Atuagagdliutit - 24.08.1992, Síða 2

2 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 97 1992
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
Nuqitcrisltsisoq
Udgiver_____________________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Qrønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39 , X3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Telex 9 06 31 agagag gd
Siulersuisut
Bestyrelse
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Karin Røjkjaer
Egon Sørensen
Allattoqarflk
Administration____________
Karsten Jensen (forretningsfører),
Laila Bagge Hansen
Vivi Lynge Petrussen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Aaqqlssulsuuneqaifik:
Chefredaktion____________
Philip Lauritzen (akisuss./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen
Aaqqissuisoq.irfik
Redaktion__________________
Kurt Kristensen (Red.sek.)
Stina Skifte (Nyhedsred.)
John Jakobsen
Karin Røjkjær
Jørgen Hansen (nuts./tolk)
Apolio Josenius (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Atungaaslivik
Eskimo Press_____________|
Eva Højrup
Martha Labansen
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter_____________:
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamlut Karl M. Josefsen
Manlitsoq: Søren Møller,
Slslmiut: Wilhelm Olsen,
Markus Olsen,
Kangaatsiaq: Jensigne Jeremiassen
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Anda Poulsen,
Qaslgianngult Søren Lange,
llulissat Kaja Mørup,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Uummannaq: Matheæs Fleischer,
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Taslilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annonce«
Annoncer
Nuuk:
Svend Aage Svalberg
Fax: 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
København:
NISSIK, Grønlands reklame
c/o Politikens Serviceselskab A/S
Vestergade 24,1.1456 Kbh. K.
Telefon 33 33 96 51
Telefax 33 32 86 74
Merete Ramløv (telefontid: KI.09-12).
Annoncet ullunik qulinik sioqqut-
silluni tunninneqartassapput
Annonceindlevering
senest 10 dage før udgivelsen
Pisartagnqnrneq
Abonnement________________
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
David Petersen (Tekn. Dir.),
Ane Bohmert (Ilioq./Typo.),
Kunuk Holm (Ilioq./Typo.),
Naqiterneqarfia
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Reklame________________
Silvana Maqe Nielsen
Jette Brandt
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Ukiunik 40’liisoq
Postinspektør Jens Anton
Hansen, Kalaallit Allakke ri-
vianni Københavnimiittumi
souschef, 1. september pi-
sortani atorfeqarnermini
ukiunik 40’liissaaq, - taak-
kunanngalu ukiut 24’nga-
jaat Kalaallinut kiffartuus-
sinermini.
40 års jubilæum
Postinspektør Jens Anton
Hansen, der er souschef i
Grønlands Postvæsen i Kø-
benhavn, har den 1. septem-
ber været ansat i offentlig
tjeneste i 40 år, - og heraf
næsten 24 år i Grønlandstje-
nesten.
f
TAKSIGELSE
Min elskede mand, vor kære far, morfar, farfar, svi-
gerfar
Ove Pedersen
er stille sovet ind efter lang tids sygdom på Ålborg
sygehus den 20. august 1992.
Bisættelsen finder sted i Hans Egede kirke, hvoref-
ter begravelsen finder sted på Skagen kirkegård den
26. august 1992.
På familiens vegne
Jette Pedersen.
- Alt er på grønlandsk
- Du er en fiasko! Dén besked giver klasselærerne i den integrerede klasse de
dansksprogede børn, hvis de ikke kan lære grønlandsk på tre dage
NUUK(EH) - Anders og
Martin begyndte i den inte-
grerede klasse på Ukaliusaq
Skolen (USK) i Nuuk forrige
mandag. Anders er dansk.
Martin er grønlandsk. De ta-
ler begge mest dansk, men
skal i den integrerede klasse
lære grønlandsk 20 timer
om ugen. Ingen af dem kan
særlig meget grønlandsk
endnu.
