Atuagagdliutit - 20.03.1992, Side 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 34 1992

mæymiimim&BBsmmsmissMimmmmiiiBimimiswmmiiåm
UNIOQQUTITSILLUINNARPOQ!
NAALAGAAFFIUP ILUAINI NAALAGAF-
FIK. KNR-ip naalaartartuatut taamatut isu-
maqaqqajaanarpoq radiomi oqaluttut tusar-
naartitik sallunaveequtillusooq atorlugit inat-
sisartut tatinialermatigit. Aasimmiaasiit an-
ingaasat. KNR-ip siulersuisui oqarput anin-
gaasat pisimasatik atorlugit unittaqattaaratik
aallakaatitsisinnaanatik.
RADIOP SIULERSUISUI siusinnersukkut
avoqqaarineqareersimapput. 1991-p aasaami
kukkunersuisut marluk naalagaaffimmit aku-
erisat »1990 pillugu kukkunersuinermi oqaa-
seqaatit« atsiorpaat, Namminersornerullutik
Oqartussanut ingerlateqqitassanngorlugit.
Amiilaamaqaallu. Ilaatigut ima allassimaso-
qarpoq: »Arlalippassuartigut »missingersuu-
tit« »akuersissutinut« paarlaanneqartarsi-
mapput. Assersuutitut taasinnaavarput
KNR-ip naatsorsuutaanut nassuiaatini aku-
ersissutinik sinniisimaneq imatut patsilerne-
qarmat »..atomeqarsinnaasut inorlugit aku-
ersissutigineqarsimasut..« Taamatut nassui-
aateqamerup takutippaa akuersissutit suu-
neri ilisimaneqanngitsulluunniit. Akuersis-
sutaasut naammakkaluarput, KNR-illi anin-
gaasatigut aqutsinera naammaginartuusi-
manngilaq. Akuersissutaasut sinnerlugit
atuisoqarsimavoq«. Quppernermi tassani
kukkunersuisut aamma allapput: »Kukku-
nersuinitsinni paasinartinniarparput aningaa-
sartuutit/isertitat nalunaarsorneqameri inat-
sisit atuuttut unioqqutillugit ingerlanneqar-
tarsimasut, aningaasanullu intasimmi akuer-
sissutaasunik sinniinerit imminni inatsisinik
unioqqutitsineroreerput.«
KUKKUNERSIUISUT IMMINNI tassaapput
tunngavissaqarlutik taamaallaat oqaaseqami-
artartut. Kukkunersiuisulli oqaasii naatsu-
mik imatut oqaatigineqarsinnaapput: Unioq-
qutitsinerulluinnarpoq! Uagullu kukkuner-
suisutullusooq apererusulerpugut: »...Nam-
minersomerullutik Oqartussat anguniassa-
neraat akuersissutaasartunik paasinnittarne-
rup erseqqinnerulersinneqamissaa, kiisalu
qitiusumit isigalugu akuersissutinik sinniil-
luni atuisameq qanoq iluuseqarfigineqamiar-
nersoq.« Allatut oqaatigalugu: Arlaat naveer-
sittariaqalinnginnerluni?
POLITIKERIT QANOQ sivisutigsumik
pinngitsuusaartuassappat KNR-ip tatisiniar-
nera eqqarsaatigalugu? Ileqquuginnalersima-
vormi inatsisartut ataatsimiilersullu KNR-p
aallakaatitsisarunnaarnissamik sioorasaari-
sarnera. KNR-immi siulersuisa nalunngilaat
politikerit ataatsimiittarfimmi oqaluttarfim-
miit oqaatsimik tusameqarnissaat kissaatigi-
gaat. Taaamaattoqamera naalaartartut qanoq
sivisutigisumik naammaagiinnassagamikku?
