Atuagagdliutit - 16.03.1992, Blaðsíða 11

NR. 32 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
fc'-vX'X'X^X-XwX'X'X'X'X'X’XiX'X'X-XvX-X-X-X'X'X'X-XvX'X-X-Xi-X-X'XvX'X'ivXvXvAvIwX'X'X-xS
All.: Isak Hammond, Uummannaq
Inuiaqatigiinni meeqqat ti-
mikkut tamikkullu peqqis-
suunissaat, pingaartitatta
ilagilersimavaat, tamannalu
perorsaaneq pillugu isuma-
sioqatigiittarnerit oqaloqa-
tigiittarnerillu, paasinarsi-
simavaat. Inuiaqatigiit in-
gerlaasianni perorsaanerup
pingaaruteqassusia miane-
risariaqarsusialu.
Nunatta asasatta kiffar-
tuunissaanut, meerartavut
kissaateqartilaartigit. Pillu-
arnermik, toqqissisimaner-
mik, angerlarsimaffeqar-
nikkut, atuartitaanikkut
sunngifflmmilu naammagi-
nartumik pitsaanerusumil-
luunniit, peroriartortissal-
lugit ineriartortissallugillu
meerartagut kissaateqartis-
sinnaatittariaqarpagut.
Meeqqat inunngornera-
niit inersimasunngulerne-
rannut angajoqqaat akisus-
saaffimmik annertoqisumik
pilluaqquneqartarput. Pil-
lu aqquneqarnerli meeqqat
inersimasunngulerneran-
nut killeqartariaqanngilaq.
Imatut paasillugu: Meeqqat
ikittuinnaanngillat inuu-
su ttuar anngu lernerm inni
inersimasunngulernermin-
nilu angajoqqaaminnut nu-
anniiliortitsillutik allatul-
luunniit toqqissisimanngit-
tumik iliuuseqartarnerat.
Soorliuna taamatut pisoqar-
tartoq?
Inuppassuuvugut kukku-
soqarnerani nammineq pi-
suusutut oqaatiginissarput
ajornartittarlugu aammalu
kukkusimanitsinni nassue-
rutiginninnissatsinnut so-
orluli qunugisaqartartugut.
Ajunngitsutut pitsaasutullu
isigineqarnisarput piinnar-
lugu.
Akueriuminaatsitamik
iliuuseqarneq, kingorna
peqqissimissutigineqarsin-
naasarpoq. Ajuusaarnaralu-
artumillu, kukkusumik
iliuuseqarsimaneq ikigisas-
saanngittuni illersorneqar-
lersarluni, tamatumalu kin-
gunerisaanik allanik pisuu-
titassarsiorneq ingerlanne-
qalertarluni, toqqissisi-
mannginneq, kammalaati-
giinnermi, suliaqatigiinner-
Vi har sejret ■ II
Af: Hans Nielsen, Nuuk
Det grønlandske sprog har
vundet over dansk »her-
hjemme«. Dette års guru,
som både kan lave mad, sty-
re værfter og fastlægge den
nødvendige uddannelsespo-
litik, hr. professor Genelke
advarer imod det. Lars Emil
Johansen er lidt forbavset
over det og den grønlandske
videnskabelige autoritet,
Grønlands Universitet be-
kræfter, at det forholder sig
sådan. De unge mennesker
faktisk hverken kan, vil eller
gider tale dansk.
Dansktalende uddannel-
sessøgende ska! have frata-
get deres uddannelsesstøtte,
selvom de uddannes i Dan-
mark og de allerede slet ikke
optages på videregående ud-
dannelser i Grønland. Semi-
nariet f.eks. og snart, meget
snart skal alle folkeskoleele-
ver kun undervises på grøn-
landsk, når de har historie,
geografi osv. mens der aller-
nådigst vil blive undervist i
dansk som fremmedsprog,
selvom man egentlig helst
så, at engelsk blev det vigtig-
ste fremmedsprog. Dansk er
jo ganske rigtigt et ubruge-
ligt sprog på verdensplan -
ligesom grønlandsk.
Det forlyder, at det ærede
landstingsmedlem hr. Josef
»Tuusi« Motzfeldt ikke er
helt tilfreds endnu. Det ju-
ridske sprog skal også være
grønlandsk og så må man jo
bare håbe, at de desværre
stadig dansksprogede dom-
mere i landsret og ved an-
keinstanserne i Danmark
kan nå at få lært sig sproget.
