Atuagagdliutit - 18.03.1992, Page 3

Qinikkat misissuisitsi
nerminni siunertaat
Qinikkat kissaatigisimavaat KNI
kalaallini inuiaqatigiinnut tamanut
iluaqutaasussamik qanoq ililluni
allanngortiterneqarsinnaanersoq
misissortinniarlugu
KNI-p nutaamik aaqqis-
suunneqarsinaanera Inatsi-
sartut 1991-imi ukiakkut
oqaluuseraat. Taamanikkut
inatsisartuni amerlanerus-
suteqartut isumaqatigiissu-
tigaat tunngavissatut tikku-
arneqartut Inatsisartunut
nassuiaatigineqartut tunn-
gavigalugit KNI-p allann-
gortinneqarnissaanut piler-
saarusiortoqassasoq.
Tamatumunnga pissutaa-
voq kissaatigineqarmat un-
gasinnerusoq isigalugu an-
ingaasatigut ingerlatsine-
rup pitsaanerusumik aqun-
neqarnissaa pigisallu ator-
luarneqarnerunissaat. Mis-
issortikkumaneqarput niu-
ertarflnni nioqqutissat qa-
noq iliorluni akikinneruler-
sinneqarsinnaasut, aamma-
lu qanoq ililluni unammille-
qatigiinnermi namminer-
sortut KNI-llu naligiinnik
periarflssaqartitaalersin-
naasut. Aamma misissortik-
kumaneqarsimavoq isuma-
gisassat inuiaqatigut pisus-
saaffigisaat allallu imminut
akilersinnaasumik ingerla-
tassat qanoq iliorluni avis-
saartinneqarsinnaasut - so-
orlumi Royal Greenland eq-
qarsaatigalugu taamaalior-
toqarsimasoq. Tamakkuna-
tigut soorunami anguniar-
neqassaaq ingerlatat qanor-
piaq ingerlanneqarnerat ta-
manit takulertomeqarsin-
naassasoq aammalu naalak-
kersuinikkut ajornanngit-
sumik aqutsisinnaaneq, kii-
salu nunaqarfiit isorliune-
rusullu pitsaasumik isuma-
gineqarnissaat.
Arbejdsgruppen om KNI
- Grønlands Hjemmestyre, KNI og de
private har været inddraget i arbejdet
Landsstyret nedsatte en ar-
bejdsgruppe med repræsen-
tanter fra Grønlands Hjem-
mestyre og KNI. Arbejds-
gruppens arbejde er blevet
fulgt på tæt hold af landssty-
reformand Lars Emil Jo-
hansen og landsstyremed-
lemmerne Emil Abeisen og
Kaj Egede.
De private næringsdri-
vende er også blevet inddra-
get i arbejdet. Repræsentan-
ter fra blandt andet arbejds-
givernes organisation
FANG og Brugserne har
deltaget i en underarbejds-
gruppe. Underarbejdsgrup-
pens vigtigste opgave har
været at se på de forhold,
der har skabt ulige mulighe-
der for konkurrence.
Konsulenterne fra Con-
vest Consult har stået for
den konkrete analyse af
KNI og er kommet med en
række forslag til en ny
struktur. I deres arbejde er
de gået ud fra at planerne
om et containersystem bli-
ver gennemført.
Siunnersuisut siunnersuutigaat KNI arlalinnut aggorne-
qassasoq, aningaasat ingerlatsivinnit assigiinngitsukkuu-
taartuneersut ingerlaarneri ataatsimoortuujunnaarsillugit.
(Ass.: Knud Josefsen)
Konsulenterne foreslårat KNI opdeles, så pengestrømme af
forskellig karakter ikke flyder sammen i én kasse. (Foto:
Knud Josefsen)
KNI pillugu
suleqatigiissitaliat
Namminersornerullutik Oqartussat,
KNI namminersortullu
peqataatinneqarput
Gennemskuelighed
og politisk styring
- Det er vigtigt at få adskilt de
kommercielle opgaver fra de opgaver,
som samfundet skal tage sig af. Først
da får politikerne en reel mulighed for
at foretage deres prioriteringer
Naalakkersuisut taamanik-
kut suleqatigiissitaliorput
Namminersornerullutik
Oqartussaneersunik KNI-
meersunillu ilaasortalinnik.
Suleqatigiissitat taakkua
sulinerat naalakkersuisut
siulittaasuannit Lars Emil
Johansenimit aammalu
naalakkersuisuni ilaasorta-
nit Emil Abelsenimit Kaj
Egedemillu qanimut malit-
tareqqissaarneqarput.
Namminersorlutik inuus-
sutissarsiortut aamma ta-
matumani peqataatinneqar-
put. Namminersorlutik su-
lifflutillit kattufiiat FANG
aammalu Brugsen suleqati-
giissitaliat taaneqareersut
saniatigut immikkut sule-
qatigiissinneqartuni peqa-
taapput. Immikkut suleqa-
tigiissitat taakkua sulias-
saasa pingaarnersarisima-
vaat naligiinnik periarfissa-
qarluni unammilleqatigiin-
nissamut suut akornutaasi-
masut misissuataassallugit.
