Atuagagdliutit - 03.08.1992, Síða 5

NR. 88 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

Regnen gav ikke
skår i glæden
Ukiut qulit matuma siornatigiit KGH-mi direktøriusimasoq Aage Chemnitz Dronning
Margrethep Narsami tikeraarnerani nerersuaqataavoq.
For ti år siden deltog den daværende direktør for KGH, Aage Chemnitz, ved festmiddagen
i anledning af Dronning Margrethes besøg i Narsaq.
- Sulinerup tungaatigut Kalaallit Nunaat atlaveqarfigiunnaarpara, radiukkut aviisitigullu
malinnaavunga. Aamma ilaquttanit, ikinngutinit ilisarisimasanillu tikeraartunit tusar-
taannarpunga, siusinnerusukkiit KGH-mi direktøriusimasoq Aage Chemnitz oqarpoq.
(Ass.: Knud Josef sen)
- Rent arbejdsmæssigt harjeg intet med Grønland at gøre mere, men jeg følger jo med i radio
og aviser. Ellers hører vi jo nyt fra familie, venner og bekendte, som kommer på besøg, siger
den tidligere direktør for KGH, Aage Chemnitz. (Foto: Knud Josefsen)
KGHiR dirrktorio Aage Chemnitz, ncrrivinp.mipox namsuti\ik viking:! umi-
arsmåtut HwsUik.
KGH s direktør Aage Chemnitz På hortiet ses biomsterhoideren, der har form
af et vikingeskib.
De konpslige pc s! er sx mod stor
interesse henholdsvis hans akvareller
og originale manuskripter til snogen
om stortsen og aftensangen ‘»tn gane
i aftenstunder* . Som så manse andre
syntes dronningen vældig godi om
den dejlige og stemningsfulde sang.
Der var meget at se i Henrik Lunds
museum. Det var fotografier af Hen-
rik Lund. der Henser en stor biørn,
og > en fjasmontre skindtøj og ka-
mikker. der har tilfort Henrik I. und
og hans* kone Malene. Barnebarnet,
skoleinspektør Torben Emil Lynge,
der viste gæsterne rundt, fortalte, at
lians bedstemor altid gik i kamikker-
gennem roere er;d JOOår.
Frisk gammel dame
Narsaq kommunes festmiddag fore-
gik i dets store hangar i Narsaisuaq.
hvor borgmester Agnethe Nielsen
bod velkommen og bygderadsfor-
»nand Erik Røde Frederiksen minde-
des de gamle vikinger, som befolkede
landet med detex hasdyr. »Disse fotk
Isat jeg mange gange oplevet t min
fantasi, .-vir jeg irerdes i byens gamle
ruiner«, sagde han.
Narsaq kommunes furdersgrest
var en livskraftig dame jA ^2 år. Det
er Margrethe Bohr, enke efter Nar-
soq Bys au«',borger, den verdensfw-
mrnte atomfvAile’r og nobelpristager
Niels Bohr. Margrethe Bohr delfog i
alle arrangementer og imponerede al-
le rned ‘■ir strålende hutrwr og sin go-
de hukommelse.
Da ».»: sierne var samlet og v entede rå
sats i sundhedens tjeneste igennem
mange tir.
Sil var det tid til ai m de det usand-
synligt vetdekkede kolde bord. hvor
?dle de lækre grønlandske spccialite-
rer lå fremme. Piinmge folkedansere
i dragter under ledelse af den dygtigt
musikant Jonas Egcde underholdt
gxstcrnc op hostede megen bdakl for
deres opvisning på i'otsamlinghuscts
scene.
Besøget i Narsaq dunede med en
reception ombord fVs den canadiske
isbryder . Dronningen og hends følge
ftej oed fil Narsarsoaq for at overnat-
te på kongeskibet, og de officielle gæ-
ster Icansportcfeelcs mer] helikopter
til Qaqortoq. • JUlut
Frimærkesamler i Danmark øn-
sker kontakt roed sarnior i
Grønland roed henblik på fri-
nvorkebvtninq. fortrinsvis »f
nyere mærker.
A»90 Gubi
Bueo 5
DK-6780 Skærbæk
Officielt
Vntkt«’ Hit.- 5982 et do i AkttcwiOca?*
eegxtrw. Alcebiis«) for AiHwusrlskxixi
i>tvsy« S'tømiSrsr.irIfiniKr
iai'riøb k«Verért>k.ie ApS« a! JutiantMF.
