Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 20.03.1992, Side 14

Atuagagdliutit - 20.03.1992, Side 14
14 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 34 1992 Ozonlaget har det godt Uffe til Sydafrika KØBENHAVN - Udenrigs- minister Uffe Ellemann- Jensens (V) kommende rejse til Sydafrika vil finde sted den 12.- 16. april, meddeler Udenrigsministeriet i Kø- benhavn. Udenrigsministe- ren rejser sammen med en dansk erhvervsdelegation på et arbejdsbesøg. Efter planen modtages den danske udenrigsmini- ster af sin sydafrikanske kollega, Pik Botha, ved an- komsten til Johannesburg. Under besøget skal Elle- mann-Jensen tale med en række sydafrikanske mini- stre og med præsidenten for Den afrikanske National- kongres, ANC, Nelson Man- dela. I meddelelsen fra Uden- rigsministeriet hedder det, at der med rejsen tages »hul på et nyt kapitel i forholdet mellem Danmark og Sydaf- rika«, efter at ophævelsen af danske sanktioner har skabt mulighed for fornyet samar- bejde og investeringer. KØBENHAVN - Indholdet af ozon i atmosfæren over Skandinavien har i den før- ste halvdel af marts været normalt, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. Målinger til og med den 16. marts af atmosfærens indhold af ozon viser på in- tet sted på den nordlige halvkugle påfaldende ozon- huller. - Siden januar, da der blev slået international »alarm« efter målinger af meget lavt ozonindhold i atmosfæren over Skandinavien og andre steder på den nordlige halv- kugle, er indholdet af ozon steget støt, og situationen er indtil i dag helt normal, si- ger Torben Stockflet Jør- gensen fra DMI. Ifølge ham har DMI utal- lige gange i marts måttet be- rolige forældre og børneha- vepædagoger, som bekym- ret ringer, når solen skin- ner, for at spørge, om børne- ne må opholde sig i solen. - Angsten i befolkningen steg markant, efter at Politi- ken en lørdag sidst i februar på avisens forside i en over- skrift skrev »ozonalarm over Danmark«. Siden da har jeg måttet berolige folk og fortælle dem, at der ikke er tale om faretruende fæ- nomener, og der er heller ik- ke udsigt til det, siger Tor- ben Stockflet Jørgensen. Overskud i EF BRUXELLES - EF-kommis- sionen besluttede onsdag at foreslå en fastfrysning af de garanterede landbrugspri- ser for 1992-93. - Det er nødvendigt, idet der stadig er ubalance i mar- kederne, og overskuddene er meget store, sagde land- brugskommissær Ray Mac- Sharry på en pressekonfe- rence. Han fastholdt, at han ikke har opgivet sin plan om re- form af den fælles land- brugspolitik. Forhandlin- gerne herom vil fortsætte, sagde han, selvom han er- kendte, at planen er blevet hårdt kritiseret af de fleste landbrugsministre. Ifølge reformplanen skal der gennemføres store pris- nedsættelser, og der skal ske en omfattende braklægning af landbrugsjord. Selvom priserne fastfry- ses, vil der alligevel reelt bli- ve tale om nedsættelser for korn i 1992-93 på grund af det såkaldte stabilisatorsy- stem, som automatisk »straffer« overproduktion af korn. Ved høstårets afslutning vil der være 25 millioner tons kom på lager, sagde kommissæren. Han oplyste, at de budgetmæssige virk- ninger af prispakken vil væ- re en ekstraudgift i år på cir- ka 50 millioner kroner og næste år cirka 360 millioner kroner. Islandsk kontrol med færinger TORSHAVN - Island øger nu kontollen med de færø- ske fiskere, der fisker i is- landsk farvand, og de færø- ske myndigheder skal også medvirke til, at kontrollen bliver effektiv. Siden sidste sommer har beskyldninger om, at færø- ske fiskere snyder med kvo- terne, røget over Atlanten. Islandske fiskere beskylder færinger for at opgive