Atuagagdliutit - 03.08.1992, Síða 3

NR. 88 1992
ATUAGAGPLIUTU/GRØNLANDSPOSTEN
3

Nuuk: Saligaatsoq kusanartorlu
Nuup qiterisaanik pilersaarusiortut siunertarisartik ukioq 2005 nallertinnagu anguniarpaat
NUUK(EH) - Nuup qiteri-
saa imaanaanngitsumik pit-
sanngorsarneqartussan-
ngorpoq, ukiorpassuarnimi
pilersaarusiugaanngitsu-
mik alliartortiinnarneqar-
mat, saligaatsunngortinne-
qassaaq, naatitalersorlugu -
ungasinnerusorlu eqqarsaa-
tigalugulu - illoqarflk kusa-
nartuussalluni.
Tamannalumi kommuni-
mi pilersaarusiortut 1993-
imiit 2005-ip tungaanut pi-
lersaarusiaminni anguniar-
paat, ukiallu ingerlanerani
kommunalbestyrelsep aku-
ersissutigisussaallugu.
Illoqarfik pingaarneq
Nuup qeqqata pilersaarusi-
ornera tunngaveqarpoq
kommunalbestyrelse aalaja-
ngersimammat kommunip
pilersaarusiornerani aallaa-
vigineqassasoq Nuuk Ka-
laallit Nunaanni illoqarfinni
pingaarnersaanera, imaan-
ngitsorli provinsimi illoqar-
finnguaq. Illoqarfiit pi-
ngaarnersaatut inissisima-
neq erseqqissiartuinnartus-
saavoq suliffeqarfiit oqar-
tussaasoqarflillu Danmarki-
miit Nuummut nussorne-
qarneri ilutigalugit.
Nuup Kommuneani tek-
nikkikkut avatangiisinullu
ingerlatsiviup, kommunemi
pilersaarusiortuusoq kom-
munemilu politikerinut ka-
jumissaarutigalugu illoqar-
flk iluarsaattariaqaraat,
Nuullu maannamut piler-
saarusiorneqartarsim anera
isertuaratik tikkuartarpaat:
»Nuup qiterisaa annerutil-
lugu pilersaarusiorneqarta-
riaqarpoq. Illorpassuaqar-
poq kusanartunik immik-
koortortanillu, illoqarfiulli
qiterisaani suut tamarmik
ataqatigiinngippallaaqaat.
Toqqavissarpassuit inissar-
passuillu soqanngivipput.
Inerneqaratik suliarineqa-
ratillu. Qullersanit pilersaa-
rusiorneqanngippallaarsi-
manera nassataqarpoq sa-
naartornermi illoqarfiup qa-
noq isikkoqarnissaanik ilu-
seqarnissaanillu tunngaviu-
sinnaasunik naleqqussaa-
nissaq ajornarsimammat.
Illoqarfiup immikkoortortai
assigiinngitsut nammineri-
saminnik pigisaqanngillat,
nuannersortaqaratik isigis-
sallugillu soqutiginaateqa-
ratik. Nuuk allaanngilaq
provinsimi illoqarfik illoqar-
fiilu pingaarnersarinngi-
saat, Nuummullu peqqaa-
raanni annerusumik ma-
lunnartuupput Narsarsuar-
mi blokkit Blok P-lu«. - Siu-
nertaraarput Nuuk siuller-
mik illoqarfiussasoq sali-
gaatsoq, tamatuma kingor-
na naatitalersorneqassaaq,
soorlu ass. inissat ilarujus-
sui atorneqanngitsut ivik-
kanik ikkussuiffigineqar-
sinnaapput naggataanullu
taamaalilluni illoqarfin-
ngussaaq kusanartoq, kom-
muneingeniør Kim Hvisten-
dahl oqarpoq.
Nuummi pilersaarusior-
tut kissaatigaat Skibshavns-
vejen Namminersornerullu-
tik Oqartussaniit Spindlers
Bakkemut Nuummi piviu-
sumik qitiussasoq.
Illut portusuut inissaat
Taanna pisuinnaat aqquti-
gissavaat, tamaani assigiin-
ngitsunik sammisassaqas-
saaq - aliikkusiartarfiit, niu-
ertarfiit, inissat eqqumiit-
sulianik kusassakkat - taa-
maattut illoqarfimmik
inuuneqalersitsissapput.
