Atuagagdliutit - 24.08.1992, Qupperneq 4

4
ATUAGAGPLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 97 1992
msmsmimm
Siunnersortimik oqaluttuaq
UKIUP ATAATS1P matuma sioma Flem-
ming Bolø KNImi direktøriunertut nuannari-
saaqaaq. 50’nik ukioqalemerani (26.5.91)
naalakkersuisunit allanillu suliani pillugit
nersualaameqangaarami pavungarsuaq pi-
sinneqarpoq, namminersomerusunilu »su-
perdirektør«itut siulliit ilaattut qinigassaasi-
magaluarluni.
Aasaq taamaatsippoq - peersinniameqarsi-
malluniluunniit - tassanngaannaq kingornalu
KNImut takkuteqqissanngitsoq. Qaammatip
ataatsip kingoma - sap. akunnera kingulleq -
taamatullu tassanngaannartigisumik KNImi,
suli direktøriunertut aningaasarsiaqarfigisa-
mini, siunnersortinngorpoq, taamaalereer-
mallu taanna KNUlu siulersuisuunerini siu-
littaasoq Aqqaluk Lynge Radioaviisimi al-
laanngillat qitsuarannguit iluarusungaaramik
quluarpaluusartulluunniit, soorlu tassa aat-
saannguummat KNIp qitsunnut nerisassaa-
taannik Kit-Kat’inik mamamerpaanik nerisi-
maannakasillartut.
Højt at flyve - langt at falde (pavaneeriarlu-
ni samungarsuaq), oqartarput qallunaat. So-
orliuna Flemming Boløp suluni iluanaaruti-
geqalugit atorsimasani annaasimagai taamalu
nakkariartupilooriarluni KNIp puussiaanut
eqqaavinnut nakkarsimalluni?
QULARUTISSAANNGILLUINNARPOQ
Flemming Bolø tupinnavissumik pikkorissu-
seqarluni oqartussaasuseqarmat assorsuarlu
Kalaallit Nunaannik, ukiuni 30’ingajanni na-
jugaqarfigisimasamini, ilisimasaqarmat.
Atorfilittut suliaqarsimanera amikkakuusu-
mik oqaatigineqanngilluinnassaaq. Taama-
tulli oqartussaassuseqarneq atorfilittullu pik-
korissuseqameq assigiinnanngilaa suliffeqar-
fimmi pikkorissuseqarluni siulersuisinnaa-
neq.
KGH »NAALAGAAFFIMMI naalagaaffiusi-
mavoq« Flemming Boløllu nutaaq taanna pa-
tajaannerusoq KNI aalajangiusimaannamiar-
simavaa soorlu »namminersorneruffimmi
namminersorneruneq«-tut, kunngeqarfik,
taannalu akerliligassaanani nuannarisaaqalu-
nilu kisermaassillunilu kunngiusoq. Naatsor-
suutinik pitsaasunik naammassisaqarsima-
soq arlaannaanilluunniilli qanoq ittuunerinik
taqamut isigineqarsinnaanngitsunik. Inuit ta-
mat politikerillu attaviginiartarpaat taanna
qulamaveeqqusiigaangat soorlu assersuuti-
galugu KNI namminersortut atugaat assiger-
luinnarlugit unammillersoq, taava ilumoor-
tuusimassaaq.
Ukiarmi naalakkersuisut siunnersortit
marluk qinnuigaat »kunngeqarfik« ajortoqar-
soralugu qulaajaqqullugu. Taamaalillunilu
»Kunngi Bolø« pasillemeqalerpoq naalak-
kersuisullu piumasaqarput KNI allanngorti-
temeqassasoq inuiaqatigiit nutaat pilersinni-
arlugit, niuemikkut pissaanerit atorneqartut,
KNIp pissaaneri kisiisa pinnagit, atomeqar-
sinnaaqqullugit.
