Atuagagdliutit - 13.07.1992, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 79 1992
Ikummatissaqarsimavoq
Eqqartuussisoq
kommunilu
Nakkutilliisut illuat, Nuup kommuniata pisiariumasaa,
Burghardt-ikkulli tuniumanngisaat. (Assiisivimmiit)
Inspektørboligen som Nuuk kommune ville ha’, og som
Burghardts ikke ville sælge. (Arkivfoto)
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
PISSARSIORPUT
ATUARFIMMI
PISORTAANERMK
Qaanaami meeqqat atuarfiani Atuarfimmi pi-
sortaanertut atorfik inuttasscnsiomeqarpoq 1.
september 1992 imaluunniit isumaqatigiissut
malillugu sulilersussamik.
Atorfik taanna maannakkut klasseqartinne-
qarpoq kalaallinut akissaateqarfiit 32-anni.
Atorfimml immikkut ittumlk tapisiassaqartin-
neqarpcq aningaasat tunngaviusut ukiumut
9.150,00 kruuniusut.
Kommunalbestyrelsip erseqqinnerusumik aa-
lajangeereemerata kingoma kommunlp me-
eqqat atuarfianik, sunngiffimml susassaqartit-
sinermik, biblioteqamermik aammalu kulture-
qamermut atuartitaanermullu tunngasunik
aqutsinera skoleinspektøriunerusup nakkutigi-
sarilissavaa.
Atorfinitsitsineq pissaaq tjenestemandit Kalaal-
lit Nunaannl Namminersomerullutik Oqartus-
sanut kommuninullu atallutik atorfillit pillugit
Inatsisartut inatsisaat nr. 5,14. maj 1990-imeer-
soq naapertorlugu.
Inissaqartitsineqassaaq malemagassat Ka-
laallit Nunaanni tjenestemandit pillugit sukkul-
luunniiit atortuusut malillugit akilersomeqar-
tussamlk.
Akissarsiat atorfinitsitsinerlu, tassunga ilann-
gullugit akiliunneqarluni angalasinnaatitaa-
neq pisatta'lu angallanneqamerat Nammi-
nersomerullutik Oqartussat Centralorganisa-
tionernes Fællesudvalg-ilu akomanni isuma-
qatigiissut atorfininnermi atuutilersussaq malil-
lugu pissapput,
Danmark-imi nammineerluni paasiniaavigi-
neqarsinnaavoq Namminersomerullutik
Oqartussat Danmark-imi allaffiat, Pilestræde
52,1016 København K, oqarasuaat 33134224
lokal 312.
Qinnuteqaat Namminersomemllutik Oqartus-
sanut ingerlatinneqassaaq nassiunneqassallu-
nilu
Avanersuup Kommuniani
Kommunalbestyrelsemut,
Box 95, 3971 Qaanaaq
Allagarsiunneqarpoq ulloq 6. juli 1992.
Atorunnaassaaq ulloq 20. august 1992.
Qinnuteqaat timmisartukkoortillugu nassiunne-
qassaaq, taamaattumillu allakkat akii immikkut
ittut atuupput. •
Qatserisartut naalagaata Poul Kurdahlip illup
ikuallannerinnaatut taajumanngilaa
NUUKCTØM/SS) - Eqqar-
saqqaarpunga akunnerpar-
passuarni ikuallassimassa-
soq, nunguissimammammi,
Nuup kommuniani qatseri-
sartut pisortaat Poul Kur-
dahl, Inger aamma Rudolf
Burghardtikkut eqqartuus-
saaneranni ilisimannittutut
aggersagaalluni oqarpoq.
Kurdahlip ikuallattoqarne-
ranik kalerriut nal. 18.34 tu-
sarpaa, Qooqqunullu apuul-
luni arfineq-pingasunnguli-
vinnerani.
Poul Kurdahlip hotelimi
ikumasartup arsarkuisa, ul-
lut qassiit pisoqaassusillit,
ikuallatsitsisimasuunissaat
naaggaarpaa. Anartarfiit so-
larimik imallit pillugit oqar-
poq anartarfik ataaseq
annerpaamik én literimik
imaqarsinnaasoq.
Oqarpoq hoteli akunnerit
marluinnaat ingerlanerini
nunguilluni ikuallassinnaa-
nerani arlaatigut »ikiuiso-
qarsimassasoq«, tassa
ikummatissamik atuisoqar-
simassasoq.