Tassa imaappoq Skibs-
havnsvejimut attuumassu-
teqartunik nutaanik sa-
naartorneqassaaq tamaani
qitiusoq nakussassarniarlu-
gu-
Peqatigalugu illoqarfim-
mi pilersaarusiortut iliuuse-
qarfiginialerpaat illut por-
tussusissaannik tamanut
aalajangersagaasut saneq-
qunneqarsinnaasunngor-
tinniarlugit. Maannakkut
quleriit marluinnaasin-
naapput. Portusuumilli illu-
liornissamut qinnuteqaate-
qartoqarpat qinnuteqartoq
ingerlaannartumik naag-
gaarneqarsinnaajunnaas-
saaq.
- Soorlu assersuutigalugu
aalajangersimasumik male-
ruagassaarutissaaq illup qa-
liata qaava gradinik qassi-
nik sivingassuseqassaner-
soq, sananermiluunniit
atortussat suut atorneqas-
sanersut. Ataasiakkaatigut
tamatigut periaaseq allan-
ngorartussaavoq, taava
ataasiakkaat siunnersuu-
taat tamakiisumut qanoq
sunniuteqassanersut eqqar-
saatigineqartarsinnaapput
nalilerneqarlutillu, Irving
Jensen, teknisk forvaltni-
ngimi afdelingsarkitektiu-
soq oqarpoq.
Inissat nuannersut
Kommunimi pilersaarusia-
mi aamma pilersinniarne-
qarpoq illoqarfiup qeqqani
illunik nutaanik 100-nik sa-
nasoqassasoq.
Parkeringspladsinik,
aneersuartarfinnillu meeq-
qat pinnguarfigisinnaasaan-
nik nuannersunik sanaso-
qassaaq. Aqqusineerarpas-
suaqassaaq Uloqarfimmiut
illoqarfiup immikkoortortai
assigiinngitsut pisuttuarfi-
gisassammatigik. Kiisalu il-
loqarfiup »inaa«, aqqusernit
aqqusineeqqallu, iluasiler-
sorneqarnerannut tunnga-
viusussat akuersissutigine-
qassapput. Tassa imaappoq,
illoqarfiup qanoq iluseqar-
nissaa, atortussat, qaller-
suutit, skiltit, bænkit eqqu-
miitsulianillu pinnersaatit
qanoq innissaannut quller-
sanit najoqqutassaliuunne-
qassapput.
Kommunimut pilersaarut
tamanut tusarniaassutigi-
neqarpoq 30. septemberip
tungaanut, teknisk forvalt-
ningillu naatsorsuutigaa in-
nuttaasunit oqaaseqaatinik
siunnersuutinillu piumaar-
nissani.
Siunissami Nuummi illo-
qarfiup qiterisassaa. Illoqar-
limmi pilersaarusiortut as-
sigiinngitsunik pingasunik
siunnersuuteqarput Nuup
qanoq isikkoqarnissaanik.
Siunnersuummi tassani
ammaa{Tigineqarpoq illut
portusuut sananeqassasut
Skibshavnsvejilu Nuup qite-
rissagaa.
Frem tidens bymidte i Nu uk.
Byplanlæggerne har i alt tre
forslag til, hvordan Nuuk
skal se ud. I dette forslag er
der åbnet for, at der bygges
højhuse, og Skibshavnsve-
jen er gjort tilNuuk’s egent-
lige centrum.
Ren, grøn og smuk
Det er byplanlæggernes målsætning for Nuuk’s bymidte
inden år 2005
NUUK(EH) - Nuuk’s by-
midte skal gennem et par al-
vorlige plastisk kirurgiske
indgreb, der kan rette op på
mange års manglende plan-
lægning og gøre den til en
ren, grøn og - på længere
sigt - smuk by.
Det lægger kommunens
byplanlæggere i hvert fald
op til i kommuneplanen for
1993 til år 2005, som kom-
munalbestyrelsen i løbet af
efteråret skal vedtage.
Ikke bare provinsby
Afsnittet om Nuuk’s bymid-
te er udarbejdet på bag-
grund af, at kommunalbe-
styrelsen har besluttet, at
kommuneplanlægningen
skal tage udgangspunkt i, at
Nuuk er Grønlands hoved-
stad og ikke bare en lille pro-
vinsby. Alt tyder på, at rol-
len som hovedstad vil blive
styrket mere og mere i takt
med, at institutioner og ad-
ministration flyttes fra Dan-
mark til Nuuk.
