Atuagagdliutit - 24.07.1992, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 84 1992
mtmsmm

wmmsmmm
■m
'.'.VAV.WIV.V.W.V

HOTELLERNE
DISCO PALACE
Endelig lykkedes det
Aasivik s største succes
Thuleorkesteret
"ANGUIGAQ"
optræder på
DISCO PALACE
lørdag aften
med hard rock concert
Entré
Fredag & lørdag
Menu
Snitte m/røget laks
☆
Paprika schnitzel
m/Pomsauté- bønner
& paprika sauce
Til kun en flad
Inuit nunaanni innuttaq
Aningaasakilliorneq aningaasakiUiunnginnerluunniit - entreprenør Karl
Bejder Christensen Kalaallit Nunaanni nunaqarpoq.
NUUK(Susanne More) -
Karl Bejder Christensen si-
visoorsuarmik Kalaallit Nu-
naanniisshnavoq, uperna-
lerneranullu qupaloraarsuit
qarlorpalunnerat aputillu
aattorluni sumi tamaani
kuunnguarpalaartitsinera
upernalerneranut nalunaa-
qutaatittarlugit.
26-inilli ukioqarluni or-
piit bøgit sikkersiterneri
ungasorsusuillu upernaler-
neranut nalunaaqutaatitta-
rallaramigit ullaat ilaanni
kaffisuutigaluni aviisip
atorfinnut tunngasortaa
qupperarujoorpaa.
Annonce aalajangersima-
soq isigiuarpaa: »Christiani
& Nielsen« Ammassalimmi
Tunumiittumi quersualias-
samut sanasussanik, aqqu-
serniortussanik toqqavilior-
tussanillu sulisussarsior-
poq. Kalaallit Nunaanni su-
lineq Karl Bejderip qatan-
ngunni arnaq tamatuma na-
laani Kalaallit Nunaanni su-
lilereersimasoq aqqutigalu-
gu tusaamalereersimavaa.
Nammineq Københavnimi
entrejjrenørip suliffeqarfiu-
taani sulisuuvoq, pissanga-
nartunilli misigisararusun-
nerata usssernartorsiortip-
paa.
Tamatumnga kingunin-
ngua Kalaallit Nunaaliarlu-
ni aallakatareerpoq. Siuller-
mik Ammssalimmut, taava
Maniitsumut naggataati-
gullu Nuummut.
Sap. akunneranut
nal. ak. 100-t
GTO-p inissiaataanut ba-
rakkinut angutit 200-it mis-
saanniillutik inissinneqar-
put, gangimi ataatsimi 19-
iusarlutik ineeqqani 3 Vi.
kvadratmeteriusuni ikkanik
saattuararsuarnik akunne-
qutilinnut.
- Inigut ussiingaarmata
suingaarmatalu anersaar-
tornigut unnuakkut qipiup
qaanut kaninnguuttarput.
Tujorminartut eqqaaneq
ajorpara, pissanganartutulli
eqqaamanerullugu, Karl
Bejder eqqaakuluppoq.
Pingaartumik Kalaallit
Nunaanni pinngor titar su-
armik takoqqaarnini puigo-
rallagassarinngisamik misi-
gisaqarfigaa.
- Maani pinngortitarsuaq
kusanaqalunilu alutorna-
qaaq, nipaatsumik oqarpoq,
Jyllandimiutoqaaninilu
isertorsinnaanagu. Inoori-
aaseq pinngortitamut nuan-
nareqisaanut naleqquttoq,
iluliarsuarnik saatserusaar-
tunik isigisinnaasallu quli-
ngiluariaataanik annerusu-
nik itsinilinnik eqqaasitsi-
soq.
- Barakkiniiginnartanngi-
lagulli. Sap. akunnerata
ingerlanerani nal. akunneri-
ni 100-t missaanni sulisaru-
narpugut. Tuaviorluinnar-
tariaqartarpugummi, uki-
akkut anorersuartaleraa-
ngat sanaartorneq tamarlu-
innangajammi upernaap tu-
ngaanut unitsinneqarallar-
tarmat.