- Ikuallannermi nalingin-
naasumi illu 420 kvm-isut
annertussusilik piffissami
taama sivikitsigisumi nu-
ngulluni ikuallassinnaan-
ngilaq. Arlaatigut ikumma-
serneqarsimassaaq. Qisum-
miit s an aat ikuallakkaanga-
mik tamanna pisarpoq 800
C°-nik uunartigisumi. Iku-
allassinnaasunik akoqarsi-
mappat taava 1200-1300 C°
anguneqartarpoq. Igalaami-
neq aassappat kissassuseq
taama annertutigisoq angu-
neqartariaqarpoq. Nassaar-
pugullu igalaaminermik
aassimasumik, illulu nali-
nginnaasumik ikuallassi-
mappat tamakkuninnga
takusassaqarnavianngikka-
luarpugut. Igalaamineq aat-
saat aassinnaavoq ikumma-
tissamik atuisimagaanni,
ikuallannerlu qaartoorner-
talimmik siaruarsimavoq,
ikinnerpaamik ikimmatis-
sat assigiinngitsut marluk
atorneqarsimanerisigut.
taakkulu hotelip ataatu-
ngaani kujammut sammisu-
mi kuerarneqarsimapput,
qatserisartut pisortaat
oqarpoq, ilimagaalu ikum-
matissaq 100 literimit anne-
rusoq atorneqarsimassasoq,
solarolia benzinalu, ima-
luunniit aappaattut sprit-i.
Benzina atorlugu
- Sutorniartarfiup tungaa-
nut isaarissami ikummatis-
saq sumut kuerarneqarsi-
manersoq takusinnaavara,
tassani uunarsimangaar-
mat ammorujussuaq ikual-
lattoqarsimammat, aamma
pujoorflup ujarattai »silaan-
narissarfeerarpassuaqan-
ngillat«, soorlu nalinginnaa-
sumik ikuallattoqarsima-
suuppat taamaattoqartus-
saagaluartoq, tassami sivi-
sunermik ikuallanneq pisi-
masussaagaluarmat, Poul
Kurdahl oqarpoq.
Oqlauttuarpoq nalingin-
naasumik ikuallattoqarsi-
masuuppat, aamaarnermik
ilalimmik, suut tamarmik
paamik qernertuinnanngor-
lutik poorneqareersullu,
aatsaat qaartoortoqarsi-
massagaluartoq. Ikuallaf-
fimmi igalaaminernik nas-
saartoqarsimavoq sunngua-
milluunniit paaqanngitsu-
nik, tamassasumalugooq
takutippaa ikuallanneq ben-
zinamik atuilluni aallartis-
simassasoq, taamaaliomer-
mi ikuallanneq qaartoorner-
mik aallartissimassammat,
kinguneranillu naqitsine-
rup igalaat sequmissimassa-
gai.
Poul Kurdahlip nassuiaa-
taa Danmarkimi Rigspoliti-
chefip aallartitaasa misissu-
inerannut tulluuppoq. Uisi-
matuut taakku oqarput ho-
telip takisussia tamaat
ikummatissamik kuerarne-
qarsimassasoq. ■
- Ikuallannerup ingerlasi-
manerata takutippaa ikual-
lanneq pinngitsoorani piaa-
raluni aallartinneqarsima-
soq ataatsimiittarfimmi,
isaarissap nalaani, atisaa-
jartarfunmi sutorniartar-
fimmilu, teknikerit oqarput.
Politiit Kurdahlip nassui-
aataa tusareerlugulu oqar-
put Burghardtikkut »ma-
skinamik ikuallatsitsissum-
mik« atorlutik ikuallatitsisi-
massasut.
- Kurdahlip nassuiaataa
aatsaat tusaramikku ma-
skinamik taamaattumik un-
nuap ingerlanerani »piler-
sitsisariaqalersimapput«,
tassami maskinamik taa-
maattumik »nassaanngik-
kunik« innerup aallartissi-
manera nassuiaatissaqar-
tinngilaat, Inger Burghar-
dip illersuisua Ole Rud oqar-
poq.
• Noget har hjulpet med
Brandinspektør Poul Kurdahl afviser almindelig
træbrand
NUUK(TØM/SS) - Min før-
ste tanke var, at hotellett
måtte have brændt i mange
timer, så langt som det var
brændt ned, fortalte brand-
inspektør i Nuuk kommune,
Poul Kurdahl, som vidne i
retssagen mod Inger og Ru-
dolf Burghardt. Kurdahl fik
brandalarmen klokken
18.34 og var inde i Qooqqut
lidt i klokken 20.
Poul Kurdahl afviser den
mulighed, at flere dage gam-
mel pejseaske kan have an-
tændt branden. Om de op
mod 10 liter solarolie i toilet-
terne, siger han, at sådan
som en vandlås fungerer,
kan der allerhøjest være én
liter i hvert toilet.
Han siger, at »noget« har
hjulpet med, når hotellet
har kunnet brænde ned til
grunden på kun to timer:
- Det er ikke en normal
brand, at 420 kvadratmeter
grundareal kan nedbrænde
på så kort tid. Der er noget,
der har hjulpet med. Tempe-
raturen for en træbrand er
800 C°. Er der brændbare
væsker, når man 1200-1300
C°.