KNR-IP SIULERSUISUI immikkut tappiis-
sutisisinnaajuassangagamik? Kultureqamer-
mut naalakkersuisoq Marianne Jensen kiisa-
mi naaggaartulersimavoq. Aningaasanik
amerlanerusuniik qinnuteqaatip inatsisartu-
nut ingerlateqqinneqarnissaa naaggaarsima-
vaa. Naalaartartullu ullaakkut naalaagassaa-
rupput. Aatsaat qulinut qiteqqukkaangat mi-
nutsini tallimannguani avataanit nutaarsias-
saqartinneqartalerlutik. Taakku sumut atus-
sagatsigit? Taamaalinerani kia radio tusar-
naassagamiuk. Nal. 13-ip 17-illu akomanni ra-
dio nipaangaaraangami qoqianngunaannanga-
jattorporluunniit. Ukiup affaata matuma sior-
na Nuummiut periarfissaqarsimagaluarput
Radio Nuummiunut naalaassallugu. Taamani
KNR ulloq naallugu unnullu ilanngullugu aal-
lakaatitsinnaavoq. Erseqqissuliunngikkalu-
arlunilu malunnarpoq taamani KNR-ip kiser-
maasisussaatitaanini anguniariarlugi naalaar-
tartuni politikerit tungaannut sallunaveeqqi-
tigilersimagaalusooq. Allaakaatitsisarunnaar-
nissat sioorasaarutaaqqilerput.
PISSANGANAQAAQ TUSASASSALLUGU
naalakkersuisup imalt. naalakkersuitut siu-
littaasuata KNR-ip siulersuisuinik missin-
gersuutit akuersissutillu assigiinngissutaan-
nik paasitissanerai. Sinniipiloortamerit im-
minni tupinnaraluarput, KNR-immi siuler-
suisuini siulittaasoq kukkunersuisuummat.
Naatsorsuutinummi ima ilisimasaqartigisari-
aqaraluarmat, allaat kisermaasiilluni ingerlat-
sivimmi suleqataasut oqaluttuussinnaasaria-
qarlugit qanoq amerlatigisunik atugassaqarti-
taasut.
LANDSKARSI TIGOORAAVIINNAANNGI-
LAQ, radiofonichefip aallaannarfigisinnaasaa.
Suliassani nakkutigisariaqarpai, radiokkut
TV-kkullu tusagassiorlunilu takusassiorluni.
Suliamininnguit takussutissartaat amerlane-
rusunik aningaasannanniamerut atomeqar-
tariaqanngillat. Nutaamik radio-TV-husitaar-
nissamik isuma puigorallartigu ullumikkut
pioreersup eqqortumik ingerlanneqarsinnaa-
nerata uppernarsaaserneqamissaata tungaa-
nut. Aningaasannanniaannarluni ingerlatsi-
nermi naalaartut isiginnaartullu sallunaveeq-
qutitut atorneqqamiarsarinerat kusannann-
gilluinnarpoq.
EQQARSARIARNARPOQ Savalimmiuni ra-
dio KNR-itulli amerlatigisisunik naalaatartu-
lik nuna tamakkerlugu ingerlatsisinnaammat
landskarsimit tapiiffigineqanngilluinnarluni.
Matumani KNR ilinniagassaqarpoq. Qaa, atu-
guli suligaluariaritsi.
HAMRENDE ULOVLIGT!
STAT I STATEN. Det er, hvad man fristes til
at kalde KNR, når man som lytter må lægge
øren til, hvordan menige medarbejdere sid-
der ved mikrofonen og tager lyttere og seere
som gidsler i et forsøg på afpresning af lands-
styret. Som næsten alt andet handler det om
penge. KNRs ledelse siger, at de ikke kan
producere programmer uden sendepauser
for de midler, de er blevet tildelt.
RADIOENS LEDELSE har tidligere fået så-
dan en på hatten. Sommeren 91 satte to stats-
autoriserede revisorer deres underskrift på
»Revisionsprotokollat for året 1990« til hjem-
mestyret. Gysende læsning. Man kan blandt
andet læse følgende: »I mange tilfælde har
man forvekslet »budget* med »bevilling«. Vi
kan som eksempel nævne KNR, der i de
regnskabsmæssige forklaringer oplyser, at
årsagen til overskridelsen af finanslovsbevil-
lingen skal findes i at dette ...»må ses som et
resultat af en bevilling, der ligger under for-
brugsniveauet..« Denne argumentation vi-
ser, at man ikke har forstået, hvad en bevil-
ling er. Bevillingen er ikke »for lille«, det er
styringen fra KNRs side på det økonomiske
område, der ikke har været tilfredsstillende.
