Atuagagdliutit - 27.05.1992, Blaðsíða 5

NR. 60 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
»Bondestudenterne« må
knokle dobbelt så hårdt
Den almene viden, man kan forvente af en dansk universitetsstuderende, er
ikke en selvfølge her. De færreste kommer fra et hjem med Maver
NUUK(EH) - »Wouldn’t
you just die without Mah-
ler?« Ville du ikke bare dø,
hvis Mahler ikke havde le-
vet?, spørger veninden »Læ-
renemme Rita« i filmen af
samme navn. Men Rita kan
ikke svare, for hun ved ikke,
hvem Mahler er. I det hele
taget er hendes almene vi-
den på det finkulturelle om-
råde ikke særlig stor. Det
samme problem har de stu-
derende på Ilisimatusarfik.
- Her kan vi ikke forvente,
at de studerende har den
samme almene viden som
man tager for givet på et
dansk universitet, siger lek-
tor og prorektor Per Lang-
gård, der underviser på In-
stitut for Grønlandsk på Ili-
simatusarfik.
- Hvis man skal læse en
roman og analysere den, så
er der en masse antydnin-
ger, skjulte værdibegreber
og henvisninger. Folk, der
har levet med sådanne ting,
kender det godt. Men hvis
man ikke kender begreber-
ne, får man ikke det samme
ud af romanen. Man har ik-
ke baggrund for at forstå
det. Det giver os nogle vældi-
ge problemer. Vi bliver nødt
til at læse langsommere og
forklare hver enkelt antyd-
ning. Men det betyder også,
at de studerende er udsat for
et kolossalt pres. De skal
knokle, for de skal læse me-
re end end danske studeren-
de på kortere tid. Det er lige
præcis den samme proble-
matik, man havde omkring
de danske »bondestuden-
ter« i sin tid. De var myre-
flittige. De skulle ikke blot
studere pensum, men alt
det, der følger meget med:
Klassisk musik, at spise med
kniv og gaffel og alt det der.
Et luftigt forlob
- Men de studerende bliver
bedre og bedre. Deres evne
til at abstrahere og overskue
store opgaver er blevet bed-
re. De er betydeligt mere
raffinerede og kan bedre
tackle det noget luftige for-
løb, som et universitet er.
Før gik folk i skole. I dag
studerer de. Hvis jeg ikke så
en studerende til hver ene-
ste time tidligere, vidste jeg,
at det var fordi, han var fal-
det fra. Hvis jeg i dag ikke
ser en student til hver time,
går jeg ud fra, at vedkom-
mende sidder hjemme og læ-
ser, siger Per Langgård.
- Hvis man arbejder på et
dansk universitet, så vil næ-
sten alle de studerende kom-
me fra et hjem med klaver.
Hvor der er tradition for at
læse, for at diskutere, for at
tænke abstrakt. Meget ofte
er der i det hele taget en tra-
dition for at være akademi-
ker, fordi far og mor er aka-
demikere. Vi har ingen børn
af akademikere. Vi har børn
af den gamle overklasse - det
er tydeligt nok. Der er meget
få af vores studerende, der
er søn eller datter af en jolle-
fisker eller en fanger. Langt
de fleste har fædre, der til-
hørte overklassen i mellem-
krigstiden: Handelsassi-
stenter, skolelærere, præ-
ster, håndværkere, fiske-
skippere og købmænd - folk
der har penge.
Eskimoisk dialekt
Ilisimatusarfik var noget af
det allerførste, Hjemmesty-
ret gik i gang med umiddel-
bart efter indførelsen. Alle-
rede i 1981 kom der en be-
tænkning.
- Det var på det tidspunkt,
hvor det nationale og det et-
niske var i meget høj kurs.
Betænkningen havde derfor
et oplæg, der - i hvert fald
set med moderne øjne - var
lidt støvet og lidt museums-
agtigt. Man skulle kigge på
sine eskimoiske rødder, de
eskimoiske dialekter - man
skulle finde sin eskimoiske
kultur, fortæller Per Lang-
gård
11983 blev Robert Peter-
sen ansat som rektor. Han
skulle finde nogle lærere,
der blev ansat i efteråret
1983. Derefter gik man i
gang med at skabe selve uni-
versitetet, der dengang
holdt til ved landsbibliote-
ket.
- Der skulle skrives studi-
eordninger, indkøbes bøger,
skændes med de studeren-
de, og det viste sig faktisk at
være et stort arbejde at få
det hele sat i gang. Tiden var
meget navlebeskuende. Man
havde utroligt travlt med at
finde sin grønlandske iden-
titet. Og det betød at alt, der
lå udenfor Grønland nær-
mest var »Fy«. Det var let
nok at få indført, at univer-
sitetet skulle beskæftige sig
med national litteratur.
Men at det samtidig skulle
beskæftige sig med sam-
menlignede litteratur og vi-
den om andre kulturer - det
var umuligt at få nogen til at
forstå.
En praktisk gris
Men Ilisimatusarfik tog sin
start med en to-årig grund-
fagsuddannelse, hvor man
læste eskimologi, historie,
litteratur m.m.
- Efter tre år ændrede vi
studieordningen. Eleverne
blev generalister, som vidste
et lille skvat om lidt af hvert.
