Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 20.05.1992, Page 6

Atuagagdliutit - 20.05.1992, Page 6
6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 56 1992 - Aalisarneq nukittorsarneqassaaq Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaaffiisa allanngortitemeqarnerinut pissutaavoq aalisarnerup nukittorsarneqameqarnissaa NUUK(KR) - Naalakkersui- sut siulittaasuat Lars Emil Johansen AG-mut oqarpoq naalakkersuisunut ilaasor- tat akisussaaffiisa allan- ngortitemeqarnerinut pis- sutaasoq aalisarnikkut inuutissarsiornermi atugas- sarititaasut pitsanngorsar- neqarnissaat kissaatigine- q armat taamaattumillu namminerisamik naalak- kersuisoqarfiussasoq. Eqa- luit pillugit mamianartulia- mut toqqaannartumik naa- lakkersuisoqarfiillu ataasi- akkaat nussornerinut at- tuumassuteqarnersoq taa- maanginnerarpaa. Marlun- ngormat ualikkut nussui- nermi pisortaqarfinni suli- suinnaat arlallit oqarput nussuineq nuannarinagu. - Nussuinerit suleqataa- sunut ataqqinninnginner- mik takutitsineruvoq. Tassa sulinerma nalaani pingajus- saa naalakkersuisoqarfim- mik nikisitsivugut. Suleqa- taasut soqutigineqanngillu- innarneramik, namminer- sornerusut gangiini ippas- saq ualikkut oqatsiartarne- rit nipaatsut ilai taamaap- put, naalakkersuisut gangi- ni naalakkersuisoqarfiit ilai allanut nutserneqarnissaat pillugit ingerlaarneranni. Gangini ingerlaarnerit naammassimmata naalak- kersuisut siulittaasuat AG- p naapippaa taassuma allaf- fiani ulloq taanna politi- kkikkut pisut oqaaseqarfi- geqqullugit. Aalisarneq pingaarnerutillugu AG: - Sooq suliaqarfisi allan- ngorartittuarpisigik? Taamaaliortuanngila- gut. Aatsaat maannakkut naalakkersuisuusut atuun- nerini taamaaliortoqarpoq. Maannakkut allanngortitsi- nermi siunertarineqarpoq aalisarnermi, piniarnermi savaateqarnermilu naalak- kersuisoqarfik ataatsimut katigusimanissaat kissaati- gineqarmat. Inuutissarsior- nermut tunngassuteqartut tamaasa pinnagit. Ukiuni kingullerni inuutissarsior- nermut tunngassuteqartut suugaluilluunniit ataatsi- mut katersorniartarsimava- gut tassa inuutissarsiorner- mut tunngassuteqartunik naalakkersuisoqarfeqarner- put tunngavigiinnarlugu. Tamanna annertuallaalersi- mavoq. Isumaqarpunga aa- lisartut peqatigiiffiisa ukiu- ni kingullerni aalisarnerup annerusumik aallunneqar- nissaanik tikkuaas arneri eqqortuusut. Naalakkersui- sunut suliassaq tulleq angi- sooq tassa aalisarneq. Sulia- qarfiit allat allanngortiter- neqarneri pisariaqarsimap- put taassuma ataatsip allan- ngortinneqamerinnaatigut. AG: - Tassa naalakkersui- sut amerlinisinnissaat kis- saatiginnginnassigik? - Tamanna eqqorpoq. Isu- maqarpugut naalakkersui- soqarfiit amerlisinnissaat pissusissamisoortuunngit- soq. Kissaatigigatsigu allaf- fissornikkut pisortallu ani- ngaasartuutaat annikillile- rum allu git. Naalakkersui- soqarfiit amerligutsigik taa- va aamma pisortaqarfitsi- gut assigisaatigullu ani- ngaasartuutivut amerliler- tussaavagut, taamaalioru- sussimanngilagulli. Allamik oqarneq AG: - Allanngortiterinerit Qorlortorsuaq pillugu sulia- mut qanoq attuumassute- qartigaat? Attuumassuteqanngi- vipput, eqqaassanngikkaan- ni inuutissarsiornermi pi- sortaqarfiup allaffissornik- kut aqunnerliorneqarnera- tigut suliassat naammassi- neqarsinnaajunnaarsimam- mata. AG: - Inatsisartut kater- suussimasariaqanngikkalu- arpat maanna Kaj Egede so- raamiuteqareermat? - Taama isumaqarneq takuniarsimavara. Sooru- nami qanoq piumassuseqar- tigineq apeqqutaavoq. Isu- maqarpunga nutaamik paa- sissutissiinissaq pisariaqar- toq partiinit nalunaarutit assigiinngitsut takkutereer- sullu ulloq 8. april naalak- kersuisunut oqareernerisi- gut: Qorlortorsuaq matune- qarli! Tamatuma kingorna inatsisartut angerlartinne- qarput, partiillu assigiin- ngitsut oqaaseqartitaat 8. aprilimi oqarsimanerminnit allaanerusumik oqaluler- ■ Fiskeriet skal styrkes Ændringerne i landsstyremedlemmers ansvar skyldes ønske om at styrke fiskeriet NUUK(KR) - Landsstyre- formand