Atuagagdliutit - 20.03.1992, Blaðsíða 14
14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 34 1992
Ozonlaget har
det godt
Uffe til Sydafrika
KØBENHAVN - Udenrigs-
minister Uffe Ellemann-
Jensens (V) kommende rejse
til Sydafrika vil finde sted
den 12.- 16. april, meddeler
Udenrigsministeriet i Kø-
benhavn. Udenrigsministe-
ren rejser sammen med en
dansk erhvervsdelegation
på et arbejdsbesøg.
Efter planen modtages
den danske udenrigsmini-
ster af sin sydafrikanske
kollega, Pik Botha, ved an-
komsten til Johannesburg.
Under besøget skal Elle-
mann-Jensen tale med en
række sydafrikanske mini-
stre og med præsidenten for
Den afrikanske National-
kongres, ANC, Nelson Man-
dela.
I meddelelsen fra Uden-
rigsministeriet hedder det,
at der med rejsen tages »hul
på et nyt kapitel i forholdet
mellem Danmark og Sydaf-
rika«, efter at ophævelsen af
danske sanktioner har skabt
mulighed for fornyet samar-
bejde og investeringer.
KØBENHAVN - Indholdet
af ozon i atmosfæren over
Skandinavien har i den før-
ste halvdel af marts været
normalt, oplyser Danmarks
Meteorologiske Institut,
DMI.
Målinger til og med den
16. marts af atmosfærens
indhold af ozon viser på in-
tet sted på den nordlige
halvkugle påfaldende ozon-
huller.
- Siden januar, da der blev
slået international »alarm«
efter målinger af meget lavt
ozonindhold i atmosfæren
over Skandinavien og andre
steder på den nordlige halv-
kugle, er indholdet af ozon
steget støt, og situationen er
indtil i dag helt normal, si-
ger Torben Stockflet Jør-
gensen fra DMI.
Ifølge ham har DMI utal-
lige gange i marts måttet be-
rolige forældre og børneha-
vepædagoger, som bekym-
ret ringer, når solen skin-
ner, for at spørge, om børne-
ne må opholde sig i solen.
- Angsten i befolkningen
steg markant, efter at Politi-
ken en lørdag sidst i februar
på avisens forside i en over-
skrift skrev »ozonalarm
over Danmark«. Siden da
har jeg måttet berolige folk
og fortælle dem, at der ikke
er tale om faretruende fæ-
nomener, og der er heller ik-
ke udsigt til det, siger Tor-
ben Stockflet Jørgensen.
Overskud i EF
BRUXELLES - EF-kommis-
sionen besluttede onsdag at
foreslå en fastfrysning af de
garanterede landbrugspri-
ser for 1992-93.
- Det er nødvendigt, idet
der stadig er ubalance i mar-
kederne, og overskuddene er
meget store, sagde land-
brugskommissær Ray Mac-
Sharry på en pressekonfe-
rence.
Han fastholdt, at han ikke
har opgivet sin plan om re-
form af den fælles land-
brugspolitik. Forhandlin-
gerne herom vil fortsætte,
sagde han, selvom han er-
kendte, at planen er blevet
hårdt kritiseret af de fleste
landbrugsministre.
Ifølge reformplanen skal
der gennemføres store pris-
nedsættelser, og der skal ske
en omfattende braklægning
af landbrugsjord.
Selvom priserne fastfry-
ses, vil der alligevel reelt bli-
ve tale om nedsættelser for
korn i 1992-93 på grund af
det såkaldte stabilisatorsy-
stem, som automatisk
»straffer« overproduktion af
korn.
Ved høstårets afslutning
vil der være 25 millioner
tons kom på lager, sagde
kommissæren. Han oplyste,
at de budgetmæssige virk-
ninger af prispakken vil væ-
re en ekstraudgift i år på cir-
ka 50 millioner kroner og
næste år cirka 360 millioner
kroner.
Islandsk kontrol
med færinger
TORSHAVN - Island øger
nu kontollen med de færø-
ske fiskere, der fisker i is-
landsk farvand, og de færø-
ske myndigheder skal også
medvirke til, at kontrollen
bliver effektiv.
Siden sidste sommer har
beskyldninger om, at færø-
ske fiskere snyder med kvo-
terne, røget over Atlanten.
Islandske fiskere beskylder
færinger for at opgive andre
fiskesorter end dem, de fi-
sker. Typisk skulle færin-
gerne opgive kuller, selv om
de i virkeligheden fisker
torsk.
