Atuagagdliutit - 27.03.1992, Qupperneq 9

Grønlands Ejendomskontor
10
Inissianik attartortut nammineq
aqutsisariaqarput
Ineqarnikkut piginneqatigiiffiit allanut attuumanngitsut attartortullu kattuffiat ataaseq. Tamakku Siumup
ineqarneq pillugu politikMkkut isumasioqatigiisitsinerani kissaatigineqarput
Ukiuni aggersuni inuppas-
suit attartortuunermit pi-
ginneqataanermut nuussi-
massapput. Piginneqataa-
sutut nammineq inigassaq
annertoorujussuarmik si-
unniuteqarfigineq£irtarpoq.
Apeqqutaalerporlu inuit at-
tartortutut najugaqartuar-
tussat qanoq pissanersut.
Attartortut inigisaminnut
sunniuteqarnerulernissaat
suliniutigineqarpoq, ilaati-
gut Siumup tungaanit. Siu-
mut ineqarneq pillugu poli-
tikkikkut isumasioqatigiis-
sitseqqammerpoq, Nuummi
martsip arfmeq aappaanni
arfineq pingajuannilu.
Inissiat attartortinneqar-
tartut aqunneqarnerat
kommuninit Namminersor-
nerullutillu Oqartussanit
peerneqassapput, ineqar-
nermillu ingerlatseqatigiif-
fiit pilersinneqassallutik,
taamaalillutik attartortut
inigisaminnut sunniuteqar-
sinnaanngortillugit, aserfal-
latsaalineqarnerinullu aki-
sussaalersillugit. Tamatu-
munnga peqatigitillugu at-
tartortut inissianik attar-
tortut kattuffiliortinneqas-
sapput, taannalu aqqutiga-
lugu periarfissaminnik pi-
sinnaatitaaffimminnillu pit-
saanerusumik ilisimatinne-
qartassallutik.
Siumup ineqarneq pillugu
politikikkut isumasioqati-
giissitsinerani peqataasunit
tamakku Siumup siulersui-
suunerinut oqallisissiarine-
qarput.
Isumasioqatigiinnerup
ilaatigut siunertaraa paasi-
niassallugu qanoq iliorluni
inuit inissiani attartortit-
takkani najugaqartut inigi-
saminnut soqutiginnilersin-
neqarsinnaanersut, soorlu
aserfallatsaaliineq najuga-
qatigiinnerlu eqqarsaatiga-
lugit. Danmarkuni najuga-
qatigiit peqatigiiffii Lejer-
bop aamma Lejernes Land-
sorganisationip sinniissaat
ilaatigut saqqummiussisin-
neqarput.
Aqqutit pisariitsut
Isumasioqatigiinnermi si-
uunnersuutit saqqummer-
tut ilagaat ineqarnikkut pe-
qatigiiffinnik pilersitsiso-
qassasoq. Taamatut siun-
nersuuteqartoqarpoq attar-
tortunut ataasiakkaanut pi-
sortat inissianik attartortit-
takkanik aqutsinerat, inger-
latsinerat aserfallatsaaliine-
rallu paasiuminaassinnaa-
sarmat. Tamakku attartu-
tut inigisamik pitsaasuutin-
nissaannik soqutigisaqan-
nginnerannut patsisaasut
ilagisinnaavaat. Ineqarnik-
kut ingerlatseqatigiiffiit aq-
qutigalugit attartortut im-
mikkoortortaqarfitik nam-
minerlu siulersuisutik aq-
qutigalugit inissianut inigi-
saminnut toqqaannartumik
piviusumillu sunniuteqar-
sinnaalissapput.
Pingaarnerusutigut suli-
assat, soorlu nutaanik sa-
naartorneq iluarsaanerillu
Nam minersorneru llutik
Oqartussanit suli isumagi-
neqassapput, ineqarnikkul-
lu ingerlatseqatigiiffiit kom-
muninit nakkutigineqas-
sapput. Siunertarineqarpor-
lu illuatungeriit akornanni
aqqutit pisariitsuullutillu
paassiuminartuunissaat,
ineqarnermulu akiliutip aa-
lajangersarneqartarnera
aamma paasiuminartuusa-
riaqarpoq. Ineqamermut
ingerlatseqatigiiffiit aqquti-
galugit missingersuutit
naatsorsuutillu ineqartunut
saqqummiunneqartassap-
put, taamaalillutik taakku
aningaasat sumut atorne-
qarnissaanut malinnaasin-
naallutillu aalajangiisinnaa-
niassammata.
Pisinnaatitaaffitit
ilisimasariaqarpatit
»Kalaallit Nunaanni Attar-
tortut Nuna Tamakkerlugu
Kattuffiat«. Isumasioqati-
giinnermi peqataasut isu-
maqarluinnarput attartor-
tut soqutigisatik tunngavi-
galugit kattuffiliornissamut
sapinngisamik annertuner-
paamik kajumisssaarneqas-
sasut. Tamanna Siumut, su-
lisartut peqatigiiffeqarnerat
aqqutigalugit Danmarkimi-
lu Attartortut Nuna Ta-
makkerlugu Kattuffiat sule-
qatigalugu ingerlanneqar-
sinnaavoq.
