Atuagagdliutit - 24.07.1992, Side 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 84 1992
»
INUSSIAATIT
«
ICC-P INUVIMMI ataatsimeersuamerani
Inuit Chukotkameersut aallartitat akoman-
niinnerat soorumani nuannassutigineqarpoq.
Taakku Sibiriap kangiani qeqertaasarsuar-
miupput, ilaatigut Inunnit najugarineqartumi.
1977-imi ICC-ip ataatsimeersuaqqaataani
taamani Sovjetimi pissaanilissuarmi oqartus-
saasut attaviginiameqarsimagaluarput Inuit
Chukotkameersut . peqataatinneqamissaat
•siunertaralugu. Akissuteqanngisaannarsi-
mappulli. Sorsunnerup nillerttumik taane-
qartartup annikilliartomera ilaarlugu ICC-p
iluatsitsinikkut Sovjettimi oqartussaasut at-
taveqarfigilersimavai.
Ukioq manna Inuit Chukotkameersut
ICC-p ataatsimeersuamerani taaseqataasin-
naatitaallutik siullermeerlutik peqataapput.
KALAALLIT ICC-MI ilaasortat arlallit Sov-
jettimi oqartussanik taamani tinnersaaqa-
taapput. Ilaatigut Aqqaluk Lynge, Carl Chri-
stian »Pujo« Olsen aamma Hjalmar Dahl.
Angusaqarsimapput naak Sovjettip isaso-
omeratigut suliaat qaangemeqaraluartut,
Sovjetunionillu naalagaafippaasuamut nutaa-
nut aggomeqarneratigut Sibiriami Inuit
ICC-mi kiisami peqataasinnaanngorlutik.
Pingaartumik IA-p politikeriinut nuimasu-
nut taakkununnga Sovjetti isasoomeralu tak-
ullugit eqqarsaatissaqarnarsimassaqaaq.
’70-ikkuni taakku - allanik peqateqarlutik - IA
aallameeqataaffigisimavaat Sovjettimi naala-
gaaffimmi eqqarsartaaseq tunngaviusoq
tunngavigalugu, tassalu marxismi leninsimi-
lu tunngavigalugit eqqarsariaaseq.
NUNARSUARMI PISSUTSIT allanngoriar-
tomerat peqatigalugu IA ineriartorsimavoq -
naleqqussarsimallunilu. IA ullumi nammi-
nersortunik periarfissiiniartunut naalakker-
suisooqataavoq, partiip siulittaasua KNI-ip
siulersuisuunerini siulittaasuulluni pisortat
suliffeqarfiinik namminersortunut noorarti-
sinermik isumaginnittussatut, Josef »Tuusi«
Motzfeldtilu Royal Greenlandimi niuemeq
tunngavigalugu ingerlanneqartumi siulittaa-
suulluni.
Sovjettimi ineriartomerup asserluinnaa
Kalaallit Nunaata millisiinnarlugu aqqusaar-
simavaa: Qitiusumik aqutsinerup isamititaa-
nera. Politikerit qitiusumik aqutsinermik
pingaartitallit aningaasassaarunneq pissuti-
galugu tunniutiinnartariaqarsimapput. Inuia-
qatigiit ingerlariaqqissinnajunnaavillutik
unittuussanngippata periarfissatuaalersoq
tassaavoq namminersortut ingerlatsinissaan-
nut unammilleqatigiinnissamullu ammaassi-
neq.
TAMANNA NUTAAJUVOQ, takomamarlu-
nilu, immaqalu suli politikkikkut »aliortu-
gaannaagallarluni«. Suli arlaannattaluunniit
nalua suna piviusunngorumaamersoq. Alior-
tugarli ulluinnarni inuunitsinni amerligalut-
tuinnartutigut puttuttalerpoq - kingullerlu
tassaalluni russit umiarsuaat manngertorne-
qisoq aliortukkat umiarsuaattut isikkoqarne-
rusoq. Royal Greenlandip suliffissuaqarfiinut
saarullinnik tulaassuisoq, Nuullu eqqaani
sap. akunnerini arlalinngulersuni kisarsima-
simalluni.
Aningaasaqameq eqqarsaatigalugu taman-
na Kalaallit Nunaannut ajunngeqaaq. Aalisak-
kat kalaallit aalisartuisa akikigalugit aalisaru-
manngisaat aalisarsinnaanngisaalluunniit
russit aalisarusuppaat. Kilisaataat mannger-
tomigaluaqaarmi, inuttaasalu atugarisaat
ajungaarmata uagut atugaarisaamersuatsin-
nut sanilliullugit allaat maajunnartutulluun-
niit isigisariaqarlutik, taamaakkaluartorli aa-
lisakkat inuiaqatigiit suliffisuini suliarineqar-
sinaasut aalisarpaat, tamannalu nunami sulif-
fissaqartitsiniamermut aningaasaqamermul-
lu iluaqutaavoq.
