Atuagagdliutit - 10.06.1992, Síða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 65 1992

- Ilumoorpoq Oqartussaanermut Ilinniarflk Ilisimatusarfiup qeerlutuuarapalaarimmagu. - Det er rigtigt, at Institut for Administration er Ilisimatusarfik’s grimme ælling. Men det
Taamaalisimavorli tassa kukkukuutoqqat maaniimmata qanga ileqqutoqqanik attassini- er den blevet, fordi der sidder en flok gamle høns her, der holder fast i gamle normer og ikke
aannartut silarsuarlu isinik nutaanik takujumanagu, Bent Martinsen oqarpoq. vil se verden med nye øjne, siger Bent Martinsen. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
■ Vi optager de forkerte
- De gamle høns skabte problemerne med den grimme ælling. De sagde, at
verden skulle se ud, som den altid har set ud, siger lærer på Institut for
Administration
NUUK(EH) - Det er forkert,
at Ilisimatusarfik kun opta-
ger studerende, der har gået
på GU og som kan grøn-
landsk på den administrati-
ve linie. På den måde ude-
lukker man en gruppe ansø-
gere, der rent faktisk er me-
get kvalificerede, siger lærer
på Ilisimatusarfik’s Institut
for Administration, profes-
sor Bent Martinsen.
- Der er en modsætning i,
at de studerende, vi optager,
ikke kan bestå økonomifage-
ne, mens studerende udefra
- vores eksterne studerende
fra forskellige virksomheder
og instanser - godt kan. Det
må være, fordi vi tager de
forkerte ind. De har ikke til-
strækkelige forudsætninger
i for eksempel matematik,
og flere af dem er for dovne
og forstår ikke, at der skal
en arbejdsindsats til. Vi bur-
de optage folk, der har været
ude i erhvervslivet og derfra
har fået gode forudsætnin-
ger.
- Det er rigtigt, at Institut
for Administration er blevet
en grim ælling. Men den
kunne udvikle sig til en
smuk svane. Problemet er
bare, at der sidder en flok
gamle høns, der vil fastholde
tingene, som de er, og som
ikke vil forsøge, at gå nye
veje og finde på andre løs-
ninger på de problemer, der
er opstået, siger Bent Mar-
tinsen.
- Universitetet bliver sty-
ret efter forældede normer,
og der mangler en effektiv
ledelse, der tør tage utradi-
tionelle beslutninger. Der-
for er de præmisser, man gi-
ver den grimme ælling for-
kerte, og den får ikke chan-
cen for at udvikle sig til en
smuk svane.
Ét stort rod
Bent Martinsen og Jens
Genefke begyndte samtidig
på Ilisimatusarfik i septem-
ber 1989.
- Inden Jens Genefke og
jeg rejste herop i september
1989, stillede vi nogle krav,
blandt om at økonomifagene
skulle vægtes mere i studie-
ordningen. Da vi begyndte
at undervise, var undervis-
ningsplanen lagt i overens-
stemmelse med disse krav.
Vi havde derfor ingen grund
til at tro andet end, at det
var i orden, og det undervi-
ste vi så efter.
I efteråret 1991 viste det
sig, at tingene absolut ikke
var i orden. I realiteten var
studiet lavet om, men æn-
dringerne var aldrig vedta-
get af hverken Studienævn
eller Universitetsråd. Der
var ikke var lavet nogen
overgangsordning for de
studerende, der var startet
på den gamle studieordning.
Det vil sige, at nogle havde
haft meget nationaløkono-
mi, andre ikke. Nogle havde
haft budget og regnskab, an-
dre ikke - de havde i stedet
haft driftsøkonomi.
Det gav selvsagt en masse
problemer og forvirring hos
de studerende.
Jens Genefke er nu rejst i
utide. Han er stadig for-
mand for værfterne i Grøn-
land, men bor i Danmark.
Bent Martinsen underviser
fortsat på Instituttet.
AG: - Skyldes de proble-
mer, der har været på Insti-
tuttet, at eleverne klarer sig
dårligt i de økonomiske fag?
Det fremmer vel ikke lige-
frem selvtillid og motiva-
tion, når lærerne slås hen
over hovedet på én?
- Dét spiller nok også ind.
Den væsentligste grund til
uenighederne er en helt for-
skellig opfattelse af, hvem
der skal optages på studiet,
og hvad en god administra-
tor skal kunne. Uenigheden
har også påvirket de stude-
rende. Det er hårdt at få at
vide, at de ikke kan klare
økonomi og derfor ikke kan
komme længere i studiet.
