Atuagagdliutit - 20.05.1992, Page 6

6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 56 1992
- Aalisarneq nukittorsarneqassaaq
Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaaffiisa allanngortitemeqarnerinut pissutaavoq aalisarnerup
nukittorsarneqameqarnissaa
NUUK(KR) - Naalakkersui-
sut siulittaasuat Lars Emil
Johansen AG-mut oqarpoq
naalakkersuisunut ilaasor-
tat akisussaaffiisa allan-
ngortitemeqarnerinut pis-
sutaasoq aalisarnikkut
inuutissarsiornermi atugas-
sarititaasut pitsanngorsar-
neqarnissaat kissaatigine-
q armat taamaattumillu
namminerisamik naalak-
kersuisoqarfiussasoq. Eqa-
luit pillugit mamianartulia-
mut toqqaannartumik naa-
lakkersuisoqarfiillu ataasi-
akkaat nussornerinut at-
tuumassuteqarnersoq taa-
maanginnerarpaa. Marlun-
ngormat ualikkut nussui-
nermi pisortaqarfinni suli-
suinnaat arlallit oqarput
nussuineq nuannarinagu.
- Nussuinerit suleqataa-
sunut ataqqinninnginner-
mik takutitsineruvoq. Tassa
sulinerma nalaani pingajus-
saa naalakkersuisoqarfim-
mik nikisitsivugut. Suleqa-
taasut soqutigineqanngillu-
innarneramik, namminer-
sornerusut gangiini ippas-
saq ualikkut oqatsiartarne-
rit nipaatsut ilai taamaap-
put, naalakkersuisut gangi-
ni naalakkersuisoqarfiit ilai
allanut nutserneqarnissaat
pillugit ingerlaarneranni.
Gangini ingerlaarnerit
naammassimmata naalak-
kersuisut siulittaasuat AG-
p naapippaa taassuma allaf-
fiani ulloq taanna politi-
kkikkut pisut oqaaseqarfi-
geqqullugit.
Aalisarneq
pingaarnerutillugu
AG: - Sooq suliaqarfisi allan-
ngorartittuarpisigik?
Taamaaliortuanngila-
gut. Aatsaat maannakkut
naalakkersuisuusut atuun-
nerini taamaaliortoqarpoq.
Maannakkut allanngortitsi-
nermi siunertarineqarpoq
aalisarnermi, piniarnermi
savaateqarnermilu naalak-
kersuisoqarfik ataatsimut
katigusimanissaat kissaati-
gineqarmat. Inuutissarsior-
nermut tunngassuteqartut
tamaasa pinnagit. Ukiuni
kingullerni inuutissarsior-
nermut tunngassuteqartut
suugaluilluunniit ataatsi-
mut katersorniartarsimava-
gut tassa inuutissarsiorner-
mut tunngassuteqartunik
naalakkersuisoqarfeqarner-
put tunngavigiinnarlugu.
Tamanna annertuallaalersi-
mavoq. Isumaqarpunga aa-
lisartut peqatigiiffiisa ukiu-
ni kingullerni aalisarnerup
annerusumik aallunneqar-
nissaanik tikkuaas arneri
eqqortuusut. Naalakkersui-
sunut suliassaq tulleq angi-
sooq tassa aalisarneq. Sulia-
qarfiit allat allanngortiter-
neqarneri pisariaqarsimap-
put taassuma ataatsip allan-
ngortinneqamerinnaatigut.
AG: - Tassa naalakkersui-
sut amerlinisinnissaat kis-
saatiginnginnassigik?
- Tamanna eqqorpoq. Isu-
maqarpugut naalakkersui-
soqarfiit amerlisinnissaat
pissusissamisoortuunngit-
soq. Kissaatigigatsigu allaf-
fissornikkut pisortallu ani-
ngaasartuutaat annikillile-
rum allu git. Naalakkersui-
soqarfiit amerligutsigik taa-
va aamma pisortaqarfitsi-
gut assigisaatigullu ani-
ngaasartuutivut amerliler-
tussaavagut, taamaalioru-
sussimanngilagulli.
Allamik oqarneq
AG: - Allanngortiterinerit
Qorlortorsuaq pillugu sulia-
mut qanoq attuumassute-
qartigaat?
Attuumassuteqanngi-
vipput, eqqaassanngikkaan-
ni inuutissarsiornermi pi-
sortaqarfiup allaffissornik-
kut aqunnerliorneqarnera-
tigut suliassat naammassi-
neqarsinnaajunnaarsimam-
mata.
AG: - Inatsisartut kater-
suussimasariaqanngikkalu-
arpat maanna Kaj Egede so-
raamiuteqareermat?