INUILLI SIBIRIAMEERSUT ICC-mi nuan-
nassutigineqartillugit russit aalisartui taakku
umiarsuarminni manngertominikooqisumi
parnaarussatungajak inuupput, Kalaallit Nu-
naata namminiinnaq atugarissaalemissani
anguniarmagu. Sap. akunneri marlussuit ma-
tuma siorna Sermitsiap allaaserisaa naaper-
torlugu taakku aalisarput ullup unnuallu in-
gerlanerani 30 koruuninik akissarsiaqarlutik,
akisarsiat taamaattut Ruslandimi qaffasissu-
tut isigineqarmata. Umiarsuarmit niunngi-
saannangajapput Skt. Pedersborgimi umiar-
suaatileqatigiit kalaalit oqartussaannik ajor-
nartorsiuteqamissartik piumanngimmassuk,
soorlu umiarsuarmiut cigarettinik akikitsu-
nik Kalaallit Nunaani tuniniaaleriataarsin-
naammata, imaluunniit piisaarussuit siomati-
gut takusimanngisaannakkatik pissutigalugit
tigussukalaamissamut ussemartorsiulersin-
naammata, soorlu Paamiuni siusinnerusuk-
kut taamatut pisoqarsimasoq.
Kalaallit Nunaat - aningaasatigut ineriar-
tomeq annerpaaq qulakkeemiarlugu - »tak-
omartanik sulisussarsisimavoq« akikinaaqa-
lugu - ilami immaqaluunnit oqartoqarsinnaa-
voq sulisussaminik inussiaateqalersimasoq.
Inuit taakku namminneq nunaminni ajorsar-
nerujussuaq pissutigalugu atugassarititaasut
Kalaallit Nunaanni kimilluunniit akuersaar-
neqarsinnaanngitsut akuersaartariaqarsima-
vaat, mattusimaneqartuaanngajallutillu, pis-
susiviusut assiginngitsut atuuttut marluk -
uatsinnut taakkununngalu atuuttut - immin-
nut akuliuttuunnginniassamata.
RUSSIT ILAAT (pissutsit nammineqatukka-
tik aallaavigalugit) kalaallit pisuussutaannit
ima pileritsatsinneqarsimatigaat, allaat maa-
niiginnamissartik kissaatigilersimagaluarlu-
gu. Kisianni taamaaliorsinnaatitaanngillat.
Najugaqamissaminnut sulinissaminnullu
akuersissummik pissarsisinnaatitaanngillat.
Sapinngisamik kalaalinngorsaanissamik kis-
saateqamerup Kalaallit Nunaat nunarsuarmi
tamarmi nunanit allanit matoqqanerpaann-
gortissimavaa. Imami matoqqatigaaq avataa-
niit nunassinniartut pillugit politikki pisariil-
luinnartumik aaqqinneqarsimalluni: Avataa-
niit nunassittoqassanngilaq!
INUIT SIBIRIAMIUT Inuit nunarsuaanni
kiffaanngissuseqarfiusumi peqataanerisa nu-
annarutigineqamerat mamaatsortaqarpoq.
Inuiaqatigiit nutaamik aaqqissuunneqamerat
aningaasatigullu ineriartortitsiuamissamik
kissaateqarneq aningaasaqarnikkut politi-
kkeqamerup ingerlaneranut tinnersaanerin-
naanani aammattaarli siunissami kalaallit
ajomartorsiutaasa qanoq kalaallisut aaqqin-
neqartarnissaannik paasinittamitsunut ta-
marmut tinnersaanemvoq.
Kalaallit Nunaat iluaquserniarlugu umiarsuarminnik manngertorneqisumik aalisarput
ulloq unnuariu 30 koruuninik akissarsiaqarlutik. (Ass.: Louise-Inger Lyberth)
De fisker for 30 kroner i døgnet på deres rustne skib til fordel for Grønland. (Foto:
Louise-Inger Lyberth)
GALAJSLAVERNE
PÅ ICC’s generalforsamling i Inuvik er det
selvfølgelig blevet fejret, at Inuit fra Chukot-
ka (den halvø i det østligste Sibirien, hvor
lokalbefolkningen delvis er Inuit) er med
blandt delegaterne.
På den første ICC-generalforsamling i
1977 havde man forgæves kontaktet de den-
gang magtfulde sovjetiske myndigheder for
at Inuit fra Chukotka kunne deltage. Man fik
end ikke svar. Senere lykkedes det ICC - i
takt med at Den kolde Krig blev lunere og
lunere - at få kontakt med de sovjetiske myn-
digheder.