Lars Emil Johan- sen siger til AG, at ændrin- gerne i landsstyremedlem- mernes ansvar skyldes, at fiskerierhvervet skal have bedre vilkår og derfor have sit eget landsstyreområde. Han afviser, at der er nogen direkte sammenhæng mel- lem ørredskandalen og roke- ringerne de enkelte lands- styremedlemmer i mellem. Ved overdragelsesforretnin- gerne tirsdag eftermiddag gav flere menige medarbej- dere rundt omkring i direk- toraterne udtryk for, at de ikke biyder sig om rokerin- gerne. - Rokeringerne er mangel på respekt for medarbejder- ne. Det er tredje gang i min tid, vi skifter landsstyreom- råde. Tager man overhove- det ingen hensyn til medar- bejderne, lød nogen af de lavmælte kommentarer på hjemmestyrets gange i går eftermiddag, da landsstyret var på vandring rundt i gan- gene for at overdrage områ- der fra et landsstyremedlem til et andet. Da stafetløbet på gangene var overstået, fangede AG landsstyreformanden på hans kontor for at få hans kommentar til dagens politi- ske begivenheder. Koncentrere sig om fiskeri AG: - Hvorfor skifter I hele tiden resortområder? - Vi gør det ikke hele ti- den. Det er første gang, at der sker en resortændring i det nuværende landsstyre. Den nu foretagne resortæn- dring skyldes et overordnet ønske om at have et lands- styreområde, der koncentre- rer sig om fiskeri, fangst og fåreavl. Ikke et landsstyre- område for alle erhvervs- mæssige anliggender. Inden for de seneste år har der væ- ret en tendens til at samle alt, hvad der overhovedet er erhvervsrelateret, fordi man har haft et landsstyreområ- de for erhvervsmæssige an- liggender. Det er blevet for omfattende. Jeg mener, at det er korrekt, når fiskernes organisationer inden for de seneste år har peget på, at der bør være en større sats- ning på fiskeri. Den næste store opgave for landsstyret er fiskeriet. Alle de andre re- sortændringer er blevet nødvendige af denne ene ændring. AG: - Det er fordi I ikke vil udvide antallet af landssty- remedlemmer? - Det er korrekt. Vi mener ikke, at det er hensigtsmæs- sigt at udvide antallet af landsstyreposter. Vi ønsker at begrænse de administra- tive og offentlige udgifter. Hvis vi laver et nyt landssty- reområde, så udvider vi også udgifter til direktorater og lignende, og det har vi ikke ønsket at gøre. Sagde noget andet AG: - Hvor meget hænger ændringerne sammen med Qorlortorsuaq-sagen? - Faktisk slet ikke, ud over en erkendelse af, at en del af årsagen til, at der har været en manglende administrativ ledelse af erhvervsdirekto- ratet er, at opgaven har væ- ret for uoverkommelig. AG: - Er landstingssam- lingen overflødig, når Kaj Egede alligevel sagde op? - Jeg har godt set det syns- punkt. Det kommer selvføl- gelig an på temperament. Jeg mener, at en ny afkla- ring var nødvendig efter, at der er kommet forskellige meldinger fra de partier, der den 8. april sagde til lands- styret: Luk Qorlortorsuaq! Derefter blev landstinget sendt hjem, og de forskellige partiers ordførere begyndte at sige noget andet, end hvad de sagde 8. april. Det har været et uholdbar parla- mentarisk grundlag for landsstyret at arbejde videre på. Derfor har jeg helt uaf- hængigt af Kaj Egedes be- slutning om at tage sin af- sked fundet det nødvendigt at skabe klarhed om, hvil- ken parlamentarisk grund- lag landsstyret nu har at ar- bejde ud fra. Den klarhed er skabt i dag. Den del at lands- tinget, der har ønsket at del- tage aktivt i dagens arbejde, har givet landsstyret et grundlag arbejde videre på. Udvandring AG: - Der er også en del, der ikke ønsker at samarbejde. Hvordan oplever du udvan- dringen? - Det er en underlig måde at gøre det på. Man kan i det mindste motivere sine standpunkter fra talersto- len. Jeg betragter det som manglende respekt for det parlamentariske arbejde, når man uden at forklare det bare forsvinder. Når no- gen af dem så har kritiseret samlingen for at være spild af penge, så kan man da i det mindste gøre sit arbejde færdigt. Når