Atuagagdliutit - 03.08.1992, Page 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 88 1992

msmmmmmmssm

KNIp ukiup affaani naatsorsuutai
KNI nioqqutissaateqarpoq 100 millioner kroninik nalilinnik tunineqarsinnaanngitsunik
NUUK(KR) - KNIp 1992imi
ukiup affaani siullermi
naatsorsuutai aningaasa-
qarnikkut qiiaaminaannar-
pulluunniit. Ukiup affaani
siullermi KNI 16,2 millioner
kroninik amigartooruteqar-
poq. Tamanna saqqummer-
poq Aqqaluk Lyngep, KNIp
siulersuisuunerini siulittaa-
sup, aamma Ole Møllerip,
KNImi direktørinngorlaap,
tallimanngormat naatsor-
suutit tusagassiortunut
saqqummiummassuk.
Amigartoorutit siorna pif-
fissamut tamatumunnga as-
sersuunneqarsinnaapput
naggaserneqarsimallutilli
21 millioner kroninik sinne-
qartooruteqarnikkut.
Kaaviaartitat 1 milliard
kroninik appariarsimapput
ukiumut siulianut naleqqi-
ullugit. Ukiup affaanut
naatsorsuutit eqqaamallu-
git KNI annikitsumik 1992-
imut 12 millioner kroninik
sinneqartooruteqarnissani
naatsorsuutigaa. Ukiumut
naatsorsuutinut naleqqiul-
lugit, tassani 96 millioner
kroninik sinneqartoorute-
qarsimalluni, sinneqartoo-
rutit appariarujussuarsi-
mapput.
1990-imi KNIp sinneqar-
toorutai 147 millioner kroni-
usimapput. Taama atsigisu-
mik sinneqartoorutit appa-
riarujussuarsimanerat siu-
lersuisuunernut tupaallaa-
taasimagunaqaat.
Isikkui annuttut
Aqqaluk Lynge Ole Mølleri-
lumi annuttumik isikkoqar-
lutik aamma kisitsisit saq-
qummiuppaat. Isertunngi-
laalli taama ajortigisumik
naammassisaqarsimanerup
ilarujussua peqquteqartoq
siusinnerusukkut direktøri-
usimasoq Flemming Bolø.
- Siusinnerusukkut direk-
tørip qimagunneratigut ani-
ngaasaqarnikkut pissutsit
misissuataarsimavavut.
Takuneqarsinnaavoq
1991imi ajuusaarnartumik
pileriartortoqalersimasoq.
Ukiup affaanut naatsorsuu-
tit takutippaat tamakkiisu-
mik kaaviiaartitat appariar-
simasut, tamannalu ilaati-
gut peqquteqartoq inuiaqa-
tigiinni nalinginnaasumik
pissarliulernermik Taman-
na Ole Møllerip uangalu
annertuallaamik appariarsi-
masutut nalilerparput. KNI
piaartumik suliniuteqalis-
saaq ajuusaarnartumik pile-
riartorneq taanna iluarsini-
arlugu. Ulluinnarni atugas-
sanik niueqatigiinnissamik
isumaqatigiissutit piaarne-
rusumik atuutilersinniassa-
vavut immikkoortortaqar-
flillu amigartooruteqarfiu-
sut matoorarlugit. Sulisu-
nik atorfinitsitsissaarneq
100 procentiussaaq. Aatsaat
siulersuunerit periarfissar-
sisimapput aningaasaqar-
nikkut pissutsit piviusut
takussallugit, Aqqaluk
Lynge oqarpoq.
Matooraapallannerit
KNI piaamerusumik niuer-
tarfiit immikkoortortaan-
nik matooraanissamik piler-
saarutit piviusunngortinni-
arpai, illoqarfinni KNIp niu-
ertarfii arlaqarpata ilai ma-
toorarlugit niuertarfiillu
annikillilerlugit.
- Kisitsisit akuersaarne-
qarsinnaanngivipput, ineri-
artornerlu sapinngisamik
piaarnerpaamik illuanut
saatinniartariaqarpoq. Ki-
sitsisit ilisimasaqarfigisima-
galuarutsigik paasisinne-
qarsimasuugaluaruttalu
taava akuliussimassagalu-
arpugut. Direktøri taamaa-
liortussaasimagaluarpoq.
Naatsorsuutit takujumi-
naassimaqaat, Aqqaluk
Lynge oqarpoq.