På Færøerne er man ikke
i tvivl om, at disse beskyld-
ninger er den direkte årsag
til, at den færøske kvote i
islandsk farvand i år blev
skåret med 28 procent.
Fra færøsk side har man
derfor besluttet, at alle is-
landske fisk, der landes på
Færøerne, skal sælges over
fiskeriauktionen. Endvidere
strammer den færæske fis-
keriadministration reglerne
for fordelingen af kvoterne i
Island. De færøske både skal
have tilladelse til hver tur,
de foretager, og den tilladel-
se gives først, når dagbøger
og fangstrapporter fra den
foregående tur er godkendt.
Indtil videre har 26 færøske
fiskefartøjer fået tilladelse
til fiskeri i Island.
Færinger
afhænge af
statsstøtte
TORSHAVN - Danmark har
ikke så store fordele af rigs-
fællesskabet med Færøerne,
som det færøske landsstyre
antager. Derfor bør man
træde varsomt i forhandli-
gerne om en ny hjemmesty-
relov for øerne og hellere
sørge for at bevare de forde-
le, Færøerne i dag har af
rigsfællesskabet.
Det mener Sambandspar-
tiet på Færøerne, som nu
kræver en redegørelse for,
hvilken betydning den dan-
ske statsstøtte på godt 900
millioner kroner om året
har for den færøske økono-
mi.
Færøernes finansmini-
ster, Jogvan Sundstein, Fol-
keflokken, har til et færøsk
blad udtalt, at statsstøtten
til Færøerne uden tvivl vejes
op af de handelsmæssige
fordele, Danmark har af
rigsfællesskabet.
Den vurdering stiller
Sambandspartiet sig tviv-
lende over for. Partiet siger,
at færinger i mange år har
overset, at statsstøtten fra
Danmark i modsætning til
fiskeriet ikke kræver noget
produktionsapparat, og der-
for er effekten af støtten me-
get større end almindeligvis
antaget.
Partiet kræver derfor en
redegørelse, som skal belyse
al dansk støtte til Færøerne.
Undersøgelsen skal således
omfatte blokstøtten, refu-
sionsordninger og de tilbud,
færinger benytter i Dan-
mark, eksempelvis uddan-
nelsestilbud. Sambandspar-
tiet ønsker også, at undersø-
gelsen skal belyse, hvor
mange arbejdspladser den
danske statsstøtte skaber på
Færøerne.
Statstøtten fra Danmark
udgør i dag godt en tredjedel
af indtægterne på den færø-
ske finanslov. Udover blok-
støtten på godt 550 million-
er kroner eksisterer der
fortsat en række refusions-
ordninger. Og på nogle po-
ster er de danske ydelser
vokset betydeligt:
Danmark betaler således
en part af den voksende ar-
bejdsløshed på Færøerne.
Nakkutilliisuutitaq
Juunip aallaqaataaniit 1992 imaluunniit isumaqatigiinnertigut atorfinittussa-
mik nunatsinni sullivinnik nakkutilliisoqarfik maskiinanut il.il. nakkutilliisuuti-
tassarsiorpoq.
Suliassat:
Atorfinitsikkumasatta nakkutilliisoqarfimmut inatsisitigut piumasaqaatit an-
nertunerusumik suliarisussaavai. Tassa igaasarsuit aalaliuutit, tank-it naqitsi-
nermik imallit il.il. elevator-illu. Taakku saniatigut sulliviit maskiinanik assigi-
saannillu suliaqartut siunnersortarlugillu nakkutigisarisussaavai.
Nalinginnaasumittaaq nakkutilliisoqarfimmi sullivinnik isumannaallisaaner-
mut suliniuteqarnitsinnut suleqataasussaalluni. Taamatut suliaqarnerput sul-
livimmi avatangiisit pillugit inatsisip aalajangersakkatigut naleqqussartuar-
neratigut pisarpoq. Sulliviillu ilitsersorlugillu nakkutigisaralugit.
Nunatsinni sulliviit tamaasa sulissussassarigatsigit qinnuteqaateqartussap
angalangaatsiartarnissaq naatsorsuutigisariaqarpaa. Taamatullu ilinniarner-
mut/ -qinnermut atatillugu Danmark-iliartarnissaq pisartussaalluni.
