Atuagagdliutit - 24.07.1992, Qupperneq 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 84 1992
Atuartartut avlisiannut
toqqaannartumiksianerfiusinnaasoq
Direkte linie
til læsernes avis
Hvad mener du?
Dorthe Reimer Christensenip kunngikkormiut Kronborgimi katilTissiorneranni kjoli atu-
gaa suh oqaluuseerineqarpoq, AG-mullu toqqaannartumik sianeriimmi 2 58 50-imi isu-
mammat assigiinngeqaat. Illit qanoq isumaqarpit? 2 58 50-imut sianerit. (Ass.: Polfoto).
Dorthe Reimer Christensens kjole, som hun bar ved regentparrets sølvbryllup på Kronborg
vækker fortsat debat, og meningerne på AGs direkte telefonlinie 2 58 50 er meget delte.
Hvad mener du? Ring til 2 58 50. (Foto: Polfoto).
Atornerlui-
nerunngilaq
Arnap Nuummeersup AG-p
toqqaannartumik attave-
qaataatigut 2 58 50-kkut
naalakkersuisut siulittaasu-
ata nuliata Dorthe Reimer
Christensenip kjolii oqalli-
saaqisut atornerluinertut
taajumanngilai:
- Kalaallisuut eqqarto-
runnaarniarsigit. Arlalip-
passuit sapangaaqqat alla-
tut aamma atortarpaat, su-
nulluunniit nuisarpaat, al-
laat krave-liaralugit. Aam-
ma Ammassalimmiut niaq-
quminnit nivingatillugit
atortarpaat. Isornartorsiui-
nersi nipangiunniarsiuk, ar-
nap( taassuma atugai kusa-
naqaat, kusanartupilus-
suupput, kjolinullu artor-
sinnaallutik. Imaanngilaq
kalaallit kisimik kalaalli-
suuminnut atugassarigaat.
Tamatta atugassaraagut, al-
laat nerriviup qaliliarisarpa-
gut, arnaq Nuummiit sia-
nertoq tassa taama oqarpoq.
Det er ikke
misbrug
En kvinde fra Nuuk mener
ikke, landsstyreformandens
kone, Dorthe Reimer Chri-
stensen, misbruger den
grønlandske kvindes natio-
naldragt ved at bruge perle-
krave til sine festkjoler. Det
siger hun på AG’s direkte
linje 2 58 50:
- Stop dog den snak om
nationaldragten. Alle muli-
ge bruger perlerne til alt
muligt, ja, selv til perlekra-
ver som halssmykker. De
østgrønlandske kvinder syr
perlerne, så de bruger dem
som pynt på håret. Hold op
med kritikken, for damens
kjoler er jo meget meget flot-
te, og perlekraven er virkelig
pæn til en kjole. Perlerne
skal ikke kun bruges til na-
tionaldragten. Vi kan alle
benytte os af dem, og vi laver
da også bordduge af dem,
slutter kvinden fra Nuuk.
Merianngu-
naannarpoq
AG-mut toqqaannartumik
sianertarfimmi 2 58 50-imi
angutip nipaa qatitooq tut-
siuppoq:
- Atisat pillugit ullutsinni
ileqqorissaarniamersuaq
ingasavippoq. Arnat peqati-
giiffiata arnallu qallunaap
pingaartumik Dorthep (Rei-
mer Christensenip, naalak-
kersuisut siulittaasuata nu-
liata, aaqqiss.) kjolii pillugit
saassussipput. Isumaqar-
punga utoqqaat Kalaallit
Nunaata qanoq ittuusima-
neranik ittariaqarneranillu
allagaat atuarlugit meri-
anngunaannartoq.
- Matumani eqqarsaati-
gaakka Dorthep kjoliinik
kusanaqisunik tupinnaan-
nartumik saassussinerit.
Torrak, Dorthe.
An gut nangilluni oqar-
poq:
- Allat kajumissaarusup-
pakka atisanik allaanerusu-
nik kalaalerpaluttunilli ati-
saliortaleqqullugit, taamaa-
lilluta nutarfasinnerusumik
tamatumunngalu peqatigi-
tillugu inerititaqarfiulluar-
sinnaasumik timikkut arn-
saakkullu eqqarsartalersin-
naaqqulluta. Tassami ta-
manna pisariaqartinnerpaa-
varput, massakkut inuiaqa-
tigiittut inuunerput unitto-
orsimasoq qimallugu. Nu-
taanik misileerusuppugut,
an gut 2 58 50-imut oqarpoq,
naggasiillunilu:
- Taamaattumik utoqqaat
apererusuppakka, kalaalli-
suut kitaamiut, tunumiut
avannaamiulluunniit ka-
laallisuuisut isikkoqassap-
pat?
