Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.06.1992, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 10.06.1992, Blaðsíða 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 65 1992 - Ilumoorpoq Oqartussaanermut Ilinniarflk Ilisimatusarfiup qeerlutuuarapalaarimmagu. - Det er rigtigt, at Institut for Administration er Ilisimatusarfik’s grimme ælling. Men det Taamaalisimavorli tassa kukkukuutoqqat maaniimmata qanga ileqqutoqqanik attassini- er den blevet, fordi der sidder en flok gamle høns her, der holder fast i gamle normer og ikke aannartut silarsuarlu isinik nutaanik takujumanagu, Bent Martinsen oqarpoq. vil se verden med nye øjne, siger Bent Martinsen. (Ass./Foto: Knud Josefsen). ■ Vi optager de forkerte - De gamle høns skabte problemerne med den grimme ælling. De sagde, at verden skulle se ud, som den altid har set ud, siger lærer på Institut for Administration NUUK(EH) - Det er forkert, at Ilisimatusarfik kun opta- ger studerende, der har gået på GU og som kan grøn- landsk på den administrati- ve linie. På den måde ude- lukker man en gruppe ansø- gere, der rent faktisk er me- get kvalificerede, siger lærer på Ilisimatusarfik’s Institut for Administration, profes- sor Bent Martinsen. - Der er en modsætning i, at de studerende, vi optager, ikke kan bestå økonomifage- ne, mens studerende udefra - vores eksterne studerende fra forskellige virksomheder og instanser - godt kan. Det må være, fordi vi tager de forkerte ind. De har ikke til- strækkelige forudsætninger i for eksempel matematik, og flere af dem er for dovne og forstår ikke, at der skal en arbejdsindsats til. Vi bur- de optage folk, der har været ude i erhvervslivet og derfra har fået gode forudsætnin- ger. - Det er rigtigt, at Institut for Administration er blevet en grim ælling. Men den kunne udvikle sig til en smuk svane. Problemet er bare, at der sidder en flok gamle høns, der vil fastholde tingene, som de er, og som ikke vil forsøge, at gå nye veje og finde på andre løs- ninger på de problemer, der er opstået, siger Bent Mar- tinsen. - Universitetet bliver sty- ret efter forældede normer, og der mangler en effektiv ledelse, der tør tage utradi- tionelle beslutninger. Der- for er de præmisser, man gi- ver den grimme ælling for- kerte, og den får ikke chan- cen for at udvikle sig til en smuk svane. Ét stort rod Bent Martinsen og Jens Genefke begyndte samtidig på Ilisimatusarfik i septem- ber 1989. - Inden Jens Genefke og jeg rejste herop i september 1989, stillede vi nogle krav, blandt om at økonomifagene skulle vægtes mere i studie- ordningen. Da vi begyndte at undervise, var undervis- ningsplanen lagt i overens- stemmelse med disse krav. Vi havde derfor ingen grund til at tro andet end, at det var i orden, og det undervi- ste vi så efter. I efteråret 1991 viste det sig, at tingene absolut ikke var i orden. I realiteten var studiet lavet om, men æn- dringerne var aldrig vedta- get af hverken Studienævn eller Universitetsråd. Der var ikke var lavet nogen overgangsordning for de studerende, der var startet på den gamle studieordning. Det vil sige, at nogle havde haft meget nationaløkono- mi, andre ikke. Nogle havde haft budget og regnskab, an- dre ikke - de havde i stedet haft driftsøkonomi. Det gav selvsagt en masse problemer og forvirring hos de studerende. Jens Genefke er nu rejst i utide. Han er stadig for- mand for værfterne i Grøn- land, men bor i Danmark. Bent Martinsen underviser fortsat på Instituttet. AG: - Skyldes de proble- mer, der har været på Insti- tuttet, at eleverne klarer sig dårligt i de økonomiske fag? Det fremmer vel ikke lige- frem selvtillid og motiva- tion, når lærerne slås hen over hovedet på én? - Dét spiller nok også ind. Den væsentligste grund til uenighederne er en helt for- skellig opfattelse af, hvem der skal optages på studiet, og hvad en god administra- tor skal kunne. Uenigheden har også påvirket de stude- rende. Det er hårdt at få at vide, at de ikke kan klare økonomi og derfor ikke kan komme længere i studiet. Og det bliver ikke bedre af, at der er uenighed om, hvor vigtige de økonomiske fag i det