Atuagagdliutit - 27.05.1992, Blaðsíða 3

ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Pinsemi seqinnarilli
Maannakkut Nunarput isseqaaq - agguaqatigiissinneran-
ni ajornerulluni, silasiortut oqarput.
NUUK(TØM) - Nunatsinni
upernalernissaagalua unit-
toorsimavoq. Suli apusiner-
passuaqarpoq inuit uper-
naamut erinisutsilerlugit
qupaloraarsuillu qangali
takkussimasut neriulluar-
lutillu qarlortaraluartut sa-
persillugit.
Ilaannikkulli ullut ataasi-
akkaat kiatsilaartarput
kuunnguarpalaartarluni
sallaatsuaqqamik nalunaa-
jaasumik aputip aanialersi-
maneranik, aatsaalli aasar-
siutit piareersarnialerlugil-
lu tassaana aamma issileq-
qereeraraaq aqqutillu qua-
satsillutik.
Taava aalajangerpugut si-
lasiortunut sianerumalluta
suusorinersullu aperalugit:
- Goddag, AG-miit. Ulluni
makkunani sila naamma-
giinnarsinnaajunnaarpar-
put.
- Paasilluarsinnaavara, si-
lasiortoq Konrad Gislason
Meteorologisk Institutime-
ersoq paasinnilluni oqar-
poq.
- Kiak avannamut ilisin-
nut anngukkumaataaruna-
qaaq.
- Nassuiarsirmaaviuk so-
oq taama issittuartiglsoq?
- Isseqarfik sivisoorujus-
suarmik Canadap avannaa-
ni kangianiissimavoq, Kon-
rad Gislason oqarpoq cana-
damiullu pisuutinnialerlu-
git.
- Tasaldi.ua minus 10 C°-
usimapput. Isseqarfik si-
laannaqarpoq issittumik si-
laannaap kiattup kujataane-
ersup ilissinnut takkunnis-
saagaluanut akornusiisoq.
Peqatigalugulu Skandinavi-
ap qulaani naqitsinertuffe-
qarpoq taannalu akuttunn-
gitsumik Kitaata silaanik is-
silersitsisarpoq tassa issip
qimagunnissaagaluanut
akornusiisarami.
Teknikkikkut
patsisiginiakkat
- Sumunnassagaluarami, is-
sik?
- Kangimut Norgep avan-
naanut. Kalaallit Nunaanni
kiannerulissappat silaan-
naq issittoq silaannarmik
kiattumik kujataaneersu-
mik taarserneqartussaavoq.
Taamaaliartornerlu aallar-
teriarpat taava sukkatsikki-
artulersarpoq, Konrad Gis-
lason tuppalersaavoq.
- Qaquguli aallartilluassa-
gami?
- Altså (tassa), naqitsiner-
tuffik Skandinaviap qulaa-
niittoq tassaniingaatsiaral-
lassaaq, naatsorsuutigaar-
pulli nungutikkiartorneqa-
laalissasoq akunneq naaree-
riarpat. Taava qanoq piso-
qalissaaq. Aamma imaasin-
naavoq issi Canadap qulaa-
niittoq kangimut illuariar-
tulersoq.
- Atali, uatsinnut nuunni-
aannalernavianngilaq?
- Nej, Nunap Isua kujaq-
qullugu Europap tungaanut
ingerlasussaassaaq, Konrad
Gislason oqarpoq, teknik-
kikkullu peqqutissarsiuler-
luni:
- Uagummiuna Kanan-
nartarfianiittugut taamaat-
tumillu isseqarfiit kiaqar-
fiillu tamatigut kitaaniit
kangimut ingerlaartarput.
Anorimiuna talerpiup tun-
gaanukalersartoq silaannaq
naqitsinertuffimmiit naqit-
siniisaffimmut aallaraan-
gat. Taava taakku tamar-
mik aallartikkaangata taava
naqitsinertufllk malittaa-
sarpoq, tamannalu 'ilissi pi-
sariaqartipparsi.
- Hm. Ilisinni qanoq isik-
koqarpa?
- Skandinaviamimi uagut
kiassiorpugut kujasimmik
kangisimmik anorsaarluni
seqinnai’illunilu. Kiassiut
20-25 C°-miippoq. Neriuuti-
gissavarsili uagut naqitsi-
nertuffitta nungutikkiar-
torneqarnissaa taamaalillu-
ni tamarmi nuussalluni,
Lad pinsesolen danse
Grønland har elendigt vejr for tiden - dårligere end
gennemsnittet, indrømmer meteorologerne
NUUK(TØM) - Det grøn-
landske forår er gået i bag-
lås. Snedyngerne ligger sta-
dig dér og tager modet fra
både folk og snespurve, som
for længst har gjort deres
optimistisk pippende entré.
