Atuagagdliutit - 13.04.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 44 1992
mmmmmsmmmmmmmm

QANORLUUNNIIT NASSUIAASOQARALUARPAT
NAALAKKERSUISUNI ILAASORTAQ Kaj
Egede tallimanngormat imminut annaanniar-
sarivoq sumik pisuussuteqanngivissutut
isikkoqalerniarluni.
Tugassiortut katersortinneqarneranni
aviisimi matumani allakkut allaatigineqartu-
mi Qorlortorsuarmi misiliinnerup aningaasa-
qarneratigut kanngunaannartumik nammi-
neq pisortaqarfimminit aqunneqarnera nas-
suiamiarsarigaluarpaa oqarluni paasissutis-
sat pissarsiariniarsimagaluarlugit, pissarsia-
risinnaasimanagilli. Siullermik 91-imi aasaak-
kut kukkunersiuisut oqaaseqaataat pissarsia-
rimagit, oqaaseqaatini taaneqarsimalluni
misiliineq millionerpassuamik sippuiffiusi-
mallunilu iluamik aqunneqanngitsoq. Aatsaat
ukiakkut oktoberimi iluatsippooq, novembe-
rimilu ilassutitut akuersissutinik tunineqar-
poq, misiliinnerup ingerlateqqinnissanut pe-
riarfissaqalerluni - nalaakkersuinuli ilaasor-
taq Emil Abeisen aamma naalakkersuisut
siulittaasuat sioorasaaripput atorfilinnik so-
raarsitsoqartariaqartoq unnerlugu.
KAJ EGEDE Jørn Graversenimit ilumoorfi-
gineqarluni tapersersomeqarpoq, taannalu
sisamanngomermiit Inuussutissarsiornermi
Pisortaqarfimmi pisortaanerminit soraarsin-
neqarpoq. Kikkut tamarmik tusaasut direk-
tøri taanna nipaarluusaraluaqisoq oqarpoq
aqutsinikkut kukkuluttortoqarsimasoq, aqut-
sinikkut akisussaaffik nammineq akisussaaf-
figisimagini isumaqarnerarlunilu naalakker-
suisut eqqortumik aalajangiisimasut.
KAJ EGEDE-p Jørn Graversenillu tugassior-
tut katersortinneqarneranni saqqummiusi-
nerat naalakkersusiut siulittaasuata Lars
Emil Joohansenip sisamnngormat Kaj Ege-
dep pissutinneqarsinnaannginneranik oqar-
neranik nangitsisuupput, Lars Emil Johanse-
nilu oqarpoq Kaj Egede ulapittuartuugami
sap. akunneri qaammatilluunniit tamaasa pi-
sortaqarfimmini suliassarpassuit nakkutigiu-
arsinnaanngikkai. Direktørilli akisussaaffip-
piarigaa akuersissutit atuuttut eqqortinne-
qarnissaat Inatsisartullu akuersissutaasa al-
laffissomikkut iluamik aqunneqarnissaat qu-
lakkiissallugu, kiisalu naalakkersuisuni ilaa-
sortap pisariaqartunik ilisimatinneqartarnis-
saa aamma akisussaaffigalugu.
kaj iiGEDE-p soraarsinneqarmssaa AG-p
tallimanngormat piumasaraa, massakkullu
nassuertoqarneratigut Kaj Egede inngilinn-
guatut pisuusseqanngitsigisutut isikkortin-
neqalermat, pissutissaqanngitsumik pasiller-
neqartilemeqarneranut immaqa utoqqatse-
qusisoqarsinnaavoq.
UPPERNARSAATITULLISAQQUMMIUN-
NEQARTUT misissorlualaaraanni suliassaq
taammaattoq eqqartuussivimmi susliarineqa-
runi allarluinnarmik inerneqassagaluarpoq.
Jøm Graversen tamakkiisumimmi »nassu-
eraluarpoq«, tassungali atatillugu nassuerne-
rata qanoq ilumoortigissusia apeqquterujus-
suuvoq, naalakkersuisullu aalajangemeran-
nik eqqortuuneraanera/-nnginnera matuma-
ni soqutaanngilluinnarpoq. Atorfilittut aqut-
sisoqarfimmi tassani naalakkersuisunilu
taassuma naalakkersuisullu taakkuusut ataa-
ni atorfimmut allamut nuutsinneqaannarpoq.
Imaalluarsinnaavoq kukkusimalluni isuma-
qarluinnartoq, imaassinnaavoq akornuser-
sorneqarumanngiinnarluni taamatut oqartoq,
qanorluunniilli pisoqaraluarpat Jørn Graver-
senimut silatusaarnerunavianngilaq Kaj Ege-
de assortussallugu, naalakkersuisullu Kaj
Egedemik pinngitsuutitisinissamik aalajan-
gemerat assortussallugu, tamannami suliffia-
nut nutaamut akomutaaginnarsinnaammat.
