Atuagagdliutit - 23.03.1992, Blaðsíða 12

Socialpædagoger
contra psykisk syge
Af: Socialpædagog Miki Petersen,
Nuuk
I AG’s mandagsudgave den
24. februar skriver overlæge
på DIH’s psykiatriske afde-
ling, Jonna Jacobsen, at
kommunerne svigter de psy-
kisk syge. At de ryger frem
og tilbage mellem DIH og
kommunerne, fordi de of-
fentlige ikke har tilbud nok.
Det er ikke kun kommu-
nernes skyld - skriver social-
chef i Qaqortoq Kommune,
Bent Erik Stålgren i AG,
den 6. marts på baggrund af
Jonna Jacobsens udtalelser.
Sana har også en del af
skylden, fordi de forventer
at vi skal have en bolig klar
til dem i købet af en dag, når
de bliver udskrevet og hjem-
sendt. Samtidig efterlyser
han retningslinier for, hvem
der har ansvaret for deres ve
og vel. Der er også - fortsæt-
ter han - for få uddannede
pædagoger i forhold til be-
hovet, samt at befolkningen
mangler en generel forståel-
se for psykisk syges vilkår i
Grønland.
Interessen
For at få pædagogerne inter-
esserede i at arbejde med
dette område må først og
fremmest seminariet og de
undervisere, der er der »be-
vidstgøres om dette områ-
de« skriver formanden for
NPIP i Nuuk, Fie Hansen i
AG den 16. marts.
Som tidligere elev på sko-
len har jeg selv haft den for-
nøjelse at skrive om psykisk
syge i bokollektiver i forbin-
delse med min adgangseksa-
men. En svær opgave, som
jeg ikke kunne have klaret
alene uden mine læreres
støtte og vejledning.
Som studerende er man
meget naiv, hvad angår den
»virkelige« verden. Man tror
man kan få svar på dit og
dat, og at alle og enhver skal
stå på spring for det man vil
opnå. Det skal lærerne nok
få sat en stopper for. I steder
lærer man nogle meget væ-
sentlige ting, bl.a. hvordan
socialarbejde skal forholde
sig til andre instanser/fag-
grupper. D.v.s. hvordan
man i en institution af en
eller anden slags skal skrive
og gøre sig forståelig om et
eller andet problem i forhold
til de klienter man har. Det
kaldes også tværfagligt sam-
arbejde. Og det er ud over alt
andet stof, som man beskæf-
tiger sig med på skolen.
I øvrigt er pædagogud-
dannelsen i Grønland er ge-
nerel uddannelse hvor man
ikke kan specialisere sig in-
den for et bestemt område,
Psykisk
syge
svigtes
; Kommunerne har
meget lidt for-
ståelse for deipsy
kisk syges behov
siger overlæg«
Jonna Jacobse
fra afdelingen A
på Dronnm
f i Ingrids H ospit
■i
Læs side
SiAQ NUTaAC
Allatut ittumik
eqqarsartaleritsi!
All.: Samuel Hard, Nuuk
for det ville kræve for mange
ressourcer at undervisere og
specialskoler. Og det siger
sig selv med et så lille befolk-
ningstal på 55.000 menne-
sker vi er i Grønland.
Fie Hansen, du skulle hel-
lere »gribe« bolde, som Jon-
na Jacobsen kastede ind på
banen og spørge dig selv,
hvorfor du i det hele taget er
inde på banen. Spil med, og
undersøg om kommunerne,
når de ansætter folk i bokol-
lektiver, kræver en uddan-
nelse (læs: arbejdsbeskrivel-
se, kvalifikationer og vil-
kår).
Det må lige være noget for
dig at arbejde videre med
dette som fagforeningssol-
dat.
I øvrigt tror jeg ikke, at du
gad arbejde på Aaqa som
medhjælper, når du har de
faglige kvalifikationer i or-
den og har papir på det.
Socialdirektoratets
rolle
Det undrer mig i det her
spil, at socialdirektoratet ik-
ke har reageret på Jonna Ja-
cobsens eller Bent Erik Stål-
grens artikler. For det er jo
dem, der laver bestemmel-
ser for, hvordan kommuner-
ne skal forholde sig til de
psykisk syge efter de er ble-
vet udskrevet fra Sana eller
Aaqa. Nu har Qaqortoq
kommune efter Jonna Ja-
cobsens udtalt, at de mang-
ler retningslinier for, hvem
der tager sig af hvad.
Jeg tror ikke, Qaqortoq
kommune er den eneste, der
ikke forstår disse bestem-
melser. Derfor burde SD
spørge kommunerne, hvad
det er, de ikke forstår og
mangler, og udfra disse lave
nye bestemmelser.