I klasseværelset den før-
ste skoledag talte de to klas-
selærere grønlandsk til ele-
verne, og deres navne blev
råbt op. Da de kom til An-
ders, svarede han: »Det er
mig« - på dansk. Klasselæ-
rerne så forbavsede ud og
kiggede på Anders’ lyse hår:
En dansk dreng. Senere
henvendte klasselæreren sig
til Anders’ mor, Marie No-
rup. »Anders kan jo ikke
særlig meget grønlandsk,
men lad os nu se ugen ud,
hvordan det går. Hvis han
bliver moppet, kan han skif-
te til en dansksproget klas-
se«. Da timen var ovre, og
forældre og børn var på vej
hjem, måtte Martins mor,
Ane Labansen, fortælle Ma-
rie Norup, hvilke beskeder
børnene havde fået: Børne-
ne skal have madpakker og
hjemmesko med. Marie No-
rup og Anne Labansen er
naboer, og deres sønner le-
ger tit sammen.
Kan slå over i dansk
Den integrerede klasse på
USK er én af de tre klasser i
Nuuk, der kører som for-
søgsordning indtil 1994,
hvor alle klasser skal være
integrerede. Formålet er at
samle erfaringer allerede
nu, så man ved, hvordan un-
dervisningen bedst kan kø-
res. I de integrerede klasser
går dansk- og grønlandsk-
sprogede børn i samme klas-
se. Det er meningen, at un-
dervisningen i de små klas-
ser først og fremmest skal
foregå på grønlandsk. De
elever, der har dansk som
hovedsprog får udover un-
dervisningen i grønlandsk
tre timers danskundervis-
ning om ugen.
Der står altså grønlandsk
på børnenes skoleskema 20
timer om ugen. Men i et pa-
pir, der blev delt ud til foræl-
drene på et orienteringsmø-
de om den integrerede klas-
se i april, forklarer skole-
væsnet helt præcist, hvor-
dan undervisningen skal til-
rettelægges:
»Den ugentlige undervis-
ning vil omfatte 20 ugentli-
ge timer med to undervise-
re. I disse timer er undervis-
ningssproget grønlandsk.
Når det skønnes nødven-
digt, kan eleverne deles i
grupper efter grønlands-
kkundskaber. Det er hensig-
ten, at dansk kun skal an-
vendes af underviserne i be-
grænset udstrækning som
afprøvning af forståelsen og
i konfliktsituationer og lig-
nende«.
Forstår Ikke
spørgsmålene
Der er dermed intet til hin-
der for, at klasselæreren
kan slå over i dansk ind
imellem og forklare noget
for et barn, før hun igen slår
over i grønlandsk. De to læ-
rere kan også déle børnene
op i to grupper. De børn, der
er dygtige til grønlandsk,
undervises for sig ind imel-
lem. Og de børn, der skal ha-
ve de grønlandske ord for-
klaret, kan arbejde i en an-
den gruppe.
- Da min mand og jeg
meldte Anders til den inte-
grerede klasse var vores
hensigt, at vores søn, An-
ders, skulle lære grøn-
landsk. Vi vil gerne integre-
res i det grønlandske sam-
fund. Vi har aldrig selv for-
mået at få lært grønlandsk,
men ville gerne have at An-
ders lærte det, siger Marie
Norup.
Ane Labansen meldte og-
så Martin til forsøgsordnin-
gen, fordi hun gerne vil ha-
ve, at han lærer grønlandsk.
De har boet mange år i Dan-
mark, hvor Ane Labansen
har studeret og arbejdet.
Anders og Martin har gået
i den integrerede klasse i en
uge nu, men ingen af dem er
særlig glade for det. De vil
ikke svare på forældrenes
spørgsmål om, hvordan det
går.
- Torsdag aften lykkedes
det mig endelig at få Anders
til at fortælle, hvordan det
gik i skolen. Han var meget
ked af det og fortalte, at han
ikke forstod en disse af,
hvad der blev sagt. Han rak-
te hånden op ligesom alle de
andre, men når han så blev
spurgt, svarede han forkert,
fordi han ikke havde for-
stået spørgsmålet. Pludselig
spurgte han: »Mor, hvad er
en fiasko? De siger, at jeg er
en fiasko henne i skolen«.
Jeg blev ærlig talt chockeret
over, at lærerne kan finde på
at sige den slags til børnene,
siger Marie Norup.
Den stakkels
Fredag skulle Ane Labansen
hente både Anders og Mar-
tin fra skole. Hun henvend-
te sig til klasselæreren for at
spørge, hvordan det gik med
de to drenge: »Martin svarer
hele tiden på dansk. Og An-
ders den stakkels, han for-
står ingenting«, svarede
klasselæreren.