Det er kvalmende
En dyb mandsstemme lyder
på AG’s direkte linje, 2 58
50:
- Hvor skal man dog være
fin i moralen i dag med hen-
syn til tøj nutildags. Se kvin-
deforeningeme og den dan-
ske kvinde, som moralise-
rende skriver om især Dor-
thes (Reimer Christensen,
landsstyreformandens ko-
ne, red.) kjoler. Jeg synes
det er kvalmende at læse og
høre fra gamle, om hvordan
Grønland var og bør være.
- Her tænker jeg på de næ-
sten verdenssensationelle
angreb på Dorthes meget fi-
ne kjoler. Det er flot, du.
Mandsstemmen fortsæt-
ter:
- Jeg vil gerne opfordre
andre til at finde tøj og ma-
terialer med grønlandske
antræk, så vi kan tænke
progressivt og samtidig pro-
duktivt i såvel fysisk som i
psykisk positive baner. For
det er det, vi trænger mest
til, at komme væk fra vores
nuværende stillestående
samfund. Nej, nu vil vi prøve
noget nyt, siger herren på 2
58 50, og han slutter af:
- Så vil jeg gerne spørge de
ældre om, hvordan national-
dragten skal se ud. Skal den
se vestgrønlandsk, østgrøn-
landsk eller nordgrønlandsk
ud?
Susassa-
qanngitsut
akulerunnerat
- Atuagagdliutit-ninr. 77-mi
atuarpara Dorthip kjolis-
saarsua illersomiarneqar-
toq, aammami tupinnanngi-
laq, pigisavut nammineq er-
ligisavut illersorniartaratsi-
git, imminut »kalaaleq ar-
naq«-mik taalluni AG-p toq-
qaannartumik attaveqaa-
taatigut 2 58 50-kkut taama
sianerluni oqarpoq, nangil-
lunilu:
- Aatsaallimi uagut sussa-
gatsigit Dorthe qanoq isik-
koqassappat. Uparuarnia-
gaqarpungali marlussun-
nik, oqaatsit atorneqartut
marluk pillugit, tassalu su-
sassaqanngitsut akule-
runnerat.
Siullermik, siusinneru-
sukkut atuagassiaatitta ku-
sanamersaat Atuagagdliu-
tit aqqutigalugit inuit inuu-
nerannik uparuartuinerit
ingerlasimaqaat, allaat
ilaanni ingasaginartaqisu-
nik. Amerlagaluaqisut ni-
pangiutiinnarpakka, susas-
saqanngitsut aku leru ttar-
nerat ajormat, ullumi AG
asuli eqqaganngorpoq ase-
rorami.
Aappassaanik, ullumi ka-
laaleq arnaq oqallinnermut
taama nipitutigisunut ilaas-
sanngikkaluartoq akulerup-
poq, sooq? Ullumi kalaaleq
arnaq isumaqarpoq eqqu-
miitsuliani kusanartut ka-
laallisuut innimiilliorfigine-
qartut. Taamaattumik ka-
laaleq arnaq ullumi pisus-
saavoq kusanartuutiminik
illersuissalluni kukkusoqar-
soriguniuk. Maannamiit
taamaaliunngikkutta pappi-
arannguatut eqqagaan-
nanngussapput, aammami-
gooq akisoqaat, akikinneru-
sunillugooq taarseriaan-
naapput.
Taamaattumik angutip
kalaallip nunatsinni aqut-
tuuniap oqaasii inuttaanut
utertippakka. Naalagaaga-
vimmi naalakkereerluta
oqarfigigaluarpatsigut su-
sassaqannginnatta akuleru-
teqqunata. Ullumi kalaaleq
arnaq oqarsinnaanngorpoq
nammineq illersussalluni.
Taamaattumik susassa-
qanngitsut akuleruttarne-
rat pigiinnamiaruk, taama
arnaq uippallersimaqisoq 2
58 50-kkut oqarpoq.
Kjolii nuanna-
rinngilagut
Arnat marluk Sisimiuniit
AG-p toqqaannartumik at-
taveqaataatigut 2 58 50-
kkut sianerlutik ima oqar-
put:
- Lars Emil Johansenip
nuliata kalaallit atisaannik,
ataqqillugit atortakkatsin-
nik, amigartumik takutitsi-
sarnera nuannarinagu sia-
nerpugut. Kalaallisuut ilaai
piginagit, ilaannaalu atorlu-
git, uagutsinnut kalaaliusu-
nut nuanninngitsorujus-
suuvoq takussallugu ta-
manna. Taamatut atortar-
nagit, Sisimiuniit taama sia-
nerput »arnat marluk«-nik
taaqqusut.
Ikke glad for
Dorthes kjole
To kvinder fra Sisimiut har
ringet ind på AG’s direkte
liiy'e 2 58 50:
- Vi er modstandere af, at
Lars Emil Johansens kone
laver sine festkjoler, som
hun gør. Det støder os, der
bruger vores nationaldragt
med respekt. Hun må holde
op med det, siger »to kvin-
der«, som de kalder sig, på 2
58 50.