- Piftissami sivikitsuin-
narmi aningaasarpassuar-
nik katersisoqarsinnaavoq,
pissutaasullu pingaarnersa-
ralugu taama sivisutigisu-
mik sulisarnerput, akun-
nermusiat amerlassusiat
pissutaanani, aammalumi
akileraarutinut akiliisus-
saannginnerput pissutaaqa-
taalluni, Karl Bejder oqalut-
tuarpoq.
Aningaasakilliorneq
- Kalaallit Nunaata ilaa
annerusoq takorusussima-
vara. Nunassinnissannik
anner tunerusumik pilersaa-
rusiunngilanga, aallaqqa-
taanilu maani Nuummi
qaammatini arfineq pinga-
suni suligallarniarlunga aa-
lajangerpunga, kingusinne-
rusukkullu ukiuni marlus-
sunni maaniinnissara isu-
maqatigiissuteqarnikkut
uppernarsarlugu atsiorlu-
nga. Taavalu Danmarkimi-
uuninniit maanimiussutut
misiginerulerattuinnarsi-
mallunga
Karl Bejderip barakkini
najugaqarnerata nalaaniit
ullumimut assigiinngitsor-
passuarnik pisoqarsimavoq,
massakkullu inuussutissar-
siutinut tunngassuteqartu-
nik ilasseqatigiissitsinerni-
annertuuni naapinneqar-
sinnaasarpoq illoqarilup nu-
imasortaanik ilassiuerujuu-
jutigaluni mamarsaqaluni
saarullimmik panertutor-
toq. Sulisartutut »aallarti-
tattut« ukiuni sisamani su-
lereerluni namminersortu-
tut entreprenørinngorniar-
luni aalajangerpoq, aallartil-
lunilumi. Kingusinnerusuk-
kut Godthåb Betonvarefa-
brik - »nunami sulifiissua-
qarfiit pisoqaanersaat« - kii-
salu imerniartarfik »Mari-
na« pisiarai. Imerniartarfilli
»Marina« kingusinnerusuk-
kut tuneqqippaa.
Sulisartoq entreprenørin-
ngorpoq suliffeqarfissuaati-
lik, aviisimi Sermitsiami si-
ulersuisuni ilaasortanngor-
luni Sulisitsisullu Peqati-
giiffianni aamma siulittaa-
suusimalluni.
Entreprenøritulli suliffe-
qarfissuaatillip aningaasa-
killiorneq aamma misigivaa.
- 1989-imi sanaartorneq
unikaallarujussuarmat ani-
ngaasatigut annaasaqaru-
jussuarpunga. Ukiorpassu-
arni angusagut allanngorar-
tuarsimapput, massakkulli
aatsaat ilungersunarsisi-
malluni. Sulisugut ikililersi-
mavagut illuutittalu ilaat
tunisimallugit... iluatsis-
saarpoq. Aaqqiissutissarli
qjornannginnarpaaq taas-
saasimagaluarpoq suliffe-
qarfik tamaat matulluaan-
narlugu - taamaaliorumami
ullumikkornit pisuujuneru-
jussuussagaluarpunga, Karl
Bejder oqarpoq.
Ataqqinninngippallaar-
neq
Sulifleqarfiit matuinnarta-
riaqarsimasut Karl Bejderip
paasilluarsinnaavai. Ta-
makkuli akornanni ilaasa
»sullitat akiligassaqarfiillu«
ataqinngippallaartarsima-
vaat. Tamakku ilaat iluatsi-
tussaanngitsuusaanik piler-
saaruteqaraluarlutik iluat-
sittarput.
- Suut tamarmik ingerlal-
luartorsuugallarmata piu-
massuseqarsimagaluarput.