AG: - Oqartoqarsimavoq
KNIp naatsorsuutaipaasiu-
minaassimaqisut. Aamma
ilissinnut taamaasimava?
- Tamanna ilumoorluin-
narpoq, Aqqaluk Lynge
oqarpoq.
- Flemming Bolø avam-
mut kiinnertartuusimavoq,
uagullu maanna tunua tak-
usinnaalerparput. Flem-
ming Bolø uaneeqatigalugu
paasigakku tunuarnialersoq
taamaattumik unitsinnian-
ngilara, Aqqaluk Lynge
oqarpoq.
Uninngatitat
KNIp siulersuisuunerinut
tupaallaataagunavippoq
ukiup affaanut naatsorsuu-
tit naammassineqarneranni
taama atsigisumik nioqqu-
tissaqarmat uninngatiin-
nakkanik.
- KNI toqqorsimasuute-
qarpoq 1 milliard kroninik
nalilinnik nioqqu tis sallu
ilarparujussui tunineqar-
sinnaajunaarsimallutik.
Nalilerparput nioqqutissat
100 millioner kroninik nalil-
lit tunineqarsinnaajunnaa-
simasut, taakkulu ukiuni si-
usinnerusuni aningaasar-
tuutitut allattorneqarsima-
sariaqaraluarput. Qaquti-
goorrtuuvoq ukiumiit ukiu-
mut iluamik naatsorsuiso-
qartarsimannginnera.
Amerlavallaaruj ussuartu-
nik atisaateqarpugut, ti-
mersornermut atortunik pi-
niarnermullu atortunik, Ole
Møller oqarpoq.
AG: - Nioqqutissat tuni-
neqarsinnaanngitsut qa-
ngali pigineqalersimappat?
- Nioqqutissat ukiut ki-
ngulliit pingasut sisamal-
luunniit aningaasartuutitut
allattorneqarsimasariaqa-
raluarput, Ole Møller oqar-
poq.
- Ukiarmi nalunaarusia-
mi ilaannakuugaluamik
takuneqarsinnaalersimavoq
nioqqutissat tuninerini ilua-
naarutitigut equngasoqar-
toq. Maannalu aamma er-
seqqissivoq nioqqutissat ti-
gummineqartut ilimagisa-
mit annertunerusut. Pitsaa-
nerusumik iluarsaassine-
qartariaqarsimagaluarpoq,
Ole Møller oqarpoq.
AG: - Nioqqutissat tuni-
neqarsinnaanngitsut sussa-
visigik?
- Ilai akikitsumik tunini-
arneqassapput allallu nuna-
nut allanut tunineqassallu-
tik, Ole Møller oqarpoq.
Ukiup nikinneranni KNI
assigiinngitsunut pingasu-
nut avissaartorneqalerpat
toqqortat tamakkerlugit tu-
nineqarsinnaasariaqarput,
aktieselskabimik inatsit taa-
ma peqqusivoq.
1992p affaani siullermi naammassisat ajornerat pissutigalugu KNIp siulersuisuunerisa
niuertarfiit afdelingillu matoorarnissaannik pilersaarutit piaamerusumik pisinnialerpaat.
Soorlu Ilulissani pisiniarfik matusinnaavoq.
Det dårlige resultat for det første halvår af1992 betyder, at KNIs hovedledelse fremskynder
planerne om lukninger af afdelinger og butikker. Ilulissat kan blive en af byerne hvor en
forretning må lukkes. (Arkivfoto)
Tf I forretningsbmg eller ferie...
LEJ BILEN!
Ring el. skriv efter et tilbud.
Tax Free
Cars Einer Hansen
r ^?Tetafvorec,
as
G^.wf^p900Nu^
Postboks 141, Jonkopingvej 5, DK-5700 Svendborg
Tlf.: + 45 62 21 64 00/+ 45 62 21 64 66-Telefax: + 45 62 22 94 64-Telex: 58171 TAXFRC
KNIs halvårsregnskab
en økonomisk gyser
KNI ligger inde med usælgelige varer for 100 millioner
NUUK (KR) - KNIs regn-
skab for de første seks må-
neder af 1992 er en økono-
misk gyser. På det første
halve år har KNI et under-
skud på 16,2 millioner kro-
ner. Det kom frem, da Aqqa-
luk Lynge, formand for
KNIs hovedledelse, og Ole
Møller, nyudnævt direktør
for KNI, fredag fremlagde
regnskabet for pressen.
