Atuagagdliutit - 02.09.1992, Qupperneq 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 101 1992
Naat ullaakkut sukaqattaalaarnissaatajoqutaanngilaq, aammami timersorneq ajoqutaann-
givippoq, arriitsumilli aallartilluni pitsaanerpaavoq, nakorsaq Erik Miinster oqarpoq. (Mo-
delfoto: Jørgen Sperling).
Et par gode mavestræk om morgenen skader ikke, heller ikke at dyrke sport, men man skal
tage den lidt med ro i starten, siger læge Erik Miinster. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Taarteq-
qajaavunga
Arnaavunga 20ni ukiulik
ukiuni 7-ni timigissassaar-
nikuugaluarlunga sporter-
neq aallarteqqippara. Siul-
lermik ajunngikkaluarpoq;
qaammalli qaangiummat
ajortittalerpunga sungiusa-
leraangama.
Taartinngajattarpunga ti-
mikkullu soorlumi kapoor-
titsisutut misinnartarluni.
Marlussoriarluni taamaat-
tarpoq. Sunaava?
Oqimaalutaavik
Sungiusareernerup kingu-
ninnguatigut kisiat pisarpat
ernummatigisariaqanngilaq
nappaataanersoq. Sungiu-
samermik kisiat pissuteqar-
simasinnaavoq. Nukiit an-
nertuumik atorneqaraanga-
mik aak annertooq atortari-
aqartarpaat taamaattumik
qaratsamut ammimullu an-
nikippallaamik pisarsima-
sinnaavoq. Taama malun-
naatinik pilersitsisinnaasar-
poq.
Sungiusarninni kigaan-
nerusumik pisarniarit nu-
kittornerulernissavit tun-
gaanut. Immaqaana sungiu-
sarninni pisinnaasat qaan-
gersimagit. Pisinnaasat ta-
matigut qaangilaarlugit pi-
sariaqartarpoq sukkavallaa-
milli siumukarniarani.
90-ilik peqqissoq
Angutaavunga 90-inik ukiu-
lik; kisianni iluatsitsisima-
qaanga. Soorlu assersuuti-
galugu busserlunga suli na-
luttarliliarsinnaavunga, na-
luttariillu arlaleriarlugu
kaajalukaarlugu nalussin-
naallunga.
Ungasinngitsukkut an-
nertuumik misissortippun-
ga, tassanilu paasineqarpoq
sukkornermik sakkortunn-
gikkaluamik nappaateqar-
tunga. Kisianni inalukkama
sukkavallaamik suleriartar-
nerat nassuiarneqanngilaq.
Kissartutoreerlunga anar-
tarfiliapallatttariaqartar-
punga.
Uloqarfiliassagaangama
qanga anarnaveersaatitut
siunnersuutigineqartartoq
atortarpara, tassa alus-
saammut kartoffelmelit tii-
torfimmut imermut akuliul-
lugit imertarakku. Taamaa-
lillunga anariartornissara
aqaguanut kinguarsinnaa-
lersarpoq.
Allatut qanoq iliorsinnaa-
vunga? Misissorteqqifdgi-
sinnaasannut innersuussin-
naavinga?
g.a.
Utoqqarsuanngorsimanerit
miserratigineqarsinnaann-
gilaq, taamatullu utoqqaati-
gileraanni timip pisaataasa
flaasa sulisarnerat qanoq
iliuuseqarfigiuminaatsumik
allannguuteqarsinnaasar-
poq.
Imminut iluatsitsisumik
taasinnaanerit nuanneqaaq
- taamami utoqqaatigiler-
nermi peqqittuaannamis-
saq naatsorsuutigineq ajor-
nartarmat. Kisianni kinese-
rit ima oqaasinnaaqarput:
»Peqqinneq tassaavoq kej-
serip niaqorutaa peqqissu-
nut niaqorusiunneqartar-
toq; napparsimasulli kisimi
takusinnaasaa«.
Inalukkatit qanoq misis-
sorneqarsimanersut nalu-
akka. Inalukkavilli taama
sukkatigisumik suleriartar-
nerat nakorsanut eqqaasi-
maviuk, taamaappallu mis-
issorneqareersimappat
iliuuseqarfigineqarnissaa
ilumut ajornannginnersoq
nalunarpoq.
Taamaattumik kartoffel-
melit atortarakkit ajunn-
giinnarpoq. Qanga nakor-
saasiunneqartartut ilaat
ajoriinnagassaaneq ajorput.
Inalukkatit immikkut
misissorneqarsimanngippa-
ta tamanna pillugu nakor-
saq oqaloqatigisariaqarpat.
