Atuagagdliutit - 08.07.1992, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 77 1992
Dorlhes kjole skaber heftig debal
- Med respekt for landet har jeg gået med mine kjoler med perlekraver, siger Dorthe Reimer Christensen
Dorthe Reimer Christensen: - Katiffissioqataasut amerlaso-
orpassuit niularmiukka pillugit saafFigisarpaannga, taman-
nalu Kalaallit Nunaat pillugu oqaloqatigiinnisamut aallaq-
qaatissaalluarpoq. (Ass.: Knud Josefsen)
Dorthe Reimer Christensen: - Til sølvbrylluppet var der
utroligt mange, der spurgte til den grønlandske perlekrave,
og det var en god indgangsvinkel til at tale om Grønland.
(Foto: Knud Josefsen)
NUUK(LRH) - Dorthe Rei-
mer Christensen er født i
Danmark af danske foræl-
dre. Med den baggrund bur-
de hun have giftet sig i en
hvid brudekjole. Men Dor-
the skulle giftes i Grønland
med en mand født i Grøn-
land af grønlandske foræl-
dre. Hun skulle måske i
grønlandsk nationaldragt?
Dorthe gjorde noget helt
andet. Og det giver reaktio-
ner.
Dorthe valgte at kreere
sin egen kjole med islæt fra
de to kulturer - den grøn-
landske og danske. Som i
den danske brudekjole var
farven i Dorthes brudekjole
gennemgående hvid. Kjolen
var todelt og blusesnittet
var som i den grønlandske
nationaldragt og med en
perlekrave i farverne hvid,
sølv og guld. Skindborterne
ved hals og ærmer var i hvid
polarræv.
Dorthe kreerede selv bru-
dekjolen, men ifølge dansk
tradition må den kommende
brud ikke selv sy sin brude-
kjole. Derfor allierede Dor-
the sig med Gertrud
Kleinschmidt, som syede bå-
de kjole og perlekrave.
Da Dorthe og Lars Emil
Johansen blev inviteret til
dronning Margrethe og
prins Henriks sølvbryllup
valgte Dorthe igen at kreere
sin egen kjole i samme snit
som i brudekjolen. Nederde-
Dorthe Reimer Christense:
Kjoliliakka peqqissimissuti-
ginngilakka, ilaalli ajualla-
tissimagakkit ajuusaaruti-
gaara, tamannami siunerta-
risimannginnakku. (Ass.:
Knus Josefsen)
Dorthe Reimer Christensen:
- Jeg har ikke fortrudt kjo-
lerne, men er ked af at have
trådt nogle over tæerne, for
det har ikke været menin-
gen. (Foto: Knud Josefsen)
len var blot lang. Denne
gang syede hun hele kjolen
selv - også perlekraven.
Respekt for Grønland
- Jeg har ikke ønsket at lave
en kopi af den grønlandske
nationaldragt, som jeg synes
er meget smuk. Jeg er heller
ikke igang med en kampag-
ne for ny mode. Jeg har beg-
ge gange båret mine kjoler
med respekt for Grønland,
siger Dorthe til AG.
- Personligt har jeg kun
fået positive tilkendegivel-
ser til mine kjoler. De nega-
tive har jeg kun læst om i
aviserne. Jeg kan iøvrigt ik-
ke forstå, hvorfor de skriver
til aviserne og ikke til mig.
- Det er klart, at jeg havde
tænkt længe over det, da jeg
besluttede mig for at lave en
ny kjole til sølvbrylluppet.
Men jeg havde langt flere po-
sitive tilkendegivelser end
negative, og jeg havde min
grønlandske families opbak-
ning, så jeg var ikke så be-
tænkelig, da jeg gjorde det.
- Jeg kunne selvfølgelig
have valgt en selskabskjole
som alle andre. Jeg kunne
ihvertfald ikke være kom-
met i nationaldragt. Det var
25 graders varme på Kron-
borg, og vi sad i fire timer.
Godt samtaleemne
- Jeg valgte at lave kjolen
med perlekrave, fordi det
var en tilkendegivelse af, at
jeg kom fra Grønland. Og
der var da heller ikke nogen,
der var i tvivl om, hvor jeg
kom fra, da vi var til sølv-
bryllupsfesten på Kronborg.
- Der var utrolig mange,
der spurgte til den grøn-
landske perlekrave. Og det
var en god indgangsvinkel
til at tale om Grønland. Det
er helt sikkert, at jeg kom til
at tale med personer, jeg ik-
ke ville have talt med, hvis
ikke det var for min kjole.