- Taama isumaqarneq
takuniarsimavara. Sooru-
nami qanoq piumassuseqar-
tigineq apeqqutaavoq. Isu-
maqarpunga nutaamik paa-
sissutissiinissaq pisariaqar-
toq partiinit nalunaarutit
assigiinngitsut takkutereer-
sullu ulloq 8. april naalak-
kersuisunut oqareernerisi-
gut: Qorlortorsuaq matune-
qarli! Tamatuma kingorna
inatsisartut angerlartinne-
qarput, partiillu assigiin-
ngitsut oqaaseqartitaat 8.
aprilimi oqarsimanerminnit
allaanerusumik oqaluler-
■ Fiskeriet skal styrkes
Ændringerne i landsstyremedlemmers ansvar skyldes ønske om at styrke
fiskeriet
NUUK(KR) - Landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen siger til AG, at ændrin-
gerne i landsstyremedlem-
mernes ansvar skyldes, at
fiskerierhvervet skal have
bedre vilkår og derfor have
sit eget landsstyreområde.
Han afviser, at der er nogen
direkte sammenhæng mel-
lem ørredskandalen og roke-
ringerne de enkelte lands-
styremedlemmer i mellem.
Ved overdragelsesforretnin-
gerne tirsdag eftermiddag
gav flere menige medarbej-
dere rundt omkring i direk-
toraterne udtryk for, at de
ikke biyder sig om rokerin-
gerne.
- Rokeringerne er mangel
på respekt for medarbejder-
ne. Det er tredje gang i min
tid, vi skifter landsstyreom-
råde. Tager man overhove-
det ingen hensyn til medar-
bejderne, lød nogen af de
lavmælte kommentarer på
hjemmestyrets gange i går
eftermiddag, da landsstyret
var på vandring rundt i gan-
gene for at overdrage områ-
der fra et landsstyremedlem
til et andet.
Da stafetløbet på gangene
var overstået, fangede AG
landsstyreformanden på
hans kontor for at få hans
kommentar til dagens politi-
ske begivenheder.
Koncentrere sig om
fiskeri
AG: - Hvorfor skifter I hele
tiden resortområder?
- Vi gør det ikke hele ti-
den. Det er første gang, at
der sker en resortændring i
det nuværende landsstyre.
Den nu foretagne resortæn-
dring skyldes et overordnet
ønske om at have et lands-
styreområde, der koncentre-
rer sig om fiskeri, fangst og
fåreavl. Ikke et landsstyre-
område for alle erhvervs-
mæssige anliggender. Inden
for de seneste år har der væ-
ret en tendens til at samle
alt, hvad der overhovedet er
erhvervsrelateret, fordi man
har haft et landsstyreområ-
de for erhvervsmæssige an-
liggender. Det er blevet for
omfattende. Jeg mener, at
det er korrekt, når fiskernes
organisationer inden for de
seneste år har peget på, at
der bør være en større sats-
ning på fiskeri. Den næste
store opgave for landsstyret
er fiskeriet. Alle de andre re-
sortændringer er blevet
nødvendige af denne ene
ændring.
AG: - Det er fordi I ikke vil
udvide antallet af landssty-
remedlemmer?
- Det er korrekt. Vi mener
ikke, at det er hensigtsmæs-
sigt at udvide antallet af
landsstyreposter. Vi ønsker
at begrænse de administra-
tive og offentlige udgifter.
Hvis vi laver et nyt landssty-
reområde, så udvider vi også
udgifter til direktorater og
lignende, og det har vi ikke
ønsket at gøre.
Sagde noget andet
AG: - Hvor meget hænger
ændringerne sammen med
Qorlortorsuaq-sagen?
- Faktisk slet ikke, ud over
en erkendelse af, at en del af
årsagen til, at der har været
en manglende administrativ
ledelse af erhvervsdirekto-
ratet er, at opgaven har væ-
ret for uoverkommelig.
AG: - Er landstingssam-
lingen overflødig, når Kaj
Egede alligevel sagde op?
- Jeg har godt set det syns-
punkt. Det kommer selvføl-
gelig an på temperament.
Jeg mener, at en ny afkla-
ring var nødvendig efter, at
der er kommet forskellige
meldinger fra de partier, der
den 8. april sagde til lands-
styret: Luk Qorlortorsuaq!
Derefter blev landstinget
sendt hjem, og de forskellige
partiers ordførere begyndte
at sige noget andet, end
hvad de sagde 8. april. Det
har været et uholdbar parla-
mentarisk grundlag for
landsstyret at arbejde videre
på. Derfor har jeg helt uaf-
hængigt af Kaj Egedes be-
slutning om at tage sin af-
sked fundet det nødvendigt
at skabe klarhed om, hvil-
ken parlamentarisk grund-
lag landsstyret nu har at ar-
bejde ud fra. Den klarhed er
skabt i dag. Den del at lands-
tinget, der har ønsket at del-
tage aktivt i dagens arbejde,
har givet landsstyret et
grundlag arbejde videre på.
Udvandring
AG: - Der er også en del, der
ikke ønsker at samarbejde.
Hvordan oplever du udvan-
dringen?
- Det er en underlig måde
at gøre det på. Man kan i det
mindste motivere sine
standpunkter fra talersto-
len. Jeg betragter det som
manglende respekt for det
parlamentariske arbejde,
når man uden at forklare
det bare forsvinder. Når no-
gen af dem så har kritiseret
samlingen for at være spild
af penge, så kan man da i det
mindste gøre sit arbejde
færdigt. Når man er valgt til
at repræsentere folket, så
skal man være der, når der
er arbejde at gøre i landstin-
get.
