Atuagagdliutit - 13.07.1992, Blaðsíða 8

Spindlers
Bakkemi nutaaq
Shoppen/Focusikoq
atisaarniarfinngoqqissaaq
NUUK(KR) - Shoppen/
Focusitoqaq Nuummi
Spindlers Bakkemiittoq
atisaarniarfinngoqqis-
saaq. Entreprenørip Karl
Bejder Christenenip illu
taanna unngasinngit-
sukkut pisiaraa, inillu
taakku Leif Pederseni-
mut, Kuussuarmi Video-
butikimik piginnittumut
attartortissimallugit.
Leif Pedersenip attar-
tornera 15. august aallar-
tissaaq, ammarneqamis-
saatalu tungaanut init
iluarsaanneqassaput pia-
reersarneqarlutillu.
- Tøjimporten 1. au-
gust matuneqassaaq,
taavali 1. oktober Spind-
lers Bakkemi atisaarni-
arfik nutaaq ammassa-
varput, Leif Pedersen
oqarpoq.
Tøjimprtenimut aki-
liutaasartut Leif Peder-
senip matusineranut pis-
sutaanerpaapput. Shop-
pen/Focusiumasumut
akibutaasartussat mas-
sakku t Tøjimportenimut
akiliutaasartunit anni-
kinneralaarsuupput.
Niuertarfimmi nutaa-
mi skoerniarfeqarlunilu
atisaarniarfeqassaaq.
Niuertarfik Leifip nulia-
ta Nan-ip ingerlatissa-
vaa, Leif Pedersenimigo-
oq nammineq Videobuti-
kimi naammattorsuar-
nik suliassaqareerami.
1. august Tøjimporten Spindlers Bakkemiittoq ma-
tussaaq, kisiannilil. oktober Leif Pedersenip nuliata-
lu Nan-ip atisaarniarlik skoerniariillu nutaaq Shop-
pen/Focusiusimasumi ammassavaat (Ass.: Knud Jo-
sefsen)
Den 1. august lukker Tøjimporten på Spindlers Bak-
ke, men den 1. oktober åbner Leif Pedersen og hans
kone, Nan, en ny tøj- og skoforretning i det tidligere
Shoppen/Focus. (Foto: Knud Josefsen)
Ny butik på
Spindlers Bakke
Det gamle Shoppen/Focus bliver
igen tøjforretning
NUUK(KR) - Det tidlige-
re Shoppen/Focus på
Spindlers Bakke i Nuuk
bliver tøjforretning igen.
For kort tid siden købte
entreprenør Karl Bejder
Christensen bygningen,
og han har lejet forret-
ningslokalerne ud til Leif
Pedersen, der ejer Video-
butikken på Kuussuaq.
Leif Pedersen overta-
ger lejemålet den 15. au-
gust, og så skal tiden
frem til åbningen bruges
til istandsættelse og ind-
retning af lokalerne.
- Vi lukker Tøjimpor-
ten den 1. august, men
den 1. oktober åbner vi
en ny tøjforretning på
Spindlers Bakke, siger
Leif Pedersen.
Huslejen er den væ-
sentligste grund til, at
Leif Pedersen lukker Tø-
jimporten. Huslejen i det
tidligere Shoppen/Focus
er betydeligt lavere end i
den nuværende Tøjim-
porten.
Forretningen skal ind-
rettes med en skoafde-
ling og en afdeling med
tøj. Det bliver Leifs kone,
Nan, som skal drive for-
retningen, for Leif Pe-
dersen har, som han selv
siger, rigeligt at gøre med
Videobutikken.
- Allat assigalugit sulisugut
aamma ikiUlertariaqarsima-
vagut. Kaaviiaartitatta suli-
sut qassit attassinnaavai?
Taanna tunngaviginiartari-
aqarsimavarput, Inger Hau-
ge oqarpoq. (Ass.: Knud Jo-
sefsen)
- Vi har som alle andre også
været nødt til at skære ned
på personalet. Hvor mange
ansatte kan vores omsæt-
ning bære? Det må du ind-
rette dig efter, siger Inger
Hauge. (Foto: Knud Josef-
sen)
Kampen for bøgerne
I krisetider bliver der solgt mange bøger - i billigbogsudgaver
NUUK(KR) - Sidste som-
mer fejrede boghandlen
Atuagkat i Nuuk 25 års fød-
selsdag. De seneste år er det
Inger Hauge, der har stået
bag disken.
Inger Hauge begyndte i
Atuagkat i 1985, hvor hun
var ansat som forretningsfø-
rer for forlaget Atuakkior-
fik, som dengang ejede bog-
handlen. For 26 år siden
blev boghandlen åbnet, fordi
man dengang mente, at det
var en god idé, at forlaget
havde sin egen forretning,
så man kunne sikre afsæt-
ningen af de bøger, forlaget
udgav.
- Det gik fabelagtigt i op-
gangstiderne. På et tids-
punkt var der en medarbej-
der her, som gik og åbnede
en anden boghandel. Det var
Finn Jensen, der åbnede
Nuuk Boghandel. Og det
trak nok tæppet lidt væk un-
der Atuagkat, siger Inger
Hauge.
- Da jeg kom, var stort set
alt et rod. Der havde ikke
været en leder gennem et
par måneder. Der var et va-
relager, som var ukurant.
Det havde regnet ind gen-
nem taget. Det var så sørge-
ligt, siger Inger Hauge.
Kæmpede som en løve
I et år kæmpede Inger Hau-
ge som en løve.
