Atuagagdliutit - 25.05.1992, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 59 1992
Sinngunniullugu
Allattoq: Hans A. Lynge
Meeraaqqanut atuflassissu-
tissaq nutaaq kalaallisut
saqqummersoq nuannivis-
soq angajoqqaarpassuarnut
piukkunnarpoq pisiarissal-
lugu. Atuagaq kalaalli-
suunngortitaq ateqarpoq
»Suffi qorfittaarpoq«, Ann
Forslindimit adlagaalluni
Ane Marie Absalonsenimillu
oqaatsitsinnut nuutsitaallu-
ni.
Imarisaa naatsunnguaq
niviarsiaqqap qorfittaami-
nik alutorsarneranik ilinni-
arneranillu imaqarpoq, ti-
tar tagar taalu nuannivipput
naalungiaq puallarik assili-
simagamikku.
Ukioq kingulleq nunatta
avannaani kommuneqariiit
atuarfiini tamani atuartut
kalaaliaqqat atuarsinnaane-
rat misilerarneqarpoq. Paa-
sisat suli annerusumik al-
laaserineqanngikkaluartut
taamaattoq erserpoq atuar-
tut 7. klassimiileraangamik
aatsaat tam arm ik atuarner-
mik sungiussivittarsimasut.
Tamatumunnga peqqutaa-
sut arlaqarput, ataasiak-
kaarlugillu maani taagus-
sanngilakka, kisiannili paa-
sisat uppernarsarpaat qan-
galili ilinniartitsisut arlallit
uparuartortarsimasaat.
Misissuinerulli kingorna
angajoqqaanut inassutis-
saqqissoq ataaseq taanngit-
suugassaanngitsoq tassaa-
voq nammineq meerarisa-
nut atuffassisarnerup pin-
gaassusia. Meeraqaruit me-
eqqatit mikinerinit atuffat-
takkit atuakkamillu sam-
misaqaqatigisakkit, taa-
maalioruit meeqqavit ineri-
artorluarnissaannut aqqu-
tissiuussissagavit. Suliaq
tassaniittoq mikigisas-
saanngilaq, meeqqap oqaat-
siminik ineriartortitsilluar-
nissaa atufiassinerit atuak-
kallu assiliartaannik oqalo-
qatiginnissuteqartarnerit
iluaqutigalugu ersarissiar-
tussaq.
Maannakkut atuakkanik
assiliartarissaartunik mee-
rarsiutinik arlalissuarnik
peqalerpugut. Tamakku-
nunnga Sufli ilannguppoq.
Oqaloqateqartarnikkulli
paasisarpara inuppassuit
atuakkat tam akku narrugi-
saraat. Atuakkanik meerar-
siutinik narruneq paatsoor-
neruvoq asuli qaangiinnar-
lugu pisassaanngitsoq, tas-
sami meerarsiutit eqqarsaa-
tigigaanni isumaliutigisari-
aqarmat narrusoq tasaam-
mat inersimasoq, narruna-
vianngitsorli tassaavoq me-
erarisaq suli atuakkap silar-
suarmik ammagaanik misi-
gisaqalinngitsoq, tarneq pi-
areersimasoq.
Ane Marie Absalonsen:
Sufli qorflttaarmat
(Ann Forslind:
Sofi fi&r en potta).
Qupp. 28,
ass. akia 88 kr.
Atuakkiorfik.
Anette Leibhardip imermik akusakkamik qalipagaasa ilaat En afAnette Leibhardts akvareller hænger hjemme på væg-
angerlarsimaflianni iikkami nivingavoq. (Ass.: Knud Josef- gen. (Foto: Knud Josefsen).
sen).
Anette Leibhardt solgte alle sine pastelmalerier ved Simemeqs
forårsudstilling
NUUK(JTH) - Anette Leib-
hardt er forskolelærer på
Atuarfik Samuel Kleinsch-
midt i Nuuk. Der lærer hun
6-, 7- og 8-årige børn blandt
andet i at male og tegne.
Hun har også haft en klasse
lige fra 1. til 7. klasse i faget
formning, hvor hun kunne
se alle de små talenter udfol-
de sig med maleri og teg-
ning. Børnene var glade for
de timer, og mange af børne-
ne havde lyst til at fortsætte
med faget efter 7. klasse.