- Det har været nødven-
digt at få afklaret den politi-
ske situation. Jeg er glad for
at der nu er et klart og brug-
bart grundlag for landssty-
ret at arbejde videre på.
AG: - Hvad med den inter-
ne Siumut- situatuion efter
kupplanerne? Er Jonathan
Motzfeldt banket på plads?
- Vi bruger ikke at banke
eller banke på plads i Siu-
mut. Men vi drøfter tingene,
og det har vi gjort. Jeg håber
enhver tvivl er fjernet ved,
at Siumut markederede sig
intakt i dag på trods af de
rygter, der har været.
MEDDELELSE
Retsvæsenet i Grønland holder lukket Grundlovs-
dag, tirsdag den 5. juni 1992.
Landsdommeren i Grønland
put. Tamanna naalakkersu-
isunut naalakkersuinikkut
tunngavigissallugu naam-
magineqarsinnaanngilaq.
Taamaattumik Kaj Egedep
nammineq tunuarumalluni
aalajangerneranut attuu-
massuteqanngilluinnartu-
mik aalajangersimavunga
naalakkersuisut naalakker-
suinikkut sulinerminni
suut tunngavigissaneraat
paasiniarluassallugu. Tun-
ngavissaq tamanna ullumi
pUerpoq. Inatsisartut ilaasa
ullumi suliami peqataaru-
suttut naalakkersuisut suli-
neranni tunngavissaler-
paat.
Anianeq
AG: - Ilaqarpullu aamma su-
leqataajumanngitsunik.
Anianeq qanoq misigisaqar-
figaajuk?
- Iliuuseq eqqumiilluin-
narpoq. Nammineq isuma-
gisat oqaluttarfimminngaa-
niit minnerpaamik tunnga-
vilersortariaqarput. Naa-
lakkersuinikkut sulinermut
ataqqinninngissutsitut isi-
gaara, nassuiaateqanngivil-
luni taama peeru tiinnarneq.
Ilaasa ataatsimiinneq ani-
ngaasanik atornerluinertut
assuareriarlugu taava min-
nerpaamik suliartik naam-
massiniartariaqaraluar-
paat. Inuit sinniisuuffigiu-
mallugit qinersimagaanni
taava inatsisartuni suliassa-
qartillugu najuuffigisaria-
qarpaat.
- Pisariaqarsimavoq poli-
tikkikkut pissutsit aaqqin-
neqarnissaat. Nuannaaruti-
gaara maannakkut naalak-
kersuisut atorsinnaasumik
sulinermik ingerlateqqin-
nissaanut tunngavissaqa-
lermata.
AG: - Qanormi Siumut
iluani pissutsit - uppititsini-
araluareemerup kingorna-
tigut? Jonathan Motzfeldt
unatarlugu inissinneqarpa?
- Siumumi unataaneq
unataallutaluunniit inissii-
neq atortorinngilarput. Pis-
sutsilli oqaluuserisarpavut
taamaalioreerpugullu. Neri-
uppunga ullumi Siumut aa-
lassagani malunnaateqaler-
simassasoq naak oqatsiaate-
qarsimagaluaqisoq.
Suleqatigiinneq ingerlaannarpoq. Naalakkersuisunut
ilaasortap Marianne Jensenip ippassaq ualigaa naalak-
kersuisunut siulittaasuminit Lars Emil Johansenimit
millilerifligineqarpoq, tassa sulifleqarnermut akisussaa-
nerminit arsaarneqarami. Maanna tamanna Henriette
Rasmussenip IA-meersup suliffeqarneq akisussaaffigi-
lerpaa. Tamatuma saniatigut isumaginninnermut tunn-
gassuteqartut naalakkersuisuuffigiinnarpai. Maanna
Marianne Jensen kultureqarnikkut, ilinniartitaanikkut
ilagiinnullu tunngassuteqartut naalakkersuisuuffigiler-
pai. Taakku saniatigut naalakkersuisut siulittaasuata
Ilulissani borgmesteriusimasoq ilisimatuussutsikkut
misissuinernut akisussaasunngortippaa. Naalakkersui-
sut siulittaasuata Marianne Jensenip allaffiani oqalugi-
arnermini oqarpoq qularinngilluinnarlugu arnat taakku
marluk qanimut suleqatigiinnertik ingerlatiinnarumaa-
raat.
Samarbejdet fortsætter. Landsstyremedlem Marianne
Jensen blev i går eftermiddag degraderet af sin landssty-
reformand, da Lars Emil Johansen fratog hende ansvaret
for arbejdsmarkedet. Det er nu Henriette Rasmussen fra
IA der-er ansvarlig for arbejdsmarkedet. Derudover er
hun stadig landsstyremedlem for sociale anliggender.
Marianne Jensen er nu landsstyremedlem for kultur,
undervisning og kirkelige anliggender. Desuden har
landsstyreformanden givet den tidligere borgmester fra
Ilulissat ansvar for forskning. Landsstyreformanden
sagde i sin tale på Marianne Jensens kontor, at han er
overbevist om, at de to damers nære samarbejde stadig
vil fortsætte. (Foto: Knud Josefsen)