andre fiskesorter end dem, de fi- sker. Typisk skulle færin- gerne opgive kuller, selv om de i virkeligheden fisker torsk. På Færøerne er man ikke i tvivl om, at disse beskyld- ninger er den direkte årsag til, at den færøske kvote i islandsk farvand i år blev skåret med 28 procent. Fra færøsk side har man derfor besluttet, at alle is- landske fisk, der landes på Færøerne, skal sælges over fiskeriauktionen. Endvidere strammer den færæske fis- keriadministration reglerne for fordelingen af kvoterne i Island. De færøske både skal have tilladelse til hver tur, de foretager, og den tilladel- se gives først, når dagbøger og fangstrapporter fra den foregående tur er godkendt. Indtil videre har 26 færøske fiskefartøjer fået tilladelse til fiskeri i Island. Færinger afhænge af statsstøtte TORSHAVN - Danmark har ikke så store fordele af rigs- fællesskabet med Færøerne, som det færøske landsstyre antager. Derfor bør man træde varsomt i forhandli- gerne om en ny hjemmesty- relov for øerne og hellere sørge for at bevare de forde- le, Færøerne i dag har af rigsfællesskabet. Det mener Sambandspar- tiet på Færøerne, som nu kræver en redegørelse for, hvilken betydning den dan- ske statsstøtte på godt 900 millioner kroner om året har for den færøske økono- mi. Færøernes finansmini- ster, Jogvan Sundstein, Fol- keflokken, har til et færøsk blad udtalt, at statsstøtten til Færøerne uden tvivl vejes op af de handelsmæssige fordele, Danmark har af rigsfællesskabet. Den vurdering stiller Sambandspartiet sig tviv- lende over for. Partiet siger, at færinger i mange år har overset, at statsstøtten fra Danmark i modsætning til fiskeriet ikke kræver noget produktionsapparat, og der- for er effekten af støtten me- get større end almindeligvis antaget. Partiet kræver derfor en redegørelse, som skal belyse al dansk støtte til Færøerne. Undersøgelsen skal således omfatte blokstøtten, refu- sionsordninger og de tilbud, færinger benytter i Dan- mark, eksempelvis uddan- nelsestilbud. Sambandspar- tiet ønsker også, at undersø- gelsen skal belyse, hvor mange arbejdspladser den danske statsstøtte skaber på Færøerne. Statstøtten fra Danmark udgør i dag godt en tredjedel af indtægterne på den færø- ske finanslov. Udover blok- støtten på godt 550 million- er kroner eksisterer der fortsat en række refusions- ordninger. Og på nogle po- ster er de danske ydelser vokset betydeligt: Danmark betaler således en part af den voksende ar- bejdsløshed på Færøerne. Nakkutilliisuutitaq Juunip aallaqaataaniit 1992 imaluunniit isumaqatigiinnertigut atorfinittussa- mik nunatsinni sullivinnik nakkutilliisoqarfik maskiinanut il.il. nakkutilliisuuti- tassarsiorpoq. Suliassat: Atorfinitsikkumasatta nakkutilliisoqarfimmut inatsisitigut piumasaqaatit an- nertunerusumik suliarisussaavai. Tassa igaasarsuit aalaliuutit, tank-it naqitsi- nermik imallit il.il. elevator-illu. Taakku saniatigut sulliviit maskiinanik assigi- saannillu suliaqartut siunnersortarlugillu nakkutigisarisussaavai. Nalinginnaasumittaaq nakkutilliisoqarfimmi sullivinnik isumannaallisaaner- mut suliniuteqarnitsinnut suleqataasussaalluni. Taamatut suliaqarnerput sul- livimmi avatangiisit pillugit inatsisip aalajangersakkatigut naleqqussartuar- neratigut pisarpoq. Sulliviillu ilitsersorlugillu nakkutigisaralugit. Nunatsinni sulliviit tamaasa sulissussassarigatsigit qinnuteqaateqartussap angalangaatsiartarnissaq naatsorsuutigisariaqarpaa. Taamatullu ilinniarner- mut/ -qinnermut atatillugu Danmark-iliartarnissaq pisartussaalluni. Pisinnaassutsit: Atorfinitsikkumasarput saviminilerinermut assassornertigut ilinniagaqarsi- masariaqarpoq. Ilinniagaqarnerullu