- For at glas skal smelte,
skal man op i de varmegra-
der. Og vi fandt klumper af
smeltet glas, hvilket ikke la-
der sig gøre ved en alminde-
lig træbrand. Det kan kun
lade sig gøre, hvis der har
været brændbare væsker,
og der har været en eksplo-
sionsagtig brand, med
mindst to former for brænd-
bare væsker, som er blevet
hældt ud over det meste af
den sydvendte underetage,
fortalte brandinspektøren,
som anslår at der er blevet
brugt over 100 liter væske,
som må have solarolie og
benzin, eller sprit.
Benzinbrand
-1 forgangen ind til restau-
rationen kunne jeg direkte
se, hvor væsken var hældt
ud, fordi det her var brændt
dybt ned under høje varme-
grader, og stenene i skorste-
nen var ikke porøse, som de
ville værte efter en alminde-
lig brand, som tager meget
længere tid, sagde Poul Kur-
dahl.
Han fortalte, at ved en al-
mindelig glødebrand kom-
mer der en pludselig røgga-
seksplosion, hvor alt når at
blive sværtet sort først. Ved
brandtomten blev der fun-
det rene usodede glasskår
fra vinduesrudeme, som vi-
ser, at branden kan være
startet som en bezinbrand,
som tænder med drøn, hvor-
efter der opstår et tryk, som
har fået vinduerne til at
springe.
Brandmaskine
Poul Kurdahls forklaring
stemmer overens med eks-
pertundersøgelsen fra Rigs-
politichefens tekniske afde-
ling. Teknikerne siger, at
der må være blevet hældt
brændbar væske i hele byg-
ningens længde.
- Brandbilledet indicerer
med al tydelighed, at bran-
den er påsat ved konference-
lokalet, indgangspartiet,
garderoben og restauratio-
nen, siger teknikerne.
Anklagemyndigheden tal-
te om en »brandmaskine«,
som Burghardts skulle have
opfundet, for at kunne sætte
ild til hotellet uden selv at
komme til skade.
- Det ville være livsfarligt
at antænde den påståede
blanding af solar og benzin,
og derfor har politiet i nat-
tens løb »konstrueret« så-
dan en maskine efter at have
funderet over Kurdahls for-
klaring. Det er håbløst at
have med at gøre, sagde Ole
Rud.
»Brandmaskinen« blev
først nævnt lørdag under
anklagemyndighedens pro-
cedure. Kurdahl blev afhørt
fredag.
NUUK - Taaneqareersu-
tut Agnethe Davidsen In-
ger aamma Rudolf Burg-
hardtip eqqartuussaane-
ranni marlunngorpat eq-
qartuussumminik oqaa-
tiginnittussaavoq. Ag-
nethe Davidsen aamma
kredsdommeritut politiit
qaammat ilivitsoq sin-
nerlugu misissuinermin-
ni aappariit tigummigal-
lagassaasarnissaannik
piumasaqaataanni aku-
ersisartuusimavoq.
Assersuutitut Dan-
markimi suliaq, Mogens
Hauschildtip eqqartuus-
saanera, sanilliunneqar-
sinnaavoq. Taassuma
inuit pisinnaatitaaffii
pillugit eqqartuussivim-
mut pineqarsimanini su-
liassanngortippaa. Hau-
schildt ukiup ataatsip
missaani tigummigalla-
gassaatitaasarnera eq-
qartuussisumit aalajan-
gersimasumit ataatsimit
suliarineqartarsimavoq,
akuerineqartarsimallu-
nilu, Hauschiltilu eqqar-
tuussaammat eqqar-
tuussisoq taannarpiaq
eqqartuussisuusimavoq.
Inuit pisinnaatitaaffii
pillugit eqqartuussivim-
mi Hauschildt ajugaa-
voq.
Agnethe Davidsen
aamma Nuup kommuni-
ane borgmesterip tullia-
tut qinikkatut inissisi-
mavoq. Kommune taan-
na sivisuumik isumaqa-
tigiinniarnerit pereerlu-
git Inger Burghardtimit
hotelimik pisiumajun-
naarpoq.
Agnethe Davidsen
Dommer med
flere kasketter
NUUK - Som bekendt er
det Agnethe Davidsen,
der på tirsdag skal afsige
dom i sagen om Inger og
Rudolf Burghardt.
Agnethe Davidsen er
også den kredsdommer,
der adskilige gange har
givet politiet medhold i
de forlængede tilbagehol-
delser, der er sket i den
over én måned lange ef-
terforskningsfase.
Til sammenligning
kan nævnes en lignende
sag fra Danmark, Mo-
gens Hauschildt-sagen,
som blev behandlet ved
menneskerettigheds-
domstolen, fordi den
samme dommer, som
over en et-årig periode
havde tilbageholdt Hau-
schildt, også dømte i sa-
gen. Hauschildt vandt
ved menneskerettigheds-
domstolen.
Agnethe Davidsen er
også 1. viceborgmester i
Nuuk kommune. Kom-
munen som efter lange
forhandlinger afviste at
købe Hotel Qorqut af In-
ger Burghardt.