Uummatip
batterii-
lerneqarnera
Ukiup pingasut affallu in-
gerlanerini ullormut arlale-
riarlunga ilisimajunnaar-
tarsimavunga, arlaleriar-
lungalu napparsimmaavim-
mi uninngatinneqartarlun-
ga. Naggataagut Middelfart-
imi napparsimmaviup tar-
nikkut immikkoortoqarfia-
nut unitsinneqarnera akue-
raara, ilisimajunnaartuaan-
narlungali.
Naggataatigut eqqaama-
saaruppunga, Odensellu
Napparsimmaviani iluamik
aatsaat ilisimmaqqillunga,
oqaluttuunneqarpungalu
uummatiga batteriilerne-
qarsimasoq.
Taamanerniilli ajorun-
naarpunga, ukiullu ataat-
sinngortup ingerlanerani al-
lamik ajoquteqarsimanan-
ga. Soorlumi inuunermut
utersimasunga, ernermalu
pingasut taakkulu ilaqutaa-
sa »aataartik« utertillugu.
Nakorsarisara ilumoorsi-
mavoq, oqartuaannarpormi
uummatiga ajoquteqartoq.
Kisianni ukiut pingasut sin-
nerlugit sooq ingerlaqqaar-
tariaqarpat napparsimma-
vissuarni nakorsat paasisa-
qarnissaasa tungaannut?
E.L.
Sooq kukkusumik nappaati-
siorneqartuarsimanersutit
nassuiaatissaqartinngilara.
Immaqa nakorsavit pikko-
rissup napparsimmavinnit
angerlaraangavit allagarta-
liunneqartut aqqutigalugit
tamanna paasiniarsinnaas-
savaa.
Kisianni taama pitsaatigi-
sumik inerneqarnera pillu-
gu pilluarit. Uummatip bat-
teriia taanna ilinnut tupin-
nartuliatut sunniuteqar-
poq.
Naartoq tunillan-
neqarsinnaava?
Qaammat ataaseq sinnerlu-
gu chlamydiarpunga, nakor-
sallu misissoqqillannguar-
nanga ajorunnaarnerar-
paanga. Qaammatit marluk
qaangiuttut naartulerpun-
ga, misigisimallungalu suli
aseruuttoorneqarlunga. Na-
korsiaraluarama nakorsap
angerlartiinnarpaanga.
Taava ikinngutiga nakor-
siaqquara, paasinarsivorlu
chlamydiartoq, taavalu ta-
matta iisartagartortinne-
qarpugut.
Massakkut annilaanga-
lerpunga naartora nap-
paammik taassuminnga tu-
nillassimassasoralugu ajo-
quserlugulu. Taamaaliso-
qarsinnaava?
Alapernaaqisoq
Chlamydia atoqatigiinner-
mi angummit arnamut - kil-
lormulluunniitt - »pississin-
naavoq«, taamaattumik ar-
laannaalluunniit tunillat-
sissimasoq paasineqarpat
atoqatigiissimasut tamar-
mik marluullutik nakorsar-
neqartariaqarput.
Naartunerup nalaani
naartup anaanaminit tunil-
latsinnissaa aarlerinarto-
qanngilaq. Meeqqalli erniu-
nerani anaanaasoq suli nap-
paammik taasuminnga nap-
paateqarpat meeraq arna-
minit anillanniarnermini
tunillanneqarsinnaalluni.
Tamanna isitigut ase-
ruuttoornermik kingune-
qarsinnaavoq, nakorsarne-
qanngikkunilu isitigut qile-
runissutaasinnaalluni. Mee-
raq qingaatigut aamma tu-
nillanneqarsinnaavoq, taa-
maalillunilu inunngomer-
miniit sap. akunnnerisa
marluk pingasut qaangiun-
nerini immaqa puammigut
aseruuttoorsinnaalluni.
Taamaattumik pingaar-
tuuvoq meeqqap inunngor-
nerata nalaani paasissallu-
gu anaanaq chlamydiarner-
soq, taavalu pisariaqarpat
meeraq misissorneqarlunilu
nakorsarneqarsinnaassallu-
ni.
Jeg er ved at
besvime
Jeg er en kvinde på 20 år,
der efter syv år uden motion
igen er begyndt at dyrke
sport. De første gange gik
det godt; men efter en må-
neds tid begyndte jeg at få
det dårligt, når jeg trænede.
Jeg var ved at besvime og
havde en stikkende fornem-
melse i kroppen. Det er sket
et par gange. Hvad er det?
Vægten
Hvis det kun sker under og
lige efter træningen, er der
ingen grundt il at tro, at det
skyldes sygdom. Antagelig
er det blot et resultat af træ-
ningen. Når musklerne ar-
bejder hårdt, skal de bruge
meget blod, så der måske
kommer for lidt til hjerne og
hud. Det kan give de nævnte
symptomer.