Men ikke rigtigt på akade-
misk niveau. De havde kun
bredde, men ingen dybde.
Og samfundet skreg på fag-
folk til de mange jobs, som
enten er ubesatte, besatte
med danskere, eller med
folk, der faktisk ildte er til-
strækkeligt uddannede.
- Der var behov for flere
praktiske grise. Og så gik vi
i gang med at skrive nye stu-
dieordninger. Og der løb vi
ind i det problem, at der nu
skulle spares på samme li-
nie, som man gjorde i Dan-
mark. Alt blev beskåret og
effektiviseret. Derfor skulle
vi prøve at lave en studieord-
ning, hvor de studerende
først skulle have et basisår
og så et grundfag på et år.
Det kørte vi med et enkelt
år. Så fandt vi ud af, at det
stadig ikke var godt nok.
-11989 fik vi de studieord-
ninger, vi har i dag: Et basis-
år samt 2 års grunduddan-
nelse og en overbygning. Det
er en relativ lang cand.mag
uddannelse. Alle uddannel-
serne har international gyl-
dighed, og det tog skrække-
lig lang tid at få anerkendt,
for der var bunker af demo-
krati, vi skulle igennem.
Analyse på swahili
Samtidig blev Styrelseslo-
ven vedtaget i Landstinget.
Det er det dokument, uni-
versitetet hviler på. Det er
loven om universitetets
selvstyre - og den ser meget
anderledes ud end loven fra
1981, hvor der stod, at Ilisi-
matusarfik skulle beskæfti-
ge sig med den grønlandske
kulturarv under ét. I 89-lo-
ven står der, at universite-
tets opgave er at bedrive un-
dervisning på akademisk ni-
veau, bedrive forskning og
formidle forskningsresulta-
ter. Det akademiske niveau
er pludselig vægtet betyde-
ligt højere end det med den
grønlandske kulturarv.
AG:Men er det ikke stadig
sådan, at det hele handler
om Grønland? Hvorfor ud-
danner man ikke bare folk i
Danmark, Canada eller Nor-
ge?
- Det er rigtigt, at uddan-
nelserne handler om Grøn-
land og grønlandske for-
hold. Men på Institut for
Grønlandsk, som er det
mest grønlandske institut,
handler kun halvdelen i vir-
keligheden om Grønland.
Den anden halvdel handler
om generelle metoder. De
analyseredskaber, vi bruger
på den grønlandske littera-
tur, er jo de samme uanset
om det er dansk, grønlandsk
eller swahili, vi snakker om.
Det betyder, at den teoreti-
ske og metodiske del i prin-
cippet er uden nationalitet.
Mens de tekster, og de pro-
blemer, man behandler med
redskaberne, er grønlands-
ke. Det samme gælder på In-
stitut for Administration. I
Danmark ville man bruge
modellerne til at kigge på
økonomien i en svinefarm,
her kigger man på økonomi-
en i en rejetrawler.
Rotteræset
AG: Men risikerer man ikke,
at niveauet sænkes, hvis
halvdelen af uddannelsen
handler om at vi skal de
mest grundlæggende ting
om vores eget land? Kan
man nå det høje faglige ni-
veau, som er nødvendigt for
et universitet?
- Ja, det kan man godt, og
det har vi også - vi er i hvert
fald meget tæt på at have
det. Uddannelsen her er jo
et helt år længere end en
grunduddannelse i Dan-
mark. Vi har basis til at råde
bod på nogle af skavankerne
og hælde noget ekstra al-
menviden på folk. Men det
tager nogle år - også fremo-
ver - at få løftet standarden.
Vi skal hoppe endnu højere.
Vi lever i et meget »lille«
land, hvor det går sådan lidt
på landsby-manér. Vi har
god tid. Der er meget få af
os, der er gearet til det
stress, som folk har på for
eksempel det danske ar-
bejdsmarked, hvor man har
arbejdsløsheden hængende
truende over hovedet, og
man bruger mange timer
hver dag på at komme på ar-
bejdet. Det er et tempo, som
vi overhovedet ikke har
nået. Men der har vi også et
dilemma. For det er et »rot-
teræs«, hvor man kæmper
om arbejdspladserne. Hvor
man skal være helvedes god
til at stå på nakken af ham
ved siden af for overhovedet
at få noget at lave. Det er
nogle meget negative attitu-
der og negative livskvalite-
ter. Men de mennesker, der
overlever det der system, er
gode. De kan virkelig få no-
get fra hånden. Og vox-es
studenter skal konkurrere
med dem
AG: Men bliver det så ikke
sådan, at jeres studerende
kun får jobbet, fordi de er
grønlændere?
- Vi prøver hysterisk på at
nå et niveau, som er enty-
digt sammenligneligt med
resten af verden. Og det når
vi. Men i den process skal vi
heller ikke være blinde for,
at vi påfører de studerende
nogle negative livskvalite-
ter. Jeg tror ikke på, at vores
niveau er så dårligt. Det ved
jeg, at det ikke er.

Ilisimatusarfik katillugit 54-inik ilinniartoqarpoq, ukiumullu 6,2 millioner koruuninik
missingersuuteqarluni. (Ass.: Knud José fsen).
Der går i alt 54 studerende på Ilisimatusarfik, der har et
budget på 6,2 million om året. (Foto: Knud Josefsen).