Atuagagdliutit - 03.06.1992, Blaðsíða 5

NR. 63 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

IM8888MS888888a
NUNATSINNUT AALAJANGIISUUVOQ
NUNATTA SUSASSARINERPAA Dan-
markip EF-unionimut peqataappat peqa-
taanngippalluuniit? Nunatta susassarinerpaa
Danmark Maastricht-imi isumaqatigiissum-
mut naaggaarpat angerpalluunniit soorlu nu-
nat EF-mut ilaasortaasut naalakkersuisuisa
upernaaq 1992-imi isumaqatigiinniutigisima-
gaat?
Upemaaq inatsisartut ataatsimiinnerani
tusagassiuutitigullu oqallinnerup nalilissa-
gaanni taava erseqqissumik naaggaartaria-
qarpoq. Qaammatini kingullemi Danmarkimi
naaggaarnissaq angernissarluunniit inger-
laartillugu taava Maastrichtimi isumaqatigiis-
sut EF-unionilu pillugit Kalaallit Nunaanni
oqallinneqanngingajavippoq.
IMAASSORINARSINNAAVOQ ippassaq
marlunngomermi Danmarkimi inuit taasisin-
neqarnerat Nunatsinnut soqutaanngitsuu-
soq. Tassa qanoq inemeqarnera uatsinnut
sunniuteqamavianngitsoq. Uagut nammineq
kalaallit silarsuaat pigigipput, inuiattut uni-
verseqartugut soorlu Danmarkip EF-unioni-
mut aalajangemeranut attuumassuteqann-
gitsoq.
Taamatut eqqarsartaaseqameq immaqa
kalaallit politikeriisa tamarmik pilersitseqa-
taaffgisimasaannut immaqa naapertuussin-
naavoq: Namminersorneruvugut, nammineq
aalajangiisarpugut, nammineq nunaqarpugut,
nammineq siunertaqarpugut, nammineq kul-
tureqarpugut, nammiussuseqarpugut, nam-
min(ingajak) naalagaaffeqarpugut, taamaattu-
mik uatsinnuinnaq tunngasut sammisaralu-
git. Pisinnaavugut nammineerumavugullu.
Ullumikkut annertuumik isigalugu Dan-
markimiit ataatsimut tapiissutaannarnik
inuussuteqaratta rejenik tunisassiornerput
eqqaassanngikkaanni 1 kroninnguamilluun-
niit nammineq pissarsiaqameq ajorluta, taa-
maalillutalu immaqa kiisamivik silarsuarmi
kisiartaalluta socialkontoriusugut nammine-
risamik naalakkersuisoqarluta, ulluinnarni
politikkikkut oqallinneq tassa aningaasat qa-
noq agguataassaneripput oqallissutigigalugu.
TAMANNA OQALLISSUTIGIGALUARUT-
SIGU oqallissutiginngikkaluarutsiguluunniit
taava Danmarkimi qanoq ineriartorneqamer-
soq assorsuaq sanngiiffigaarput. Danmark
EF-unionimut angerpat naaggaarpalluunniit
uatsinnut sunniuteqanngitsoortussaanngi-
laq. Nammineq aalajangersinnaavarput ajo-
qutai iluaqutaalu inuiaqatigiinnut qanoq ag-
guataameqarnissaat, uagulli nammineq at-
tuumassuteqarfiginngingajapparput suut ilu-
aqutaassanersut ajoqutaassanersulluunniit
uatsinnut. Danmarkimi ineriartornermut 100
procentingajalluinnarmik atassuteqarpugut,
taannalu aamma Europami ineriartornermut
attuumassuteqaqaluni.
KALAALLIT NUNAAT - piumagutta piu-
manngikkuttaluunniit - aningaasaqamikkut
politikkeqartariaqarpugut Danmarkimi pisu-
nik malinnaasumik. Aningaasat uatsinni qal-
lunaanit annerusumik nalikilleriarpata taava
uatsinnut piaartumik aningaasartuutaassaaq,
tassa ataatsimut tapiissutit, uagut tamanut
tunngasumik »isertitavut«, minnerulissallu-
tik.
Taama aamma Danmark EF-mut malin-
naalluaqqissaartumik aningaasatigut politi-
kkeqartariaqarpoq, ullumikkullu angertut
(49,3 procent) immaqa , oqarumassapput
maanna tassa Danmark EF-mi aningaasatigut
politikkimut oqartussaaqataanermut immi-
nut avissaartittoq. Danmark tamatumuunalu
Nunarput oqartussaaqataajunnaarput, tama-
tumalu Danmarkimi aningaasaliiumassutsi-
mut piumassuseqameq annikillisippaa ullu-
mikkumiillu allaat immaqa emiat qaffariar-
nissaat ilimagereersinnaavarput. Aningaase-
rivinni realkredittini bankinilu taarsigassar-
siniameq akisunerulissaaq - aamma Nunat-
sinni, maanilu qulamanngitsumik nammineq
illuutileqatigiinniarluni inuutissarsiutitigullu
taarsigassarsiniarneq ajornamerulissaaq.