Peqataasut isumaqati-
giipput attartortut periar-
fissatik pisinnaatitaaffitillu
Alt i sol-
afskærmning
GÅ TIL FAGMANDEN
DET BETALER SIG
Tuapanngult 8
Box 348 • 3900 Nuuk
Tit 2 13 93
Fax 2 23 93
pillugit pitsaanerusumik
paasissutissinneqartaria-
qartut, soorlu paasisitsini-
aanerit pikkorisssartitsine-
rillu aqqutigalugit. Taamaa-
liornikkut attartortut allat
peqatigalugit sunik kissaa-
teqarnerminnik eqqarsaate-
qarnerulersinneqartussaap-
put, atukkamik pitsaanne-
rulersinneqarnissaat eqqar-
saatigalugu.
- Periarfissat pisinnaatitaaffiillu pillugit attartorlutik naju-
gaqartut pitsaanersumik ilisimatinneqartariaqarput. Siu-
mup ineqarneq pillugu politikkikkut isumasioqatigiisitsine-
rani oqailisissiatut tamanna ilanngunneqarsimavoq.
- Lejere skal informeres bedre om deres muligheder og ret-
tigheder. Dét er oplægget fra Siumuts bohgpohtiske semi-
nar.
Lejere skal have selvstyre
Uafhængige boligselskaber og en lejer-organisation. Det er ønskerne fra
Siumut’s boligpolitiske seminar
Mange mennesker vil i de
kommende år skifte fra at
være lejere til at blive an-
delshavere. Som andelsha-
ver har man en høj grad af
indflydelse på sin egen bolig.
Spørgsmålet er, hvad der så
skal ske med de mennesker,
der fortsætter som lejere.
Der er kræfter i gang for at
øge lejernes indflydelse på
og interesse for deres egen
bolig, blandt andet fra Siu-
mut, der netop har afholdt
et boligpolitisk seminar i
Nuuk den 7. og 8. marts.
Udlejningsej endomme
skal udskilles fra kommu-
nernes og hjemmestyrets
administration, og der skal
etableres boligselskaber,
hvor lejerne kan få indfly-
delse på deres bolig og an-
svar for dens vedligeholdel-
se. Samtidig skal lejerne ha-
ve en organisation, der sik-
rer dem bedre information
om deres muligheder og ret-
tigheder. Det er oplægget til
Siumuts hovedbetyrelse fra
de deltagerne, der netop har
deltaget i Siumuts boligpoli-
tiske seminar. Formålet
med seminaret var blandt
andet at finde ud af, på hvil-
ke måder man i højere grad
kan få mennesker, der bor i
udlejningsejendomme til at
interessere sig for deres bo-
lig, for eksempel for vedlige-
holdelse og nabofællesskab.
Blandt oplægsholderne var
blandt andet repræsentan-
ter for boligforeningen Le-
jerbo og Lejernes Landsor-
ganisationen i Danmark.
Enkle kommandoveje
Ét af de forslag, der ud-
sprang af seminaret er, at
der skal oprettes boligsel-
skaber. Forslaget kommer,
fordi det kan være svært for
den enkelte at gennemskue
administration, drift og ved-
ligeholdelese af de offentlige
udlejningsejendomme. Det
kan være en af grundene til
at lejerne ikke interesser sig
for, om boligerne er i god
stand. Gennem et boligsel-
skab kan lejerne via afdelin-
ger og egne bestyrelser få di-
rekte og reel indflydelse på
de boliger, de bor i.
Hjemmestyret skal stadig
varetage de overordnede op-
gaver som for eksempel ny-
byggeri og renovering, og
kommunerne føre tilsyn
med boligselskaberne. Men
det er meningen, at kom-
mandovejene mellem par-
terne skal være enkle og
synlige, ligesom det skal væ-
re enkelt at gennemskue,
hvordan huslejen er fastsat.
Gennem boligselskaberne
skal beboerne have forelagt
budgetter og regnskaber, så
de kan følge med i og be-
stemme, hvad pengene skal
bruges til.
Kend dine rettigheder
»Lejernes Landsorganisa-
tion i Grønland«. Det var se-
minariedeltagernes klare
opfattelse, at lejerne skal
stimuleres mest muligt til at
etablere en interesseorgani-
sation. Det kan gøres gen-
nem Siumut, gennem fagbe-
vægelsen og gennem et sam-
arbejde med Lejernes Land-
sorganisation i Danmark.
Deltagerne var enige om,
at lejerne skal informeres
bedre, for eksempel via
kampagner og kurser, om
deres muligheder og rettig-
heder. Det vil gøre lejerne
mere bevidste om, hvad de
selv, og sammen med andre,
kan gøre for at forbedre de-
res vilkår.