Det er Nuuk Kommunes
forvaltning for teknik og
miljø, der har udarbejdet
kommuneplanen. Forvalt-
ningen opfordrer kommu-
nalpolitikerne til at få rettet
op på byen, og der lægges
ikke fingre imellem med den
hidtidige planlægning af
Nuuk:
»Nuuk’s bymidte trænger
til en overordnet planlæg-
ning. Der er mange smukke
bygninger og kvarterer, men
det overordnede billede,
man får af bymidten, er, at
den er usammenhængende.
Mange grunde og pladser
ligger øde hen. De er ufærdi-
ge og ubehandlede. Manglen
på overordnet planlægning
har medført, at det ikke har
været muligt at tilpasse byg-
geriet til en overordnet
struktur og principper for,
hvordan man gerne vil have,
at byen skal se ud. De for-
skellige bydele virker identi-
tetsløse, de mangler miljø,
og de er ikke særlig spæn-
dende at kigge på. Nuuk lig-
ner en provinsby og ikke en
hovedstad, og det er først og
fremmest Store Slette og
Blok P, der falder i øjnene,
når man kommer til Nuuk«.
- Vores målsætning er, at
Nuuk i første omgang bliver
en ren by, derefter skal den
blive en grøn by, for eksem-
pel skal der plantes græs på
nogle af de store ubenyttede
arealer, og i sidste ende
skulle den også gerne blive
en smuk by, siger kommu-
neingeniøren i Nuuk Kim
Hvistendahl.
Plads til højhuse
Byplanlæggerne i Nuuk
Kommune vil have, at
Skibshavnsvejen fra Grøn-
lands Hjemmestyre til
Spindlers Bakke bliver det
reelle centrum i Nuuk. Det
skal være gågade, og herfra
skal der være forskellige ak-
tiviteter - forlystelsessteder,
butikker, pladser med
kunstnerisk udsmykning -
der vil give liv i byen. Det vil
sige, at ny bebyggelse og nye
anlæg skal ligge i tilknyt-
ning til Skibshavns vej, så
denne »akse« forstærkes.
Samtidig lægger byplan-
læggerne op til, at de gene-
relle bestemmelser, om byg-
ningernes højde kan afviges.
Nu må de kun være i to eta-
ger. Kommer der en ansøg-
ning om at opføre et højhus,
skal ansøgerne ikke bare
med det samme have et nej.
- Der skal for eksempel ik-
ke være faste regler for,
hvor mange grader en tag-
hældning skal have, eller
hvilket materiale, der skal
bygges i. I hvert enkelt til-
fælde skal systemet være
fleksibelt, så kan man gå ind
og overveje og vurdere,
hvordan det enkelte forslag
vil se ud i helheden, siger af-
delingsarkitekt i teknisk
forvaltning Irving Jensen.
Hyggelige pladser
I kommuneplanen lægges
også op til, at der bygges 100
nye boliger i bymidten.
Der skal anlægges parke-
ringspladser, og udendørsa-
realerne, hvor børnene kan
lege, skal gøres hyggelige.
Der skal være mange stier,
så indbyggerne har mulig-
hed for at gå rundt mellem
de enkelte bydele. Endelig
skal der vedtages nogle over-
ordnede principper for ud-
formningen af byens »rum«,
gaderne og stierne. Det vil
sige, at der skal lægges nogle
overordnede retningslinier
for, hvordan byens former,
materialer, belægning, skil-
te, bænke og kunstnerisk
udsmykning skal være.
Kommuneplanen er ude i
offentlig høring indtil den
30. september, og teknisk
forvaltning ser frem til at få
kommentarer og forslag fra
byens borgere.
Ullumikkut Nuuk taama isikkoqarpoq. »Provinsimi illoqarfik assigaa, ataqatigiinngitsoq
takullugulu kusanarpallaarani«, kommunimi pilersaarusiortut allapput, pilersaarut maan-
nakkut tusarniaasutigineqarpoq.
Nuuk som den ser ud i dag. »Den ligner en provinsby, er usammenhængende og ikke særlig
pæn at se på«, skriver byplanlæggerne i kommuneplanen, der er ude til offentlig høring i
øjeblikket.