Men da der var for få til en
hel klasse, blev det ikke til
noget.
Men hun maler også selv
så gode billeder, at hun har
deltaget i forskellige udstil-
linger. Sidst var hun gæ-
steudstiller ved kunstner-
sammenslutningen Simer-
neqs forårsudstilling i
Nuuk, hvor hun viste sine
mange pastelmalerier, akva-
reller og akrylmalerier. Der
solgte hun alle sine pastel-
malerier.
Hun har før udstillet sam-
men med andre. De var både
i 1987 og 1988 i den grøn-
landske handelssskole Niu-
ernermik Ilinniarfik i Nuuk,
hvor hun udstillede pastel-
malerier på sort papir, som
hun mener har en god virk-
ning på farverne. 11987 ud-
stillede hun i Ilulissat Mu-
seum sammen med manden
Jens. Der havde hun presse-
de planter og lenoliumsnit
med.
Der er sne her
Anette Leibhardt kom til
Grønland i 1967, fordi hun
fik job på Red Barnets bør-
nehave i Qasigiannguit.
Hun valgte at tage til Grøn-
land, fordi hun altid havde
drømt om Grønland:
- Jeg har altid drømt om
at se andre kulturer. Her le-
ver man jo helt anderledes.
Og endelig talte jeg med en
læge, som jeg kender og som
havde været her. Han fortal-
te så spændende om sine op-
levelser fra Grønland, for-
tæller hun.
Anette er gift med den
kendte kunstmaler Jens
Leibhardt, som hun mødte i
Qasigiannguit. Han er Anet-
tes læremester, og det er fra
ham, Anette får størst kri-
tik. Hun har også udstillet
sammen med ham. Ægte-
parret bruger meget af deres
fritid med at male.
- Vi hygger os med at male
og tegne, mens vi lytter til
god musik, siger hun.
Pæne motiver
Anette Leibhardt kan bedst
lide at lave pæne motiver.
Pæne i ordets positive be-
tydning. Det er for eksempel
nordlyset, planter og fugle.
Planter, fordi hendes far var
gartner, og hun har derfor
været omgivet af planter i
hele sit barndom, mens hun
kan lide at male fugle, fordi
hun altid har kunnet lide
fugle:
- Den første bog, jeg købte
var en fuglebog. Jeg tjente
pengene til bogen ved at
trække radiser op i fars gart-
neri, 1 øre for hver radise,
fortæller hun.
- De bedste malerier jeg
efter min mening har lavet,
er pastelmalerier, som jeg
har kaldt »Ukaliusaq« og
»Nordlyset«.
Hun havde svært ved at
give slip på alle sine pastel-
malerier på Simemeqs for-
årsudstilling. Hun siger:
- Jeg er selv meget glad for
alle mine pastelmalerier. Så
når jeg skulle sælge et bille-
de, så kunne jeg se købernes
øjne funkle af glæde, mens
jeg selv havde meget svært
ved at slippe billedet, siger
hun.
Anette havde en inspire-
rende formningslærer, da
hun gik i skole som barn, og
de fik lov til at tegne frit ef-
ter egen ønske. Det er derfra
hun har den store interesse
for tegning og maleri. Hun
har dog ikke malet altid, for
der har været mange pauser
ind imellem. Men da hun i
1964 begyndte sin uddannel-
se på Jysk Børnehavesemi-
narium i Århus, begyndte
hun igen at male. Der havde
de studerende ofte opgaver,
hvor de skulle male. Og An-
ette havde altid mange ma-
lerier med:
- Det var altid let nok for
de andre studerende at have
malerierne med til semina-
riet. Men jeg slæbte altid
med malerierne, for der var
så mange, siger hun.
- Mine ynglingsmalere er
Monét, Renoir, Gauguen, de
berømte Skagensmalere,
som havde deres storhedstid
i slutningen af 1800-tallet,
og endelig min mand Jens.
Monét skaber stemning i sin
billeder. Jeg kan især lide
hans blomster og årkander,
som han har malet mange
af. Jens er min største yng-
lingsmaler, siger Anette
Leibhardt. Anette har før
malet dramatiske billeder
men koncentrerer sig nu
mest om de mere »fredsom-
melige motiver«, som hun
kalder det.