Aammalu Nunatta EF-mik aalisamikkut
isumaqatiginninniamissaa 94-imi ajornaan-
nerulemavianngilaq, taamanikkussamut
Danmark EF-unionip avataaniippat aamma
sooq EF-p akuersaartuaannassavaa EF-mut
nioqqutitta akitsuuteqartinneqannginnissaat,
uagulli nammineq EF-mut qilersimanngitsu-
mik isersinnaajumalluta?
Norge EF-mut iserpat ajomerulissaaq.
AJOQUTIT ILUAQUTILLU qalipaateqann-
gitsumik naatsorsomeqarsinnaanngillat - an-
gernikkut naaggaarnikkulluunniit. Marlunn-
gormat naaggaarneq qulamanngitsumik an-
ingaasaqamikkut ajomartorsiutitaqalertus-
saavoq, angertullu oqarumassapput Dan-
markip sianiilliorluni EF-mik pisariaqartitsi-
nini maangaannartikkaa, taamatullu soorlu
Kalaallit Nunaata Danmarkimik pisariaqartit-
sinini ajattortaraa.
Demokratiskiunemsumilli naaggaarneq
iluaqutitaqarsinnaavoq. Taamaattormi ta-
manna asseqanngitsumik takussutissaavoq
amerlanemssuteqartut (50,7 procent) qallu-
naat inuiaqatigiivisa annertoorujussuarmik
paasisitsiniaasimaneq Folketingemilu amer-
lanerussuteqarluartut akerlilersimammas-
suk, soqutigisaqaqatigiiffiit tamaasa, bankit
tamaasa, qallunaat pissaaneqarfii tamakkeqa-
lugit. Tamatumuunalu Danmarkimi amerla-
nerussuteqartut silarsuaq tamaat oqaluttuup-
paat aningaasat apeqqutaatinngilluinnarlugit,
nunap mikisunnguup taassuma Maastrich-
imi isumaqatigiissut tassa EF-kommissionip
inatsisitigut pissaaneqartitaa tamatumuunalu
demokratip atorunnaarsitaanera akuersaar-
sinnaannginnamikku.
TAMANNA AKISUSINNAAQAAQ. Erseq-
qissumilli takussutissaavoq demokratimik
upperisaqamermut, soorlu qallunaat politi-
keriisa amerlanerpaat aningaasaqarnikkullu
pissaaneqarfiit annerpaat sakkortunerpaa-
mik suusupagisimallugu. Pingaartumi Siu-
mut suleqatigisaata Socialdemokratiet qiner-
sisartuminit tatigineqanngeqaluni kisemgo-
ruppoq. Demokrati upperisimagunarpaat qi-
nikkatilli upperigunamagit. Ukiuni qulikkuu-
taani annertuumik meeqqat atuarfianni ilin-
niartitsisimaneq akulloqquppoq. Assut ajor-
nartumik. Taamaattorli takussutissaalluni
Danmarkimi amerlanemssuteqartut nam-
minneq annilaanganertik (siunissami EF-
mut) takutissallugu sapinngitsut tatiginninn-
ginnertillu (politikerinut pingaarnernullu).
Immaqa sianiikujuttumik. Sapiissuseqarlutil-
li.
DANMARKIMI EF-MILU pissaaneqarfiit pi-
sinnaasutut ilimaginngisaat pivoq taamaattu-
millu kingunerisinnaasai takorloomeqarsin-
naanngillat. Ussassaamtini qunusaarutit suu-
galuilluunniit pikkorissuseqarluni saqqum-
miussuunneqartarput. Piffissalli takutissavaa
suli europamiut ataatsimooortumik siunis-
saat pillugu isumaqatiginninniutigineqarsin-
naanersoq. Ikit aluttorneqareerpata.
Ineriartomeq tamanna Kalaallit Nunaata
nakkutigilluartariaqarpaa. Uagut siunissat-
sinnut tamanna aalajangiisuusussaavoq. An-
ingaasaqamikkut demokratiskiusumillu.
AFGØRENDE FOR GRØNLAND
RAGER DET overhovedet Grønland, om
Danmark er med i EF-unionen eller ej? Ra-
ger det overhovedet Grønland, hvorvidt Dan-
mark siger nej eller ja til den Maastricht-afta-
le, som de 12 EF-landes regeringer har for-
handlet sig frem til i foråret 1992?
At dømme efter den politiske debat på for-
årets landstingssamlinger og den politiske
debat i medierne, så er svaret et klart nej.
Mens debatten om ja eller nej har raset i
Danmark gennem de seneste måneder, så
har der jo næsten ikke været nogen som
helst debat om Maastricht-aftalen og den
EF-union, som den skal danne grundlag for,
i Grønland.
DET KUNNE få nogen til at tro, at folkeaf-
stemningen i går tirsdag i Danmark er lige-
gyldig for Grønland. At udfaldet ikke vil få
betydning for os. At vi har vores egen grøn-
landske verden, vores eget nationale uni-
vers, som er uafhængigt af Danmarks stil-
lingtagen til EF-unionen.