FLEMMING BOLØ naggatissaa tikillugu
»kunngeqarfini« annaanniarlugu ilungerso-
raluarpoq, politikerillumi arlallit illersortigi-
lersimallugit. Naluneqanngitsutulli naalak-
kersuisut »kunngeqarfiup« sorsuutigineqar-
nerani ajugaapput, taamanikkulli »kunngi«
tunuaannartariaqarsimagaluarpoq. Imaann-
gitsoq arlaatigut kukkusumik iliuuseqarsi-
mammat, kisiannili allanngortiterinermut
maannakkut naammassineqartussamut aker-
liusimammat.
Naalakkersuisut Boløllu namminneq qi-
nersimavaat taanna siulersuisuni nutaanii-
ginnassasoq, kisiannili ingerlasinnaasimann-
gilaq. Paasinarluarpoq: Tassami nammineq
sanasimasap allanngortinniamera ajomaku-
sooqaaq allannguutissat nammineq isumaqa-
tiginngikkaanni. Taamaattumik upemaaq
siulersuisuni nutaani akerleriinnerit pisi-
mapput.
AQQALUK LYNGE oqartussaasoqarfiup su-
liffeqarfiulluunniit qanoq ingerlanneqarnis-
saanik imatorsuaq ilisimasaqanngilaq. Politi-
kkimut tunngassuteqarluinnartumik atorfe-
qalerpoq politikkimullu attuumassuteqar-
luinnartunik siunnerfeqarluni, taamaattumik
direktørinit nutaanit tunngavilersuutiginiak-
kanut attortiasorujussuulluni, soorlu Bolø
ajornartorsiutaasoq tassa siunnerfinnut nu-
taanut akerliummat - allaalluunniimmi imma-
qa pinngitsoortinniarlugit sulimmat.
Taavalu Aqqaluk Lyngep tunngavissa-
qanngivissumik naammaginanngivissumillu
niuertut kunngiunerarlugit pasillermagit -
pasilliut, minnerpaamik ukiunik tallimanik
kingusinnaartoq - Flemming Boløllu tamanut
ammasumik qunusaarmagu taava kaataq
kaappoq.
AQQALUK LYNGELLI sapinngisannguami-
nik Flemming Bolømik peersitsinini kukku-
luttuutigaa. Imaassinnaavoq Aqqaluk Lyngep
pissaaneqamerminik atuinini ima iluarisi-
maarsimatigigaa allaat takunngitsoorsimallu-
gu oqaatsit kusanartut ilasseqatigiissitsine-
rullu nuannersup matuinnarsinnaanngikkaa
manna piviusoq, tassa tamatumani tunuliaqu-
taammat akerleriinnerujussuaq. Ima ititigi-
soq naalakkersuisulluunniit Bolø namminer-
sornerusuni atorfilittut atorumasimanagu
naak atorfimmik inuttaqanngitsumik peqara-
luarlutik, naallu kialluunniit akerliuffigisi-
manngikkaluaraa taannaasoq pikkorilluinnar-
luni oqartussaasusilik atorfilillu.
Bolø ilanngutiinnarsimavoq. Tassanngaan-
naq ullut sulinngiffeqarfissai (afspadsering)
192inngorput (suliffeqarfinni allani siulersor-
taasut ukiumut 1 million missaanik aningaa-
sarsiallit kikkut qaangiuttoomersisaramik af-
spadseringeqarlutillu? Naamik!). Tamanna
isumaqarpoq KNImi akissarsiaqassasoq 1. ju-
ni 93’ip tungaanut tassalu 1996’imi soraar-
ninngomissaanut ukiut pingasorpiaallutik,
atorfillillu inatsisaat naapertorlugu utaqqii-
saasumik aningaasarsiaqartussaaq nammi-
nersornerusut atorfilittut sulisinnaanera
atorfissaqartinngippassuk.
ALLALLI PEQATAANNGILLAT, tamanna-
lu Aqqaluk Lyngep politikkikkut pisamermi-
sut pisinnaassusianut suujunnaarsitsivoq.
Sulisut qisuariarput, siulersuisuunerni ilaa-
sortat qisuariarput, tusagassiuutit qisuariar-
put - qallunaallu aviisi Bolø allaanngilaq uppe-
risani tunngavigalugu toqutaasimasoq.