Ukioq 1991 kingumut qivia-
laassagaanni Lars Emilik-
kut ajoqersuutaat nutaaq
taammaappoq KNI asu!
Saamerliuniat inuulluarisi
niuvemerpalaartumik eq-
qarsartaaseqaleritsi.
Ukiuni kingullerpaani
puiorneqartutut iliartorsi-
mavoq ippassaq ullumilu
pissutsit imminnut ataqati-
giinnerat.
Ukiuni siulliunerusuni
naalakkersuinikkut nutar-
tigaanitsinni isummat kom-
munisterpaluttut ukua ma-
linneqarsimapput: Ajornar-
torsiutigut utoqqaat pilersi-
taat meeqqat inuusuttullu
aqqutigalugit anigorniarne-
qassapput.
Tamatuma kingunerisaa-
nik pisimasorpassuaqarsi-
mavoq utoqqaat qanoq ilio-
riarsinnaanatik. Ilami ullut-
sinni utoqqaat ersigilersi-
mannguatsiarpaat pisoqar-
paluttutut tikuarneqamis-
sartik.
Nutaalerinersuaqalersi-
mavoq nutaaginnaviillu
tunngavissaut tiguneqarta-
lermata tupinnanngitsumik
ullutsinni inuit amerlaner-
paasugut akunnitsinni
paatsiveerusimaarneq ma-
lunnartupilussuuvoq. Ullu-
mi assersuutissaqqissoq
ataaseq uparuarlara:
Tamatta nalunngisatsin-
nik ullutsinni nappaat amii-
laarnaqisoq AIDS angajoq-
qaanut inuusuttunik qitor-
nalinnut isumanerlutsitsi-
lersimavoq. Napparsima-
summi inuit akornganni
angalaarmata.
Inunnguit tamakkua nal-
linnartuupput kisianni isu-
mannaatsuunissaq pillugu
sooq immikkut paarineqas-
sanngillat?
Ukioq 1925-mi atuagan-
nguaq nakorsap danskiusup
Stephan Barchalia-p atuak-
kiarisimasaa ateqartoq:
Nappamaveersaarnermik
ilitsersuutit, saqqummer-
poq, atagarlu taanna Augo
Lynge-mit kalaallisuun-
ngortinneqarsimasoq ima
aallartippoq:
Inuit amerlanerit isuma-
qartaraluarput nakorsat pi-
ngaartumik suliassarigaat
inuit napparsimasut ajorun-
naarsissallugit: Kisianni
taamaavinngilaq.
Nakorsap suliassaa pi-
ngaarneq tassaaneruvoq sa-
pinngisamik inuit nappar-
titsaaliniassallugit nappaa-
tillu inunnik ajoqusiitsaali-
niassallugit.
Tamanna siunertaralugu
qassiinik iluaquserluarsin-
naavoq. Nappaatit tunillan-
nartut saqqummeraangata
taava inuit tunillatsitinna-
veersaarniassavai allanit ti-
keqqusaajunnaarsittarlugit
nalinginnarlu angalajun-
naarsillugit. Tunillannartu-
millu nappaatillit immik-
koortissavai.
Nakorsalu annerpaamik
iluaqutaassaaq inoqatini
ilitsersorsinnaagunigit qa-
noq iliorlutik nappaatit ta-
malaat ingalanniarlugillu
akiuuffiginiarsinnaassagaat
tamakkunannga eqqorne-
qassagaluarunik.
Peqqissuujuarniassagut-
ta peqqinnartumik inuusa-
riaqarpugut... Issuakkat
naapput. Apeqqutitaalu aa-
na: Isummat taamma ittut
ullutsinni pisoqalisoorpat?
Uanga isumaqarpunga na-
korsap Stephan-ip 1925-mi
isumai taakkkua pisoqalisi-
manngitsut.
Naalakkersuisut imerniartarfiu-
tilinnit kaasarfimmiorineqarpat?
All.: Kattuffik Sanningasoq Tungujortup siulittaasua Angaangaq Lyberth
siunnersortilu Hans Christian Lynge
Issaq Inatsisartut ataatsi-
miinneranni Isumaginnin-
nermi naalakkersuisoq,
Henriette Rasmussen saq-
qummiussivoq, nunatsinni
imigassatigut ikiaroornar-
tutigullu pinaveersaartitsi-
niarluni suliniuteqarnissa-
mut nassuiaammik, oqari-
aaserlugu: »Inuuneq na-
kuuneq«.
Ulluni kingullerni, innu-
taasut ilaannit allaat anni-
laarutigineqarlunilu tupas-
sutaasimaqisumik naalak-
kersuisuniit tutsiuppoq,
imerajuttunut katsorsartar-
filiassaq, ukiorpanngortuni
landsrådeqarallarmalli ute-
qattaartumik naammassisa-
qarfiunngitsumilli oqalli-
saajuarsimasoq, pilersaaru-
tigineqartutut sananeqas-
sanngitsoq!