Ajornartorsiutilli nalliuttin-
nartullu tunniutiinnartar-
lutik. Taamaattut ataqqif-
fissaqartinngivippakka. Isu-
maqarpunga inuiaqatigiin-
nut kalaallinut akisussaaqa-
taanermik misigisimasasri-
aqartoq.
Taamaatttumik pissutsit
massakkornit pitsaaneru-
laarallarmata suliffeqarfik
»NUNA Invest- og indu-
stri-leasing ApS« pilersip-
paa. Tassani siunertarine-
qarpoq kalaallit suliffissua-
qarflinut suliffeqarfiinullu
aningaasaleeqataanissaq,
akissaqartinneqarsimallu-
nilumi.
Karl Bejderip biilini land-
rover Nuup suliffissuaqarfi-
ani allaffimmi saanut unit-
sikkaangamiuk illoqarfik ta-
mangajaat qulikannianiit
isigisinnaasarpaa. Illut assi-
Vi danser til den
bulgarske kvartet
"BLUE BOX"
HOTEL HANS EGEDE
■ Postbox 289.3900 Nuuk. Grønland
| Telefon 2 42 44. Telefax 2 44 87
Derfor tog de afsted til Grønland
Det er over 40 år siden, de grønlandske landsråd tog beslutningen, som
medførte »invasionen« af danskere
NUUK(Susanne More) -1
1948 besøgte statsminister
Hans Hedtoft Grønland
med et tilbud om at udvik-
le landet med vestlig vel-
færd som forbillede.
Baggrunden var en stor
medie-opmærksomhed og
kritik af de forhold, dan-
skerne så i Grønland, da de
to lande atter fik kontakt
efter krigsårene. Efter
danske målestok var
Grønland utroligt primi-
tivt og fattigt, og tuberku-
losen var ved at undergra-
ve hele samfundet; gen-
nemsnitslevealderen var
cirka 33 år.
De to grønlandske
landsråd takkede ja til til-
buddet, og udviklingen tog
fart.
Fra 1953 var Grønland
ikke længere en koloni,
men en del af det danske
rige. For hvert år steg be-
villingerne fra Danmark
til Grønland, og der blev
opført el- og vandværker,
havne, veje, skoler og syge-
huse. Der blev investeret i
fabrikker, flyserier, salte-
rier og fiskerfartøjer. I lø-
bet af de næste 10 år blev
der bygget over 3000 boli-
ger.
Og det meste af dette ar-
bejde, selv meget af det
ufaglærte, blev i stor stil
udført af danskere, der fri-
stedes til et klimatisk koldt
- men økonomisk varmt -
liv nordpå.
I 1960 lavede Grøn-
landsudvalget en målsæt-
ning for det næste 10-år,
den såkaldte G-60-plan.
Den indebar, at dansk
skulle være hovedsproget i
skolerne, og konkluderede,
at grønlænderne boede alt
for spredt og upraktisk ef-
ter danske normer. Mange
bygder blev nedlagt, og
endnu et byggeboom var i
gang for at huse beboerne.
Flere danskere tog afsted.
Grønlænderne ønskede
ledelsen flyttet fra Køben-
havn til Grønland, og det
skete med indførslen af
hjemmestyret i 1979. Også
det betød flere danskere.
For det første fordi alt
skulle gå stærkt - det hav-
de politikerne lovet væl-
gerne. For det andet fordi
så mange opgaver siden
gradvist er blevet overta-
get af hjemmestyret, og
der fortsat har været be-
hov for de uddannelser og
kvalifikationer, grønlæn-
derne endnu ikke selv kan
dække.
Indførslen af hjemme-
styret betød også, at man
så på danskerne på en an-
den måde. Før hed de »ud-
sendte« fra den danske
stat, nu blev de »tilkaldte«
af det grønlandske hjem-
mestyre.
Fra 1950 til 1990 blev
antallet af danskere såle-
des nidoblet.