Hrønkt* Vusirtj-as.-i! «- natrS.-k smv tyf
»K si. Sneen ftevtfaimiktkMiikab C«>iv
UixK S tt>, CkvåMb, Gk»s:U.-vC et
tx&tiNmxx druknede i regn. mm tride væner og gæster
Iført sin peene erenlændcrdrapr
med perlekravc og borgmesterkæde
tog borgmester Agnethe Nielsen
imod generne. I dagens anledning
havde hisn taget sine dekorationer jri.
Det vaj en kongelig belonmngxmsv
dalje med krone, er; fortjenstmedalje
og et funklende nyt ridder kvas.
Borgmester Agnethe Nielsen er
dermed Grønlands mest dekorerede
kvinde. Men hun har også fortjent
det. Huti har en Mor cel as"æren for
det rsye Naisa-q, som det ser ud idag.
Uafbrudt i 26 år liar hun været, kom-
monaipolitikcr. hetaf de sidste 58
som borgmester. Og hun er idag det
eneste kvindelige medlem af lands-
ting«. Den slanke dame var Pot at se
pi i dragten, som kronprinsesse Son-
ja beundrede omtxnd på kongeski-
bet. så hun var ved af falde ro knæ i
sin iver for at studere broderierne jxå
kamikkerne.
Nu top Agnethe Nielsen imod pc-
stente. Et sangkor i dragter og hvide
anorakker sang konpevmger; og
gmnSanth nationalsang, mens prins
Henrik og Kong Olav gjorde stramt
horwr.
Smukt kunstnerhjem
Straks cfrer modtagelsen blev gæst«-
oe tag« på cn rundtur i byen, hvor
man besogte alderdomshjemmet og
hilste pd de ældre pensionærer. Tu-
ren gjaldt også Grønlands største
skindsystue. Eskimo Pels. med de
toårige (rakket og huer i forskellige
sk;udsone:. Under ledelse af indeha-
veren og formanden for nutseumsud-
valget, Tage Schjøtt, og hans kone
Jytie, der design« de smukke modet-
ter, bar Eskimo Bels oplevet cn bety-
delig fremgang i de senere år op bety-
det en bei del for beskæftigelsen i by-
en.
Gæsterne si o »si den dygtigt tilr«-
tciagie nordboudr-titiing på d« stedli-
ge museum i « af de gamle KGH-
busc.
Men arrangørerne har og.’d rørget
ibr at vise nutidig grønlandsk kunst.
Besøget i den kendte kunstner Kivta
Lunds smukke hjem vat en oplevelse.
K ir.-tn havde netop indrettet sit hjem
til er udstillingslokale for egne vær-
ker. Det var de kendre tusch- tegninger
af grønlandske fugle og skønne akva-
reller. men den største interesse sam-
lede s>jt om Ktstas paste'*- målener, der
os i stiv arm
wtijssårø: Kirssagiorfox Nonsanf-
sanre
(ttpmset på fisketur i Hørssørssu-
Mafontn synede, at man lav«le
♦o så dronningens kystrejse. Knngø-
»Dwmehrog;’, der ikke var is-
fenteriitt. fik flere af skruebladene
inbdijtt uotlcr sejladsen i storisen.
Mm fandt rfrt derfor klogt*! at lade
kM$ftkibct ligge i Narsarsuaq.
Dronningen og iandssTyrcfortnart-
Åasiev snyd: for en kysfrur ombord
{»»Dwnsbrog«. Til gengæld opie-
>54t ae officielle gæst« ved 1000 års
tøfiptidemc at sejte under konge-
!Ss$it -ambotd fri inspektionsskibet
»8oLt;.tr«yt fra Narsarsuaq til
Jtoaq.
fSrtde regn
Titte gik stod;, ;ncn vejr guderne var
tot Iwejst gunstigt stemt. 1 silende
np »korn ^Beskytteren« rned de
åwjtsiise gsst« ril Narsaq. Til trotis
h vejrs: v*r mange mennesker sam*
« på kajen, hvor de nordiske flap
Nunatsinnut attaveeruppoq
Siusinnerusukkut KGH-mi direktøriusimasoq Aage Chemnitz isumaqarpoq Kalaallit Nunaanni ineriartorneq
sukkavallaarsimasoq
NUUK(KR) - Ukiut qulit
matuma siornatigut KGH-
mi direktøriusimasoq, Aage
Chemnitz, Dronning Mag-
rethep Narsami tikeraarne-
ranut atatillugu nerersuar-
nermi peqataasimavoq.
- KGH qimallugulu piaa-
ralunga malunnaarsaarsi-
mavunga. Taamaanngippat
ingasappallaalissaaq soorlu
ima oqaluttunik: Qanormi
oqarpugut? Tamatumani
suna nutaarsiassaagami?
Uagummi aamma taamaali-
orsimannginnerpugut? il.il.