Ellers må den grønlandske
tekst vel nødtvunget over-
sættes til dansk og nogen
må jo tro, at det så giver fær-
re fortolkningsproblemer
end når oversættelse sker
den modsatte vej.
Situationen er vendt. Det
er nu ikke længere grønlæn-
dere, der udgør et mindretal
i det danske samfund, men
den danske/dansksprogede
befolkning, som udgør en
truet minoritet i den grøn-
landske »nationalstat«. Det
var vel også meningen med
hjemmestyret og det har vi
iøvrigt rigtigt godt at, ha,
ha, efter vor flerhundredåri-
ge koloniale udbytning af
Grønland.
Jeg går derfor også ud fra
som næsten givet, at debat-
terne under den kommende
landstingssamling ligesom
under efterårssamlingen
kun vil kunne følges af de
grønlandssprogede »som
følge af tekniske proble-
mer«. Men så har vi jo de
saglige og udtømmende re-
suméer fra den talende ma-
skinpistol i radioavisen.
Kalaallit Nunaat - Kalaal-
linut. Deutschland - den
Deutschen.
- Nunatta asasatta kilTartuunissaanut, meerartavut kissaateqartilaartigit. Pilluarnermik, toqqissisimanermik, angerlarsi-
maffeqarnikkut, atuartitaanikkut sunngiffimmilu naammaginartumikpitsaanerusumilluunniit, peroriartortissallugit ine-
riartortissallugillu meerartagut kissaateqartissinnaatittariaqarpagut. Taama Uummannarmiu Isak Hammond ilaatigut
allappoq. (Asseq toqqorsivimmiit).
mi, qanigisanullu sunniute-
qarnerluttarluni. Kukku-
nermik nassuerutiginnis-
sinnaannginneq, pisuusu-
tut ajortoqarneranullu aal-
laaviusutut nassuerutigin-
nissinnaannginneq, meeq-
qanut inuusuttuaqqanullu
isigititsinerlunneruvoq siu-
nissamik aarlerinartoqartit-
sisut ilaat.
Tupinnaqaaq angerlarsi-
maffxmmi naalagaarusun-
neq pissaaneqarusunnerlu
atorneqartarmata, sumut
iluaqutaagami, ulluinnaa-
siortumik oqaatigineqarsin-
naasumik perorsaaneq.
Soormitavaani angajoq-
qaat ilarpassui, meeqqatik
puiorlugillusooq annertoqi-
sumik imigassartuuttartut,
ilaat aqussinnaajunnaarnis-
satik tikillugu, ilaalu inga-
sattumik pissusipalaaler-
sortarlutik, nuannaartu-
nanngeqisunik, tujormitit-
seqalutik meeqqamullu
akuttunngitsumik ersiortit-
sisinnaasarlutik, nukersor-
nermikkut, oqalorujuun-
nermikkullu.
Angutit timikkut nukit-
tunerunertik qassitigut
puussimaarutigisarpaat,
ataataasut ikigisassaannge-
qaat aappaminnut meeqqa-
minnullu eqqissiviilliortitsi-
sartut. Meeqqat eqqissiviil-
liortinneqartartut, inuiaqa-
tigiinni naleqaqaat peroriar-
tornerminni ineriartorner-
minnilu eqqissiviilliortar-
nertik annertoqisumik ilin-
niagaqarsinnaannerminnut
ajoqutissarsiffigisaramik-
ku.
Meeqqat peroriartortar-
neranni ineriartortarneran-
nillu misigisat isigisat ava-
tagiisillu ilusilersuisartutut
oqaatigineqarpata inuiaqa-
tigiit ingerlaqqinnissamin-
nik peersaappata sooq me-
eqqat inuusuttuaqqallu
ataqqineqaratik misigissu-
titsigullu artorsartitaaqalu-
tik aammalu atugarisatigut
naalliunnartumik misigisa-
qartarlutik peroriartortin-
neqartassappat, tamatuma-
Utoqqasaanut badminton
All.: Jonas Rasmussen, Nuuk
1992-mi upemaakkut utoq-
qasaat badmintonimi pis-
sartanngorniunnissaat an-
guniarlugu suliniaqatigiin-
nik pilersitsisoqartariaqar-
poq.