man er valgt til at repræsentere folket, så skal man være der, når der er arbejde at gøre i landstin- get. - Det har været nødven- digt at få afklaret den politi- ske situation. Jeg er glad for at der nu er et klart og brug- bart grundlag for landssty- ret at arbejde videre på. AG: - Hvad med den inter- ne Siumut- situatuion efter kupplanerne? Er Jonathan Motzfeldt banket på plads? - Vi bruger ikke at banke eller banke på plads i Siu- mut. Men vi drøfter tingene, og det har vi gjort. Jeg håber enhver tvivl er fjernet ved, at Siumut markederede sig intakt i dag på trods af de rygter, der har været. MEDDELELSE Retsvæsenet i Grønland holder lukket Grundlovs- dag, tirsdag den 5. juni 1992. Landsdommeren i Grønland put. Tamanna naalakkersu- isunut naalakkersuinikkut tunngavigissallugu naam- magineqarsinnaanngilaq. Taamaattumik Kaj Egedep nammineq tunuarumalluni aalajangerneranut attuu- massuteqanngilluinnartu- mik aalajangersimavunga naalakkersuisut naalakker- suinikkut sulinerminni suut tunngavigissaneraat paasiniarluassallugu. Tun- ngavissaq tamanna ullumi pUerpoq. Inatsisartut ilaasa ullumi suliami peqataaru- suttut naalakkersuisut suli- neranni tunngavissaler- paat. Anianeq AG: - Ilaqarpullu aamma su- leqataajumanngitsunik. Anianeq qanoq misigisaqar- figaajuk? - Iliuuseq eqqumiilluin- narpoq. Nammineq isuma- gisat oqaluttarfimminngaa- niit minnerpaamik tunnga- vilersortariaqarput. Naa- lakkersuinikkut sulinermut ataqqinninngissutsitut isi- gaara, nassuiaateqanngivil- luni taama peeru tiinnarneq. Ilaasa ataatsimiinneq ani- ngaasanik atornerluinertut assuareriarlugu taava min- nerpaamik suliartik naam- massiniartariaqaraluar- paat. Inuit sinniisuuffigiu- mallugit qinersimagaanni taava inatsisartuni suliassa- qartillugu najuuffigisaria- qarpaat. - Pisariaqarsimavoq poli- tikkikkut pissutsit aaqqin- neqarnissaat. Nuannaaruti- gaara maannakkut naalak- kersuisut atorsinnaasumik sulinermik ingerlateqqin- nissaanut tunngavissaqa- lermata. AG: - Qanormi Siumut iluani pissutsit - uppititsini- araluareemerup kingorna- tigut? Jonathan Motzfeldt unatarlugu inissinneqarpa? - Siumumi unataaneq unataallutaluunniit inissii- neq atortorinngilarput. Pis- sutsilli oqaluuserisarpavut taamaalioreerpugullu. Neri- uppunga ullumi Siumut aa- lassagani malunnaateqaler- simassasoq naak oqatsiaate- qarsimagaluaqisoq. Suleqatigiinneq ingerlaannarpoq. Naalakkersuisunut ilaasortap Marianne Jensenip ippassaq ualigaa naalak- kersuisunut siulittaasuminit Lars Emil Johansenimit millilerifligineqarpoq, tassa sulifleqarnermut akisussaa- nerminit arsaarneqarami. Maanna tamanna Henriette Rasmussenip IA-meersup suliffeqarneq akisussaaffigi- lerpaa. Tamatuma saniatigut isumaginninnermut tunn- gassuteqartut naalakkersuisuuffigiinnarpai. Maanna Marianne Jensen kultureqarnikkut, ilinniartitaanikkut ilagiinnullu tunngassuteqartut naalakkersuisuuffigiler- pai. Taakku saniatigut naalakkersuisut siulittaasuata Ilulissani borgmesteriusimasoq ilisimatuussutsikkut misissuinernut akisussaasunngortippaa. Naalakkersui- sut siulittaasuata Marianne Jensenip allaffiani oqalugi- arnermini oqarpoq qularinngilluinnarlugu arnat taakku marluk qanimut suleqatigiinnertik ingerlatiinnarumaa- raat. Samarbejdet fortsætter. Landsstyremedlem Marianne Jensen blev i går eftermiddag degraderet af sin landssty- reformand, da Lars Emil Johansen fratog hende ansvaret for arbejdsmarkedet. Det er nu Henriette Rasmussen fra IA der-er ansvarlig for arbejdsmarkedet. Derudover er hun stadig landsstyremedlem for sociale anliggender. Marianne Jensen er nu landsstyremedlem for kultur, undervisning og kirkelige anliggender. Desuden har landsstyreformanden givet den tidligere borgmester fra Ilulissat ansvar for forskning. Landsstyreformanden sagde i sin tale på Marianne Jensens kontor, at han er overbevist om, at de to damers nære samarbejde stadig vil fortsætte. (Foto: Knud Josefsen)

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.