- Og emnerne var Grøn-
land. På den måde føler jeg,
at jeg var med til at oplyse
om Grønland. Og hvis bare
fem mere får noget mere at
vide om Grønland, end de
gjorde før, så er det vel det,
det drejer sig om, når man
træder offentligt frem.
- Men jeg er da ked af, at
nogle føler sig trådt over
tæerne, for det har ikke væ-
ret min mening. Jeg har ba-
re forsøgt at bruge nogle
smukke ting fra den grøn-
landske nationaldragt for at
tilkendegive, at jeg er her fra
landet, og det er gjort i re-
spekt for Grønland, siger
Dorthe, som iøvrigt er ved at
få syet en nationaldragt,
som suplement og ikke som
afløsning for sine kjoler.
Utilstedllg Indblanding
- Hvis der er nogen, der tror,
at det er et offentligt anlig-
gende at diskutere, hvordan
min kones kjole skal se ud,
så synes jeg det er en utilste-
delig indblanding i den per-
sonlige frihed, siger Lars
Emil Johansen om den de-
bat, der er opstået efter at
hans kone Dorthe fik ideen
med at kreere en ny kjole
med islæt fra det grønlands-
ke og danske.
- Jeg synes, min kone re-
præsenterede Grønland på
den værdigste vis ved dron-
ning Margrethes og prins
Henriks sølvbryllup. Og
dronningens reaktion var: -
Nej, hvor er den smuk.
- Og i Grønland har vi ikke
patent på perler. Det er in-
ternationalt. Min kone har
på en pæn måde markeret,
at hun er fra Grønland.
- Nationaldragten var iøv-
rigt for varm til den danske
sommer. Og jeg synes at De
Grønlandske Kvindefore-
ningers Sammenslutning i
stedet bør interessere sig for
at lave en sommerudgave af
den grønlandske national-
dragt.
- Og når man er så følsom
overfor dette, så synes jeg
også De Grønlandske Kvin-
deforeningers Sammenslut-
ning bør diskutere, hvorfor
kvinderne går rundt i den
mandelige anorak - de for-
længer den bare. Det er der
ingen, der brokker sig over.
Og min hvide anorak var
heller ikke en traditionel
hvid anorak. Den var i sam-
me jaquard-vævet blanke
stof, som min kones brude-
kjole. Og det er der ingen,
der kommenterer, ihvert-
fald ikke negativt, siger Lars
Emil Johansen.
Meget smuk
- Jeg forstår ikke, hvorfor
man taler så negativt om
Dorthes kjole, siger Elisa-
beth Johansen, Dorthes svi-
germor, der snart fylder 85
år.
- Jeg synes, det er en me-
get smuk kjole, hun blev gift
i, og det siger jeg ikke kun
fordi, hun er min svigerdat-
ter, fastslår Elisabeth Jo-
hansen.
- Der er ikke længere
mange kvinder her i landet,
der kan sy en grønlandsk
nationaldragt. Selv her i
Uummannaq, som er et fan-
gerdistrikt, er der ikke man-
ge tilbage, der syr national-
dragter. Derudover er en na-
tionaldragt forfærdelig dyr.
Det er ikke alle, der har råd
til en nationaldragt.
- Derfor synes jeg, det er
meget flot af Dorthe, at hun
lavede sin egen brudekjole,
og jeg støtter det meget og
ser det slet ikke som mis-
brug af den grønlandske na-
tionaldragt. Tværtimod blev
jeg meget rørt, da jeg så den.
Det er jo også en anden må-
de at vise den grønlandske
perlekrave frem. Og har
man ikke flere tusinde kro-
ner til en nationaldragt, så
synes jeg det er måden at vi-
se respekt for landet, siger
Elisabeth Johansen.
- Hun viste respekt for sin
mand, som er grønlandsk,
ved at gå i den brudekjole.
Og jeg har ikke hørt nogen,
der kritiserede kjolen. Den
er flot og hun nedgør ikke
nationaldragen, men gør no-
get godt for den, fastslår svi-
germor Johansen.
Dorthe Reimer Christensen:
- Nalliuttorsiornermi kjoli-
mik allat aamma atorta-
gaannik kjoleqarsimasin-
naagaluarpunga. Aammalu-
mi 25-inik kiatsillugu ka-
laallisoorsinnaanngilanga.
(Ass.: Knud Jossefsen)
Dorthe Reimer Christensen:
- Jeg kunne have valgt en
selskabskjole, som alle an-
dre. Men i 25 graders varme
kunne jeg ikke sidde i en
grønlandsk nationaldragt
på Kronborg slot. (Foto:
Knud Josefsen)