Atuagagdliutit - 03.08.1992, Side 11

NR. 88 1992
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Atuartartut aviisiannut
toqqaannartumik sianerfiusinnaasoq
til læsernes avis
Hvad mener du?
Naalakkersuisut
akisussaas-
suseqanngittsut
- Naalakkersuisut akisus-
saassuseqanngilluinnartu-
mik iliorput meeqqanut al-
laat immiaararsisinnaaler-
sikkamikkit, Klaus Frede-
riksen Nanortalimmiu AG-
mut toqqaannartumik sia-
nertarflmmut 2 58 50-imut
oqarpoq.
Immiaaraq nutaaq 3,6
imigassaq pillu gu inatsim-
mut ilaatilerniarsiuk, taa-
maalilluni KNI-ginnaann-
gitsup kikkut immiaarasi-
sinnaassasut aalajangersin-
naalerniassammassuk.
Namminersortummi soqu-
tigisaqaratik iluanaarniaan-
narlutik kikkunnut tama-
nut tuniniaammata. Kin-
gulleq isorinninniaannar-
lunga oqaatiginngilara,
Klaus Frederiksen oqarpoq,
nangillunilu:
- Imigassaq eqqarsaatiga-
lugu angajoqqaagut 50-ik-
kunni uagullu kingusinne-
rusukkut misiligutitut ator-
neqai'pugut - killilersuinerit
assigiinngitsut, ammasarfiit
allanngortiterneqarneri il.il.
aqqutigalugit - massakkullu
meerartagut tulliussimagu-
narput, Klaus Frederiksen
oqarpoq.
Landsstyret er
ansvarsløst
- Landsstyret er totalt an-
svarsløst, når det nu tillader
selv børn at måtte købe øl,
siger Klaus Frederiksen fra
Nanortalik på AG’s direkte
linje.
- Lad den ny 3,6-øl komme
ind under alkoholloven, så
det ikke kun er KNI, der be-
stemmer, hvem der skal
kunne købe øllet. De private
er jo ligeglade, de sælger til
alle og enhver for profittens
skyld. Det sidste siger jeg ik-
ke i en negativ mening, siger
Klaus Frederiksen, som
fortsætter:
- Hvad alkohol angår, er
vore forældre blevet brugt
som forsøgskaniner i ’50-er-
ne, senere blev vi brugt som
forsøgsdyr - med forskellige
former for rationering, åb-
ningstider m.v. - og nu er det
åbenbart vores børns tur, si-
ger Klaus Frederiksen.
Eriagisavut
nungunnagit
- Nunatsinni oqaluttuari-
saanitsinnut kulturitsin-
nullu tunngasunik eriagi-
satsinnik amerlasuunik pe-
qanngilagut, taamaattumik
pigisavut ■ nakkutigeqqis-
saartariaqarpavut, angutip
2 58 50-kkut ilanngussani
taama aallartippaa.
- Qooqquni hoteli eqqar-
saatigaara. Qanga savaate-
qarfiusimavoq. Ikuallanne-
ra assut uggornaqaaq. Sior-
natigut aamma Kangermi
niuertarfikoq ikuallappoq.
Illut taakku oqaluttuarisaa-
nermut ilaapput. Sinnerut-
tut nakkutigilluartariaqar-
pavut, angut toqqaannartu-
mik ' saaffiginnittarfikkut
taama oqarpoq.
Bevar vore gamle
bygninger
- Vi har så få bevaringsvær-
dige historiske kulturgen-
stande i Grønland, derfor
må vi værne om det vi har,
begynder en herre sit indlæg
på AG’s direkte linje 2 58 50.
- Jeg tænker på hotellet i
Qooqqut. Det var en fåre-
avlsstation i gamle dage. Det
er synd, det er brændt ned
nu. Tidligere brændte også
den gamle butik i Kangeq.
Det var virkelig bygninger
med en tilhørende historie.
Vi må passe på det, vi har
tilbage, siger herren på di-
rekte linje.
Avannaani
mittarfik
- Miattarfimmik oqallinner-
mut atatillugu isumaqar-
punga Josef Motzfeldt, Tuu-
si, eqqortumik oqaaseqar-
toq, angutip AG-p toqqaan-
nartumik attaveqaataatigut
2 58 50-kkut taama ilann-
gunniakkani aallarnerpaa.
- Ilumoorpoq Nuussuup
avannaa mittarfiliorfigissal-
lugu pisariaqarnerpaajum-
mat, tamannami ajornartor-
siorfiunerpaajusarpoq an-
gallanniarnikkut. Taamaat-
tumik isumaqarpunga
Nuussuup avannaa salliun-
neqartariaqartoq. Sisimiut
soorunami aamma pingaa-
ruteqarput, kisianni inoqa-
tivut pingaarnerutittaria-
qarpavut, angutip ilanngus-
sani naggaserpaa.
Lufthavn i nord
- Det er angående en lan-
dingsbane til fastvingede
fly, indleder en mand sit ind-
læg på AG’s direkte linje, 2
58 50.