Godt nok har vi haft en-
kelte smålune dage, hvor en
stille rislen har vidnet om,
at sneen så småt smelter,
men næppe har man pudset
sommersandalen, før tø bli-
ver afløst af frost, som gør
føret livsfarligt i fodtøj uden
skridsikre såler.
Vi besluttede at ringe til
meteorologerne og spørge,
hvad de bilder sig ind:
Canadas skyld
- Goddag, det er fra AG. Vi
er meget utilfredse med
vejret for tiden.
- Det kan jeg godt forstå,
siger meteorolog Konrad
Gislason fra Danmarks Me-
teorologiske Institut for-
stående.
- Det ser godt nok ud til, at
varmen har svært ved at
komme nordpå til jer.
- Kan du gi’ en forklaring
på, hvorfor det bliver ved
med at være så koldt?
• Der har ligget en kulde-
front over Nordøstcanada
temmelig længe, siger Kon-
rad Gislason og prøver at
skyde skylden på canadier-
ne.
- Dér har man haft minus
10 C°. Kuldefronten er et
område med kold luft, som
hindrer den varme luft syd-
fra i at komme op til jer.
Samtidig ligger der også et
højtryk over Skandinavien,
og det giver også ofte koldt
vejr i Vestgrønland, fordi
det forhindrer kulden i at
bevæge væk.
Tekniske
bortforklaringer
- Hvor skal den da hen, kul-
den?
- Østpå mod Nordnorge.
For at det kan blive varmere
i Grønland, skal den kolde
luft skiftes ud med den var-
me luft sydfra. Når først den
proces begynder, går det ri-
meligt hurtigt, trøster Kon-
rad Gislason.
- Men hvornår ta’r det
fart?
- Altså, højtrykket over
Skandinavien bliver liggen-
de et stykke tid, men vi reg-
ner med, at det så småt be-
gynder at brydes ned engang
efter week-enden. Så kan
der begynde at ske ting og
sager. Det er også muligt, at
den kulde, der ligger over
Canada, begynder at flytte
sig mod øst.
- Den kan vel ikke linde på
bare at Hytte sig ind over os?
• Nej, den vil nok bevæge
sig syd om Kap Farvel og
mod Europa, siger Konrad
Gislason, og begynder at bli-
ve vel teknisk i sine bortfor-
klaringer:
- Vi befinder os jo i Vest-
envindbæltet, og derfor be-
væger kold- og varmefron-
ter sig altid fra vest mod øst.
Vinden bøjes jo mod højre,
når luften går fra højtryk
mod lavtryk. Men når det
hele sætter sig i bevægelse,
følger der nok et højtryk ef-
ter, og det er det I trænger
Siorna 2. junimi AG-misulisut angalaarput suleqataasut aasap silagissua Qoornuminuan-
narsaatigalugu. Silasiortut mianersortunnguamik neriusaarutigaat ukioq manna junip
aappaani aamma taama silagitsigisinnaasoq.
Sidste år den 2. juni var der personaleudHugt på AG, hvor medarbejderne nød dette Hotte
sommervejr i Qoornoq. Meteorologerne forudsiger varsomt, at det kan blive lige så Hot et
vejr den 2. juni i år. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
taavalu ilissi naqitsinertuf-
feqalerlusi, tamatuma ua-
gut maani siallilersissavaa-
tigut 8-13 C°-nik kiatsilerlu-
ta. Taava kujataaniit ilissin-
nut anorlilissaaq sinerissani
pujortalaalimmik, qooqqu-
nilu nigeq 15 C° tikillugu ki-
atsitsisinnaalluni.
Naatsitsivittut sunniut
- Sivisuallaalinngila?
- Jo, isumaqarpunga sivi-
suallaartoq.
- Qanoq iliuuseqarsin-
naanngilasi?
Kissaatigigaluarpara
taamaaliorsinnaassasugut.
Akerlianik naatsitsivittut
sunniut oqallisigineqaqaaq,
naak ilissi suli maluginngik-
kaluarissi imaasinnaavoq
takkuttoq. Silarlussimaqaa-
si, agguaqatigiissinneranit
ajornerusumik, Konrad Gis-
lason nassuerpoq.
- Taama sivisutigisumik
issisiorsimagatta aasaq kii-
sami takkuppat taava aam-
ma sila immikkut pitsaassu-
seqassaaq?
- Nej, kissaatigisinnaaga-
luarpara taama oqarsinnaa-
nissara, Københavnimi ki-
attumi Meteorologisk Insti-
tutimi silasiortoq Konrad
utoqqatserpoq, naqitsineqa-
qisumik sullittut akornan-
niit - uagulli naqitsiniisaf-
fipput peersinniarlugu ikio-
rumanata.
til.
- Hm. Hvordan ser det ud
hos jer?