Tamanna uippallernerinnaviuvoq tassami
piviusorpalaartumik isigissagaanni pisaria-
qarmat Boløp taamaatinnissaa, tamannalu
Bolø akerlerinngilluinnarpaa. Aqqaluk Lyng-
elli isertomiakujunnera pissaanerminillu sia-
niippaluttumik pinnersaaniarnera ima assu-
arnartigaaq tamanna qisuariamermut aala-
jangiisuulluni.
Aqqaluk Lyngelu suli pissaanermik atue-
rusuppoq. Qularnanngilaq nioqqutissaasiviit
imaannik isumakkeerinemik ilisimasaqann-
gitsoq, pisortaqarfittaavalu kisitsisinik, Boløp
suliarisimasaannik ajortitsiniutitut atorne-
qarsinnaagunartunik tamatumuunalu taassu-
ma peersitaaneranut naapertuilluamertut
saqqummiisinnaasunik takkuttoqariarmat,
taava taakku atorpai.
KISITSISIT ATORSINNAANNGILLAT.
Imaluunniit oqallisigissallugit nalilissallugillu
ima ajomanngitsigisimapput Bolømik ajortit-
siniutigissallugit atorsinnaanatik. Tamanna
Aqqaluk Lyngep ima ilinniarfigisimatigigu-
narpaa eqqissinissaq piniarlugu ilungersuin-
nartariaqalerluni. Tamanna kinguneqarpoq
Bolø KNImut siunnersortitut akuerineqar-
mat, Bolølu, sulimi atorfeqarami, soorunami
akuersivoq.
Pilluni, pilluni oqaluttuaq naavoq.
Uanili oqaluttuarineqarput pissaanermik
atomerluineq, paasinerluinerit kukkusunillu
paasissutissiisamerit.
Historien om en konsulent
FOR ET ÅR siden var Flemming Bolø super-
star som administrerende direktør i KNI. På
hans 50 års fødselsdag (26.5.91) blev han hyl-
det til skyerne af landsstyret og alle andre for
sin indsats, og han var en af topkandidateme
som første »superdirektør« for hjemmesty-
ret.
I sommers holdt han op - eller blev presset
ud - med øjeblikkeligt varsel og skulle ikke
vise sig mere i KNI. En måned efter - i sidste
uge - blev han lige så pludeligt konsulent i det
KNI, hvor han fortsat hæver gage som admi-
nistrerende direktør, og både han og forman-
den for KNI’s hovedledelse, Aqqaluk Lynge,
har lige siden i Radioavisen spundet som to
veltilfredse missekatte, der netop har spist
sig mætte i den lækreste KNI-Kit-Kat’te
mad.
Højt at flyve - dybt at falde, siger man. Men
hvorfor mistede Flemming Bolø succesvin-
geme og drønede ned i en af KNI’s affaldspo-
ser?
DET ER HÆVET over enhver tvivl, at
Flemming Bolø er en utrolig dygtig admini-
strator med et utrolig stort kendskab til det
Grønland, hvor han har boet i næsten 30 år.
Hans store indsats som embedsmand må på
ingen måde underkendes. Men at være en
nok så dygtig administrator og embedsmand
er ikke nødvendigvis det samme som at være
en dygtig virksomhedsleder.
KGH VAR »en stat i staten« og Flemming
Bolø fastholdt det nye, mere effektive KNI
som »et hjemmestyre i hjemmestyret«, et
kongerige, hvor han var den ubestridte og
populære enevældige konge. Hvor han skab-
te gode regnskabsresultater, men hvor ingen
kunne gennemskue hvordan. Offentligheden
og politikerne måtte henholdes sig til, at når
han garanterede, at KNI for eksempel kon-
kurrerede på lige fod med private, så var det
rigtigt.
Sidste efterår viste det sig, da landsstyret
havde bedt nogle konsulenter om at gennem-
analysere »kongeriget«, at det var forkert.
Dermed kom »Kong Bolø« under mistanke
og landsstyret insisterede på en omstruktu-
rering af KNI for at skabe et samfund, hvor
markedskræfter og ikke kun KNI’s kræfter
kunne fungerer.