Pisinnaassutsit:
Atorfinitsikkumasarput saviminilerinermut assassornertigut ilinniagaqarsi-
masariaqarpoq. Ilinniagaqarnerullu saniatigut saviminilerinermik/ maskiina-
lerinermik suliaqareersimanissaa pisariaqarluni. Aamma qinnuteqaateqar-
tup atuaqqissimanissaa, soorlu maskintekniker-itut imalt. maskinmester-itut,
pingaarnerutittussaavarput.
Nakkutilliisuutitassatta suleqatikkuminartuunissaa ilinniartitsisinnaanissaalu
pingaartittussaavarput. Tassami suliffeqarfinni sulisartut, sulianik aqutsisut
sulisitsisullu oqaloqatigineqarlutillu ataatsimeeqatigineqartartussaammata.
Taakkua saniatigut isumannaallisaanermik ilinniartitaaneq atuartitsiteqataaf-
figisartussaallugu.
Qinnuteqaateqartussaq kalaallit qallunaallu oqaasiinut pikkorissoq atorfinit-
sikumanerusussaavarput.
Atorfininnissamut tunngasut:
Atorfininnissaq akissarsiassailu aalajangerneqartussaapput nunatsinni pi-
sortat sulisitsisut qinnuteqaateqartullu kattuffiata isumaqatigiissutaat naa-
pertorlugit.
Atorfinittussaq inissiamik pissarsissunnissaa unnersuussutigisinnaavarput,
aalajangersakkallu naapertorlugit akiliuteqartartussaalluni.
Allalluni qinnuteqaat j.nr. 92-0464-3-mik ilisarnaaserlugu uunga nassiunne-
qassaaq: Sullivinnik nakkutilliisoqarfik, Postbox 202, 3900 Nuuk, kingusin-
nerpaamik 10. april 1992 tigusimasassatsinnik. James Bianco telefon
2 15 92-mut annertunerusumik paasiniaaffigineqarsinnaavoq.
Arbejdstilsynet
Sullivinnik
Nakkutilliisoqarfik
Tetefon 21592
Tetefax 2 53 92
Tilsynskonsulent
En stilling som tilsynskonsulent til maskintekniske opgaver i arbejdstilsynets
kreds i Grønland er ledig til besættelse pr. 1. juni 1992 eller efter nærmere
aftale.
Arbejdet:
Konsulenten skal primært tage sig af tilsyn med arbejdstilsynets lovpligtige
opgaver, der omfatter dampkedler, trykbeholdere m.v. og elevatorer. Desu-
den skal konsulenten varetage vejledning og kontrol af virksomheder inden-
for »det sorte fag«.
Konsulenten skal tillige indgå i konsulentteamet der har til opgave at fremme
et sikkert og sundt arbejdsmiljø, dels ved at udfylde arbejdsmiljølovens
rammer med detaljerede bestemmelser, dels ved at vejlede og kontrollere
virksomheder på arbejdsmiljøområdet.
Arbejdsområdet er hele Grønland, hvorfor ansøgeren må være indstillet på
en større rejseaktivitet i Grønland samt udstationering i Danmark i forbindel-
se med introduktionsuddannelse og efteruddannelse.
Kvalifikationer:
Der ønskes ansat en ansøger med håndværksmæssig uddannelse indenfor
jern- og metalbranchen. Det er samtidig en forudsætning for ansættelsen,
at konsulenten har god praktiske erfaring fra branchens arbejdspladser,
fortrinsvis suppleret med teoretisk uddannelse eksempelvis som maskintek-
niker, maskinmester eller lignende.
Arbejdstilsynet lægger vægt på, at konsulenten har gode samarbejds- og
pædagogiske evner, da arbejdet i høj grad består i samtaler/ møder med
ansatte, arbejdsledere og arbejdsgivere i virksomhederne, ligesom konsu-
lenten også vil indgå i undervisning i forbindelse med arbejdsmiljøuddannel-
sen.
En ansøger, der behersker såvel det grønlandske som det danske sprog, vil
blive foretrukket.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelsesvilkår og aflønning sker efter overenskomst mellem De offentlige
Arbejdsgivere i Grønland og pågældendes organisation.
Bolig kan anvises, for hvilken der betales husleje m.v. efter de til enhver tid
gældende regler.
Skriftlig ansøgning, mærket j.nr. 92-0464-3, sendes til Arbejdstilsynet, Post-
box 202, 3900 Nuuk. Ansøgningsfrist: Fredag den 10. april 1992. Yderligere
oplysninger om stillingen kan fas hos James Bianco, telefon 2 15 92.
Arbejdstilsynet
Sullivinnik
Nakkutilliisoqarfik
3900 Nuuk