Atuagagdliutit - 27.03.1992, Side 2

Grønlands Ejendomskontor
2
Det gælder om at gribe chancen
Penge i kommunekassen og en kortere bolig-venteliste. Det er
konsekvenserne af den nye lovgivning om andelsboliger
- Vi er selvfølgelig interesse-
rede i at nedbringe venteli-
sten for de boligsøgende og
få nogle penge i kommune-
kassen. Derfor gælder det
om at gribe chancen nu, og
udnytte den mulighed hjem-
mestyret har givet os fuldt
ud, for det er faktisk en me-
get favorabel ordning, siger
Agnete Davidsen, viceborg-
mester og formand for bolig-
udvalget i Nuuk.
Den chance, alle kommu-
nerne har fået, går ud på, at
de gennem andelslovgivnin-
gen kan omdanne udlej-
ningsejendomme til andels-
boliger. Kommunerne kan
faktisk sælge deres ejen-
domme ved at beboerne ove-
tager dem og skyder fænge i
dem. Pengene kan dels bed-
re kommunernes økonomi,
dels give dem mulighed for
at bygge flere boliger. Det
skyldes blandt andet, at
hjemmestyret er villigt til at
»forære« kommunerne, den
del det har skudt ind i for
eksempel 60/40-byggeriet,
hvis bare kommunen for-
pligter sig til at bruge belø-
bet til boligbyggeri og/eller
renovering af eksisterende
ejendomme i forbindelse
med at de omdannes til an-
delsboliger.
-1 det byggeri, der er byg-
get efter 60/40-ordningen,
skal Hjemmestyret i virke-
ligheden have deres penge
tilbage. Men eftersom vi har
tænkt os at bygge yderlige-
re, har vi tænkt os at spørge,
om vi kan beholde dem.
Konkrete planer
Der er allerede helt konkre-
te planer om, hvilke lejlighe-
der der skal omdannes til
andelsboliger, hvis beboerne
vil være med til det. Kom-
munen har tænkt sig at fo-
reslå tre steder: Niels Ham-
mekensvej, Jagtvej og
Manngua i Nuussuaq. Bebo-
erne i de pågældende lejlig-
heder vil få en henvendelse
pr. brev, og derefter vil der
blive holdt et orienterings-
møde. I alt skal 3/4 af bebo-
erne i en ejendom acceptere,
at man omdanner den til an-
delsbolig. Men ifølge Agnete
Davidsen bliver der ikke no-
get med at tvinge eller
tvangsflytte de beboere, der
eventuelt siger nej.
- De, der siger nej, kan bli-
ve boende. For man kan jo
godt forestille sig, at enkelte
har så lav en indkomst, at
det kan blive svært for dem
at skaffe penge til at købe en
andel for. I de tilfælde har vi
tænkt os, at vi, som kommu-
ne, kan leje os ind hos an-
delsforeningen, hvorefter vi
lejer ud til de enkelte beboe-
re, siger Agnete Davidsen.
En ny tanke
Reglerne er sådan, at man
ikke kan omdanne en udlej-
ningsejendom, før den er
over fem år gammel. Det
gælder for ejendommene de
tre førnævnte steder.
- Men ejendommene er ik-
ke så slidte, at de står foran
en totalrenovering, det er
udemærkede lejligheder.
Derfor skulle det undre mig
meget, om beboerne sagde
nej til sådan et tilbud, siger
Agnete Davidsen.
Andelstanken er en helt
ny tanke her i Grønland. De
fleste, der i dag er med i en
andelsboligforening, kender
princippet fra Danmark.
Men der er masser af men-
nesker, der ikke kender no-
get til, hvad en andelsbolig
er. Derfor vil jeg meget snart
indkalde til et orienterings-
møde. Specielt for de unge er
det alletiders chance, men
de er for tilbageholdende, si-
ger Agnete Davidsen.
- Jeg møder tit unge, der
henvender sig alt for sent
for at få en bolig. Først i sid-
ste øjeblik, når de er gift og
har fået et barn, finder de ud
af, at det ikke er så sjovt at
blive boende hos forældre-
ne. Men ventelisten på at få
en bolig er jo lang. Derfor
opfordrer jeg dem til at be-
gynde at spare op og overve-
je at få sig en andelsbolig.
Det tager ikke nær så lang
tid, derfor prøver jeg at sæt-
te de unge i kontakt med de
Nuummi piginneqatigiilluni
inissiaatillit klubbiat
Illunik tuniniaasarfik Grøn-
lands Ejendomskontori
Nuummi piginneqatigiilluni
inissiaatilinnut klubbilior-
niarpoq. Tamatumani siuu-
nertarineqarpoq inuit pigin-
neqatigiilluni inissiani naju-
gaqarnissamik soqutigisa-
qartut katersortinnissaat.