Ullumikkut nunatsinni il-
lorsuit timersortarfut aila-
qalersimaqaat, tamatuma
kinguneraa illup iluani ti-
mersortarnerit sammine-
qarlualernerat, tamakku
ilagaat timersuut badmin-
ton.
Utoqqasaat unammersu-
artinneqassappata siuner-
tat ilagisariaqarpaat timer-
suut badminton suli amerla-
nerusunit soqutigineqaler-
nera. Taamaattumik sineri-
ammiut piumagunik ataani
atsiortumut nalunaarsin-
naapput, kattuffimmiit
ajornartinneqanngimmat
pisortanit akuerisaanngik-
kaluamik unammersuarto-
qarsinnaanera.
Nuummi ingerlanneqas-
sagaluarpat uagut aaqqis-
suisinnaavugut aammami
sinerissami allami periarfls-
sat ammatinneqartariaqar-
put. Angalanermi aningaa-
sartuutaasussat nammineq
akilertussaavavut, taa-
maammat sinerissap qeqqa-
niinnissaa piumanarnerus-
saaq. Kingusinnerusukkut
peqataasussat qassinik
ukioqalereersimanissaat
(arnat angutillu), aggua-
taarneri, qanoq utoqqaatigi-
gaanni veteranit Uaaffigine-
qarsinnaanerat, isumaqati-
giinniutigineqarsinnaap-
put, aamma nunat tamat
malittagaat atorneqarsin-
naapput.
Sukkasuumik nalunaarit-
si, tamanna apeqqutaas-
sammat upernaamut 92-imi
piviusunngornissaanut.
ni eqqarsaatigalugit ajussu-
sermik naakkittaassuser-
mik asannissuseqanngin-
nermik allatullu pissusipa-
laaqarmermik aallaaveqar-
tumik perorsaasartut.
Naqisimaneqanngitsumik
inuiaqatigiinni inuuneq in-
gerlanneqarpat soorunami
inoqatitsinnut ataqqinnitta-
riaqartarpugut aamma
inuit iluarisatik atorlugu
inuunertik atorsinnaam-
massuk.
Nunatsinni inuuneq eq-
qarsaatigigaanni inoqarfln-
ni akutunngittumik naapi-
tassasarput, meeqqat nal-
linnartunik taasartakkavut
naakkinertut tassa anger-
larsimafflmmi atugarliortut
aammalu atugarissaartut
akornanni misigissutsigut
atugarliomeq takussaasar-
poq. Kiffaanngissuseqartu-
mik qanorluunniit iliorsin-
naaneq killeqanngittumik
siunissami attatiinnarnissa
pillugu meerartavut inuu-
suttuarartavullu kissaate-
qarsinnaatittariaqarpavut!
Inuunermi angusimasas-
sinnik pilluaritsi!
Send mig det nye katalog. Forår + Sommer
mode 92. GRATIS og helt uforbindende.
Kataloget omfatter fritidstøj af
en høj kvalitet - til en lav pris
- da vi har valgt at sælge
direkte til dig.
Glæd dig til at skulle vælge mellem
de mange flotte modeller
I bomuld eller ren uld.
Udfyld og send kuponen I dag!
Navn:_____________________________________________
Adresse:__________________________________________
Postn r:_______________By:________________________
SKRIV VENLIGST TYDELIG - GERNE MED BLOKBOGSTAVER
Kuponen sendes til: BONNIE DESIGN, POSTORDREAFDELINGEN,
HOVEDVEJEN 146, DK-7790 THYHOLM.
Taksator
til
Codan Forsikring
Codan Forsikring søger en medarbejder, der
selvstændigt kan taksere autoskader, bygnings-
skader og indbo-/løsøreskader i Grønland med
bopæl i Nuuk.
Vor nye medarbejder bør være udadvendt og
forhandlingsvant, gerne med en fortid som værk-
fører eller driftsleder.
Gage efter kvalifikationer.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos
områdechef Poul Schwarz-Nielsen, tlf. 2 54 55.
Skriftlig ansøgning bedes sendt til:
Codan Forsikring
Box 1129.3900 Nuuk