Og det bliver ikke bedre af,
at der er uenighed om, hvor
vigtige de økonomiske fag i
det hele taget er. I dag er de
studerendes forudsætnin-
ger klart bedre end tidligere,
dels på grund af GU, dels
fordi vi har indført talbe-
handling på basisåret. Det
vil sige, at de har lært det
mest basale, når de begyn-
der på Instituttet. Tidligere
havde de fleste af vores stu-
derende svært ved bare at
beståen 10. klasses eksamen
i matematik. Dét, der mang-
ler nu, er motivationen og
en god arbejdsmoral. Det
kunne en ændring af opta-
gelseskriterierne være med
til at skabe. I dag står vi med
en gruppe, studerende, der
for de flestes vedkommende
overhovedet ikke er vant til
at studere og som derfor
rent faktisk ikke kan stude-
re, siger Bent Martinsen.
Dobbelt halvsprogede
AG: - Når man spørger læ-
rere og studerende, om ni-
veauet på Ilisimatusarfik er
højt nok til, at de til sin tid
kan konkurrere med de dan-
ske tilkaldte, siger de ja. Gi-
ver du dem ret?
- Hver gang man udtaler
sig i en officiel forbindelse,
siger man selvfølgelig ja.
Men der er problemer med
det faglige niveau. På Insti-
tut for Administration er
det et faktum, at de stude-
rende har færre timer, end
de har på danske universite-
ter. De studerendes indsats
er heller ikke høj nok. Så set
med rent faglige briller hal-
ter kvalitetsniveauet.
AG: - Men det er vel en
kvalitet, at de studerende
kan grønlandsk og kender
Grønland?
- Ja, helt sikkert. Men det
må ikke være den vigtigste
kvalitet. De studerende skal
kunne dansk, for undervis-
ningen her foregår på dansk
og opgaverne afleveres på
dansk. Om de kan grøn-
landsk er ligegyldigt, mens
de går her. Men det er selv-
følgelig vigtigt, at de kan
grønlandsk, når de kommer
ud. Men så længe undervis-
ningen foregår på dansk, er
det farligt at lægge så stor
vægt på de studerendes
kundskaber i grønlandsk
uden samtidig at forbedre
det danske. Der er ingen sik-
kerhed for, at man får dob-
beltsprogede kandidater,
men en stor risiko for at
man får dobbelt halvsproge-
de. Derfor burde man vægte,
at de studerende kan bety-
deligt bedre dansk og så til
gengæld give de studerende
nogle sprogkurser i grøn-
landsk, siger Bent Martin-
sen.
GREENLAND CONTRACTORS
Søger grønlandske medarbejdere i Pituffik.
Fra juli/august 1992 og de følgende måneder har GC til hensigt at ansætte flere
grønlandske medarbejdere. Vi stiller store krav såvel til faglige som personlige
egenskaber, og kan til gengæld tilbyde en travl og udviklende arbejdsplads.
På Pituffik er der for øjeblikket ansat over 70 grønlandske medarbejdere, deraf 15
STI-elever. Greenland Contractors ønsker at ansætte endnu flere, så hvis du kan
se dig selv i et af nedenstående jobs og ønsker nye spændende udfordringer, kan
du rekvirere ansøgningsskema og få yderligere oplysninger ved henvendelse til
personalekontoret ved Greenland Contractors i Pituffik, tlf. 50696 samt ved ar-
bejdsmarkedskontoret i din kommune.
Blikkenslagere
Med godt kendskab til bearbejdning af tyndplade, herunder udfoldning, samt
erfaring inden for ventilation og varmluftanlæg. Almindeligt kørekort.
Ma skinførere
Med stort kørekort. Vant til at køre tungt entreprenørmateriel såsom dumptruck,
frontlæsser, raobilkran samt dozer og grader.
Mekanikere
Der er vant til at reparere entreprenørmateriel og person- og lastvogne. Gerne
kendskab til 12 v. og 24 v. autoanlæg. Stort kørekort er nødvendigt.
Fælles for stillingerne gælden
- Gode sprogkundskaber i grønlandsk og dansk - gerne engelskkundskaber.
- Ferie efter ca. 4 måneders arbejdsperiode, med betalt hjem- og returrejse
til/fra hjemstedets nærmeste lufthavn/heliport.
- Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem FADVIG & LO/SIK.
- Fri kost og logi samt frit arbejdstøj. pr
GREENLAND CONTRACTORS har udført store service- og anlægsopgaver i
Grønland i de sidste 40 år. I dag beskæftiger selskabet omkring 800 medarbejdere
i Pituffik og Kangerlussuaq. Arbejdsområderne omfatter drift og service af luft-
havn, havn, hotel, brandvæsen og hospital. Endvidere transportopgaver samt
vedligeholdelse af tekniske installationer.
Tag Grccnland Contractors i Pituffik med i dine fremtidsplaner.