-1 Skandinavien har vi jo
varmt vejr med sydøsten-
vind og solskin. Temperatu-
rerne ligger på 20-25 C°.
Men I skd håbe på, at vores
højtryk brydes ned, så det
hele flytter sig, og I får et
højtryk. Det vil give os her-
nede regn og byger med 8-13
C°. Så får I til gengæld blæst
fra syd med lidt tåge ved
kysterne, men i dalene kan
fønen gi’ op til 15 C°.
Drivhuseffekt
- Har det ikke varet længe
efterhånden?
- Jo, jeg synes, det har va-
ret længe.
- Kan I ikke gøre noget?
- Jeg ville ønske, vi kunne.
Til gengæld taler man jo så
meget om drivhuseffekten,
og selv om I ikke har mær-
ket noget til den endnu, så
kan det da være, det kom-
mer. Men I har haft elendigt
vejr, dårligere end gennem-
snittet, indrømmer Konrad
Gislason.
-Når nu vi har haft så rin-
ge vejr så længe, får vi vel
ekstra godt vejr, når somme-
ren endelig begynder?
- Nej, det kan jeg ikke lo-
ve, men jeg ville ønske jeg
kunne, undskylder meteoro-
log Konrad fra Danmarks
Meteorologiske Instittut i
det varme København, hvor
der arbejdes under højtryk -
men altså ikke på at hjælpe
os af med vores lavtryk.
Allaffeqarfimmi
pisortaq
Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu
Kattuffiat (KNAPK) alleffeqarfiani,
Nuummiittumi, kattuffiup allaffeqarfia-
nut pisortassarsiorpugut, 1992-imi juli-
p ingerlalernerani atorfinittussamik,
imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut.
Kattuffiup allaffeqarfiani sulisorineqar-
tut makkuupput: Kattuffiup siulittaa-
sua, naatsorsuuserisoq (ullup affaa),
allaffeqarfiup pisortaa, siunnersortit
marluk allaffimmiorlu.
Piumasaqaatit:
Allaffeqarfiup pisortassaata KNAPK-mi
siulersuisuunerit, Ulluinnami Aqutsisut
kattuffiullu siulittaasua qanimut suleqa-
tigissavai, allaffeqarfiullu pisortassaa-
nut piumasaqaataasut ilagivaat kattuf-
fimmi siulersuisuunerusut siulittaasullu
suliassiissutigisartagaat tamakkiisumik
ingerlateqqinneqarnissaat isumagis-
sallugit, allaffeqarfimmi atorfeqartitaa-
sut peqatigalugit. Kiisalu pisortassa-
mut piumasaqaatigineqarpoq allaffe-
qarfikkut sulissussilluarsinnaaneq,
oqaatsitigut kalaallisut qallunaatut tu-
luttullu oqaluttarissanik allattarissanillu
piginnaaneqarluartuunissaq, avatan-
giisinut atassuteqarluarnissaq siuner-
taralugu. Sulissussilluarnissarlu pissu-
tigalugu naatsorsuuserinermut paasisi-
masaqarnissaq, allaffeqarfitsigut inger-
latsinermut misilittagaqarluarsimanis-
saq kiisalu Nunatsinni aalisarnermik pi-
niarnermillu inuussutissarsiornermut
tunngasunik paasisimasaqarluarnis-
saq atorfinittussamut piumasaqaatigi-
neqarput ilagivaat.
Atorfeqarnermullu tunngatillugu anga-
langaatsiartarnissat naatsorsuutigine-
qartassapput.
Atorfinitsitaanaq:
Akissarsiaqartitaanissarlu atorfinittus-
saq KNAPK-llu Ulluinnami Aqutsisuisa
isumaqatigiissutissaat malillugit akis-
saaserneqartussaavoq, akunnerminni
isumaqatigiissuteqarnikkut. Akissarsi-
assallu isumaqatigiinniarnikkut aala-
jangersarneqarumaarlutik.
Inissaqarneq:
Inissaqarneq pillugu kattuffik ikiuunni-
arsinnaavoq.
Qinnutaqaatit:
Nalunaaqutserlugit »Allaffeqarfimmi pi-
sortatut qinnuteqaat«, tassungalu
ilanngullugit sumik ilinniagaqarsima-
neq pillugu paasissutissat soraarum-
meerutinullu uppernarsaatit oqaase-
qaatillu KNAPK-p allaffeqarfianut nas-
siunneqassapput kingusinnerpaamik
17. juni 1992.
Annertunerusumik paasisaqarusuk-
kaanni KNAPK-mi siulittaasoq Peter
Davidsen imaluunniit Paaviaaraq Heil-
mann telefon 2 24 22 atorlugu paasini-
aasoqarsinnaavoq.
Allaffeqarfiup pisortaatut qinnuteqaat
uunga nassiunneqassaaq:
KNAPK
Postboks 386 • 3900 Nuuk