Atuagagdliutit - 24.08.1992, Side 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 97 1992
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Illit nammineq peqqissutsil-
lu eqqarsaatiginerusaria-
qarpatit kingusinaartinna-
gu. Pitsanngoqqinniarlutit
piffissaq atortariaqarpat.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Du bør tænke lidt mere på
dig selv og dit hqlbred, inden
det er for sent. Tag den på-
krævede tid til at komme
ovenpå igen.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. maj):
Isertitat puiorsimasaralua-
tit ajornartorsiulerfimmi
iluaqutaassaqaat. Ata asuli
maanngaannaq atorniaqi-
nagit.
TYREN
(20. april - 20. mqj):
En indtægt, som du havde
glemt alt om, kan være en
hjælp i en presset situation.
Lad dig ikke narre til at slø-
se det hele bort.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Suleqatigiinneq naammas-
sisaqarluarnissamut aallari-
aqqaatissaavoq pitsak. Ta-
marmilli naammassinissaa
assigiimmik peqataaffigisa-
riaqarpaat.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Holdarbejde er det bedste
udgangspunkt for et godt re-
sultat. Men alle må bidrage
ligeligt til resultatet.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Allat kukkunerat takussal-
lugu ajornanngeqaaq.
Ikiuunniarniarit, iluamilli
pissuseqarlutit allanit ilisi-
maniarnerusutut isigine-
qaqqunak.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Det er meget nemmere at se
andres fejl. Tilbyd gerne din
hjælp, men optræd, så de ik-
ke betragter dig som bedre-
vidende.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Naammassisinnaasat sin-
nerlugu neriorsueqinak
naak kusanaraluartoq. Ne-
riorsuut eqquutitinngisaq
paatsiveeru titsis aannarpoq.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Lad være med at love mere,
end du kan holde, selv om
det lyder fint, når du gør det.
Et svigtet løfte medfører
stor forvirring.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Inatsisit eqqumiilluinnar-
tut asanninnermut atuup-
put, ilisimasariaqarpat taa-
va qanoq piniarnersutit.
Kukkulaarneq ajornartor-
siortitsisinnaaqaaq.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
De besynderligste love gæl-
der for kærligheden, så vær
sikker på, at du ved, hvad du
gør. Små fejltagelser kan
skabe store komplikationer.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Erniinnaq misigissavat suut
tam arm ik qillaalasut gul-
diunngitsut. Kukkuneq al-
lanut pisuutitsissutiginiara-
luaraanni aamma iluaqu-
taanngilaq.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Du vil snart erfare, at ikke
alt som glimrer er guld. Men
det hjælper ikke at skyde
skylden for fejltagelsen på
andre.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Kukkutsiarnerit naamma-
giinnakkit. Ilinnut ilaqut-
tannullu pitsaaneruvoq
isornartorsiunngikkuit.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Bær over med småfejl. Du og
din familie får det meget
bedre med hinanden, hvis
du ikke kritiserer.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Inuk pillugu kukkusimavu-
tit, tulluanngitsumillu oqar-
lutit, utoqqatsipallanniarit
kukkunerit pillugu.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Du tog fejl angående en per-
son, og har du sagt noget
ufordelagtigt, så undskyld
straks for din fejltagelse.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Periataarnikkut pissutsit
iluarseqqipput suli paasine-
qariartinnagu qanoq pisoqa-
leraluaqinersoq.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
En hurtig reaktion får bragt
forholdene på plads igen, in-
den nogen opdager, hvad der
var ved at ske.
IME RTARTARTO Q
(20. jan. -19. feb.):
Peqativit ataqatiginera ilin-
nut nuannaarutaanerpaa-
voq, tamanna pisussaaffitil-
lu ar laat qinissagukkit siul-
leq qinerniaruk.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Fællesskabet med din part-
ner er din største glæde, og
skal du vælge mellem det og
pligterne, så vælg det første.
AALIS AKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Siunnerfitoqatit anguatit
taamaatiinnarlugilluunniit.
Allatigut nutaanik angunia-
gaqartariaqalerputit.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
De gamle mål har du nået
eller forkastet. Det er på tide
at finde nye mål inden for
helt andre områder.
NAKORSAQ
Nikorfajuarneq
Ukiut 6-7 matuma siornati-
gut cykelinnik uppippunga
uppatimalu saarnga siffia-
ma eqqaatigut napillugu.
Inissinneqarpoq; kmgoma-
tigulli assut anniartarler-
punga nalikkaakkut utsum-
ma killingisigut.
