Atuagagdliutit - 16.03.1992, Blaðsíða 7
imaibsarsktit wmmiaersoriut
PRIVAT ERHVERV
■ Bankerne er med-
skyldige i krisen
Formanden for erhvervsrådet i Sisimiut mener at forkælelse er skyld i
konkurser
- Aningaaseriviit ilaanneeriarlutik akuliaananarminnut isi-
giniartarput. Suliassat allanit nalunngisakka tupigivakka.
Uisakajaartumik pissusilersornerinnaat patsisaaUuni sulif-
fiit aningaasatigut ajutoorariaqanngikkaluit ajutoortinne-
qartarsimapput, Jan Sort Nielsen oqarpoq.(Ass.: Karin Røj-
kjær)
- Bankerne er ind i mellem utroligt kyniske og efter min
opfattelse snæversynede. Jeg er imponeret over nogle kon-
krete sager, som jeg kender fra den anden side. Deres panik-
handlinger har i nogle tilfælde været med til, at unødvendi-
ge konkurser er blevet gennemført, siger Jan Sort Jensen.
(Foto: Karin Røjkjær)
SISIMIUT(KR) - »Du behø-
ver kun en forbindelse« - det
er sloganet for en blandet
landhandel i Sisimiut. Offi-
cielt tre virksomheder: Kon-
tor og Data Aps, Sisimiut
Ejendomskontor og Sisi-
miut Revision. Alle tre virk-
somheder på den samme
adresse og med Birgit Høgh
og Jan Sort Jensen som in-
dehavere.
Kontor og Data Aps sæl-
ger alt inden for edb- og kon-
torudstyr, ikke bare i Sisi-
miut men også i Disko-bug-
ten.
Gennem Ejendomskonto-
ret har Jan Sort Jensen
handlet med huse gennem
næsten syv år. I takt med
afmatningen på ejendoms-
markedet, har Ejendoms-
kontoret fået mange ejen-
domme i totaladministra-
tion. Desuden er Jan Sort
vurderingsmand for kredit-
foreninger og assurandør
for forsikringsselskabet Bal-
tica.
Tabte millioner
-1 dag repræsenterer og vur-
derer vi for samtlige kredit-
foreninger, BSU og banker-
ne. Det har givet næste led i
ejendomskontoret. Jeg
skrev et indlæg i ejendomsa-
visen Igdlo, hvor jeg opfor-
drede folk til at komme ud af
hullerne i stedet for at gå
fallit. Jeg havde fået nogle
aftaler på plads med kredit-
foreningerne, som i lang tid
havde kørt en hård politik.
Når det kneb for folk, så blev
huset sat til tvangssalg, og
så tabte kreditforeningerne
en halv million, siger Jan
Sort.
Efter et stykke tid og mø-
der med Finanstilsynet og
Nykredit blev der strikket
en ordning sammen, som
kunne være med til at redde
folk fra tvangssalget.
- Det endte med, at vi med
Nykredit blev enige om at
forsøge at redde folk, inden
det gik helt galt. Vi fik fat i
nogen stykker, som var i
klemme, men hvor der ikke
havde været tvangssalg end-
nu. Dem kiggede jeg så på,
og vi fik en ordning med et
par stykker, hvor vi fik dem
i økonomisk administration
hos os. Deres månedsløn
blev sat direkte ind på en
konto, vi administrerer på
baggrund af budgetter, vi
har lavet sammen. Klienter-
ne får så udleveret det, der
er tilbage, når deres udgifter
er betalt. Vi kørte nogen lyk-
kelige sager, hvor vi fik stop-
pet tvangssalget. Dem der
har kørt længst, har kørt
gennem halvandet år, og
folk er glade for ordningen.
Det søgte vi så at sælge tU de
andre kreditforeninger, og i
efteråret havde jeg møde
med dem, og da lykkedes det
at sælge dem den samme
idé, siger Jan Sort Jensen.
- Resultatet er en total
servicevirksomhed, hvor der
ikke er mange ting inden for
faget, du ikke kan få løst hos
os, siger Jan Sort.
- Ejendomsmarkedet er
ikke nogen blomstrende for-
retning, specielt ikke for
sælgerne. De skal tabe nogle
penge og har meget svært
ved at komme af med deres
ejendomme. Men vi tjener li-
ge så meget på ejendoms-
markedet, som vi altid har
gjort. Når salget går ned, får
vi flere i totaladministra-
tion, siger Jan Sort.
Nystiftet erhvervsråd
Jan Sort Jensen er formand
for det nystiftede erhvervs-
råd i Sisimiut. Han har også
været en af hovedkræfterne
bag en to dages erhvervs-
konference i byen, hvor ar-
bejdsgivere, næringsdriven-
de, offentlige virksomheder
og kommunalbestyrelsen
snakkede udviklingsmulig-
heder for erhvervslivet i Si-
simiut.