- Jeg synes, at Josef Motz-
feldt har ret, når han siger
at det er vigtigst med en fly-
veplads i området nord for
Nuussuaq. Der er store tra-
fikproblemer deroppe. Der-
for synes jeg, at det må prio-
riteres højest, siger altså en
mand på den direkte linje.
SSSSSSS3KSSS$SSSSSS3SSSSSSSSSSaBSSSS8SSS3S88S8SKS$SSSS3S3SS3SSS83SSS3SSSSSSSa$SSSSSa
- Inuiaqatigiinngiwtsinni taama ikitsigisuni kiap assilisin-
nissaq sapiiserfigisinnaammagii, arnaq AG-p toqqaannar-
tumik attaveqaataanut 2 58 50-imut aperivoq. Paasilluar-
sinnaanerarpaa AG-p qallunaat assilisittartut nakorsap al-
lagaannut assiliartatut atortarmagit.
- Hvem har i vort lille samfund modet til at stille op foran
et kamera, spørger en pige på AG ’s direkte linie 2 58 50. Hun
forstår udmærket, at AG bruger danske modeller til at illu-
strere vor lægespalte. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Suisiuna?
Kalaaleq arnaq kinaassutsi-
minik isertuussisoq AG-
mut toqqaannartumik sia-
nertarfimmut 2 58 50-imut
sianersimavoq. Sap. akun-
nerini kingullerni nakorsa-
mut all akkat akissutaasalu
assitalersorneri arlalinnit
allaaserineqartarsimapput.
Namminersornerullutik
Oqartussani siunnersorti
Thue Christiansen qanit-
tukkut oqarpoq arnat atisa-
qanngitsut assitaliunneqar-
tartut aviisi amerlaneru-
sunngorlugu tunerusuin-
narlugu. Tammanna arnap
sianertup ima oqaaseqarfi-
gaa:
- Isumaqarpunga qalliin-
narsiorpallaartoq oqassallu-
ni AG-p arnat atisaqanngit-
sut assitaliuttarai aviisi
amerlanerusunngorlugu tu-
nerusukkaluarnermit. Ik.it-
tuinnaagunarpummi assit
pisoqqat, immaqalu aviisi-
nit allanit tigusat piinnarlu-
git aviisimik pisisartut.
Inuiaqatgiinnguatsinnilu
kina atisaqarani assilisin-
nissamut qungunngila, im-
maqalu kingorna ilisarine-
qaruni kanngunarsarneqa-
rujussuarluni.
Kinguaassiuutinut
tunngasut pillugit ammas-
sumik eqqissisimasumillu
pissuseqaarnissarput,
AIDS-eqarnerullu nalaani
mianersortumik pissuse-
qarnissarput oqaluuserisa-
qaarput. Eqqaamasinnaa-
sakka naapertorlugit AG-p
assit tamakku ilanngutta-
lerpai niviarsiarannguup
sakkortoqisumik kinguaa-
siiuutitigut ikkatigineqar-
nerata kingorna. Tamatu-
mani pissuterpiaavoq kin-
guaasiuutinut tunngasunut
eqqissisimasumik pissuse-
qarnissai'put.
- Imminut akerartuuk-
kunnaarniaritsi. Aqqalo
Abelsenip Thue Christian-
sen akisariaqaraluarpaa.
Ilissinnullu AG-p assitaanik
kanngu Ltaatsuu neraasu-
nut: Nunami demokratee-
qarfiusumi kiffaanngissuse-
qarfiusumilu innuttaann-
ginnatta? Pisunut malin-
naasariaqarpugut. Nassue-
rutigiinnarniarsiuk arnat
ilaat allanit timiginnerusar-
mata, ilaasalu taamaattu-
nertik taluitissallugu qunu-
ginngikkaat.
Atuartartoq aamma oqar-
poq Thue Christiansen isu-
maqartoq AG Namminer-
sornerullutik Oqartussanit
tapiiffigineqartalertariaqar-
toq assit taamaattut ilann-
gu ttam nnaarniar lu gi t:
- AG Namminersornerul-
lutik Oqartussanit sooq ta-
piiffigineqartassava aviisi-
mik nutaarsiassaqarfiullu-
artunik aviisiliortarumal-
lunni. Taamaattumik piu-
magussi nammineq aviisi-
liorniarittsi. AG-p aningaa-
saqarnera qanoq ingerlaner-
soq naluai'a, nalunngiinnar-
luguli allarpassuartulli si-
paarniuteqartoq. Tusagas-
siortorpassuupput, ullorli
allortarlugu allaaserineqar-
sinnaasut killeqarput. Avii-
sip imassani sap. akunnik-
kuutaartumik katersorta-
lerpagit naammattorsuar-
nik atuagassaqalissagaluar-
poq, kisianni nutaarsiassaa-
niaraluartut pisoqalilereer-
sut atuai-tassagaluai-pagut,
soorlu Sermitsiaq taamaat-
toq. Aallartereeramalu ape-
rinnarallarlanga aviisi Ku-
jataata Naqiteriviata sooq
piaarnerusumik naqiter-
tannginneeraa, taamaalillu-
ni timmisartumut Dan-
markiliartumut angu mersi-
sinnaasunngorlugu. Kuja-
taata Naqiteriviata Sermit-
siaq sisamanngornikkut na-
qitertarpaa, tallimanngor-
nikkut ullaalduimut piare-
erlugu. Equngasumik-una
unammilleqatigiittoqartoq,
imaluunniit qanoq?