Naak ukiunut tulliuttu-
nut pingasunut koruunit
9,5 millionit siunertamut
atugassatut aningaasaliis-
su taareersimagaluartut.
Naalakkersuisummi aala-
jangersimammata Sanami
imigassamik atornerluisu-
nut katsorsartarfissamik
immikkoortortaqaliinnaa-
sasoq, inunnut qulinut inis-
salimmik. Siniffinnullu
taakkununnga unitsinne-
qartartussat tassaassagu-
narput; »imigassamit inut-
tut naleqassutsimikkut kif-
faanngissusiiagaasimallutik
aserugaalluinnarsimasut«
kisimik.
Tamatumalu kinguneri-
sussaassallugu imigassamik
ajornartorsiuteqaleriartoq-
qaarneranniit ikiorsiiffigi-
neqanngitsoortartussat.
Taamatullu aalajangiip-
put, innuttaasut ajornartor-
siuutaannut annertuunut:
Imigassamut marnertut
isilluni inuiaqatigiinnguit
akornanni aseruukkiartuin-
nartumut aaqqiisinnaassu-
seqartussatut tatigalugit
naalakkersuinikkut sulia-
qartussatut qinersimasa-
gut!
Innuttaasullu akornanni
aperisoqanngitsoorunan-
ngilaq ilumut naalakkersui-
nikkut qinikkatta tappiilli-
orfigiuaannassanerpaat,
nunatsinni ukiut kingulliit
35-it ingerlaneranni imigas-
samik atornerluinerujussu-
armik peqquteqartumik ila-
qutariippassuit sequmisi-
taasut. Meerannguit suli
imminnut ikiorsinnaanngit-
sut erloqisitaqjuartut, anaa-
narpassuit ataatarpassuil-
lumi qullii akisoqisut nak-
kaatitaajuartut, imigassa-
mik ingasaassilluni, ukiuni-
lu kingulliunerusuni ikia-
roomiutitigut naamaami-
artarnertigullu ajornartor-
siuteqaleriartuinnarnerup
nassatarisaanik.
Ukiorpassuanngortuni
nunatsinni imigassamik
atornerluinerujussuaq - ul-
luinnarni inuunitsinnut
sunniutipiloqarsimaqisup -
ilumut naalakkersuinikkut
qinikkatta tungaanniit - nu-
natsinnut inuinullu, minne-
runngitsumik meerartan-
nguagut eqqarsaatiginerul-
lugit - siunissamik neriun-
narnerusumik toqqamma-
veqarnerusumik aalaja-
ngiiffigisinnaannginnera-
mikku, makkua pissutigiin-
narlugit:
1. Imigasap annertuumik
tunisaaneratigut akile raa-
rutigtigut isertitassat amer-
lanerujuassammata, uffa-
massa illuatungaatigut ki-
ngunipilorisartagarpassui
nassuerutigiumanagit!
2. Imerniartarfiutillit ho-
tel-iutillillu imigassamik
annertuumik tunisaqartar-
nermikkut »kalaallip aava-
nik« akilerlugu iluanaaru-
jussuartussaanerat taa-
maattussaasutut naalak-
kersuisunniit isigineqaan-
nalersimammat. Taamaat-
tumik apereqqqjaanarsisar-
poq, naalakkersuisugut
imerniartarfiutilissuarnit
kaasarfimmiorineqarnera-
mik?
Naggasiullugulu taan-
ngitsoorumanngil arput kat-
tuffipput ataatsimeersuar-
titsimmat Isumaginninner-
mi pisortaqeirfiup aallarti-
taata oqalugiartarnermini,
kommunit qeqqaniittut su-
leqatigiillutik imigassamik
ajornartorsiuteqartunut
katsorsartarfiliornissaq
naammassilluinnalemerar-
magu.
Sunaaffali naalakkersui-
sut inuiaqatigiinnut pakat-
sinangaartumik-aasiit aala-
jangiiumaartut!
Taamaattumik, innuttaa-
susi-aa, imigassamik ator-
nerluinikkut ukiorpassuar-
ni erloqititaasimasusi, naa-
lakkersuinikkut qinikkatta
imigassaq pillugu inuiaqati-
giinni amerlanerussuseqar-
tut isumaannut akerliusu-
mik aalajangiiuartarnerat
akuersaaginnarneqarsin-
naanngimmat, sakkortuu-
mik isummassinnik saq-
qummiussaqartalerniaritsi.
Nunattamiuna inorpiaasa
siunissaat matumani pine-
qartut!