- Men det nyttede ikke no-
get. Der var en kassekredit
på to millioner kroner, der
var overtrukket. Der var
gæld på flere millioner kro-
ner. Men de penge, jeg skaf-
fede, var øremærkede til for-
lagets drift. Så hjalp det jo
ikke, for jeg kunne ikke kon-
solidere Atuagkat. Det var
også begrænset, hvad jeg
havde lov til, for jeg var en
ansat. Lidt større dispositio-
ner skulle jeg spørge besty-
relsen om lov til. Ikke et
ondt ord om den, men det er
en forfærdelig langsom ar-
bejdsgang. En beslutning
om at lægge et nyt tag på
vores lager, hvor det regne-
de ind, kunne tage tre måne-
der, inden jeg fik det igen-
nem, og sådan kan jeg ikke
arbejde, siger Inger Hauge.
Inger Hauge var kæreste
med Steen Amandus, som
havde Kontorteknik, og de
snakkede sammen om, at
Atuagkat kunne blive en god
forretning, hvis man fik nul-
stillet økonomien og be-
gyndte helt forfra.
- Vi gik i banken og spurg-
te, om de ville hjælpe, hvis vi
skulle bruge et par millioner
eller tre. Det ville de godt,
for vi havde selvfølgelig op-
stillet nogle regnskaber,
som sagde, at hvis vi gav to
millioner kroner for huset...
Hjemmestyret havde garan-
teret for kassekreditten, og
så kunne den lukkes, og så
havde hjemmestyret ikke
noget i klemme. Vi kunne
overtage det varelager, der
trods alt var, mod at betale
den gamle gæld. Sådan kun-
ne vi stort set få tingene til
at gå op, så forlaget kunne
komme ud uden at have tabt
noget, siger Inger Hauge.
Privatiseret
- Nu er vi fremme ved 1986,
og dengang var der højkon-
junktur, så man kunne sag-
tens låne penge. Det var nok
en af de første offentlige
virksomheder, der blev pri-
vatiseret, siger Inger Hauge.
- Jeg tror ikke, at Atuag-
kat havde overlevet, hvis det
ikke var sket. Vi kunne nem-
lig starte på en frisk. Vi be-
gyndte i det små og tog et
lille varelager hjem og havde
fingeren på pulsen: hvad er
det, folk gider læse, siger In-
ger Hauge.
- Vi lånte et par millioner,
og det er klart, at det er en
klods om benet i dag. Det er
dyrt at sidde her. Men vi vil
have forretningen til at
overleve. Vi har været ude,
hvor det gjorde ondt. For to
år siden troede vi godt nok,
at vi røg. Men vi vil klare
det, og det gør vi også, siger
Inger Hauge.
- Vi gik ind og analysere-
de, hvor vi kunne spare. Ba-
re et eksempel: vi fik lukket
den telefon, hvor alle kunne
ringe til Danmark. Da faldt
vores telefonregning fra
38.000 kroner i det ene
kvartel til 21.000 kroner det
næste. Et andet eksempel:
vi havde et stort lysskilt ude
foran butikken. Det kostede
57.000 kroner om året. Vi
solgte garanteret ikke en
bog eller en rulle farvebånd
mere, fordi vi havde det lys-
skilt, siger Inger Hauge.
- Vi har som alle andre og-
så været nødt til at skære
ned på personalet. Hvor
mange ansatte kan vores
omsætning bære? Det må vi
indrette os efter, siger Inger
Hauge.
Kaster Ikke meget af
- Det, vi har den bedste for-
tjeneste på, er kontorartik-
ler og møbler. Noget af det,
vi omsætter allermest af, er
maskinerne, men de kaster
ikke meget af sig i første om-
gang. I næste omgang, når
der skal købes kopipapir el-
ler farvebånd, giver det no-
get. Rigtigt groft sagt kan
vores omsætning deles op i
fire bunker. En fjerdedel bø-
ger, en fjerdedel kontorar-
tikler, en fjerdedel maskiner
og den sidste fjerdedel er
møbler og alt det løse. For
eksempel blade og aviser, si-
ger Inger Hauge.
- Folk kan Udte undvære
bøger. Vi kan helt tydeligt
se, at antallet af bøger, vi
sælger, stiger, men omsæt-
ningsmæssigt er bøgerne
faldende. Læselysten fejler
ikke noget. Som så mange
andre steder kan vi se, at i
krisetider stiger lysten til at
læse. Men når folk ikke har
mange penge, så bliver det
billigbøgerne, siger Inger
Hauge.
- Vi har det ikke nemt,
men jeg tror trods alt ikke,
at vi er dem, der har det
sværest. Men jeg er da ikke
voldsomt optimistisk. Jeg
ved ikke, hvad der skal ske,
men det går nedad for alle.
Det værste er, at den nedad-
gående kurve fører en de-
pression med sig. Når det
går godt for nogen, så bety-
der det en optimisme for alle
os andre, siger Inger Hauge.
Sommerens knald
- Det største hit i bøger lige
nu er nok »Rejsen over step-
perne«, som lige er kommet
som billigbog. Jegforventer,
at den bliver sommerens
knald. Stadigvæk har vi
størst efterspørgsel på det
grønlandske atlas, som ikke
har kunnet fås på dansk i et
stykke tid. Over hundrede
har bestilt bogen. Tine
Brylds seneste bøger »Abel«
og »De nederste« har solgt
godt. Og så Tor Nørretran-
ders »Mærk verden«, som
jeg slet ikke troede ville have
noget budskab her. Jeg star-
tede beskedent med at be-
stille 10 eksemplarer, men
nu har jeg solgt op mod 200,
og det er en basse af en bog
tU en stor penge. 395 kro-
ner. Når der er noget, der er
værd at læse, så vU folk også
have det, siger Inger Hauge.
Klassikeren »Vejledning i
sælfangst« af Flemming
Jensen har gennem flere år
været Ataugkats supersæl-
ger.
- Den sælger vi i mindst 50
eksemplarer hver måned, si-
ger Inger Hauge.