I år deltager Inuit fra Chukotka for første
gang med stemmeret i Inuit Circumpolar
Conference. Nu er alle Inuit i hele verden
med til at bestemme i ICC.
FLERE GRØNLANDSKE ICC-folk var med
til i sin tid at skubbe til de sovjetiske myndig-
heder. Blandt andet Aqqaluk Lynge, Carl
Christian »Pujo« Olsen og Hjalmar Dahl.
De gjorde fremskridt, selvom hele sam-
menbruddet af sovjetstatens magt overhale-
de deres indsats, og med opløsningen af Sov-
jetunionen i en lang række nye stater blev
vejen endeligt banet for de sibiriske Inuits
deltagelse i ICC.
Det må specielt for disse ledende IA-politi-
kere have været tankevækkende at opleve
Sovjetstaten og dens forfald. I 70’eme var de
- og andre - med til at starte IA på samme
ideologiske grundlag som Sovjetstaten, nem-
lig det marxistisk-leninistiske.
IA HAR SIDEN udviklet - tilpasset - sig i takt
med at verden har ændret sig. Og IA er i dag
med i et landsstyre, der vil give de private en
chance, partiformand Aqqaluk Lynge er for-
mand for KNl’s hovedledelse, der skal fore-
stå en privatisering af offentlige virksomhe-
der, og Josef »Tuusi« Motzfeldt er formand
for Royal Greenland, hvor man kører forret-
ningsmæssigt.
I miniformat har Grønland gennemlevet
helt samme udvikling som i Sovjet: Central-
styringen har spillet fallit. De centralistiske
politikere måtte give op, fordi pengene slap
op. Eneste alternativ er at åbne for privat
initiativ og konkurrence, hvis samfundet ik-
ke skal gå uhjælpeligt i stå.
DET ER NYT, og det er fremmed, og endnu
er det måske kun et politisk spøgelse. Endnu
ved ingen, hvad der bliver virkelighed. Men
spøgelset, en ny økonomisk politik, viser sig
flere og flere steder i vores dagligdag - sidst
i form af et rustent, russisk spøgelsesskib.
Det fisker torsk til Royal Greenlands fabrik-
ker, og det har ligget for svej uden for havnen
i Nuuk i nogle uger.
Økonomisk er det - for Grønland - en frem-
ragende idé. De fisk, som grønlandske fiske-
re ikke vil eller kan fiske til en billig penge,
dem vil og kan russerne gerne fiske. Ganske
vist ligner deres trawler en rustbunke, gan-
ske vist er mandskabsforholdene så elendi-
ge, at vi i vores velfærd nærmest væmmes,
men de fisker de fisk, samfundets fabrikker
kan bruge, og det er godt for beskæftigelsen
og økonomien i land.
MEN SAMTIDIG med, at Inuit fra Sibirien
hyldes i ICC, så ligger de russiske fiskere
stort set spærret inde i deres rustne skib,
fordi Grønland kun ønsker at skabe velfærd
for sig selv. De fisker, ifølge en fremragende
reportage i Sermitsiaq for et par uger siden,
til 30 kroner i døgnet, fordi det i Rusland er
pæn løn. De bliver ombord næsten hele ti-
den, fordi deres rederi i Skt. Petersborg ikke
vil have problemer med grønlandske myn-
digheder.
Grønland har - for at sikre mest mulig
økonomisk vækst - ganske enkelt fået sig
nogle billige »gæstearbejdere« - for ikke at
sige »galajslaver« - til at arbejde for sig. Men-
nesker, der på grund af nøden i deres hjem-
land accepterer vilkår, ingen i Grønland ville
acceptere, og som holdes stort set indespær-
ret, så de to virkeligheder - deres og vores -
endelig ikke blandes sammen.
NOGLE AF russerne blev så betaget af den
grønlandske rigdom (i deres øjne), at de ville
blive her. Det kunne de heller ikke. De kun-
ne ikke få opholds- og arbejdstilladelse. Det
naturlige ønske om maksimal grønlandise-
ring har gjort Grønland til det måske mest
lukkede land i verden. Så lukket, at vi har en
meget enkel indvandrerpolitik: Ingen ind-
vandere, tak!
NÅR VI GLÆDER os over de sibiriske Inuits
deltagelse i den frie Inuit-verden, så har me-
daljen altså en bagside. Den nye samfundsor-
den og ønsket om fortsat økonomisk vækst
er ikke blot en udfordring til den økonomiske
politik. Det er også en udfordring til hele
vores opfattelse af, hvordan grønlandske løs-
ninger på grønlandske problemer kan se ud i
fremtiden.