Kiami aamma tusaarusum-
magit utoqqaat Kalaallit
Nunaanni misilittagarisi-
masaat allannguutit pitsan-
nguutillu akornanni assi-
giissutaasinnaasut politike-
rinit inissinniarneqartarne-
rat eqqarsaatigalugu. Ta-
makku amerlavallaat pis-
saaneqarumassusermik pe-
qarunarput, imminut
naammaginermik saqqum-
merumanermillu, taamaa-
lillutik puiortarlugu, paasi-
nerluttarluguluunniit inui-
aqatigiinni sumi inissisima-
nissartik, Aage Chemnitz
oqarpoq.
KGH ataqqinartoq
Aage Chemnitz KGH-mi
1981-imiit 1985-imut direk-
tøriusimavoq. Handelsin-
spektøritulli atorfimmit so-
raarninngorsimagaluarluni
neqerooruteqarsimavoq
KGH-p namminersorneru-
sunit tiguneqarnissaata tu-
ngaanut ukiut ilanngullugit
tigummiumallugit.
- KGH-p aqutsisuisa ator-
fik kiap tigussaneraa sulia-
rereerlugu aperaannga Jens
Fynbo kingoraarlugu tigu-
sinnaaneriga. Tamatuma
nalaani qularnakujussima-
voq qaqugorpiaq pissaner-
soq, Aage Chemnitz Birke-
rødimi aasarsiortarfimmi-
niit telefonikkut taama
oqarpoq.
Namminersornerune-
rup eqqunneqarneraniit ka-
laallit politikerii sapinngisa-
minnik iliorsimapput sapin-
ngisamik annerpaamik Ka-
laallit Nunaannut nussuiu-
mallutik. Taamaalillunilu
aamma KGH-toqaq ataqqi-
nartoq, qaqugorpiarli pinis-
saa ilisimaneqarsimanngi-
laq. Piffissarititat oqaluuse-
rineqarsimapput allaat 1995
angullugu. Taavali Schliite-
rip naalakkersuisui siulhit
1982-imi aallartipput naa-
lakkersuisullu taakku nu-
taat namminersornerujar-
tortitsinermut patajaalli-
saanermullu pilersaaru-
taannut naleqqulluarsima-
voq, Aage Chemnitz oqar-
poq.
- 1982-ip ’83-silluunniit
missaani aalajanger neqar-
poq ukiullu marlussuit tulli-
uttut nuussinissarujussuar-
mut piareersarfigalugit
atorneqarput. Uisakajaar-
nangajapporluunniit. Sulif-
feqarfitoqqamut tamatu-
munnga inuttut, inuusuttu-
araanerma nalaanili, alliar-
toqatigisimasattut qanimut
misigissuseqarfigisimavara.
Takusinnaagakku allan-
nguutissanut kissaatigine-
qartunut siuttuunissamut
tulluartuunanga KGH-p su-
lisorpassuinit tusintilik-
kaartunit kisiartangajaallu-
nga siumoortumik tunuar-
niarsimavunga. Nå, aam-
mami aperineqanngivikka-
ma. Ilami aamma KGH-mi
atorfeqarninni tjeneste-
manditut soraarninngor-
reernikuugama, ukiuni arfi-
neq pingasuni Nuummi
inissisimallunga. Atorfik
taanna pisortaqarfiup Ka-
laallit Nunaanni taligaa tal-
lisaq, Aage Chemnitz oqar-
poq.
Qummut aqqutit
1947-mi Aage Chemnitz
inuusuttuulluni Qaqortumi
ikiortinngorpoq KGH-llu
iluani qummut aqqutissat
tamakkerlugit aqqusaarsi-
mallugit. Kalaallit Nunaan-
ni atorfiit qullersaat tassa
handelsinspektøritut ator-
fik naggataanut angusimal-
lugu.
Ullumikkut Aage Chem-
nitz 65-nik ukioqarpoq Eng-
havepladsimilu København-
imiittumi soraarnertut
inuuneq eqqissisimanartoq
atorlugu ilaquttani ilagalu-
git. Aage Chemnitz arfineq
marlunnik qitornaqarpoq,
taakkulu saniatigut ernuta-
qarluni ernutaqqiuteqarlu-
nilu.
- Suliarmi tamatigut ila-
quttanit salliusarsimavoq
taamaattumik qitornat
sammissallugit periarfissa-
qangaartarsimanngilaq.
Meeqqat Danmarkimut atu-
ariartortinneqartarput taa-
maattumik meeraaneranni
attavigineqangaarneq ajor-
put. Taamaattumik ajun-
ngivippoq maanna tamanna
utertissinnaalerakku, Aage
Chemnitz oqarpoq.
- Uanga nammineq kalaa-
liuvunga arnarlu Qaqortu-
meersoq katissimallugu.