Der er forbrugt flere midler, end der var
hjemmel til.« Lidt senere på samme side
skriver revisorerne videre: »Ved vor revi-
sion påser vi bl.a., at der ikke afholdes udgif-
ter/modtages indtægter i strid med gældende
lovgivning og overskridelse af givne finans-
lovsbevillinger er jo i princippet overtrædel-
se af lovgivningen.«
NU ER REVISORER pæne mennesker, som
belægger deres ord. Men revisorernes be-
mærkninger kunne også siges kort og kon-
tant: hamrende ulovligt! Lige som revisorer-
ne kunne man fristes til at spørge: »... Hjem-
mestyret, om der vil blive taget skridt til
»opstramning« vedr. forståelsen af bevil-
lingsbegrebet og om man fra central side
agter at foretage sig yderligere i forbindelse
med de konstaterede overskridelser.« Sagt
på en anden måde: er der ikke snart nogen,
der skal have røven på komedie?
HVOR LÆNGE VIL LANDETS politikere
finde sig i KNRs forsøg på at vride armen om
på dem? Det er efterhånden en fast tradition,
at KNR truer med sendepauser og død radio,
når landstingssamlingen står for døren.
KNRs ledelse ved jo godt, at politikerne er
interesserede i, at befolkningen kan høre
dem fra landstingets talerstol. Hvor længe
skal vi høre på dette spilfægteri for åben
mikrofon?
HVOR LÆNGE KAN KNRs ledelse tro, at
de bare kan blive ved med at gramse tillægs-
bevillinger til sig? Landsstyremedlem for
kultur, Marianne Jensen, har da også slået
hælene i. Hun har nægtet at sende den sene-
ste ansøgning om flere penge videre til
Landstinget. Men samtidigt skal lytterne fin-
de sig i, at der er død radio om morgenen.
Først klokken halvti bliver lytterne spist af
med fem minutters nyheder fra det store
udland. Hvad skal vi med det? Ingen alminde-
lige mennesker har mulighed for at høre ra-
dio på det tidspunkt. Mellem 13 og 17 består
KNRs tilbud til lytterne af larmende tavshed.
I Nuuk havde lytterne indtil for et halvt år
siden et alternativ i Radio Nuummiunut.
Dengang kunne KNR sende radio hele dagen
og aftenen. Men uden at antyde en direkte
sammenhæng, så er det alligevel påfaldende,
at KNR dårligt havde fået trumfet sit mono-
pol igennem, før de igen begyndte med af-
presninger af politikerne med lytterne som
gidsler. Sendepauser blev igen dagens orden.
SPÆNDENDE BLIVER DET, om landssty-
remedlemmet eller landsstyreformanden
kan bibringe KNRs ledelse en forståelse af,
hvad forskellen er på et budget og en bevil-
ling. Egentligt er de hamrende ulovlige over-
skridelser jo ekstra groteske, når formanden
for KNRs ledelse er revisor. Han burde dog
kende så meget til regnskaber, at han kunne
fortælle medarbejderne i monopolvirksom-
heden, hvor mange penge de kan bruge.
LANDSKASSEN ER IKKE en ta’selv-butik,
hvor radiofornichefen kan tage, hvad han har
lyst til. Han skal bare passe sit arbejde og så
se at få produceret noget radio og fjernsyn.
De få timers produktion det nu bliver til, skal
i hvert fald ikke bruges til, at han kan sidde
og forsøge at gramse endnu flere penge til
sig. Snakken om et nyt radio-TV-hus bør
glemmes fuldstændigt, indtil han har bevist,
at han kan få sit nuværende hus til at holde
sig på måtten. Det er usmageligt og fuld-
stændigt skamløst, når lyttere og seere skal
være gidsler i forsøget på at gramse til sig.
TANKEVÆKKENDE ER DET, at man på
Færøerne, som producerer radio til stort set
samme antal lyttere som KNR, kan drive en
landsdækkende radio helt uden støtte fra
landskassen. Her kunne KNR måske lære
noget. Ta’ så lige og ta’ jer sammen.