Assigiinngitsunit suliari-
neqartaraluarpunga, nakor-
sanit, kiropraktorinit, zone-
terapi akupunkturilu. Ilua-
qutaanngillat.
Ima ajortigaat allaat ajor-
sivallaaraangat nikorfajuar-
tariaqartarlunga, ingik-
kaangama annernarneru-
lertarmat. Soorlumi ikuma-
soqarpaluttoq, tupinnaralu-
artumilli cykeleraangama
annernarneq ajorpoq.
76nik ukiulik
Nalinginnaasuuvoq siffissa-
tigut ajoqusersimanerit an-
niarisallu, soorlu naggussa-
tigut gigti, nalikkaatigut an-
nialersitsisinnaasarput.
Imaasinnaavoq illit ajutoor-
nikkut sianiutit tassaniittut
ajoqusersimasut.
Tassa imaassinnaavoq
saarngit napiffiusimasut
siffissavit nagguaata eqqaa-
niittut tikittariaqartut
ikiorsemeqarsinnaassaguit.
Aamma imaasinnaavoq na-
korsarpassuit ornittarsima-
savit tamanna eqqarsaatigi-
sarsimassagaat. Saanernik
pilattaasartoq immikkut
ilinniagalik attaveqarfigisa-
riaqassavat taamaasorin-
ninnermik saqqummiiffiga-
lugu.
Qasunassaqaarmi tamati-
gut nikorfajuassalluni,
imaasinnaannginnerluni
suliarineqaraluarlutit ajo-
runnaarsinneqanngikkuit
issiaviliortitsisinnaassasu-
tit cykelip issiavitut ittumik
ilalimmik. Storm P’p nas-
saarniuterpasikkaluarpoq,
taamali ajortigitilluni suut
tam arm ik misilinneqartari-
aqarput.
Må altid stå op
For 6-7 år siden faldt jeg
med min cykel og brækkede
lårbenet oppe ved hoften.
Det sad på plads; men siden
har jeg haft brændende
smerter i skridtet helt hen-
ne ved kønslæberne.
Jeg har prøvet forskellige
former for behandling fore-
taget aflæger og har fået ki-
ropraktor-bahandling, zo-
neterapi og akupunktur. In-
tet hjælper.
Det er så slemt, at jeg fak-
tisk altid må stå op, fordi
smerterne forværres, når
jeg sidder. Det føles som ild
på stedet, men mærkeligt
nok gør det ikke ondt at cyk-
le. 76-årig
Det er ret almindeligt, at li-
delser og skader i hoftere-
gionen, for eksempel slid-
gigt, kan give forskudt
smerte i lysken. Der må væ-
re læderet en nerve til dette
sted ved Deres uheld.
Det er altså muligt, at
man skal ind på knoglerne
omkring hofteleddet, hvor
bruddet var, for at hjælpe
Dem. Men på den anden side
synes jeg, at det må være no-
get, som de mange læger, De
har været hos, også har
tænkt på. Men De kunne da
prøve at kontakte en specia-
list i ortopædisk kirurgi og
forelægge ham denne teori.
Da det må være lidt træt-
tende altid at stå op, kunne
De så ikke, hvis behandling
ikke kan gøre Dem symp-
tomfri, få lavet en slags stol,
hvori der indgår en cykel-
saddel. Det lyder lidt Storm
P.’sk, men man må jo forsø-
ge alle udveje, når man har
det så slemt.
Eqqarsar-
taatsikkut
Ukiuni arlalinni nakorsat
psykologillu orneqattaartu-
araluarpakka, iluaqutaann-
gitsumik. Ulluunerani
ajunngilanga; unnuamili
nasserisaipunga illua tun-
gaatigut qaneralu panerta-
qaluni, eqqarsartaatsikkut
peqquteqartumik, taamaat-
tumik sininneq ajornarta-
qaaq naak sininnartunik
piuaraluarlunga. Pilattar-
neqarsinnaava?
V.M.
Soorlu allattutit malunnaa-
tit annilaanganermut at-
tuumassuteqarput. Timik-
kut ajoquteqarsimagalua-
ruit nakorsiartarnerpassua-
tit kinguneqareersimassa-
galuarput arlaatigut ikior-
neqarnermik. Eqqarsar-
taammulli tunngasut pilat-
tarneqarsinnaanngillat,
aamma nakorsaammik
ataasiaannartumik pisamik
nunguillugu ajorunnaarsin-
neqarsinnaanngilaq. Ajor-
nartorsiulliuna kinaassutsi-
vit ilorpiaaniittoq - kinaas-
suserlu imaaliallaannaq al-
lanngortinneqarsinnaann-
gilaq. Pitsaanerpaassaaq
psykiaterimi psykologimi-
luunniit ikiorneqaraanni.