Taamanikkut imaaliallaan-
naq kalaaleq arnaq katinne-
qarsinnaanngilaq, taamaat-
tumik akuerineqarumallu-
nga qinnuteqarsimavunga.
Maleruagassaq taanna qa-
nganisarpalaarpallaartutut
isumaqarfigineqalersima-
voq, tassa kalaaleq katinnia-
runi kisianni akuersisitsini-
aqqaarluni, Aage Chemnitz
oqarpoq.
- Sulinerup tungaatigut
Kalaallit Nunaat susassari-
unnaarpara, radiukkulli
aviisitigullu malinnaavu-
nga. Aamma ilaquttanit,
ikinngutinit ilisarisimasa-
nillu tikeraartunit tusagas-
saqartaannarpoq. Grøn-
landsk Selskabip siulersui-
suini ilaasortaavunga taan-
natuanngorporlu attuumas-
sutigisara, Aage Chemnitz
oqarpoq.
Nunatsinnut
attuumassutaarunneq
Soorlumi Kalaallit Nunaan-
nut attuumassutaarussima-
sutit namminersorneruneq
pi viusunngortinneqarmat?
-Ilaatigut... Ineriartorneq
pisimavoq, allanngorneqar-
lunilu taavalu isumassarsia-
nik tamakkununngalu misi-
gissuseqartut ingerlatsisus-
saallutik. Oqartoqarsinnaa-
voq Kalaallit Nunaannut
toqqaannartumik attuu-
massutaarussimasunga.
Imaanerpa qallunaat pe-
riaasiat ineriartoqatigisima-
gakku?
- Aap, taamaakkunarpoq.
Isumaqarpunga periaaseq
ajunngivissuusoq. Periaa-
seq kalaallit atugaannut im-
mikkut ittunut naleqqus-
sarsimasoq annertuumillu
ingerlatsinikkut iluaqutis-
sartaqartoq. Imatorsuaq
aningaasartuuteqarani
aqunneqarnera ingerlanne-
qarsinnaasimavoq. Allalli
allatut isumaqarput. Nunali
Kalaallit Nunaanisut ittoq
silaannaap nunallu inissisi-
maffiat pisuulluni pissutsit
silarsuarmi allamisulli is-
sinnaasimanngillat. Isuma-
qarpunga Kalaallit Nunaan-
ni allanngortiterisoqartillu-
gu Danmarkimi qanoq ilior-
tarsimanerit isiginiarneqar-
pallaartarsimasut. Sooq pit-
saanerpaasorisat allanngor-
tinneqarsimassappat? Sooq
kigaatsumik naleqqussaan-
nartoqassanngila allanngor-
nerujussuit ernumanarsin-
naasut pilersinniaannarna-
git... Sukkavallaaluatsiarsi-
mavoq, Aage Chemnitz
oqarpoq.
Allannaornerit
sakkortuallaartut
- Politikerilli allanngortitsi-
umapput. Soorlumi Kalaal-
lit Nunaata iluaqutigisima-
sai sulilu iluaqutigisinnaa-
sai paasisimanngikkaat,
KGH/KNI-tut ittumik ka-
laallit inuiaqatigiivinik im-
mikkorluinnaq ittunik kif-
fartuussisussamik sulifle-
qarfeqarmat. Maannalu suli
allanngortitoreqqinneqas-
saaq. Allanngornerit anner-
toqisut sakkortuullu, uanga
isinni isigissallugit navia-
narluinnarsinnaasut... Alla-
tigut atortussanngortinne-
qartut kukkusut timiusia-
rujussuartut ilimagisamit
mamaanneroqisutut misin-
narsinnaasut, maanna ajo-
qutissarsiorneqalissapput:
KNI, taannami KGH-usi-
masumit toqqaannartumik
ingerlatseqqinneruvoq.
Maanna immikkoortiterne-
qassaaq sakkortoqisumik.
Qanorluunniit akeqaralual-
laruni imminiik, Aage
Chemnitz oqarpoq.
- Kalaallit Nunaanniin-
naanngitsormi atugarlior-
neqarpoq. Kalaallit Nu-
naannili marloriaammik
malugineqarsinnaavoq nu-
nani tamalaani ajornartor-
siornerujussuaq. Tamatigut
taamaattussaavoq taamaat-
tumik qanorluunniit ikkalu-
artillugu inuiaqatigiinnut
tamatigut pisariaqarluin-
nartassaaq KGH/KNI-tut
ittumik suliffeqarfeqarnis-
saq. Maannali killorneqar-
tussanngorpoq, siusinneru-
sukkut KGH-mi direktøriu-
simasoq Aage Chemnitz
oqarpoq.