saniatigut saviminilerinermik/ maskiina- lerinermik suliaqareersimanissaa pisariaqarluni. Aamma qinnuteqaateqar- tup atuaqqissimanissaa, soorlu maskintekniker-itut imalt. maskinmester-itut, pingaarnerutittussaavarput. Nakkutilliisuutitassatta suleqatikkuminartuunissaa ilinniartitsisinnaanissaalu pingaartittussaavarput. Tassami suliffeqarfinni sulisartut, sulianik aqutsisut sulisitsisullu oqaloqatigineqarlutillu ataatsimeeqatigineqartartussaammata. Taakkua saniatigut isumannaallisaanermik ilinniartitaaneq atuartitsiteqataaf- figisartussaallugu. Qinnuteqaateqartussaq kalaallit qallunaallu oqaasiinut pikkorissoq atorfinit- sikumanerusussaavarput. Atorfininnissamut tunngasut: Atorfininnissaq akissarsiassailu aalajangerneqartussaapput nunatsinni pi- sortat sulisitsisut qinnuteqaateqartullu kattuffiata isumaqatigiissutaat naa- pertorlugit. Atorfinittussaq inissiamik pissarsissunnissaa unnersuussutigisinnaavarput, aalajangersakkallu naapertorlugit akiliuteqartartussaalluni. Allalluni qinnuteqaat j.nr. 92-0464-3-mik ilisarnaaserlugu uunga nassiunne- qassaaq: Sullivinnik nakkutilliisoqarfik, Postbox 202, 3900 Nuuk, kingusin- nerpaamik 10. april 1992 tigusimasassatsinnik. James Bianco telefon 2 15 92-mut annertunerusumik paasiniaaffigineqarsinnaavoq. Arbejdstilsynet Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik Tetefon 21592 Tetefax 2 53 92 Tilsynskonsulent En stilling som tilsynskonsulent til maskintekniske opgaver i arbejdstilsynets kreds i Grønland er ledig til besættelse pr. 1. juni 1992 eller efter nærmere aftale. Arbejdet: Konsulenten skal primært tage sig af tilsyn med arbejdstilsynets lovpligtige opgaver, der omfatter dampkedler, trykbeholdere m.v. og elevatorer. Desu- den skal konsulenten varetage vejledning og kontrol af virksomheder inden- for »det sorte fag«. Konsulenten skal tillige indgå i konsulentteamet der har til opgave at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø, dels ved at udfylde arbejdsmiljølovens rammer med detaljerede bestemmelser, dels ved at vejlede og kontrollere virksomheder på arbejdsmiljøområdet. Arbejdsområdet er hele Grønland, hvorfor ansøgeren må være indstillet på en større rejseaktivitet i Grønland samt udstationering i Danmark i forbindel- se med introduktionsuddannelse og efteruddannelse. Kvalifikationer: Der ønskes ansat en ansøger med håndværksmæssig uddannelse indenfor jern- og metalbranchen. Det er samtidig en forudsætning for ansættelsen, at konsulenten har god praktiske erfaring fra branchens arbejdspladser, fortrinsvis suppleret med teoretisk uddannelse eksempelvis som maskintek- niker, maskinmester eller lignende. Arbejdstilsynet lægger vægt på, at konsulenten har gode samarbejds- og pædagogiske evner, da arbejdet i høj grad består i samtaler/ møder med ansatte, arbejdsledere og arbejdsgivere i virksomhederne, ligesom konsu- lenten også vil indgå i undervisning i forbindelse med arbejdsmiljøuddannel- sen. En ansøger, der behersker såvel det grønlandske som det danske sprog, vil blive foretrukket. Ansættelsesvilkår: Ansættelsesvilkår og aflønning sker efter overenskomst mellem De offentlige Arbejdsgivere i Grønland og pågældendes organisation. Bolig kan anvises, for hvilken der betales husleje m.v. efter de til enhver tid gældende regler. Skriftlig ansøgning, mærket j.nr. 92-0464-3, sendes til Arbejdstilsynet, Post- box 202, 3900 Nuuk. Ansøgningsfrist: Fredag den 10. april 1992. Yderligere oplysninger om stillingen kan fas hos James Bianco, telefon 2 15 92. Arbejdstilsynet Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik 3900 Nuuk

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.