AG: - Hvorfor er der en
udbredt pessismisme i det
grønlandske erhvervsliv?
- Det er fordi folk er for-
kælede. Det er gået ufatte-
ligt godt, og alting er kom-
met af sig selv. Der er en
masse »arbejdsmænd«, der
er blevet millionærer. Det
har de haft mulighed for,
når de er flittige, og det går
så godt, at der er overflod af
penge, siger Jan Sort.
- Når det så begynder at
vende, og det ikke længere
går så nemt, så melder sand-
heden sig. De har gjort et
hæderligt stykke arbejde,
men uden at generalisere, så
har nogle af dem bare ikke
været dygtige nok. Eller de
har været så forkælede, at
de ikke er indstillede på at
tage det hårde slid. Man skal
være indstillet på, at det ik-
ke kan nytte noget at rejse
til sydens sol på ferie, når
tiderne er sure. Det er én af
sandhederne. Andre er, at
der er kommet for mange
butikker, og nogle af dem
skal nødvendigvis luges fra.
Den udrensning er ikke kun
ond. Den kan være sund, for
den kan sætte nogle kræfter
i gang, som har slumret.
Folk må indrette deres virk-
somheder efter tiden, for
samfundet har altid haft
økonomiske op- og nedture,
siger Jan Sort.
Fingeren på pulsen
AG: -1 forbindelse med ban-
kernes årsregnskab gav de
en forskellig vurdering af,
hvor længe krisen varer.
Hvad er din vurdering?
- De kære banker har selv-
følgelig fingeren på pulsen.
Jeg har selv det bedste for-
hold til min bank her i byen.
Men som tilskuer på sideli-
nien mener jeg, at bankerne
selv har en væsentlig del af
ansvaret for, at den økono-
miske udvikling går nedad.
Jeg har meget tydelige ek-
sempler, hvor jeg føler, at de
handler i panik og tilside-
sætter fornuftige vurderin-
ger af, hvad der skal gøres
over for økonomisk pressede
virksomheder. Bankerne
skærer alt for panikagtigt
halsen over på folk. På den
måde er de med til at skubbe
til den vogn, som ruller ned-
ad, siger Jan Sort.
- De er ind i mellem utro-
ligt kyniske og efter min op-
fattelse snæversynede. Jeg
er imponeret over nogle
konkrete sager, som jeg ken-
der fra den anden side. De-
res panikhandlinger har i
nogle tilfælde været med til,
at unødvendige konkurser
er blevet gennemført. Det er
selvfølgelig ikke bankernes
skyld, at folk kommer ud i
sovsen, men derfor behøver
de jo ikke at blive erklæret
konkurs. Konkurser koster
utroligt mange penge til ad-
vokater og revisorer, som er
sikre på at få deres penge,
siger Jan Sort.
- De penge havde nok lig-
get bedre hos kreditorerne,
siger Jan Sort.
Banker med til at skabe
krisen
AG: - Du siger mellem linier-
ne, at bankerne har været
med til at skabe den økono-
miske krise?
- Ja, det siger jeg. Jeg siger
ikke, at det er fordi, de går
efter manden. Panikken kan
være en naturlig reaktion,
men den har en selvforstær-
kende effekt, siger Jan Sort.
AG: - Hvor skal optimis-
men komme fra?
- Der er nogle, der tror på
sig selv og erhvervslivet. Til-
lid er nøgleordet. Der skal
bygges på det erhvervsliv,
som er i dag. Ressourcerne
skal aktiveres, så vi kan
komme til at skabe noget.
Hvis Sisimiut får en contai-
nerhavn, vil det betyde, at vi
kan udvikle fiskeriet her i
byen. De ideer, vi har, kræ-
ver en direkte transportlinie
ud af byen. Vi kommer ikke
og siger, at hjemmestyret
må forsørge os. Glem det.
Det skal netop bruge penge-
ne til at bakke om de byer,
hvor der er nogen kræfter og
nogle ideer, som kan sætte
skub i udviklingen. Her vil
Sisimiut naturligvis også
have sin naturlige del, siger
Jan Sort.
Jan Sort Nielsen Sisimiuni erhversrådimi aallarteqqammertumi siulittaasoq. Illoqarfimmi
ulluni marlunni isumaqasioqatigiinnermik ingerlatsisut ilagaat. Tassani sulisitsisut, nam-
minersorlutikinuutissarsiutillit, pisortat suhffeqarili Sisimiuni inuussutissarsiutitigut pe-
riar ilssat oqaluuseraat.
(Ass.: Karin Røjkær)
Jan Sort Jensen er formand for det nystiftede erhvervsråd i Sisimiut. Han har også været
en af hovedkræfterne bag en to dages erhvervskonference i byen, hvor arbejdsgivere,
næringsdrivende, offentlige virksomheder og kommunalbestyrelsen snakkede udviklings-
muligheder for erhvervslivet i Sisimiut. (Foto: Karin Røjkjær)