- Amerlasoorpassuit pi-
ginneqatigiinnikkut inger-
latsinissamik soqutigisaqa-
raluarput, ilisimaqqissaar-
naguli qanoq ilillutik aallar-
teriassallutik, allallu immis-
sut isumallit sumi naapis-
sinnaanerlugit, Palle Frede-
riksen, Grønlands Ejen-
domskontor, oqarpoq.
- Klubbi taanna aqqutiga-
lugu inuit attaveqatigiisiler-
sinnaavagut. Ilaasortat arfi-
nilinniit aqqaneq marlun-
nut amerlatigileraangata
ataatsimiigiaqqusisoqartas-
saaq. Tassani aalajangersin-
naapput piginneqatigiilluni
inissiaatileqatigiit peqati-
giiffiannik pilersitsisoqassa-
nersoq, taamalu inissialior-
luni aallarttittoqassaner-
soq.
Nuuk Andelsboligklubbi-
mi ilaasortaaneq akeqanngi-
laq. Ilaasortanngorniarluni
nalunaarfissaq immersori-
arlugu Grønlands Ejen-
domskontoremut nassiun-
neqassaaq, kingusinnersuk-
kullu tassannga attavigine-
qarluni. Pisortat inissiaa-
taasa attartortittakkat pi-
ginneqatigiilluni inissian-
ngortinniarneqarnerinik
klubbi sammisaqartuunngi-
laq.
andelsboligforeninger, der
allerede findes.
De fleste reagerer ved at
sige: »Jamen, det er kun for
millionærer«. Men det er jo
ikke rigtigt. I virkeligheden
er det her en ren foræring,
så det er med at udnytte mu-
lighederne, mens de er der. I
løbet af kort tid kan man få
sit eget.
Helt sit eget
- Der er den fordel ved an-
delsboligen, at den enkelte
kommer til at føle et større
ansvar for sin bolig. For
pludselig er det jo ens egen
bolig og ikke det offentliges.
Så passer man bedre på den
og kommer til selv at stå for
det hele og bestemme for ek-
sempel, hvordan boligen
skal se ud. Det betyder også
meget, hvordan naboerne
er, for man skal jo være sam-
men om vedligeholdelsen
udenfor, siger Agnete Da-
vidsen.
- Da jeg selv boede i lejlig-
hed, havde alle beboerne i
opgangen en dag besluttet,
at nu ville vi rydde op og gø-
re området omkring ejen-
dommen pænt. Men det blev
der ikke noget af. Da jeg
henvendte mig til vicevær-
ten for at låne skovle og ri-
ver, fik jeg at vide, at det
skulle vi aldeles ikke blande
os i.
Det er muligt, at der i dag
er mere åbenhed overfor lig-
nende initiativer, men med
en andelsbolig er man da
sikker på ikke at støde på
den slags modstand. Der be-
stemmer man selv, sammen
med sine naboer, hvad man
gør og ikke gør.
- Inlgisaq nammineq pigigaanni arlaluinnarnik pissuseqar-
figineqartarpoq, inissiatut attartuinnarneranut sanilliullu-
gu. Avatangiisit kusanartuutinnissaat pingaaruteqaleria-
saartarpoq, aserfallatsaalinissaalu kisaatiginarnerulersar-
luni, Agnethe Davidsen oqarpoq. (Ass.: Knud Josefsen).
- Når man ejer sin bolig, har man et helt andet forhold til
den, end når det »bare« er en lejlighed, man har lejet. Plud-
selig betyder det noget, at omgivelserne er pæne, og at
ejendommen bliver vedligeholdt - det er jo ens eget, siger
Agnete Davidsen. (Foto: Knud Josefsen).
Nuuk Andelsbolig-klub
Grønlands Ejendomskontor
opretter nu en Andelsbolig-
Klub i Nuuk. Formålet med
klubben er at sætte folk, der
er interesserede i at flytte i
andelsbolig, i forbindelse
med hinanden.
- Mange er interesserede i
andelstanken, men ved ikke
helt, hvordan de skal gå i
gang, og hvor de skal møde
andre med den samme idé,
siger Palle Frederiksen,
Grønlands Ejendomskon-
tor.
- Gennem andelsbolig-
klubben kan vi sætte folk i
forbindelse med hinanden.
Det er tanken, at hver gang
vi har meUem seks og 12 nye
medlemmer, indkaldes de til
et møde. Her kan de så be-
slutte, om de vil stifte en an-
delsboligforening og gå i
gang med at bygge.
Det er gratis at blive med-
lem af Nuuk Andelsbolig-
klub. Man skal blot indsen-
de tilmeldingsblanketten i
udfyldt stand til Grønlands
Ejendomskontor, hvorefter
man hører nærmere. Klub-
ben beskæftiger sig ikke
med omdannelse af eksiste-
rende offentUge lejerboliger
til andelsboliger.