Siunnersuisut Convest
Consult-imeersut KNI-p in-
gerlatsinera misissoqqis-
saarsimavaat nutarterutaa-
sinnaasunillu assigiinngit-
sunik siunnersuuteqarsi-
mallutik. Suliaminni tama-
tumani naatsorsuutigisima-
vaat usinik immersakkat
containerit tamakkiisumik
atorlugit assartuilerniarneq
piviusunngortinneqarsi-
massasoq.
KGH-toqqap kingornalu
KNI-ulersup ukiorpassuar-
ni isumagisarisimavaat
inuiaqatigiit isumagititas-
saat assiginngitsut arlalis-
suit. Ingerlatsisoqarsima-
voq arlaatigut amigartooru-
taasut allatigut matussutis-
sinniartarlugit. Taamatut
eqqarsariaaseq siornatigut
ajunngivissimagaluarpoq
maannali taamaakkunnaar-
simalluni.
Naalakkersuinikkut aala-
jangiissarnerit Inatsisartu-
Det gamle KGH og det nye
KNI har i mange år stået for
en lang række opgaver for
samfundet. Virksomheden
har kørt efter princippet at
»... det man sætter til på
gyngerne, får man ind på ka-
russelierne«. Den måde at
tænke på har engang været
rationel, men er det ikke
længere.
De politiske beslutninger
skal ligge i Landstinget og
ikke i en virksomhed. Derfor
er det vigtigt at have over-
skuelige regnskaber, så poli-
ni pisariaqarput, ingerlatse-
qatigiiflimmiunngitsoq.
Taamaattumik paasiumi-
nartunik naatsorsuusior-
tarnissaq pingaartuuvoq,
aatsaat taamaappat qinik-
kat tunngavissarissaarlutik
aalajangiisinnaammata an-
ingaasat sumut atorneqas-
sasut aammalu inuiaqati-
giinnut suna ajunnginner-
paasoq.
Tamanna aatsaat angu-
neqarsinnaavoq nalunarun-
naarpat isumagisassat sor-
tikerne reelt kan beslutte,
hvad pengene skal bruges
til, og hvad der gavner sam-
fundet bedst.
Det kan vi kun opnå ved
at få afklaret hvilke opgaver,
der skal køre kommercielt
og hvilke opgaver, der bør
støttes af samfundet. Kon-
sulenterne foreslår derfor at
KNI deles op i flere uafhæn-
gige selskaber, hvor penge-
strømme af forskellig karak-
ter ikke flyder sammen i én
kasse.
liit niuernerpalaartumik in-
gerlanneqassasut, isumagi-
sassalu suut inuiaqatigiin-
nit immikkut tapiiffigine-
qarlutik ingerlanneqartari-
aqartut. Taamaattumik
siunnersuisut misissuisin-
neqartut siunnersuutigaat
KNI ingerlatseqatigiiflln-
nut imminnut attuumann-
gitsunut arlalinnut aggor-
neqassasoq, taakkunani an-
ingaasat ingerlaarneri
ataatsimoortuujunnaarlu-
git.
Paasilertorneqarsinnaasumik
ingerlatsineq
naalakkersuinikkullu aqutsineq
Niuerpalaartumik ingerlatassat inuiaqatigiit
isumagisassaataannit avissaartinneqarnissaat
pingaartuuvoq. Aatsaat taamaalippat qinikkat
pingaarnersiuillutik tulleriiaarinissaminnut piviusumik
periarfissaqalissapput
Misissuisitsinerup ilaatigut unammilleqatigiinnermi nam-
minersorlutik niuertarfiutillit KNI-lu naligiimmik periar-
fissaqartitaalersinnaanissaat kingunerisussaassavaa. (Ass.:
Knud Josefsen)
Undersøgelsen er bl.a. gået ud på, hvordan de private kan få
lige vilkår i konkurrencen. (Foto: Knud Josefsen)
Politikernes mål
med undersøgelsen
- Politikerne ønskede at få undersøgt,
hvordan KNI kan omstruktureres til
gavn for hele samfundet
Landstinget drøftede en ny
struktur i KNI på efterårs-
samlingen i 1991. Et flertal
af landstingsmedlemmerne
var enige om at få udarbej-
det en plan for en omdannel-
se af KNI efter de princip-
per, som var beskrevet i en
redegørelse til Landstinget.
Baggrunden herfor var på
længere sigt at sikre en bed-
re styring af økonomien og
en bedre udnyttelse af res-
sourcerne. Det skulle under-
søges, hvordan priserne på
varerne i butikkerne kan
blive billigere, og hvordan de
private kan få lige vilkår i
konkurrencen. Det skulle
også undersøges, hvordan
man kan adskille samfunds-
opgaverne fra de forret-
ningsmæssige opgaver - på
samme måde som man har
gjort det i Royal Greenland.
Hele arbejdet skulle natur-
ligvis sikre gennemskuelig-
hed og gode muligheder for
politisk styring samtidigt
med en god service i bygder-
ne og yderdistrikterne.
NAMMINERSORNERULLUTIK O Q A R T U S S AT/G R 0 N L A N D S HJEMMESTYRE