,
transportudstyr, ke-
mikalier, ure, viden-
skabelige instrumen-
ter og medicinalvn-
Scliweiz er handels-
mæssigt meget tæt
knyttet til EF, hvortil
69 procent af ekspor-
ten sker, men ikke
medlem. Til gengæld
er landet medlem af
Den Europæiske Fri-
handelssammenslut-
ning EFTA.