Underskuddet kan sam-
menlignes med den samme
periode sidste år, som endte
med et overskud på 21 mil-
lioner kroner.
Omsætningen er faldet
med én milliard i forhold til
året før. Med halvårsregn-
skabet i baghovedet satser
KNI på et beskedent over-
skud på cirka 12 millioner
kroner i 1992. Sammenlig-
net med årsregnskabet,
hvor overskuddet var på 96
millioner kroner, er der tale
om et betydeligt dyk i over-
skuddet.
KNIs overskud i 1990 var
på 147 millioner kroner.
Styrtdykket i overskuddet
er tilsyneladende kommet
bag på hovedledelsen.
Alvorlige folder
Aqqaluk Lynges og Ole Møl-
lers ansigter var da også lagt
i passende alvorlige folder,
da de fremlagde tallene.
Men de lagde ikke skjul på,
at en stor del af skylden for
det dårlige resultat kunne
tilskrives den tidligere di-
rektør, Flemming Bolø.
- Vi har kigget den økono-
miske situation efter ved
den tidligere direktørs af-
gang. Der viser sig en meget
kedelig tendens siden 1991.
Halvårsregnskabet siger, at
den totale omsætning er fal-
det, og det skyldes blandt
andet den almindelige af-
matning i samfundet. Det er
Ole Møllers og min vurde-
ring, at faldet er for stort.
KNI vil omgående foretage
tiltag, der modvirker den ke-
delige tendens. Vi vil frem-
skynde samhandelsaftalen
på dagligvarer og de tabsgi-
vende afdelinger bliver luk-
ket. Ansættelsesstoppet bli-
ver 100 procent effektivt.
Det er først nu hovedledel-
sen har haft mulighed for at
se den reele økonomi, siger
Aqqaluk Lynge.
Hurtige lukninger
KNI vil fremskynde planer-
ne om at lukke afdelinger i
butikker, lukke butikker i
byer, hvor der er flere KNI-
butikker og indskrænke bu-
tiksarealet.
- Tallene er helt uaccepta-
ble, og udviklingen skal ven-
des så hurtigt som muligt.
Hvis vi havde haft kendskab
til tallene og kunne have
fået oplysningerne, så ville
vi have grebet ind. Det skul-
le direktøren have haft et
forhold til og gjort noget
ved. Det har været svært at
se ind i regnskaberne, siger
Aqqaluk Lynge.
AG: - Det er blevet sagt, at
KNIs regnskaber er umulige
at gennemskue. Har de også
været det for jer?
- Det er fuldkommen rig-
tigt, siger Aqqaluk Lynge.
- Flemming Bolø var faca-
den, og nu er vi kommet om
bag facaden. Da jeg sad her
med Flemming Bolø og fik at
vide, at han ville gå, holdt
jeg ham derfor ikke tilbage,
siger Aqqaluk Lynge.
Lig i lasten
Det er tilsyneladende kom-
met meget bag på KNIs ho-
vedledelse, at der var så sto-
re hg i lasten, som det er ble-
vet klart, da halvårsregn-
skabet blev afsluttet.
- KNI har et lager for én
milliard kroner, og en bety-
delig del er ukurrante varer.
Vi har vurderet, at varer for
100 millioner kroner er
ukurrante, og de skulle have
været udgiftsført i de tidli-
gere år. Det er usædvanligt,
at der ikke er blevet gjort
rent bord år for år. Vi har alt
for meget manufaktur,
sportsudstyr og fangstred-
skaber, siger Ole Møller.
AG: - Hvor langt tilbage
har der ligget usælgelige va-
rer?
- Varerne skulle have væ-
ret udgiftsført over de sidste
tre til fire år, siger Ole Møl-
ler.
- Der kom en vis gennem-
sigtighed via rapporten i ef-
teråret, hvor det blev klart,
at der var en skævdeling i
avancerne. Nu er det også
klart, at beholdningerne har
været større end forventet.
Der burde have været ryd-
det bedre op, siger Ole Møl-
ler.
AG: - Hvad vil I stille op
med de ukurrante varer?
- Noget skal sælges billigt,
og andet skal sendes ud af
landet og sælges der, siger
Ole Møller.
Når KNI til årsskiftet skal
splittes op i tre selvstændige
selskaber, skal hele lageret
være kurrant, det siger akti-
eselskabsloven.