- Aaqqissuisoqarfik nag-
gataatigut apererusuppara
misissorneqarsimanersoq
maani nakorsat atuartai’tut
apeqqutaannik alduinissa-
minnut piffissaqarnersut?
Uangami isumaqarpunga
piffissaqarnavianngitsut.
Hvad er det dog for
noget?
En grønlandsk pige, der øn-
sker at være anonym, har
ringet til AGs direkte tele-
fonlinie, 2 58 50. De seneste
uger har AGs illustrationer
af vores lægebrevkasse givet
anledning til flere indlæg.
Forleden sagde konsulent i
hjemmestyret, Thue Chri-
stiansen, at AG bruger bille-
der af nøgne piger for at sæl-
ge flere aviser. Det har fået
den kvindelige læser til at
reagere:
- Jeg synes, at det er utro-
ligt plat at sige, at AG bru-
ger disse nøgenfotos i et des-
perat forsøg på at sælge flere
aviser. Det er vel de færre-
ste, der køber avisen på
grund af et gammelt billede,
som sikkert er taget fra an-
dre blade. Hvem herfra har
forøvrigt modet til at stille
sig op foran et kamera i vo-
res lille samfund, hvor man
uden tvivl ville blive gen-
kendt og svinet til.
- Vi snakker så meget om,
at vi skal være åbne og af-
slappede over for seksuali-
tet, og at vi også skal passe
på os selv i disse tider med
kønssygdomme og AIDS. Så
vidt jeg husker, begyndte
AG med disse billeder efter
et brutalt overgreb på en lil-
le pige. Grunden var netop,
at vi skal have et afslappet
forhold til seksualiteten.
- Stop med at svine hinan-
den til. Aqqalo Abeisen bur-
de svare Thue Christiansen.
Men til jer, som finder AGs
billeder uforskammede: le-
ver vi ikke i et frit og demo-
kratisk land? Vi må følge
med tiden. Indrøm at nogle
piger har en flottere krop
end andre, og at nogle tør
vise den.
Læseren kommenterer
også, at Thue Christiansen
mener, at AG skal have et
økonomisk tilskud fra hjem-
mestyret for at undgå disse
billeder:
- Hvorfor skulle AG have
tilskud fra hjemmestyret til
at kunne lave en mere kul-
turel avis. Hvis det er det,
folk vil have, så lav dog selv
et blad. Jeg ved ikke, hvor-
dan AGs økonomi er, bortset
fra at de sparer, som alle an-
dre. Der er journalister nok,
men det er begrænset, hvor
meget der er at skrive om
hver anden dag. Samlede
avisen stoffet én gang om
ugen, ville der være rigeligt
med læsning, men så ville
det være halvgammelt stof
som i Sermitsiaq. Og når jeg
nu er i gang, så kunne jeg
godt lide at vide, hvorfor
Sydtryk ikke kan trykke avi-
sen lidt tidligere, så den kan
nå Danmarksmaskinen.
Sydtryk trykker Sermitsiaq
torsdag, så den er klar fre-
dag morgen. Er det skæv
konkurrence eller hvad?
- Til sidst vil jeg spørge
redaktionen, om I har un-
dersøgt, om der er nogle læ-
ger her, som har tid til at
besvare læsernes spørgs-
mål? Jeg tror ikke, de har
tid.
Kikulluunniit AG-p
toqqaannartumik at-
taveqartarfiatigut, 2
58 50-ikkut, ilanngus-
saqarslnnaappnt.
AG-ip ilanngukkuma-
sat inunnik ataasiak-
kaanik arlaatigul-
luunniit ajoqusiisin-
naasut ilanngunnis-
saannut periarfissa-
qaraniln piumanngi-
laq. AG imminut pi-
sinnaatippoq, ater-
mik taasinanni ilann-
gukkumasat ilanngu-
tinnitsoortassallugit.
Aamma AG imminut
pisinnaatippoq
ilanngkkumasani ta-
mani naalisaasinna-
nissamut.
Enhver er velkommen
til at ringe til AG’s di-
rekte linie, 2 58 50. AG
kan og vil ikke optage
indlæg, der på nogen
måde kan skade en-
keltpersoner. AG for-
beholder sig ret til ik-
ke at bringe anonyme
indlæg. Samtidigt kan
det blive nødvendigt
at forkorte enkelte
lange indlæg.