Qaaqqusat
aperisigit
- Maanna, Dorthe Reimerip
katiflissiortuni kjoli atugaa
pillugu oqallittoqamerani,
sooq qaaqqusat allat isu-
maannik paasiniaanngilasi,
niviarsiaq AG-p toqqaan-
nartumik attaveqaataatigut
2 58 50-kkut taama aperaaq.
Innersuussutigiinnassavar-
put Dronningip Prinsillu
katifTissiornerannut atasu-
mik Dorthe Reimer Chri-
stensen AG-mi apersoratsi-
gu, taamani oqarmat kjolini
qaaqqusat akornanni assut
alutorineqarsimasoq, nuan-
nersuinnarnillu oqaaseqar-
figineqarsimasoq.
Aaqq.
Spørg gæsterne
- Nu, når der har været så
meget ballade om Dorthe
Reimers kjole ved sølvbryl-
luppet, hvorfor spørger man
ikke de andre gæster, hvad
de mener om kjolen, spørger
en pige på AG’s direkte linje,
2 58 50.
Til det kan vi kun sige, at
Dorthe Reimer Christensen
i et interwiev i AG kort efter
dronningens og prinsens
sølvbryllupsfest, fortalte, at
hendes kjole havde vakt op-
mærksomhed, og at hun ved
festen kun havde fået positi-
ve reaktioner på den.
Red.
Ajoquserneqartoq
NUUK - G.I.A. Greenland
Contractorsimit pineqarni-
ni assut ajuallaatigisima-
vaa. AG-mut toqqaannartu-
mik sianertarfimmut 2 58
50-imut ima oqarpoq: - Gre-
enland Contractorsimi ator-
finitsitaanissaq pillugu oqa-
loqatigineqarpunga, tama-
tumalu kingorna nalunaar-
figineqarpunga Pituffimmi
chaufføritut/sulisartutut
atorfinitsinneqartunga. 9.
juni mittarfimmeeriiginnas-
saanga. Kisianni tamatuma
kingorna sulifieqarfiup nu-
nap iluani pissutsinut mini-
steriaqarfik, indenrigsmini-
steriet, attaveqarfigisima-
gunarpaa siusinnerusukkut
adresserisimasannik paasi-
niaalluni. Ukiut arfineq pin-
gasut-qulingiluat matuma
siorna Københavnimi Chri-
stianiami najugaqarnikuu-
vunga, tamannalu suliffe-
qarfiup paasisisimavaa. 2.
imalt. 3. juni suliffissar-
siuussisarfimmut aggeqqu-
neqarpunga, pissangatsap-
pungalu. Isumaqaraluara-
mami Pituffimmut aallar-
nissara sisuartinneqarsi-
mammat oqaloqatiginiarne-
qartunga. Pakatseqaangali
oqarfigineqarama Green-
land Contractorsini atorfi-
nitsinneqarnera Christiani-
ami siusinnersukkut naju-
gaqarsimanera pillugu ato-
runnaarsinneqartoq, G.I.A.
oqarpoq.
- Greenland Contractor-
sip pinerluuteqarsimasin-
naaninnut allattuiffik ukiu-
nut tallimanut kingumoor-
tumik piumavaa. Sumillu
allattuiffigeqanngilaq (pi-
nerluuteqarsimanngUaq).
Ullumikkut inooqateqar-
punga marlunnillu meera-
qarluta. Siusinnerusukkut
inuunerisimasara tunul-
luinnarsimavara. Massak-
kut atorfinitisitaanissaan-
nut sooq sunniuteqassava,
G.I.A. Nuummi aalajanger-
simasumik ullumikkut suli
suliffilik aperivoq.
Dømt på sin fortid
NUUK - G.I.A. fra Nuuk er
meget opbragt over den be-
handling, han har fået hos
Greenlaind Contractors. På
AG’s direkte linje, 2 58 50,
siger han:
- Jeg var til et ansættel-
sesinterwiev hos Greenland
Contractors, som derefter
meddelte mig, at jeg var an-
sat som chauffør/arbejds-
mand i Pituffik. Jeg skulle
bare stille ude i lufthavnen
den 9. juni. Men i mellemti-
den havde firmaet åbenbart
kontaktet indenrigsministe-
riet, som havde oplyst om
mine tidligere adresser. For
8-9 år siden boede jeg på
Christiania i København, og
det havde firmaet erfaret.
Den 2. eller 3. juni blev jeg
kaldt op til arbejdsformid-
lingen, og jeg var spændt.
Jeg troede, de ville have mig
afsted til Pituffik noget tidli-
gere end planlagt. Jeg blev
dybt skuffet, da de sagde, at
min ansættelse hos Green-
land Contractors var annul-
leret på grund af min tidlige-
re bopæl i Christiania, siger
G.I.A.
- Greenland Contractors
bad om min straffeattest for
de sidste fem år, og den fik
de. Den er ren. I dag har jeg
samlever, og vi har to børn.
Jeg har intet med min fortid
at gøre mere. Hvorfor skal
den så have indflydelse på
min ansættelse, spørger
G.I.A, som stadig har sit fa-
ste arbejde i Nuuk i dag.