IMAASSINNAAVOQ ILUMOORTOQ Kaj
Egede sioma paasissutissamik atorfissaqarti-
taminik piniaraluarami aatsaat oktoberimi
pissarsiarisinnaasimagai. Soormi taamanili
ullumikkut oqamermisut periusissaq eqqor-
tutuaanerakkani iliuuserisimanngilaa? Di-
rektørini taamanili sooq soraarsissimanngi-
laa? Taamani ukiakkut ataatsimiinnermi sip-
puutaasunut 8 millioner koruunit tunniunne-
qarmata Emil Abelsenip aamma Lars Emil
Johansenip sioorasaarutaat sooq tusaanngit-
suusaarsimavai? Misissuinisssamik piuma-
saqameq taamanili sooq naammassiniarsi-
manngilaa? Misiliinneq Royal Greenlandimut
sooq nerliunniaraluarpaa, naak nalunngere-
relugu suli allanik sippueqqittoqarsimasoq,
siunissmailu suli annertunerusumik aningaa-
sartuutaassasoq?
KAJ EGEDE-p ukiarmi ataatsimiinnerup
kingornali misiliinneq soorluuna sumilluun-
niit iliuuseqarfigisimanngikkaa - Royal Gre-
enlandimut nerliussiniaraluarnera eqqaas-
sanngikkaanni. Misiliineq taanna Royal Gre-
enlandip sisamanngormat nalunaarutai malil-
lugit ingerlateqqinneqassaguni suli 20 mil-
lioner koruunit sinnerlugit aninagaasartuu-
taaqqittussaavoq (37 millioner koruunit atu-
lussinnarneqareersut qaavisigut), aammalu-
mi qaqugumulluunniit sinneqartoorutaaffiul-
luni ingerlalinngisaannartussaasoq.
Politikerimut akisussaamut nutaarsiassaq
tamanna tupaallannarsimaqippat politikeritut
akisussaasut sumut atorfissaqartissagatsigit?
LARS EMIL JOHANSEN soorunalimi ilmo-
orpoq oqarami naalakkersuisuni ilaasortap
bilagit kontollu assigiinngitsut ataasiakkaat
tamaasa misissortuarsinnaanngikkai. Karsi-
liuna frimærkiisivik koruuninik hundredenik
arlalialunnik sippuiffigineqartoq maani pine-
qanngitsoq. Maani pineqarpoq millionilik-
kuutaanik arlaleriarluni sippuisarsimaneq,
nalaakkersuisunilu ilaasortap taamakku nak-
kutigisinnaanngippagit akileraartartuusugut
inuk taanna akisussaaffeqartissallugu akissa-
qanngilluinnarpugut. Pitsaaneruinnassaaq
atorfillit siunissami qinertalerutsigit.
SULIAMI MATUMANI Kaj Egede inuttut
qitiunngilluinnarpoq. Politikeritut ajunngit-
sorpassuarnik angusaqartarsimavoq, qularia-
sariaqanngilluinnarporlu imminut eqqarsaa-
tiginani eqiasuillunilu naalakkersuisoqarfim-
mini suliassarpassuit sapinngisamik pitsaa-
nerpaamik naammassiniartarmagit. Maani
qitiusoq tassa nalaakkersuisuni ilaasortap po-
litikkikkut akisussaasup ilisimatinneqartar-
nissani aamma pinngitsoorani akussaaffigi-
gaa, allaffeqarfimmini ingerlaneq nakkutigis-
sallugu, naalakkersuisoqarfini ilisimassallu-
gu, kiisalu inatsisit akuersissutillu eqqortu-
mik malissallugit. Tamaaku eqqortinneqann-
gippata politikkikkut ingerlatsineq tatigine-
qarsinnaajunnaassaaq.
Aalisamermut suliffissuaqarnermullu naa-
lakkersuisup qanorluunniit nassuiaasoqaqat-
taaraluarpat qulaani tulleriiaarlugit taakkar-
tomeqartut eqqortissinnaasimanngilai, ta-
maattumillu tunuaratariaqarluni.
UANSET FORKLARINGER
FREDAG FORSØGTE landsstyremedlem
Kaj Egede at renvaske sig selv, så han frem-
stod som den rene uskyldighed.
På et pressemøde, som refereres andet-
steds i dagens avis, fortalte han om, hvordan
han forgæves havde forsøgt at få oplysninger
ud af sin egen administration om økonomien
i skandaleprojektet Qorlortorsuaq. Første
gang i sommeren 91 efter at han havde fået de
revisionsbemærkninger, der konkluderede
millionoverskridelser og manglende styring
af projektet. Først i oktober lykkedes det
endeligt, og i november fik han så en tillægs-
bevilling, så projektet kunne køre videre -
plus truslen fra landsstyremedlem Emil
Abeisen og landsstyreformand Lars Emil Jo-
hansen om, at det måtte koste hoveder i
embedsmandsstanden.