En sådan tankegang passer måske godt ind
i det billede, som alle grønlandske politikere
har været med til at skabe: Vi har hjemme-
styre, vi bestemmer selv, vi har vort eget
land, vi har vore egne mål, vi har vor egen
kultur, vor egen identitet, vi har (næsten)
vores egen nation, og vi beskæftiger os der-
for kun med os selv. Vi kan, og vi vil selv. At
vi i dag stort set kun lever af bloktilskuddet
fra Danmark, at vi med undtagelse af rejeek-
sporten stort set ikke tjener én krone selv, at
vi således reelt lever i verdens måske eneste
socialkontor med eget parlament, det forta-
ber sig i den daglige politiske debat om, hvor-
dan vi fordeler pengene.
UANSET OM vi diskuterer det eller ej, så er
vi utrolig sårbare over for, hvordan udviklin-
gen er i Danmark. Uanset om Danmark
stemte ja eller nej til EF-unionen, så får det
konsekvenser for os. Vi kan selv bestemme,
hvordan fordele og ulember skal fordeles på
befolkningen, men vi har næsten ingen ind-
flydelse på, hvilke fordele og hvilke ulemper,
der påføres os. Vi er næsten 100 procent
afhængige af udviklingen i Danmark, som
igen er meget påvirket af udviklingen i Euro-
pa.
GRØNLAND ER - uanset om vi kan li’ det
eller ej - nødt til at føre en finanspolitik, der
meget nøje følger Danmark. Hvis vores infla-
tion bliver højere end den danske, så vil det
straks koste os penge, fordi bloktilskuddet,
vores altdominerende »indtægt«, i så fald vil
blive udhulet.
Danmark er tilsvarende nødt til at føre en
finanspolitik, der nøje følger EF, og de i dag
skuffede ja-sigere (49,3 procent), vil givetvis
påstå, at nu har Danmark fraskrevet sig ind-
flydelsen på EF’s finanspolitik. Danmark og
dermed Grønland står uden for indflydelse,
det vil svække investeringslysten i Dan-
mark, og allerede i dag vil vi sikkert kunne se
stigende rente. Det vil blive dyrere at låne
penge i realkreditinstitutter og banker - også
i Grønland, og det vil heroppe gå ud over for
eksempel lån til andelsboliger og erhvervsin-
vesteringer.
Grønlands fiskeriaftale med EF bliver det
heller ikke nemmere at forhandle om i 1994,
hvis Danmark står uden for unionen også til
den tid. Hvorfor skulle EF blive ved med at
acceptere, at vi lægger afgifter og importbe-
grænsninger på mange EF-varer, mens vi
selv vil have fri adgang til EF?
Og hvis Norge kommer i EF, bliver det
endnu værre. Så vil EF for første gang have
fisk nok til sit indre marked. Den grønlands-
ke eksport, beskeden som den er i et interna-
tionalt sammenhæng, kan risikere at blive
kørt ud på et sidespor, hvor vi selv må æde
det, som vi ikke kan sælge til japanerne.
FORDELE OG ULEMPER kan ikke gøres
op i sort/hvidt - hverken ved ja eller nej.
Økonomisk giver tirsdagens nej givetvis pro-
blemer, og ja-sigeme vil påstå, at Danmark
naivt fortrænger sin afhængighed af EF, lige-
som Grønland ofte fortrænger sin afhængig-
hed af Danmark.
Men mere demokratisk kan nej’et have
fordele. Det er trods alt et enestående udtryk
for demokrati, at et flertal (50,7 procent) i
den danske befolkning har afvist en massiv
kampagne fra et stort flertal i Folketinget, fra
alle faglige organisationer, fra bankerne, fra
hele det danske magtapparat. Dermed har et
flertal i Danmark fortalt hele verden, at uan-
set økonomi, så vil det lille land ikke accepte-
re en Maastricht-aftale, der er giver EF-kom-
missionen lovgivende magt og dermed sæt-
ter demokratiet ud af drift.
DET KAN BLIVE DYRT. Men det er et klart
signal og udtryk for en tro på demokratiet,
som størsteparten af de danske politikere og
hele den økonomiske elite har undervurde-
ret katastrofalt. Specielt Siumuts samar-
bejdspartner, Socialdemokratiet, sidder tilba-
ge med et klart mistillidsvotum fra sine væl-
gere. De tror åbenbart på demokrati og mis-
tror deres folkevalgte. Årtiers solide folke-
skoleundervisning er slået igennem. Til stort
besvær. Men dog udtryk for, at et flertal i
Danmark har mod til at insistere på deres
egen frygt (for EF-fremtiden) og vise deres
mistillid (til politikerne og eliten). Måske
naivt og dumt. Men modigt.
HVAD INGEN i Danmarks og EF’s magtcen-
trer troede muligt er sket, og derfor er kon-
sekvenserne uoverskuelige. Alle mulige
trusler har været fremført dygtigt af rekla-
mebureauerne. Men tiden vil nok vise, at der
fortsat er en fælles europæisk fremtid at for-
handle om. Når man har slikket sårene.
Grønland må nøje iagttage denne udvik-
ling. Den bliver afgørende også for vores
fremtid. Økonomisk og demokratisk.