FLEMMING BOLØ kæmpede til det sidste
for sit »kongerige«, og han fik flere politikere
med sig. Men landsstyret vandt som bekendt
kampen om »kongeriget«, og dengang burde
»kongen« nok have abdiceret. Ikke fordi han
havde gjort noget som helst forkert, men
fordi han var uenig i den omstrukturing, som
nu skulle gennemføres.
Både landsstyret og Bolø selv valgte, at
han blev i den nye ledelse, og det kom aldrig
til at fungere. Forståeligt nok: Det er svært
at lave det om, man selv har skabt, når man
ikke er enig i ændringerne. Derfor kom det
hele foråret til gnidninger i den nye ledelse.
AQQALUK LYNGE aner næppe meget om
hverken administration eller virksomhedsle-
delse. Han havde fået en rent politisk post,
han havde et rent politisk mål, og han var
derfor meget modtagelig for argumenter fra
de nye direktører om, at Bolø var et problem,
fordi han var imod - måske ligefrem modar-
bejdede - de nye mål.
Da Aqqaluk Lynge fuldstændig umotiveret
og urimeligt anklagede handelscheferne for
at være konger - en anklage, der er mindst
fem år for gammel - og Flemming Bolø of-
fentligt undsagde ham, så faldt hammeren.
AQQALUK LYNGE gennemførte imidlertid
sin fjernelse af Flemming Bolø så klodset
som overhovedet muligt. Tilsyneladende var
Aqqaluk Lynge så veltilfreds i sin magtudø-
velse, at han totalt overså, at fine ord og flot
reception ikke kunne dække over den kends-
gerning, at baggrunden var en dyb konflikt.
Så dyb, at landsstyret end ikke ville bruge
Bolø som embedsmand i hjemmestyret, selv-
om han havde en stilling stående, og selvom
ingen på noget tidspunkt har anfægtet, at han
netop er en fremragende administrator og
embedsmand.
Bolø spillede med. Han havde pludselig
192 afspadseringsdage (hvilke andre virk-
somhedsledere med cirka en million om året
har overarbejdsbetaling og afspadsering? In-
gen!). Det betyder, at han får KNI-løn til 1.
juni 1993, og så er der netop de tre år til hans
pension i 1996, hvor han ifølge tjeneste-
mandsloven kan få ventepenge, når hjemme-
styret ikke vil bruge hans arbejdskraft som
embedsmand.
OMGIVELSERNE spillede imidlertid ikke
med, og det var en fallit for Aqqaluk Lynges
ellers sædvanlige politiske tæft. Personalet
reagerede, bestyrelsesmedlemmer i hoved-
ledelsen reagerede, pressen reagerede - og i
danske aviser blev Bolø nærmest en martyr.
Det var en hysterisk reaktion, fordi sagligt
set var det nødvendigt, at Bolø holdt op, og
det var Bolø givetvis helt enig i. Men Aqqa-
luk Lynges hemmelighedskræmmeri og
hans fladpandede forsøg på at sminke sin
magtanvendelse var så provokerende, at det
blev afgørende for reaktionen.
Og Aqqaluk Lynge fortsatte med at ville
bruge magt. Han aner givetvis intet om af-
skrivninger af varelager, men da hans nye
direktion kom med nogle tal, som tilsynela-
dende kunne svine Boløs virke til og dermed
retfærdiggøre afsættelsen af ham, så brugte
han dem.
TALLENE holdt ikke. Eller var i hvert fald så
åbne for diskussion og skøn, at de ikke kunne
bruges til at svine Bolø til med. Det blev
Aqqaluk Lynge givetvis så belært om, at han
måtte koncentrere sig om at få ro. Resultatet
blev, at Bolø fik lov til igen at komme i KNI
som konsulent, og Bolø, der jo fortsat er
ansat, sagde naturligvis ja.
Snip, snap snude, så er den historie ude.
Det er en historie om magtmisbrug, mis-
forståelser og misinformation.