Prøv at tage den lidt med
ro under træningen, indtil
du kommer i bedre form. Du
har nok overvundet din egen
træningstilstand. Man skal
byde sig selv stadig mere,
men ski ikke gå for hurtigt
frem.
En kvik 90-årig
Jeg er en gammel mand på
90 år; m en jeg er også h eldig.
Jeg kan nemlig f.eks. stadig
tage bussen til svømmehal-
len hver uge og svømme bas-
sinet igennem et par gange.
Jeg har for nylig været
igennem en stor undersøgel-
se, hvor man fandt en lette-
re sukkersyge. Men der kom
ingen forklaring på, hvorfor
min tarm reagerer alt for
hurtigt. Efter varm mad kan
det næsten komme bag på
mig.
Når jeg skal i byen bruger
jeg derfor det gamle husråd
at spise en skefuld kartolfel-
mel opløset i en kop vand.
Det udsætter toiletbesøget
til næste dag.
Kan der gøres mere? Kan
De eventuelt anvise yderli-
gere undersøgelser?
g.a.
Det kan ikke benægtes, at
De er en ældre gentleman,
og i en så høj alder kommer
der uundgåeligt visse æn-
dringer af legemets funktio-
ner, som det kan være svært
at gøre noget ved.
Det er dejligt, at De kalder
Dem selv heldig, for man
skal aldrig - og slet ikke oppe
i alderen - tage et godt hel-
bred for givet. Men som ki-
neserne siger: »Sundhed er
en kejserkrone, der bæres af
den raske; men som kun den
syge kan se«.
Jeg ved ikke, hvilke tarm-
undersøgelser, De har gen-
nemgået. Men har De om-
talt den hurtige tarmfunk-
tion for lægerne, og der er
set på det, er der sikkert ik-
ke mere at gøre ved proble-
met.
Derfor er det godt, at De
har fundet løsningen med
kartoffelmelet. De gamle
husråd er slet ikke så tosse-
de.
Er De ikke specielt under-
søgt i tarmen, må De snakke
med lægen om det.
Pacemaker-
miraklet
I tre et halvt år besvimede
jeg nogle gange dagligt og
var indlagt flere gange. Til
sidst lodjeg mig indlægge på
psykiatrisk afdeling i Mid-
delfart, hvor jeg blev ved
med at besvime.
Så husker jeg ikke mere,
før jeg vågnede op på Odense
Sygehus, og man fortalte
mig, at jeg havde fået indo-
pereret en pacemaker.
Fra dét øjeblik var jeg
rask, ogi det år, der er forlø-
bet siden, harjeg intet fejlet.
Det er, som om jeg har fået
livet tilbage, og mine tre dej-
lie drenge og deres familier
fik deres »bedste« tilbage.
Min praktiserenede læge
fik ret. Han havde hele tiden
sagt, at der var hjertet, der
var noget i vejen med. Men
hvorfor gik der over tre år,
før lægerne på hospitalerne
fandt ud af det?
E.L.
Jeg kan desværre ikke give
nogen forklaring på, hvorfor
De gang på gang er blevet
fejldiagnosticeret. Måske
kan Deres dygtige læge udle-
de det af udskrivningsbreve-
ne fra de forskellie afdelin-
ger.
Men til lykke med, at det
endte så godt. Den pacema-
ker blev et mirakel for Dem.
Får fosteret
sex-sygdom
Jeg led af chlamydia i over
en måned, og så erklærede
lægen mig uden undersøgel-
se for rask. Efter to måneder
blev jeg gravid, og jeg følte,
at jeg stadig havde infektio-
nen. Jeg gik til lægen, men
blev sendt hjem.
Så bad jeg min ven om at
søge læge, også viste det sig,
at han havde chlamydia, og
vi fik begge tabletter imod
det.
Men nu frygter jeg, at mit
barn er blevet smittet med
sygdommen, så det kan have
taget skade. Er det muligt?
Meget nysgerrig
Chlamydia kan »springe«
fra mand til kvinde - eller
omvendt - under samleje, så
man bør samtidig behandle
begge partnere, selv om
smitstoffet kun er påvist hos
den ene.
Der er ingen risiko for, at
fosteret kan smittes af mo-
deren under graviditeten.
Men er moderen stadig infi-
ceret ved fødslen, kan bar-
net smittes ved passagen
gennem fødselskanalen.
Det kan medføre øjenbe-
tændelse, der uden behand-
ling kan give ar i øjnene. Der
kan også komme smitstof i
barnets næse, svælg og luft-
rør, så det i 2.-3. leveuge må-
ske opstår lungebetændelse.
Det er altså vigtigt, at
man ved en fødsel opdager,
hvis moderen har chlamy-
dia, så man kan undersøge
og om nødvendigt behandle
barnet for det.