KAJ EGEDE blev loyalt bakket op af Jørn
Graversen, der siden torsdag har været for-
henværende direktør i Erhvervsdirektora-
tet. For åben mikrofon erkendte den ellers
meget lidt snakkende direktør, at der var
sket administrative fejl, at han havde haft det
administrative ansvar, og at han syntes, at
landsstyret havde truffet en rigtig beslut-
ning.
BÅDE KAJ EGEDES og Jøm Graversens
storvask for åbent tæppe på pressemødet lå
således i klar forlængelse af landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansens udtalelser tors-
dag aften om, at Kaj Egede ikke kunne være
ansvarlig og at landsstyremedlemmet er en
travl person, der ikke kan sidde hver uge
eller hver måned og checke alle sit store og
omfattende direktorats konti. Men at det net-
op var direktørens ansvar at sikre, at gælden-
de bevillinger blev overholdt, at der var styr
på administrationen af Landstingets vedta-
gelser, og at det var hans ansvar at sikre
landsstyremedlemmet den fornødne infor-
mation.
I FREDAGS forlangte AG Kaj Egedes afsked,
og nu fremstår det jo næsten som en oplagt
tilståelsessag, hvor Kaj Egede som en uskyl-
dig engel har krav på en undskyldning for
helt uberettiget at have været mistænkt.
SER MAN IMIDLERTID lidt nærmere på
bevisførelsen, så er der ikke meget, der ville
holde i kredsretten.
Jøm Graversen kommer ganske vist med
en uforbeholden »tilståelse«, men han er i
denne situation ikke noget sandhedsvidne,
og om han mener, landsstyrets beslutning er
rigtig eller ej, er totalt ligegyldig. Han er som
embedsmand blevet flyttet til et andet job i
samme administration under samme lands-
styremedlem og samme landsstyre. Det kan
være, han virkelig mener, han har dummet
sig, det kan også være, han bare vil have ro,
og under alle omstændigheder vil det sand-
synligvis være uforeneligt med det nye job,
hvis han gik på kollisionskurs med Kaj Egede
og landsstyrets beslutning om at frikende Kaj
Egede.
DET KAN DA GODT være rigtigt, at Kaj
Egede sidste år forgæves forsøgte at få de
relevante oplysninger og først fik dem i okto-
ber. Men hvorfor gjorde han så ikke dengang,
hvad han i dag påstår er det eneste rigtige?
Hvorfor fyrede han ikke sin direktør den-
gang? Hvorfor overhørte han truslerne fra
Emil Abeisen og Lars Emil Johansen på ef-
terårssamlingen, da han fik de godt otte mil-
lioner kroner, projektet var overskedet med
dengang? Hvorfor satte han ikke den under-
søgelse igang, der blev bedt om? Hvorfor
forsøgte han at sparke projektet over til
Royal Greenland, selvom han vidste, at det
havde nye overskridelser og fortsat ville kos-
te flere penge?
KAJ EGEDE har tilsyneladende ikke gjort
noget som helst ved projektet siden efterårs-
samlingen - andet end at forsøge at få Royal
Greenland til at overtage det. Et projekt, som
Royal Greenland torsdag meddelte ville kræ-
ve endnu godt 20 millioner (oven i de allere-
de brugte 37 millioner), hvis det skulle fort-
sætte, og at det iøvrigt næppe nogensinde
ville kunne give overskud.
Hvis det kan være en totalt overraskende
nyhed for den ansvarlige politiker, hvad skal
man så med ansvarlige politikere?
LARS EMIL JOHANSEN har naturligvis ret
i, at et landsstyremedlem ikke kan sidde og
kontrollere alle bilag og alle konti hele tiden.
Men det er ikke en frimærkekasse, der er
overskredet med nogle hundrede kroner.
Der er tale om gentagne millionoverskridel-
ser, og hvis ikke et landsstyremedlem har tid
til at checke det, så har skatteborgerne gan-
ske enkelt ikke råd til at have ham som an-
svarlig. Så er det bedre, at vi fremover stem-
mer om embedsmændene.
DET CENTRALE i denne sag er slet ikke
Kaj Egede som person. Han har gjort mange
gode ting som politiker, og der er ingen
grund til at betvivle, at han ikke uegennyttigt
og flittigt har forsøgt at løse sit landsstyre-
områdes mange opgaver bedst muligt. Det
centrale er princippet om, at det politisk an-
svarlige landsstyremedlem rent faktisk er
ansvarlig for at være informeret, for at have
check på sin administration, for at kende sit
landsstyreområde, for at overholde love og
bevillinger. Ellers bryder tilliden til det politi-
ske system sammen.
Landsstyremedlemmet for fiskeri og indu-
stri har, uanset diverse forklaringer, rent fak-
tisk ikke levet op til disse principper, og
derfor må han gå af.