- Jeg spurgte hende, om
de hele tiden talte grøn-
landsk, og hun svarede: »Ja,
vi er i Grønland, og børnene
skal lære grønlandsk«. Der-
til svarede jeg, at det netop
var derfor, de gik i den inte-
grerede klasse, men at det
hele jo ikke kan komme på
én gang. Børnene lærer jo
ikke grønlandsk på tre dage,
fortæller Ane Labansen.
- Det minder mig om den-
gang, jeg selv gik i skole i
50’erne. Da forstod jeg ikke
et klap, fordi alt blev sagt på
dansk. Det er, som om de vil
have, at børnene skal have
den samme dårlige skole-
gang, som de selv har haft.
Det vil jeg ikke udsætte mit
barn for. Selvfølgelig skal
børnene lære grønlandsk,
men det skal være på deres
egne præmisser. Derfor må
vi diskutere nu, hvordan det
bedst kan gøres, for om et år
er det for sent, så er børnene
knækket sammen, siger Ane
Laban sen.
Skal ikke tyres
- Når vi melder os til et for-
søg, vil vi have lov til at være
med og få indflydelse på det.
Vi er ikke enige i lærernes
pædagoiske principper, og
kan ikke se, hvorfor de ikke
kan slå over i dansk bare en-
gang imellem og forklare,
hvad et spørgsmål går ud på.
Det er den eneste måde, bør-
nene kan lære ordene på.
Børnene skal ikke tyres. De
skal hjælpes og motiveres.
Det er synd, hvis de mister
gnisten og nysgerrigheden,
siger Marie Norup.
Marie Norup og Ane La-
bansen har nu henvendt sig
til inspektøren på USK. Han
var meget imødekommende
overfor dem og sagde, at no-
get i deres fremstilling af sa-
gen kunne tyde på, at klas-
selærerne havde misfor-
stået, hvordan de skulle gri-
be sagen an. Marie Norup
har meddelt, at hun agter at
melde Anders ud af den inte-
grerede klasse, hvis under-
visningen ikke tager mere
hensyn til børnene.
I morgen, tirsdag, skal al-
le parter til et møde på sko-
len.
1. sept. 1977.15-ussapput. 1. sept. 1992.
Børnehaven »Meeqqat«
Ukiut 15-orlugit inuuissiussaaq, matu tamanut am-
mavoq, nalunaaqqutaq. 13.00 -16.00. Tunngaanut.
Tikilluaqqusilluta Sulisut Meeqqallu.
Børnehaven »Meeqqat«
Praktiske elev-råd
NUUK(MLA) -1 foråret udkom der en elevrådsmap-
pe, som indeholder masser af spændende læsestof til
såvel lærere som elever. Det er Grønlands Lærerfore-
ning, der har fundet på denne super-gode ide. I elev-
rådsmappen kan man hente hjælp til både økonomi,
vedtægter, valg til elevråd, mødetidspunkter; hvor-
dan man skriver referater af møderne og meget, me-
get mere.
Der er ingen, der siger, at der skal være et elevråd
på hver skole, men skoleloven lægger op til, at lærere
og elever skal have et godt og solidarisk samarbejde,
og at eleverne skal være med til at bestemme over
deres egen skolegang.
Landstyremedlem for kultur og undervisning, Ma-
rianne Jensen, har skrevet forordet til elevrådsmap-
pen. Hun skriver blandt andet: - Eleverne er også
voksne og alle sammen medansvarlige for det sam-
fund og de vilkår, de lever under. Eleverne skal lære
at give udtryk for deres meninger på en let og forståe-
lig måde.
Mange vil sikkert være enige i de synspunkter, der
er i mappen. Og den er helt ideel til skoler, der aldrig
har haft noget elevråd før. For alle skolers vedkom-
mende vil den i hvert fald være ideel at arbejde udfra,
hvis det kniber med at få tingene til at fungere i det
daglige.
- God fornøjelse og arbejdslyst med elevrådsmappen.
Vi håber, at alle skoler i løbet af næste skoleår vil få
dannet velfungerende elevråd hele landet over, skri-
ver formanden for Grønlands Lærerforening, Mogens
Opstrup, i en medfølgende pressemeddelelse.