Psykiske
mavesmerter
Jeg har i årevis rendt til læ-
ger og psykologer, uden at
det har hjulpet. Jeg har det
godt om dagen; men om nat-
ten får jeg afpsykiske grun-
de ondt i mavens ene side og
bliver tør i munden, så det er
umuligt for mig at sove ret
meget trods sovetabletter.
Kan der ikke opereres for
Som De selv anfører, er
symptomerne rent nervøst
betingede. Havde De haft en
legemlig mavesygdom, ville
de mange lægebesøg nok for
længst have resulteret i en
behandling, som havde hjul-
pet. Men man kan ikke ope-
rere mod noget psykisk, og
man kan heller ikke få en
medicin, som én gang for al-
le ordner problemet. Det er
jo hele Deres personlighed,
problemet ligger i - og per-
sonligheden kan ikke sådan
laves om. Der er størst chan-
ce for at få hjælp hos psykia-
ter eller psykolog.
Misiliinialerpoq
Angutaavunga 17nik ukiu-
lik paasiumagaluarpara ar-
namik inerissimasumik uat-
tut utoqqaatigisumik inuu-
sunnerusumiUuunniit ku-
janninneq naammassisin-
naaneriga, usuga ....emnik
takissuseqarpat aammalu
.... eminik sUissuseqarluni?
Sakskøbing
Uuttornissaa puiorsimavat
allakkannimi uuttuutit inis-
saat imaqanngillat. Aamma-
mi soqutaanngilaq, tassami
117inissaanik erseqqissassa-
gakku usuup angissusia aa-
lajangiisuuneq ajormat an-
gutip arnamik inertitsisin-
naaneranut.
Allaammi usulluunniit
atornagu malussarissortaa-
sigut attuuaannarlugu soor-
lu clitorisiatigut, assannik,
oqqannik allatullu tigumi-
annik, inertissinnaagakku.
Målebåndi iliinnariaruk ku-
jannermillu misilittaaneq
aallartillugu.
Gå i gang med
praksis'
Jeg er ung mand på 17 år,
der vil vide, om jeg kan gen-
nemføre et samleje med en
almindelig udvokset kvinde
på min alder eller et årynge-
re, når min penis er ... cm
lang og... cm i omkreds?
Sakskøbing
Du må have glemt at måle,
for der er kun tomme felter
i dit brev, hvor målene skul-
le have stået. Men det er og-
så helt ligegyldigt, idet jeg
for 117. gang vil slå fast, at
størrelsen ikke er afgørende
for en mands evne til at til-
fredsstille en kvinde.
Det kan endda gøres helt
uden penis ved at give hende
blid massage på det følsom-
me sted ved clitoris med
fingre, tunge og andet, du
har for hånden. Lad måle-
båndet ligge og gå i gang
med de praktiske eksperi-
menter.
Det var analsex
Jeg har været ude for anal-
sex, og jeg tænker på, om jeg
kan være blevet smittet med
AIDS. Skal man ikke disku-
tere det med lægen fremo-
ver, hvor man lader sig teste
for HIV?
Er man smittefarlig for si-
ne omgivelser, når der ikke
har været samleje, men kun
analsex?
45-årig
Det fremgår ikke af dit brev,
om du er mand eller kvinde.
Men der er under alle om-
stændigheder større risiko
for smitte med AIDS, hvis
penis er i tarmen end i ske-
den. Det skyldes, at tarm-
slimhinden ikke er beregnet
til denne funktion og lettere
tager skade end skedeslim-
hinden.
Der skal være en læsion i
slimhinden, for at viruset
kan trænge ind i legemet og
føre til dannelse af antistof
mod HIV og eventuelt sene-
re AIDS.
Men hvad enten smitten
sker gennem tarm eller ske-
den, bliver hele personen in-
ficeret, så der er risiko for at
smitte andre ved seksuelt
samvær.
Lægen skal selvfølgelig
tages med på råd angående
undersøgelserne, hvis man
frygter at være blevet smit-
tet, og ved eventuelle kon-
trolundersøgelser i fremti-
den.
Men det er jo slet ikke sik-
kert, at denne person, som
har brugt analsex på dig,
havde viruset i sig. Langt de
fleste mennesker har det jo
heldigvis ikke.