hele taget er. I dag er de studerendes forudsætnin- ger klart bedre end tidligere, dels på grund af GU, dels fordi vi har indført talbe- handling på basisåret. Det vil sige, at de har lært det mest basale, når de begyn- der på Instituttet. Tidligere havde de fleste af vores stu- derende svært ved bare at beståen 10. klasses eksamen i matematik. Dét, der mang- ler nu, er motivationen og en god arbejdsmoral. Det kunne en ændring af opta- gelseskriterierne være med til at skabe. I dag står vi med en gruppe, studerende, der for de flestes vedkommende overhovedet ikke er vant til at studere og som derfor rent faktisk ikke kan stude- re, siger Bent Martinsen. Dobbelt halvsprogede AG: - Når man spørger læ- rere og studerende, om ni- veauet på Ilisimatusarfik er højt nok til, at de til sin tid kan konkurrere med de dan- ske tilkaldte, siger de ja. Gi- ver du dem ret? - Hver gang man udtaler sig i en officiel forbindelse, siger man selvfølgelig ja. Men der er problemer med det faglige niveau. På Insti- tut for Administration er det et faktum, at de stude- rende har færre timer, end de har på danske universite- ter. De studerendes indsats er heller ikke høj nok. Så set med rent faglige briller hal- ter kvalitetsniveauet. AG: - Men det er vel en kvalitet, at de studerende kan grønlandsk og kender Grønland? - Ja, helt sikkert. Men det må ikke være den vigtigste kvalitet. De studerende skal kunne dansk, for undervis- ningen her foregår på dansk og opgaverne afleveres på dansk. Om de kan grøn- landsk er ligegyldigt, mens de går her. Men det er selv- følgelig vigtigt, at de kan grønlandsk, når de kommer ud. Men så længe undervis- ningen foregår på dansk, er det farligt at lægge så stor vægt på de studerendes kundskaber i grønlandsk uden samtidig at forbedre det danske. Der er ingen sik- kerhed for, at man får dob- beltsprogede kandidater, men en stor risiko for at man får dobbelt halvsproge- de. Derfor burde man vægte, at de studerende kan bety- deligt bedre dansk og så til gengæld give de studerende nogle sprogkurser i grøn- landsk, siger Bent Martin- sen. GREENLAND CONTRACTORS Søger grønlandske medarbejdere i Pituffik. Fra juli/august 1992 og de følgende måneder har GC til hensigt at ansætte flere grønlandske medarbejdere. Vi stiller store krav såvel til faglige som personlige egenskaber, og kan til gengæld tilbyde en travl og udviklende arbejdsplads. På Pituffik er der for øjeblikket ansat over 70 grønlandske medarbejdere, deraf 15 STI-elever. Greenland Contractors ønsker at ansætte endnu flere, så hvis du kan se dig selv i et af nedenstående jobs og ønsker nye spændende udfordringer, kan du rekvirere ansøgningsskema og få yderligere oplysninger ved henvendelse til personalekontoret ved Greenland Contractors i Pituffik, tlf. 50696 samt ved ar- bejdsmarkedskontoret i din kommune. Blikkenslagere Med godt kendskab til bearbejdning af tyndplade, herunder udfoldning, samt erfaring inden for ventilation og varmluftanlæg. Almindeligt kørekort. Ma skinførere Med stort kørekort. Vant til at køre tungt entreprenørmateriel såsom dumptruck, frontlæsser, raobilkran samt dozer og grader. Mekanikere Der er vant til at reparere entreprenørmateriel og person- og lastvogne. Gerne kendskab til 12 v. og 24 v. autoanlæg. Stort kørekort er nødvendigt. Fælles for stillingerne gælden - Gode sprogkundskaber i grønlandsk og dansk - gerne engelskkundskaber. - Ferie efter ca. 4 måneders arbejdsperiode, med betalt hjem- og returrejse til/fra hjemstedets nærmeste lufthavn/heliport. - Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem FADVIG & LO/SIK. - Fri kost og logi samt frit arbejdstøj. pr GREENLAND CONTRACTORS har udført store service- og anlægsopgaver i Grønland i de sidste 40 år. I dag beskæftiger selskabet omkring 800 medarbejdere i Pituffik og Kangerlussuaq. Arbejdsområderne omfatter drift og service af luft- havn, havn, hotel, brandvæsen og hospital. Endvidere transportopgaver samt vedligeholdelse af tekniske installationer. Tag Grccnland Contractors i Pituffik med i dine fremtidsplaner.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.